Havn tur - Privat Fellix.

Tid: 23.45
Sted: Havnen.
Omgivelser: mennesker
Vejr: Køligt og let blæst.
Dato: 18 november.


Det var en kølig aften og en blondine sad på kanten af havnen, hendes tåspids dybbede ned i det køllige vand, det var utroligt at vandet ikke var så koldt som det så ud, men alligevel trak kulden fat om hendes ansigt, så øjnene nærmest løb i vand, håret fløj lidt til sidden så hun måtte flere gange samle det lange blonde hår, hendes tanker fløj rundt og kiggede rundt, ikke en skikkelse var i sigte denne aften, men man ved jo aldrig hvad der ville ske sådan en kølig nat, det var stortset næsten midnat.
Samilla kiggede lidt til sidde, mens hendes tå den stadigvæk dybbede nede i det forfriskende vand, nogle gange overvejede hun bare at springe i, men måske ville hun få stivkrampe i benene, eller armene, så hun holdte sig til overfladen.
Pludselig kom der nogle drenge gående forbi hende og de smilte alle lidt lumsk " Skal vi ikke skubbe hende i?" hviskede de rundt til hinnanden, men det var lidt tydligt for Samilla at høre dem så hun rejste sig lidt op, men hun sad stadigvæk på kanten og tog sine stilletter på, men alligevel kunne det være hun skulle have gjordt noget mere fornuftigt end at side på kanten endnu.

Fellix havde endelig fået sig et sted at bo, ihvert fald bare midlertideligt, han havde lejet sig ind hos en ret skærmmende mand ved en af havnenes mange skulle gyder, mend et var billigt og sengen var go nok, så han havde ikke taget det så tungt. Han drejede nu ud af den mørk lagte opgang hvor han selvfølige havde fået et kælder værelse. Han gik roligt ud af gårdspladsen, og stoppede op ved den smalle gyde. Han så sig lidt omkring, han havde fået at vide han skulel være på vagt, man vidste aldrig hvad natten havde at byde på. Han smuttede hurtigt ud da det ikke så ud til der var andre end ham der, og gik hen af gyen og så endelig ud til den lange molle ved havnen. Han vandrede i et godt tempo med skibe på den ene side og resturanter på den anden. Han fik så endelig øje på en flok drenge der kom imod ham, og en ensom pige der sad ved havnens kant. Han krøb med det samme ind mod muren så drengen frit kunne gå forbi, han ville ikke rodes ud i noget, han ville være usynlig, kunne de ikke bare gå forbi uden at opdage ham.

Samilla kiggede tilbage på alle drengene, hun havde kun fået den ene stillet på, inden en af drengene sat farten op og førte hænderne på hendes ryg, hun var uforberedt og blev trukket ned i det køllige vand. Drengene rossede ham der skubbede Samilla i vandet, men det var ikke spor sjovt for Samilla som dårligt nok kunne få luft i vandet, hun forsøgte at gispe efter vejret, hendes arme og ben plaskede, hun vidste jo godt at vis hun lå stille i det vand her ville hun få stivkrampe, roligt snøftede hun ind og gav sig til at råbe så højt hun kunne, selvom det ikke blev højere end et par rystende tænder " Hjæ.. Hjælp mig!" hendes ben var begyndt at slappe af i vandet da hun ikke kunne bevæge sig særlig meget mere.

Fellix trykkede sig ind mod muren og lod sit blik glide hen over drengen, han holdte vejret, bare de ikke ville se ham. HAn lod sit blik gå vider til pigen drengen nu var på vej hen til, nej.. nej.. årrrhh nej det måtte de for guds skyld ikke. Han lukkede øjnene i da han hørte plasket da hun blev skubbet i, han ånede forfæredet ud og åbnede øjnen igen og så på drengen, inden han hørte hendes ynklige klynken efter hjælp. Han lod sine finger løbe ned af muren i fuld forvirring, mon dette ville gå ud over ham selv, han stirrede tilbaeg på drengen der tydeligvis var fulde og nu var brudt i en høj råben og grinene. Han tog en dyb indånding og vandrede så hen til kanten lige forbi drengen, og faldte ned på knæ ved kanten, han så ned på den stakkels pige som havde været deres offre. Han rakte hånden ned til hende "jeg beklager" mumlede han og førsøgte at få fat i hendes arm "ta min hånd" sagde han så stille at kun hun ville kunne høre det.

