Hvorfor er jeg her? //April//

Tid:12.50
Dato:15/7
Dag:Mandag
Vejr:Solen skinner meget, der er skyfrit og meget varmt.
Omgivelser:En masse mennesker og nogle enkelte andre væsener.

Akane sad i forsterstilling ved strandens kant. Ikke helt nede ved vandet, men i den modsatte retning. Hun sad med sin pegefinger på underlæben og tænkte. For hun vidste ikke rigtig hvorfor hun var kommet herned. Det havde været en eller anden underlig ide der var poppet op i hendes hoved.
Og her var hun altså, hun havde ikke så meget at lave, for hun havde ikke lyst til at hoppe i vandet. Mens hun sad og tænkte var der nogle drenge, som prøvede at få hendes opmærksomhed. Hun lagde ikke mærke til dem først fordi hun var begravet i sine tanker. Men så da de kom hen til hende, og en af dem viftede med en hånd foran hendes ansigt. Lagde hun mærke til dem.
"Vil du med ud at svømme?" spurgte den af dem der sikkert var ældst. Han var på hendes egen alder og så meget selvglad ud. "Nej" svarede hun bestemt. "Hvorfo..." han nåede ikke længere for de var allesammen vendt om da hun sendte dem et dræberblik. Hun smilede for sig selv for første gang den dag.

Heller ikke April vidste hvorfor hun var taget ned til stranden. Så nu stod hun midt i det hele, uden egentlig at ane hvad hun skulle gøre. Hun vippede let med tæerne, i de postkasserøde gummistøvler, der var mindst to numre for store til hende. Hun var som sædvanlig klædt i en fin hvid kjole, der tydeligvis havde set bedre dage, purpur strømpebukser, og en purpurrød cardigan. Alt tøjet var beskidt, og snavset, og hun så i det hele taget ud som om hun godt kunne trænge til et bad, og et ordenligt måltid mad. De fine, blonde krøller, kunne godt trænge til en kam, og havde tydeligvis ikke set sådan en i flere dage, måske uger. I hånden havde barnet en gammel, nusset kaninbamse, der heller ikke så ud til at have det for godt. Det højre øje var væk, og det andet hang en smule. Men det var ligemeget, for den var hendes kæreste eje, og hun havde den altid med sig.. Altid, uden undtagelse.
April fik øje på en mindre gruppe af ældre drenge, der var på vej væk fra en pige på deres alder. April lod de store, runde øjne hvile på pigen, og bed let i en lok af det gyldne hår, mens hun betragtede hende.

Akane sukkede og lagde sig ned i sandet. Hun lukkede øjnene og lagde hænderne om bag hovedet. Sådan lå hun i et godt stykke tid. Hun lagde faktisk ikke mærke til hvor lang tid hun lå der, men efterhånden var et par enkelte ved at pakke sammen og smutte. Blandt dem var de drenge som havde forstyrret hende tidligere. Hun grinede lidt fordi da de opdagede, at hun kiggede på dem var det i fuldfart på vej tilbage af den vej de var kommet.
Hun sukkede igen tænkte for sig selv: *Skulle jeg prøve at tage en tur i vandet?*
Mens hun tænkte lagde hun mærke til en lille pige. Hun snuste en gang og fandt frem til at pigen var menneske. Hun rejste sig og gik ned imod vandet. Hun satte sig ned lige foran vandet. Hun sad tilpas nok inde på stranden, at vandet ikke kunne ramme hende når en bølge skubbede det op af stranden.

April blev stående en tid, efter at pigen havde sat sig ned mod vandet. Selv ville hun ikke turde at gå så langt ned... Vandet var farligt, vidste hun. Vandet kunne tage dig, kunne endda dø dig! Nej tak, du, det var ikke noget som April skulle nyde noget af. Hun satte sig istedet i sandet, og satte bamsen på sit skød. Begyndte at at opføre sig som var det er vaskeægte barn, som hun skulle passe på. Opførte sig helt som en omsorgsfuld moder...

//Sorry, krea fail ><//

//Det er fint nok, sådan har jeg det også nogle gange xD//

Vandet brussede og plaskede når bølgerne skubbede det frem og tilbage. Akane sad med lukkede øjne og kunne ikke høre så meget andet end vandet og de forstyrrende mennesker. Åh, hvor hun dog hadede nogle mennesker nogle gange. Andre gange var de nyttige. De kunne jo bruges som mad.
Hun smilede ved tanken og åbnede øjnene. Hun kiggede op mod himlen og derefter horisonten. Hun kunne godt lide hvordan det så ud til at havet og himlen smeltede sammen. Så mærkede hun at vandet begyndte at ramme hendes fødder. Hun trak sig en halv meter tilbage af.
Hun ville ikke blive våd eller have, at hendes bukser blev våde.