Hvad skal der siges? (Dawn)

Dawn lyttede til musikken og smilede hun bed sig i læben
med et frækt smil på læberne, hun lagde armene om hans nakke
"Tør du" hun blinkede til ham og begyndte at danse .. Det her
var en god aften, som hun delte med en sød fyr .
det var hun bestemt ikke ked af .. nope langt fra !!

//Musik : https://www.youtube.com/watch?v=cHcVU5cGUNE&feature=related //

//Gør ikke så meget mit er heller ikke godt ! ^^ //

"Uhh" grinte han og lagde armene om livet på hende mens han så ned på hende.
"Sure" musik var god og med rytme, de begyndte at danse selv om det var lidt svært at holde den rigtige rytme som de holdt om hinanden, men han var lige glad, han ville helst være tæt på hende.
På et tidspunkt så han tilfældigt en ung pige der sendte dem et ondt blik, sikkert en der følte sig tiltrukket af zean, en drengejæger.
Han smilte af det og så på Dawn igen.

Dawn mærkede hans arme rundt om hendes liv.
hun smilede til ham der gik noget tid imens de dansede.
Dawn kunne godt lide at danse med ham.
det var skam hyggeligt, hun lagde ikke mærke til den pige der kiggede på ham da hun
ikke kunne se hende for alle menneskerne .

"Hvad kan du godt lide?" smilte han til hende mens de dansede, han ville gerne have en bedre fornemmelse af hvad hun kunne lide og hvad der gjorde hende glad, så han kunne have noget mere at gå efter.

Hun tænkte lidt og vidste faktisk ikke hvad hun rigtig kunne lide
"Hmm.. Glade mennesker, hygge til en god film med slik. og ja " hun
smilede frækt "Sex" hun slap ham og drejede rundt inden hun gik frækt og elegant
op til baren og bestilte to isbjørne til hende og Zean !

Han var lidt overrasket og dog...på en måde undrede det ham ikke.
Han vendte sig smilende om og opdagede hun allerede var oppe ved baren.
Han gik efter hende, gennem mylderet og kom op til hende, hvor han lagde sine hænder mod hendes hofte og hoved mod hendes skulder.
"Lyder godt" sagde han blidt

Dawn smilede da hun mærkede hans hænder på hendes hofter. hun tog imod den ene
isbjørn og sagde til ham, "Den der blå drik er din" hun kyssede ham på kinden
og drak noget af sin egen hun drejede rundt på stolen så han stod i mellem hendes ben.
"Hvad kan du godt lide" spurgte hun og havde et smil på læberne

Han tog sin drik og smagte på den, ikke værst.
Han lagde en hånd på hendes lår mens han havde drikken i den anden hånd.
"Tja..." sagde han
"...Egern, jeg elsker de små pelsede dyr" smilte han
"Og bær...Frugt er også meget godt faktisk, så elsker jeg sværd..." han smilte til hende
"Og en ting vi har tilfældes: god sex"

Dawn smilede til ham og lagde en hånd på hans hånd og træk den
lidt op af hendes lår. hun smilede til ham og hørte faktisk kun efter da han sagde
"Sex" hun lagde hovedet på skrå og tog en stor tår glasset var meget lille så det var 'hurtigt
øver. hun stillede det på bordet..

Han så smilende på hende og fik igen et udfordrende blik.
Han drak hurtigt det meste af sin drik, selv om han ikke var lige så øvet i det, men det gik, han satte glasset på bordet bag hende og lænede sig frem for at lade sine læber møde hendes.
Han lukkede automatisk øjnene

Dawn lukkede stille øjne.
hun kyssede ham ikke igen før der gik lidt tid.
hun trak ham tætter på hende
. hun tænkte kort på Sariel men han havde jo selv en anden. hun
lagde tænken væk og gjord kysset vildere..

Han følte sig lidt som en idiot, der da han kyssede hende og hun ikke gengældte det, han var lige ved at trække sig tilbage da hun endelig gengældte det.
Måske havde hun haft en anden som hun lige skulle sende en tanke?
Han mærkede dog at han nok havde vundet...For nu.
Han lagde en arm om hende for at være tættere på hende, hans anden hånd gled op af låret på hende og op af siden.

