Overskift x'D - April

Tid: 16:00
Vejr: halv koldt og overskyet
Sted: Legepladsen
Omgivelser: nogle få mennesker
____________________________
Andy havde læst i nået reklame som han havde fået med posten, selv om han plejede at smide det ud havde han kedet sig og læste lidt igennem det. Adam havde ikke været hjemme og det havde fået ham til at kede sig mere, han havde rodet rundt i reklamen og fundet nået fra en dyrbutik som lå i Sheria. og det havde fået ham til at tage sin bil og taget til Sheria sammen med Bubz, og havde gået ind i den lille dyrbutik som lå på et hjørne. han havde fundet det han skulle bruge og var glad for at han ikke skulle rejse for at købe det han ville havde, efter et par timer inde i den kom han gående ud med den lille hund foran sig i snorren og en stor pose i den anden hånd. han havde på en eller andet måde fået en smøg frem og taget den ind i munden, hans bil stod på en p-plads tæt på legepladsen da det var det eneste sted han kunne finde et sted. han kom gående den gamle legeplads og kunne ikke engang huske den gang han var barn, og det kunne irritere ham nogle gang selv om han heller ikke lyst til at huske det. han så kort på uret på sin mobil og kunne godt se at klokken ikke var så mange som han troet, derfor tog han snorren af Bubz så han kunne løbe frit. Andy viste dog også at den lille hund lyttede på hvad han sagde

Det gamle gyngestativ knirkede under vægten af den lille pige, der roligt gyngede frem og tilbage. Hun var i ført en nusset, hvid kjole, og strømpebukser og en cardigan i farven purpur. De lidt for store gummistøvler på hendes fødder var postkasserøde, og skillede sig stærkt ud fra resten af hendes påklædning. De små hænder var knyttet om de kolde metalkæder, der holdt gyngen oppe, og på skødet af hende lå et nusset tøjdyr, der tydeligvis havde set bedre dage. Det blonde, krøllede hår sad vildt til alle sider, og havde antageligt ikke set en børste i flere dage, måske uger. De store blå øjne hvilede på den fremmede mand, med et ejendommeligt udtryk over sig. Hvem var han? Hvorfor var han her? Der havde ikke været synderligt mange andre den dag, og den lille pige havde siddet der på gyngen siden morgenen.

Andy fik først efter et stykke tid øje på den lille pige, han så sig hurtigt om da han ikke kunne se nogle vokse. og han kunne virkelig ikke klare når folk bare efterlod sine børn på den måde, hun så jo heller ikke særlig gammel ud og det irriterede ham lidt mere. han viste det dog ikke på nogen måde og havde jo heller ikke lyst til at gøre pigen bange, han samlede bare Bubz op til sig for at han ikke fjollede rundt. han viste ikke nået om pigen og viste heller ikke om hun var bange for hunde "hej" sagde han med en af de stemmer man altid brugte når man snakkede med små børn, han gik stille over til hende og satte sig på hug et stykke væk "du burde ikke være her alene" sagde han stille og lag sit hoved lidt på skrå, mens et venligt smil var på hans læbe

Det ejendommelige udtryk i den lille piges ansigt ændredes ikke spor, selvom manden snakkede til hende, og satte sig på hug kort fra hende.
"Hvorfor ikke?" spurgte den lyse stemme, og undlod at svare på hans hilsen. De store øjne hvilede fortsat på hans ansigt, skønt de ikke røbede spor om hvad der foregik i hendes unge hoved. Dog var det de samme spørgsmål, der kørte i ring; Hvem var han? Hvad ville han? Ville han sladre?... Han måtte ikke sladre. Sidst nogen havde sladret, var politiet kommet, og havde kørt hende tilbage.
"Kom, lille ven, så for vi dig hjem"... Sådan havde de sagt. Forstod de da ikke, at udenfor var mere 'hjem' for hende, end hos de mennesker, hun kunne kalde for sine forældre?

