Hvad skal der til?? - Josh

Dato: IRL
Dag: Torsdag
Tid: 21.30
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ingen
Vejr: Lidt koldt
Årstid: Vinter

Zachary sad stille på en af gyngerne, med en flaske alkohol i hånden, det var jo hans eneste højdepunkt i livet lige i øjeblikket. Han lavede næsten ikke andet end at drikke og spise lige for tiden, han havde jo ikke andet at lave. Han kunne heller ikke finde på noget mere spændende at lave, og hvad skulle det også være? Han gad ikke finde en eller anden random person bare for at få et knald, han ville have Josh, kun Josh! Han fik tårer i øjnene ved tankerne om ham og kunne slet ikke forstå alt det der var sket på den tid som var gået, han havde ikke lyst til at være ked af det mere, men han kunne ikke tænke på andet for at komme i godt humør. Zachary var ikke særlig fuld endnu, men det snurrede alligevel en anelse for ham, selvom han sad helst stille på gyngen og tog så en tår fra sin flaske, da han helst gerne bare ville ende i hegnet som han plejede, brække sig også fortsætte videre på en ny dag, med næsten det samme. Han havde faktisk fået tilbudt et job på det værtshus, hvor ejeren gav ham mad og drikke, hun mente at hans nuttethed kunne tiltrække mange kunder, både blandt piger men også blandt drenge. Men det ville Zachary ikke, selvom han viste at han kunne tjene gode penge på det, men han kunne ikke få sig selv til at sige ja, så han havde bare sagt måske. Man kunne tydeligt lugte sprutten fra Zachary og man kunne da vist også godt kalde ham alkoholiker lige for tiden, men han var skide ligeglad med andres meninger om ham. Han ville bare være i fred og dø af sit eget bræk, hvis det kunne gøre en ende på hans lidelser. Lidt efter begyndte Zachary at små græde, så han bukkede sig lidt ned til sine ben og gemte sit ansigt ved flasken, som næsten var tom.

Josh gik ikke langt fra legepladsen, med hænderne dybt begravet i sine lommer og så ned i jorden. han havde et tænksomt blik og for en gans skyld en normal smøg i munden. han så lidt op for at se om der var nogen i nærhede og fik også hurtigt øje på en skikkelse henne ved gyngerne. han lagde hovedet let på skrå og snuste lidt inde. pludselig stoppede han op, da han genkendte duften mellem alt alkoholen og forkuserede nu mere på skikkelsen. han genkendte Zachary hurtigt og stod nu helt stille. det kunne bare ikke passe. han tog sig til hovedet, da det hele nu blev meget mere indviklet. han havde gevet Hayley en chance til og havde tilstået over for sig slev han stadig elskede hende, men da han så Zachary kunne han tydeligt huske det de havde lavet og det forvirrende følelser han havde haft for den lille dæmon. han var stadig stærkt imod drenge sammen og synes stadig det var dybt forkert, men han kunne dog ikke glemme det med Zachary. Josh fik taget sig sammen og gik hen mod dæmonen. han smed smøgen væk "Zachary..." sagde han rolig, da han vidste den lille dæmon ville kunne høre ham. Josh havde set flasken og kunne mærke han ikke havde det godt med den lille dæmon drak, især ikke når han kunne lugte så meget alkohol.

Zachary kunne slet ikke dufte at Josh faktisk kom hen imod ham eller høre at han kom. Men måske var det også mest fordi, at han græd ret meget lige nu, så han hulken forhindrede ham i at høre noget. Og det var nok den stærke duft fra sprutten som forhindrede Zachary i at kunne dufte noget lige nu. Det gjorde ham desværre til et ret nemt bytte lige nu, hvis Josh havde været en helt fremmed vampyr eller måske en dusørjæger, så det var jo meget heldigt at det var en bekendt af Zachary. Men som sagt, han lagde slet ikke mærke til noget, han var dybt begravet i sig selv og bed sig nogle gange i læben for at holde sin hulken inde, men det gik ikke særlig godt. Dog i det sekund hans hulken kort stoppede op, hørte han en bekendt stemme sige hans navn og det gav ham sådan et stort chok, fordi det kom helt bag på ham. At Zachary faktisk røg bagover på gyngen og faldt ned på jorden. Han lå der lidt og ømmede sig, inden han fik taget sig sammen til at rejse sig og holdte fast i kæderne på gyngen, for ikke at falde sammen igen og fik næsten med det samme øje på Josh. Han så bare overrasket derhen først, men fik så et vredt udtryk, " hvad laver du her?! Har du ikke nogle piger du skal have knust drømmende på!?" spurgte Zachary en anelse surt og tog så en ret stor tår fra sin flaske så han tømte den, men det resulterede så også til at han kort vaklede, men så fik balancen igen.

