Alle de forlystelser!!! - Angel

Dag: irl
Dato: irl
Tid: 22:03
Vejr: Lidt små koldt
Sted: Midt i Van Martes Park
Omgivelser: Mennesker og væsner lidt over alt
Påklædning: Sorte Jeans, hvid t-shirt og ud over en grå hættetrøje. Blå converse.

Eli var gået ind i den store forlystelses park. Hun brød sig faktisk ikke rigtigt om forlystelser, hun blev tit dårlig af dem. Eli så sig lidt omkring, og lyttede til alt den glade musik. Hun gik lidt ned af en af de mange små veje ind imellem alle madboder og forlystelser. Hun kunne ikke rigtigt huske hvilken vej der var hjem, men hun gad heller ikke hjem endnu. Hun stoppede op ved en af de små boder af den slags som solgte små bamser og andre nips ting. Hun gik der ind, og så sig lidt rundt der var alt for mange mennesker og væsner der inde, og hun kunne ikke komme tilbage til døren... typisk!
Eli skubbede sin ind imellem lidt forskellige, og prøvede at komme ud, men hun endte bare op med at folk maste hende. Hun bed sig i læben, og prøvede igen. Folk burde lære at opføre sig lidt mere pænt. Hun kom endelig ud fra den lille bod! Hun sukkede og så tilbage. Hun hadede når folk maste sådan. De mange lugte af mad, bræk, væsner og mennesker kunne være ret så forvirrende, men hun ignorede de meste af det, da hun som altid ikke gad gå rundt og frygte at blive slået ned af vampyre eller dæmoner.

En mørk skikkelse nærmede sig den store forlystelsespark, det var en mystisk dreng som ikke anede om hvad han lavede her. Det var første gang at han havde betrådt sine fødder i parken og han syntes at det var utroligt at der kunne være så mange mennesker på sådan et tidspunkt af dagen, det var sent og der var ret så koldt. Drengen var iført sorte tætsiddende bukser, med en kæde hængende på den ene side på bukserne, som raslede for hver gang at han tog et skridt frem for det andet, sorte læder sko, en sort t-shirt med en kappe udover som blafrede lidt med vinden. Hans sorte hår sad glat og lidt pjusket, med pandehåret ned foran øjnene. Drengen hed Angel Chaos og var 18 år gammel, han var ikke et almindelig menneske, selvom han lignede et. Han var en dæmon, en bloddæmon som elskede at dræbe, men også det at få fornøjelse først. Han fortrak sine mundvige i et lumsk smil imens at han begav sig videre ind i parken, der var mange mennesker og væsner, hvorfor skulle han ikke kunne finde et offer? Han var sulten efter den lange rejse.
Han var ny omkring stedet, han kendte ingen.. og havde ikke noget sted at bo. Angel ville dog snart finde et nyt hjem, han ville bare først udforske stedet, inden at han tog nogle yderligere beslutninger. Tanken havde strejfet ham, om hvorfor at han hed Angel.. han var jo ikke en form for et godt menneske? Han var ond. Det var kun ondskaben som fyldte inde i hans hoved og det at have magt. Det var et eventyr for ham, hvis han fik magten over noget eller nogen. Og det var sjældent at han gav op for det han gerne ville have. Han var en kæmper og var ikke bange for at møde nye væsner. Et af hans mål var at blive kendt, så folk ville gå hen og snakke om ham. Angel Chaos.
Han så sig omkring imens at han fortsatte med at gå og lyden af en kæde kunne høres ,,Ak ja.. hvor skal jeg begynde?" mumlede han og stoppede en smule op med at gå, hvor langt han var kommet ind i parken, vidste han ikke.. han havde bare gået et stykke, måske var han kommet til omkring midten af parken. Ellers måtte folk bare komme til ham, hvis der var noget, men han vidste godt at han var alene og alligevel var han jo også på udkig efter nogen.. nogen som han kunne lege med.