Samilla øjne flakkede, men fik øje på ham, hun forsøgte flere gange at tage fat i hans hånd, men det mislykkes et par gange, bare da hånden lættede fra vandet, trak kulden på, men om drengene ville gøre ved ham når de har set han havde hjulpet hende op. Hun tænkte kort om hun skulle gribe fat i hans hånd, nu hvor hun var blevet rykket tættere ind på kanten, om de fulde drenge osse ville skubbe ham i var jo deres problem, men måske var de væsner ellers var de helt almindelige mennesker, det ved de jo ikke. Hun greb fat i hans hånd og da hun kom op af vandet takkede hun ham " Hvorfor beklagede du egentlig, det var jo ikke din skyld at de skubbede mig i?" sagde hun og kiggede forbavset på drengene bag ved dem.

Fellix lagde sig længer ned på maven, ligeglad med de åndsvage drenge der stod bag ham, men dog alligvel ikke, for han var pisse bange, men hun ville ha' druknet uden hans hjælp det kunne han ikke lade ske, bare fordi en flok fulde drenge skulle have sig et godt grin, han afskyte den slags, han ville aldrig drikke, det havde han lovet sig selv, han ville være en go' dreng. HAn mærkede blikkende bag sig da de havde fået øje på havd han var igang med, han trak af alle krafter pigen op fra det kolde vand og lod hende bare falde ind i hans farv så han selv blev våd pga af hende, han så lidt på hende betragtede hende med et forvirret blik, inden han gav hende et skævt smil "Jeg overvejde at løbe min vej" sagde han så, selv om han var blevet for at hjælpe. Han så op på drengen og fandt et ord burgbart "Skid" sagde han irreteret til ham, de gav ham nogen voldsomme blikek og råbte en del grimme ord efter ham inden de begyndte at vende sig bort med felere grin og skrig, og gik så endelig væk. Han vendte hovede mod pigen "Er du okay?" sagde han.

Samilla kiggede kort på op på ham da han var et par cencimeter højere end hende selv, hun var stadigvæk skramt, tænk vis han ikke var kommet, så ville hun måske være druknet, hun kiggede lidt på da hans tøj begyndte at blive vådt/fugtigt, han kunne jo bare være løbet sin vej, men han valgte at hjælpe hende op af det køllige vand, faktisk ville hun godt forstå vis han var løbet. Hun smilede lidt da han sagde han overvejede at løbe sin vej " så var det godt at du ikke løb din vej" sagde hun og grinte med nogle klaprende tænder, hendes læber var begyndt at blive en smule halv blå, hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare da han spurgte til om hun var okay.
Hendes blik gled på ham " Ja det er jeg vel" Sagde hun og smilede kort og sukkede en smule, hun kunne ikke lade vær at smile, for i den periode her ville alle jo være flygtet af skræk, men han havde været fornuftig at hjælpe hende op.

Fellix smilte skævt og nikkede så inden han roligt slap hende, nærhed og fysisk kontakt var ikke noget han brød sig det store om, faktisk skræmte det ham på mange måder, et ordenligt håndtryk var det eneste han som sådan ville gå med til, borest fra med Juliet for hun måtte godt kramme ham, som nok den enste, men han kunne vel ikke gøre for at han var sådan, han var bange og utryk det meste af tiden, og hun var den eneste der havde givet ham tyghed ind itl vider, andre stødte ham bare og han væmmes ved disse let påklædte piger han ind itl vider havde mødt på barere rundt omkring. "Ja.. det jeg glad for" sagde han roligt, han ville ikke være en kujon der bare løb sin vej hver gang der var fare på færde, han ville jo gerne hjælpe, stå fast, have modet.. men det havde han jo ikke, heldigt for hende han havde haft det denne gang. "det jeg glad for.. men måske skulle jeg følge dig hjem inden du fryser til en istap" sagde han og smilte sødt/skævt til hende.