Josh stoppede op og så på ham med et tænksomt blik "Zachary.... " sagde han stille og rystede lidt på hovedet af ham. han så lidt ned og tænkte over hvad han skulle gøre. det plagede ham virkelig at se Zachary på den måde. det bekymrede ham ,da han jo egentlig staig holdte af den lille dæmone. han gik hen til Zachary og tag fat i ham for at støtte ham. med sin anden hånd fik han taget flasken ig smed den væk ,selvom den var tom "hvad er der sket med dig" mumlede han og træk ham ind til sig. han ville ikke give slip på ham nu ligemeget hvor meget han kæmpede imod. Josh var sikker på dette nok var hans skyld, siden Zachary reagerede på den måde og derfor ville han gøre det godt igen. han brød sig slet ikke om den duft af sprut i nærheden af Zacchary.

//mistede lige krea >.<//

Zachary blev først lidt overrasket over at Josh bare kom så tæt på og var meget tæt på bare at løbe væk eller i det mindste bare gå lidt væk, men han kunne ikke, siden at Josh holdte fast i ham. Først blev han faktisk lidt bange, fordi han var nervøs for hvad Josh ville sige eller gøre imod ham, men alligevel var det dejligt at se ham igen, det kunne Zachary ikke lyve overfor sig selv med, men alligevel var der nået som fik ham til at blive ret ked af det og det var duften af vampyr kvinde da Josh træk ham ind til sig. Fordi Zachary både var lidt fuld, knust og forvirret over det hele, så begyndte han at slå lidt på Josh, måske ikke særlig hårdt, men fordi han skulle jo have det ud på en eller anden måde. "Hvordan kunne du dog gøre det imod mig! Jeg prøvede at få dig til at lide mig, men så går du over til en åndssvag kvinde igen! Man kan ikke bruge dem til noget, de skal bare væk!" råbte Zachary og bed sig lidt i læben. "Jeg hader dig!" råbte han, men i sidste ende lagde Zachary alligevel sine arme omkring Josh og begyndte at græde ind mod hans brystkasse. Han kunne virkelig ikke lide tanken om at moste Josh, slet ikke til en kvinde.

//Gør ikke noget ^^//

Josh holdt ham blot tæt ind til sig og lod ham slå ham som han nu lystede. Josh fortjente det det vidst ehan og han vidste han havde såret Zachary's følelser. hyan sukkede dybt og lagde sin ene hånd på hans baghovede og nussede ham blidt i håret "undskyld... jeg sagde til dig jeg ikke forstod det der skete... det skulle ikke være sket.. du ved jeg har det svært med drenge sammen.. jeg lovede intet" hviskede han undskyldende og ville ønske han ikke havde såret ham på den måde "jeg er ked af det der er sket..." hviskede han og nussede ham igennem håret. han tlnkte de ting han havde sagt igennem og fortrød det nu. han kunnehavde forklaret det på en bedre måde "du må ikke misforstå mig... jeg.. jeg kunne godt lide det vi lavede, men det var får.. får mærkeligt..." hviksede han og bed sig hårdt i læben. Josh rystede lidt på hovedet. igen fortrød han det han sagde. han kunne ikke få det til at passe sammen i sit eget hovede.

Alt det som Josh sagde viste Zachary godt var rigtigt, men han var for ked af det til at ville tro på det. Han prøvede at komme fri fra hans greb omkring ham, selvom han jo inderst inde jo gerne ville være tæt på Josh og vendte sit våde blik op på ham. "Slip mig! Jeg vil hverken høre eller tro på dine løgne, bare skrub tilbage til den so som du åbenbart vil være sammen med nu, man kan tydeligt lugte hende på dig, det er ækelt!" råbte Zachary grædende og begyndte at slå lidt mere på Josh, men fordi han var så ked af det, så var det stadig små slag, ikke noget som gjorde ondt og han puttede sit ansigt ind mod Josh brystkasse og snøftede kort. "Bare lad mig ligge og dø i fred.. Ellers så hjælp mig, og slå mig ihjel lige nu og her.." hviskede Zachary grædende, men det var ved at dæmpe af nu, fordi han havde grædt så meget, både før og efter at Josh var kommet. Han slog stadig lidt på Josh imens, men hans slag begyndte også at dæmpe af og han blev mere rolig, men han var stadig vred, knust og forvirret og ønskede på ingen måde at Josh skulle forlade ham.