Hendes ben førte hende langsomt og elegant forbi de forskellige personer. Hun så ikke rigtigt nogen af dem, hun søgte selskab, men alligevel ikke. Hendes lidt blege ansigt var indrammet af det brune hår, som var let pjusket i toppen. Hendes ene øje var forsvundet bag hendes lidt forlange pandehår. Hun havde overvejert at få det klippet, men gad ikke spilde penge på det. Der var så meget andet hun skulle bruge penge på så hun kunne overleve. Og fortiden var det at finde sig en lille lejlighed det der stod øverst på hendes 'To do' liste. Hun paserede endreng, hun så ham ikke rigtigt, men hun lagde dog alligevel mærke til kappen, og kæden der raslede hver gang han gik. Lyden havde fanget hendes øje, men hun gik alligevel vidre uden at reagere på lyden. Det var tit de mærkeligste ting der fangede hendes opmærksomhed, men det var ikke noget hun ville have folk vidste om hende. Ikke fordi hun havde nogle venner i de forskellige byer endnu. Hun var jo næsten lige kommet til, fra L.A. Hendes læber formede et sødt og uskyldigt smil på det blege ansigt. hun vile uhyggeligt gerne i kontakt med drengen med kæden, men hun vidste ikke hvordan. Et lavt suk kom fra hendes læber, imens hun endrede sin retning mod en fri bænk. Hun dumpede ned på bænken, og så opgivende ud på mængden af de mange personer.
Eli stak sine lidt kolde hænder ned i lommerne på hendes grå hættetrøje. Hun bed sig forsigtigt i læben, og så ned på sine sko. Eli var ikke ligefrem den pige man lagde hurtigst mærke til, da hun for det meste prøvede at se helt neutral ud. Hun brø sig ikke om alt for meget opmærksomhed. Men lidt selskab ville nu ikke genere hende.

Angel bemærkede en pige som gik hen forbi ham, mon han skulle gå efter hende og se om hun var et godt offer? Han trak svagt på skuldrende og tog chancen da han stoppede op med at gå og vendte sig om, lod sine øjne følge efter hende, imens at han begyndte at gå i retningen hen mod bænken hvor hun satte sig. Et perfekt sted hvor der ikke var særlig mange væsner igen. Han tænkte lidt over hvordan det hele skulle forløbe, men først ville han også finde ud af hvad for en type hun var. Kunne godt være at han var endt ved et svagt væsen. Han satte sig ned ved siden af hende og rasle lyden fra kæden holdte op. ,,Hvad laver du her, helt alene?" spurgte han dog var han ligeglad med hvad hun lavede, han var mere interesseret i hendes krop. Angel lagde sit hoved en smule på skrå imens at han kiggede på hende, et smørret smil dukkede frem på hans læber, mens at han lagde sin ene hånd ned på hendes lår, som han nussede med sine fingerspidser, ,,Er det ikke dumt.. at gå alene, af en kvinde som dig?" spurgte han igen. Og afventede ikke rigtig svar, da han var noget ligeglad. Han gramsede mere eller mindre på hendes lår og lod sin hånd glide op og ned i en blid bevægelse så hun alligevel måske ville kunne lide det. Han håbede på at have fundet et offer, hun var noget fristende, så hvorfor ikke? Han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at han betragtede hende. Angel kendte ikke hendes navn eller personlighed.
Han kendte hende overhovedet ikke, men hvad så? Nogen gange var det godt ikke at kende sit offer. Og han ville ikke gå sin vej før at han havde fået det som han kom efter. Hans læber formerede sig til et mere skummelt smil mens at han kiggede lidt ned på hendes fødder inden at han lod sit blik glide længere op fra hendes mave og videre op til hendes ansigt, han gav hende det klassiske elevator blik.