Hun kiggede på ham, måske var han skræmt eller noget. Men hun blev hurtigt forstyret af en høj latter bag dem, men alligevel kiggede hun bare på ham den hjælpsomme " Ville du virkelig følge mig hjem?" spurgte hun en smule undrene men smilet gled frem, for hun var ikke en af dem der ville fjerne venligheden, så hun smilede bare til ham, men den underlige latter kom igen, måske var der ingen eller var det bare i hendes hovede denne latter gengav sig, hun overvejede at vende sig om, men hun vidste der ingen var så hun kiggede bare lidt længre på ham " Hvad er dit navn egentlig?" spurgte hun og førte hænderne op på sin krop som var våd, hendes tænder begyndte en smule klapren da vinden greb fat om hendes krop.

Fellix nikkede betænksomt og så lidt på hende "Ja selvfølige vil jeg det.. jeg kan da umuligt lade dig gå alene hjem i den tilstand.. bor du langt væk?" sagde han venligt og smilte høfligt til hende, for han ville heller end gerne hjælpe hende og han begyndte at gå i den modsatte retning af den vej drengen var gået selv om det ikke var dne rigtge vej kunne hun nok godt finde ud af at gå den her vej hjem lige meget hvad. Han tog så sin jakke af og lade den over skulderen på hende inden ahn tog hendes hånd i sin og trak hende lidt ind til sig for at give hende noget af sin varme imens de gik. "Jeg hedder Fellix" sagde han imens han gik, normalt ville han ikek bryde sig om denne nær kontakt det var kun Julet der før havde fået lov til at komme så tæt på ham på den måde, men han kunne ikek gøre for det hun var så lille og spinkel, han kunne umuligt have ladet hende ligge/stå der helt alene imens hna bare forsvandt i mørket, det ville Juliet kunne forstå.

Samilla kiggede lidt op på Fellix " Tak, nej jeg bor et par kilometer væk herfra" sagde hun og sukkede, hun kunne slet ikke lade vær med at tænke på drengene som havde skubbet hende i havnen. Da han lagde jakken om hende og lagde hans hånd i hende kunne hun føle en smule varme, hun nød den smule kropsvarme hun havde fået igen " Fellix, jeg hedder Samilla" sagde hun med en smule hæs og lidt lav stemme. Hun snøftede en smule op da hun var blevet en smule snottet, men det var osse klart hun var snottet da hun jo havde været ivandet en vinter. Hun fik en smule gåsehud af det. Hun havde aldrig været røget, eller blevet skubbet ivandet før, så det var første gang.

Fellix nikkede enu en lang gå tur, var ikke lige havd han havde allermest lyst itl og så uden jakke, men staklen her ville han ikke efterlade på egen hånd, så han kunne ikke se nogen udvej, eller i det hele taget nogen grund til ikke at gå med hend,e han havde intet beder at tage sig til jo. "Ja okay så må vi heller se at få fart på, hvis du ikke skal nå at blive alt for syg" sagde han opgivende og trak hende lidt hurtiger efter sig, "Du viser vej" mumlede han og begyndte at gå og håbede bare der ikek vilel være aaaalt for langt. Fellix lagde ikke så meget idet med hans hånd i hendes, han plagede at give hånd til andre når han hilste så det kunen vel være det sammen kunne det ikke, bare en lang hilsen, han brød sig jo ikke særlig meget om krops kontakt. Han smilte lidt til hende "Samilla" mumlede han stille for dig selv.