Dawn ville gerne kysse med ham det var ikke det,
men at hun var så vildt fore´lsket i en anden også kyssede med Zean var
nok ikke så smart, men han havde så godt som vundet lige nu..
hun lagde armene tætter om ham og rejste sig og pressede sin krøb imod hans
Hun kunne godt lide ham og var nok lidt forelsket i ham også !

Han kunne mærke det snart ville udvikle sig, så det var sidste chance for at snakke fornuft.
Langsomt sluttede han kysset og til sidst lagde han en finger mod hendes læber for at stoppe.
Han holdt stadig om hende og så på hende med strålende øjne.
"Undskyld, Dawn, men der er bare så mange ting..." sagde han lavt
"...For jeg ved ikke helt hvad dette betyder for dig, om det bare er en sjov aften med ham du skal beskytte eller om du forventer mere bagefter, Vis det er det sidste må vi heller stoppe, jeg er ikke skabt til forhold selv om jeg ville ønske det, sidste gang slog jeg min egen forlovede ihjel..."

Dawn mærkede glæden strømme igennem hende.
hun havde savnet den så meget. det var helt nyt for hende at mærke glæden på den her måde.
Dawn åbnede øjne da han stoppede kysset. imens han snakkede kiggede hun bare på ham, hvad skulle sige. hun rystede trist på hovedet og kiggede ned på gulvet.
*Argh ikke igen* tænkte hun og rev sig i håret. det her skete for hende hver gang hun blev for elsket. hun slap ham og sætte sig ned på stolen med et bumb ..

Han mærkede selv en lille bælge af tristhed gled ind over ham da han så hendes lidt skuffede udseende.
"Hei...Måske er det ikke så slemt som det lyder" smilte han opkvikkende og lagde en finger under hendes hage for at få hende til at se på sig.
"Vi vil jo stadig være sammen, du er jo min skytsengel, vi kan være...meget tætte venner? Desuden sagde jeg heler ikke direkte at det var umuligt, kun at... Der er visse ting man skal huske at tænke over" sagde han

Dawn lukkede øjne og kiggede kort på ham. men drejede så
hovedet væk og kiggede ned igen.
"Det er meget svært ... når jeg er f.." hun rystede på hovedet og rejste sig
hendes ben førte hende væk fra ham en tårer trillede ned af hendes kind.
Dawn forsvandt ud på gaden hun sætte sig på jordren ved siden af klubens dør. hun kiggede rundt der var ikke et øje hun begravede sit ansigt i sine hænder .. Dawn var træt
af hende selv.
hun havde lige fundet en der betød så meget for hende at hun var
hans skyts engel.

Han sukkede og slog ud med armene da hun gik.
Han vidste ikke helt hvad han skulle, han ville jo bare snakke om det, ville ikke ricikere han gjorde skade på hende fordi han i de sidste par årtier havde levet med at slå tilfældige ihjel hele tiden, faktisk ville hun ikke få så meget ud af at være sammen med ham,...Eller måske ville han faktisk få andet at lave og et anderledes liv ved at være sammen med ham?
Han rystede på hoved, hans hjerne kørte altid over og tænkte på for og imod, men måske skulle han bare lytte til hvad han ville?
Hvor meget kunne man holde af hinanden på en aften? Han mærkede langsomt hvordan det hele ændrede sig, nej! Det var bare ikke tiden for at skifte personlighed! plejede folk at tænke det når det var?
Han knurrede lavt og lænede sig op af baren, han ville helst ud og trøste hende, men han vidste det ikke hjalp... Hun var sød, hun var dejlig... Men han følte bare ikke helt samme for hende og han havde bare stoppet inden der skete mere der kunne gøre hende ked af det.
Og lige nu ville han måske også gøre bedst i bare at blive her inde? Så hun ikke opfattede ham som et ledt svin vis han pludselig forandrede sig.... Og måske ville hun bare gerne være alene?