Josh lod ham ikke komme ud af sit greb og holdte derfor godr fast om ham. han så det grædene ansigt ogsank en lille klump. han kunne eikke stå for den lille dreng. han havde jo haft følelser for ham og han elskede ham jo egentlig, men bare ikke på den måde, men det var nok til at han ikke kunne klare at se ham så ulykkelig og knust. det rørte ham ikke engang at han dissede Hayley, for Josh kunne odt forstå han var vred "Zachary, rolig nu jeg lyver ikke. dte ved du..." sagde han roligt og nod ham stadig slå på ham. det gjorde jo ikke ondt og hvis det gjorde ville han stadig lade ham slå ham. Josh sukkede stille og liagde igen sine hånd i hans hår og kyssede ham forsigtigt på håret for at trøste ham "shh... lad nu hver med at sige sådan noget... livet er ikke slut bare fordi du ikke for sådan en idiot som mig.. der findes en masse, som vil elsker at være sammen med dig fordi du er som du er... jeg er ikke det værd..." sagde han og ønskede bare at Zachary ville holde helt op med at græde og derefter se hans søde smil. det hele var for meget lige nu og Josh kunne mærke hans trang til en Joint. han var blevet mere afhængig da det hele gik helt galt og han mistede dem han holdte af. han havde fpet Hayley... men han kunne mærke det ikke var helt nok, for nu når han så hvor dprligt Zachary havde det, ville han bare se hans smil igen og vide han havde det godt.

"Du lyver stadig! Selvf er livet slut når jeg ikke kunne få dig for mig selv! Jeg fortjener overhovedet ikke at leve, jeg fortjener ikke nogen! Hvorfor tror du at jeg har så svært ved at finde nogen der elsker mig, det er fordi jeg er så ung og irriterende! De eneste som vil have noget med mig at gøre nu, er de folk som vil betale mig penge for at udnytte mig.." sagde Zachary ret trist og græd stadig en lille smule, men stadig ikke ligeså meget som før, han ville ikke være ked af det mere, han ville være lykkelig lige nu, gå og smile, grine og have det sjovt som han plejede før i tiden, men det med Josh havde taget alt for hårdt på ham, til at han kunne vænne tilbage til dengang lige nu. "Hvorfor gør du overhovedet det her? Hvorfor slipper du mig ikke og lader mig være i fred, det ville du have haft gjort dengang vi først mødte hinanden.. Forstår du da ikke at jeg stadig elsker dig ligeså meget som før, det vil ikke ændre sig" sagde Zachary stille og vendte sit blik op på Josh igen og bed sig lidt i læben. Men så i en hurtig bevægelse lænede han sig op og kyssede Josh på munden, han ville nyde ham i den tid han kunne, hvis nu han fandt på ikke at ville leve mere en dag.

Josh blev lidt sur over det han sagde "hold nu kæft!! jeg ville ikke havde lodet dig gøre det du gjorde den gang hvis jeg ikke holdte af dig!.. det er bare for mærkeligt for mig okay! Zachary der er en der ude som er helt perfekt for dig og som vil elske dig" sagde han og så på ham med alvorlige øjne. han kunne virkelig ikke lide Zachary havde det på den måde. det gjorde ondt at se på og derfor ville han gøre alt for at hjælpe. Josh sukkede irritabelt og rystede lidt på hovedet "jeg ville ikke lade dig ligge den gang og det vil jeh heller ikke nu... hvis du virkelig elsker mig så lad hver med at sige de her ting... så hvis mig lidt t..." han nåede ikke at sige mere før han mærkede de bløde læber mod sine og spilede øjnene overrasket op over det. han kyssede først ikke med, da han vidste det var forkert forhold til at han jo havde Hayley igen, men han tænkte dog ogs¨et enkely kys var okay. han kyssede derefter forsigtigt med og håbede bare Det hjalp Zachary list. dog lod han det ikke vare for længe "jeg er virkelig ked af det" hviskede han og trykkede Zachary ind til sig.