Eli opdagede hurtigt af drengen hun havde paseret pludselig kom imod hende. Hun bed sig i læben, og var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre nu? Hun betragtede ham lidt igennem sit brune pandehår som var gledet ned over hendes grønne øjne. Hun hørte hans spørgsmål, og det kom bag på hande at han tog kontakt til hende. Hun tænkte hurtigt over spørgsmålet, og prøvede at komme på et ordenligt svar som ikke ville lyde dumt. "Ser mig omkring"sagde hun kort, det var det eneste svar hun kunne komme på. Hun mærkede straks hånden på sit lår. Hun bed sig hårdt i læben og så på hans ansigt, og overvejede lidt om hun skulle skubbe hans hånd væk? Hun gjorde det ikke da der var noget over ham som hun blev lidt skramt af. Hun lyttede til hans stemme, og var ikke sikker på om det var et spørgsmål eller om det bare var noget han sagde for at skramme hende. "Skal jeg tænke over sådan noget?"lød det så undrende fra hende. Hun tænkte faktisk ikke over det med at hun tit var alene? Hun mærkede den blide nussen af sit lår, tanken om at skubbe hans hånd væk kom igen, men det forsvandt igen, da hun måtte indrømme det var en dejlig følelse.
Eli betragtede ham lidt og bed sig hårdt i læben. Hun vidste overhovedet ikke hvem han var, og hun kunne ikke rigtigt få sig selv til at spørge efter hans navn. Hun så lidt ned på hans hånd og tænkte lidt over hvorfor han mon gad komme i kontakt med hende? Hun havde stadig ikke lagt mærke til hans lugt af dæmon, da der lugtede af så mange ting.

Angel nussede hende mere på inderlåret og nikkede kort til det hun sagde, inden at han kiggede sig omkring, det som han ville kunne han ikke bare gøre, når der stadig var mennesker og væsner til stede. De måtte et sted hen, så de var alene. Han fik øje på et skur lidt væk fra forlystelsesparken, han rejste sig og tog fat i hende, ubevidst om han vidste hvad hun ville. Han trak hende med sig ud fra parken og havde retningen mod skuret, hans kæde lavede en raslende lyd igen når han tog et nyt skridt. ,,Jeg gør dig klogest i ikke at stride imod" mumlede han, så hun alligevel kunne høre ham snakke. Hun skulle da nok få hans navn at vide, men ikke nu. Han kiggede af og til sig over skulderen inden at de nærmede sig skuret. Angel tog fat i håndtaget med sin anden hånd, som ikke holdte fast i hende og åbnede døren, han gik ind sammen med hende og lukkede døren bag dem. Han skubbede hende derefter op mod døren ,,Er det forstået?" spurgte han hviskende mod hendes øre, imens at han lænede sig hen mod hende, hurtigt bed han noget hårdt i hendes øreflip, dog ikke så at der kom et hul. Angel kørte sin ene hånd op i hendes hår og smilede lumsk, mens at han lod sin anden hånd glide ned langs hendes ene side. ,,Mh. Hvad er dit navn?" spurgte han med en kold undertone i stemmen.

Eli blev forvirret over hvad ham lavede? Hvor skulle han dog hen? Og hvorfor skulle hun med?! Hun bed sig hårdt i læben, og hørte hvad han sagde. hun blev lidt bange over hvad han sagde, og ville helst bare trække sin hånd til sig og løbe alt hvad hun kunne! Hun fulgte dog alligevel med ham, da hun var bange for hvad han ville gøre hvis hun prøvede at stikke af fra ham. Eli så skuret som han var på vej imod. Hun gik bare med ham, og prøvede på at finde på en udvej.
Eli mærkede døren mod sin ryg, og gispede lavt så det dårligt nok kunne høres. Hvad fanden lavede han!? "Ja"sagde hun lavt, og mærkede at han kort bed hende i øret. Hun blev lidt bange, hvad ville han dog med hende. I skuret lugtede der af træ, men en anden lugt ramte hende. Han var dæmon!? Hun bed sig hårdt i læben, så lidt blod kom frem på hendes læbe. Hun var for alvor bange. Hun hørte hans spørgsmål, og var ikke sikker på om det overhovedet var en godt idé at fortælle ham det. Men hun gjorde det alligevel. "Eli"sagde hun med en bange og tøvende stemme. Hendes puls var blevet høj, og hun vidste ikke hvordan hun skulle komme væk fra ham. hun var fanget, en følelse hun frygtede utrolig meget. Men hun ture heller ikke skubbe ham væk fra sig, for hvad mon han så ville gøre hende hvis hun ikke slap helt væk fra ham? Hun lukkede sine øjne hårdt i og bed sig igen i læben.