Dawn var lidt trist over at han ikke kom ud til hende.
hvorfor ikke tag chancen vis han nu alligevel syntes hun var dejlig.
nu var det jo heller ikke Dawn der kyssede ham men ham der kyssede hende og det gjord hende mere ked af det. for vis hun kyssede ham vidste hun at han ville enten sige nej eller kunne lide det.
Hun lod en finger glide ned af hendes gamle cut sår, og sukkede. det var ikke ret længe siden hun gjorder det . Men det var lidt lige som her. han elskede en anden mere end hende. hun havde ikke behov for alt det lort der skete om hende.
Dawn var en pige der hurtigt knytter sig til en der linger en der kan lide hende. hun var helt sikker på at han ville have hende men det ville han vist ikke.
Dawn rystede hun frøs. hun så på en smadrede flaske der lå lidt væk fra hende, hun tog et glas sår snittede fem gange i sin arm og kastede, det lidt efter væk.
Hun mærkede smerten og lukkede øjne hårdt i .
Det gjord ondt.
Dawn havde søgt efter kærlighed siden hun var 13. det der skete da Dawn var 13 var hun mistede alt, og hun er så bange for at være alene igen. hun mærkede nogle tår trille. Hun blev svimmel det blødte meget. en pige kom forbi og skreg hun løb ind . Uden hun vidste det fik hun fat på Zean.. "En rød håret pige bløder, udenfor.. Hjælp hende ! " hun så ivrigt på ham og løb ud på pige toilettet .

Han kunne ikke klare folk der skar i sig selv, det var barnligt og bare fordi de mente de havde det værre end resten af verdenen.
Han kunne heller ikke klare folk det higede efter opmærksomhed eller medlidenhed.
Han havde startet det, ja, men også stoppet det.
Men han elskede ingen andre og havde heller ikke tænkt sig det, faktisk havde han på intet tidspunkt sagt han elskede hende, hans første tanker havde været en dejlig nat med en... ung kvinde kunne man vist sige?
Han sukkede, selvfølgelig: jeg fik ikke det jeg ville, se, nu vil jeg slå mig ihjel.
Han kunne ikke gøre for det, sådan tænkte han bare, han havde set krig og død de sidste mange hundrede år og kunne ikke fordrage når folk så legede med deres liv på den måde.
Han gik hurtigt udenfor og så på hende i et øjeblik.
Idiot.
Han rev noget stof af sin T-shirt og bandt det hårdt fast om hendes håndled.
"Skøn skytsengel, du kan ikke engang passe på dg selv" knurrede han og hev hende op og stå.
Han hev hende hårdt med mod hospitalet som ikke lå så langt væk, selv om hun næsten ikke kunne være på benene lykkedes det ham alligevel at hive hende med sig.
"Tror du det her vil få mig til at elske dig?" knurrede han, ligeglad med om hun hørte efter eller ej
"Idiot, det er hvad du er" om hun blev sur eller ked af det, lige meget.
Det var tydeligt hans personlighed havde forandret sig...Han var ikke just den søde fyr mere.

//Er lidt trist og træt.. det går nok ud over emnet sorry ! //

Dawn kom lidt til virkeligheden da hun blev hevet med op imod sygehuset.
Men for det første han kunne ikke vide om hun havde skåret i sig selv for han var der ikke. så at gå og kalde hende de ting han gjord vidste bare at han måske selv var en idiot.
det her var blevet en vane for Dawn. hun kunne ikke gøre for det og at gør en cutter mere
ked af det, argh det var vidst ikke så smart.
Dawn så på ham. hun stoppede op "Slip mig!" sagde hun surt!
Hun blev hevet med men hun kæmpede imod.
"Jeg vil gerne have du spiller mig" sagde hun lidt mere roligt. Hun knyttede sin hånd. "Ja jeg idiot.. men ved du hvad det er du fandeme også... !" hun rystede på hovedet. en tår trillede ned af hendes kind. "Mit liv er bare noget lort. og derfor skal det bare slut" hun kom ud af hans greb og gik lidt væk fra ham. og kiggede trist på ham.
"Du kan jo heller ikke lide mig så derfor,.." hun mærkede hvor grædende hendes stemme blev
"Derfor kan du være ligeglad !" hun sætte sig ned og kiggede op på ham ..
Det var en smuk fyr! En fyr der betød noget for hende! Men det var åbenbart også en fyr der var ligeglad med hende! Ja han havde kysset hende! Dumt! Ja han havde stoppet det.
MEN HVORFOR SÅ STARTE DET ! Tænkerne løb igennem hendes hovede.
"Du kan også tag livet af mig.. jeg er jo en idiot , og du tør jo ikke og være sammen med mig.!" hun mærkede verden slog igennem men hun var lige så trist som hun var sur ..