Zachary blev næsten helt chokeret over at Josh også råbte og havde ikke ligefrem troet at han ville gøre det, men hvorfor ikke endelig? Zachary stod jo også og råbte, så kunne Josh jo ligeså godt også gøre det. Men imens de kyssede, mærkede han godt at der ikke var nogle følelser fra Josh side af, selvom han også kyssede kort med og sukkede lidt trist. "Så jeg har altså mistet dig.. jeg kan ikke mærke noget fra dig mere, som dengang.." hviskede Zachary trist og bed sig lidt i læben. Hvorfor skulle han dog også være så uheldig, når hans evne faktisk godt kunne gøre ham heldig? Men han havde ikke lyst til at bruge sin evne imod Josh, så ville det være endnu svære at tilgive sig selv. Til sidst lykkes det endelig Zachary at komme ud af hans greb fordi han vred sig så meget og vaklede lidt bagud, fordi det stadig snurrede lidt for ham, men rystede så lidt på hovedet og kom lidt til sig selv igen. Han så tænkende på Josh, men smilte så lidt trist, " så er det vel her at jeg skal sige at jeg nok skal lade dig være i fred, selvom det bliver svært" sagde Zachary stille og vendte sig så for at gå sin vej.

Josh lyttede til det Zachary sagde og så lidt ned. han vidste han ikke havde de samme følelser længere og vidste også at Zachary nok ville lægge mærke til dem, s¨det overraksede ham ikke at han sagde sådan, men da han fik vredet sig ud af hans favn og sagde han ville lade Josh være, blev Josh nærmest nervøs. han rystede hurtigt på hovedet og gik hurtigt ind foran Zachary og så ned på ham "godt nok har jeg ikke de samme følelser som den gang, men jeg holder stadig af dig...du har betødet noget stort for mig...jeg vil ikke havde du lader mig være i fred... jeg vil være din ven... hvis du vil være min... Zachary jeg holder stadig af dig, måske ikke op den måde du håbede på, men... stadigvæk" sagde han og tog stille fat i hans skuldre. han så indi hans øjne for at sikre sig at Zachary kunne se han mente det han sagde "jeg vil ikke tvinge dig til at give mig en chance eller tilgive mig... jeg spørger om du vil... og om du kan... for jeg holder stadig af dig og jeg vil ikke miste dig okay" sagde han helt ærligt og så ham stadig i øjnene.

Zachary viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, når nu at han viste at han havde tab, også endda til en åndssvag kvinde, han viste virkelig ikke hvad Josh så i sådan nogle, da de i hans egne øjne, bare var nogle tikkende bomber som bare ventede på at kunne sprænge i luften i hovedet på en eller anden. De gjorde ikke andet end at gøre livet svære for en, og det hadede Zachary dem virkelig for. Men alligevel kunne han godt mærke på Josh at han virkelig godt kunne lide hende, og det kunne han ikke lide, han ville nok aldrig komme til at acceptere det. Lige bestemt den kvinde som havde taget Josh fra ham, ville han nok aldrig komme til at kunne lide, Zachary så tænkende op på Josh, men smilte så lidt svagt dog var det en anelse trist og han bukkede hovedet lidt ned så hans pandehår dækkede for hans øjne. "Venner?? Josh... jeg har aldrig haft nogle venner, og jeg vil aldrig komme til at få nogle, det er derfor jeg altid er alene.. Forstår du da ikke det" sagde Zachary stille og fik tårer i øjnene, han knyttede sine hænder en anelse og sukkede så dybt ud for at slappe af. Han viste at hans styrke ikke var noget i forhold til Josh, så han prøvede ikke på noget.

Josh så det svage triste smil og sank en lille klump. han lyttede til hvad han sagde og rystede stille på hovedet. han så lidt ned på hans hænder og satte sig ned på knæ foran ham. han strøg blidt Zachary's pande hår væk fra han øjne og så tårene. han sukkede stille og tørrrede dem forsigtigt væk, velvidende at der måske kom flere. Josh tog fat i Zachary's hænder og nussede ham blidt på hænderne "det er jo bare noget du siger fordi du ikke vil give folk en chance... du giver ikke folk en chance.. og jeg snakker ikke om mig nu... jeg snakker om alle andre du møder.. de kan blive dine venner.. søde Zachary... du er en dejlig person ellers ville jeg jo aldrig havde lodet dig gøre det den gang... der er andre der gerne vil være din ven okay.. du skal bare give dem en chance" forklarede han og så på ham med et blidt blik. han hadede virkelig Zachary havde det på den måde og håbede bare den lille dæmon ville blive glad igen.