//så burde vi nok stoppe for i dag, kender det og det føre kun til det der er være, hørt noget musik du ved du elsker, det hjælper nogen gange? Eller gå i seng, det hjælper på trætheden som også gør en lettere trist...? Venter med at svare til senere, for lige nu... ja, er Zean hidset op//

//Bare svar.. er ikke så meget trist mere har fået snakket med den person (Min kæreste) det var galt med .. men det her hjælper meget på min træthed.. for nu drikker jeg cola og hygger ! Men er lidt træt men overlever // ^^

//har ikke meget lyst til at svare, hader når folk ikke lytter til hinanden i emner og bare river hovederne af hinanden...men okay?//


"Fint" svarede han og ville havde sluppet hende hårdt, men hun klare selv at komme fri.
"Er det et undskyld du vil have? Et lille ord der betyder at man gerne vil have skylden væk fra en? vis det kan gøre dig glad, så undskyld! Det gør ingen forskel på mig" sagde han, hans stemme skiftede lidt mellem surt, træt og ligeglad.
"Vis du vil vide det er det, fra mit synspunkt, dig der overreagere, jeg siger bare vi måske lige skal overveje det hele før vi gør noget vi måske vil fortryde, jeg beklager jeg først tænkte det da jeg havde kysset dig, for du er sød, du er dejlig at være sammen med..Eller..." han sendte hendes arm et kritisk blik.
Han havde jo set glasskåret ved siden af hende med blod, blodet omkring og de fine 5 dybe rifter på armen, vis ikke det var fordi hun havde cuttet sig, hvorfor så?
"...Men i hvert fald, jeg sagde aldrig det aldrig ville blive os to, du opgiver bare på forhånd i stedet for at lytte til hvad jeg siger!" Man kunne høre han var kommet til noget som virkelig gik ham på
"Sådan er med jer alle sammen, ikke for at ophøje mig selv eller kun skylde skylden på dig, men ingen lytter mere! De tænker en tanke og tror den er rigtig, om de så skal slå ihjel for den, næsten...Du lyttede ikke, du hørte ikke på hvad jeg sagde, du tænkte garanteret bare på noget i stilen med: øv, jeg holder så meget af ham, men han holder åbenbart ikke af mig, i stedet for at høre efter! Gør det så ondt? At høre efter?" til sidst så han bare træt på hende, hun ville indten begyndte at græde eller måske reagere med vrede og var det det sidste...så opgav han.
Han rystede på hoved.
Nej...hvorfor skulle hun lytte nu? Han vendte ryggen til hende og ville gå, selv om det måske ville få hende til at kalde ham en kryster eller noget, men hvad skulle han ellers gøre?

/7Undskyld vis det ikke bliver langt er ikke så krea lige nu !/

Dawn så på ham ikke et ord røg ud af hendes mund.
hun havde overregerede, men hun havde det ikke godt, og det med at miste en man holder meget af har hun prøvet så sygt mange gange og var bange for at blive såret. hun så han vendte ryggen til hende og hun rejste sig, hun løb ind foran ham,!
"Du" hun lagde armene om ham i et kram, hun kyssede ham på halsen.
"Du må ikke undskylde. det er ikek det jeg vil have, jeg ønsker bare at have en hos mig , der kan hjælpe mig, en der kan holde om mig, fortælle ham at jeg er hans." Dawn så på ham og lagde en hånd på hans kind.
"Du gjord så jeg ikke følte mig alene. og jeg synes du er meget sød..!" hun krammede sig tæt ind til ham. "Jeg vil ikke fortryde en aften med dig.. eller på længer sigt et forhold!" sagde hun stille .
Dawn tog hans hånd og lagde den på hendes hjerte. Dawn lagde en hånd på hans kind og den anden holdte hans hånd på hendes hjerte. ! Hun nussede hans kind.. "Undskyld.. jeg ved godt jeg ikke lyttede" hun mærkede igen en tåre trille .