Andy satte den lille hund ned som begynde at pive efter at få lov til at gå "nu løber du ikke væk" sagde han til den selv om den hurtigt løb over til pigens små fødder og begynde at snuse til de røde gummistøvler, Andy's blik røg op på den lille pige igen "fordi du er for ung til at være her ude alene.. hvor er dine forældre?" sagde han og sagde det med en blid stemme da han ikke ville havde at hun skulle blive bange for ham, han prøvede så godt at holde hendes tanker ud af sit hoved selv om det var svært. han rakte sin hånd til hende og kunne godt se at den var for stor, så han gjorde så der kun var to af hans fingere som var rakt ud til hende "jeg hedder forresten Andy.." sagde han for at få hende til at føle sig mere tryg ved ham

Aprils blik var om limet til hunden, da den snusede til hendes gummistøvler. "Derhjemme, vil jeg tro." svarede hun på hans spørgsmål, og flyttede så blikket fra hunden, og over til manden igen. Så gren hun fat om den snavsede bamse med den ene hånd, og lod den anden hånd lukke sig om de fingre, der var rakt ud mod hende.
"Jeg hedder April." svarede hun på hans præsentation, og lagde let hovedet på skrå. Hvad ville han dog? Hvorfor bekymrede hans sig sådan? Mange andre børn løb jo ofte og legede ude på egen hånd. - Godt nok var de som regel ældre end April, men det var en mindre detalje. Og desuden var det jo ikke særligt sent heller?

Andy tænkte ikke så meget over den lille hundehvalp, han tænkte mere på den lille pige som efter hans mening ikke skulle være der ude alene "hvorfor er de ikke her?" spurgte han om og synes virkelig at de var nogle dårlige forældre når de ikke var der, han hadet virkelig når folk ikke kunne passe på deres børn. han rystede let hendes hånd med sine fingere "hej April" sagde han og vende sit blik ned mod sin hånd "det der er Bubz" sagde han så og tog sine fingere til sig, han tog sin hånd ned i posen og havde det altid med at købe slik når han var ude og handle. han fandt let en lyserød slikkepind frem og rakte den hen til hende "hvor gammel er du?" spurgte han stille om og ville jo ikke virke for meget, og spørge hende om alt muligt selv om det var virkelig svært

April trak let på skuldrene.
"Fordi de er derhjemme?" foreslog hun, og betragtede let hans ansigt. Hun vendte blikket ned mod hunden, da hun fik dens navn at vide, og et næsten usynligt smil voksede frem på hendes ansigt.
"Hej Bubz" sagde hun en med en kærlig klang i den fine, lyse stemme. Hun rakte ned mod den, og klappede den kort på hovedet, før hun rettede sig op igen. Så faldt de blå øjne på den lyserøde slikkepind. Ville det nu også være klogt at tage imod den? Han var jo fremmed? Det ville det sikkert ikke... Pyt, hun var sulten, og havde altid elsket al slags sukkersødt stads. Det lille smil voksede en anelse, da hun tog imod slikket, pillede indpakningen af, og stoppede slikkepinden i munden.
"Seks." svarede hun med munden fuld af slik, og holdt syv lettere buttede fingre p foran sig.

Andy blev bare ved med at se på hende mens den lille hundehvalp gav et lille bjæf fra sig da hun klappede ham på hovedet, dog så den hurtigt væk og løb over og samlede en pind op som den begynde at lege med..
"hvor bor du henne?" spurgte han om og så på hende med et smil da han så hvor meget hun elskede slikkepinden, han kunne godt se at det ikke var for nyligt at hun havde fået nyt tøj på. han gav et lille grin fra sig da han så hvor mange fingere hun viste frem, han rettede let på hendes fingere så der kun var seks "du burde ikke være her ude alene på denne tid" sagde han og så kort efter sin hund, inden han så op på hende igen og smilte venligt

April nød den søde smag, af slikkepind, og og betragtede ham let. Han var rar, bestemte hun sig for, og dinglede let med de korte ben. Dog stivnede hendes smil en anelse. Hun boede lige der hvor hun havde lyst til, gjorde hun, nå!... Dog havde hun lært, at voksne altså ikke brød sig om at små pige på seks boede lige hvor de ville, og ikke hjemme hos deres forældre. "Derhjemme" løj hun derfor, stadig med munden fuld af slikkepind. Hendes ansigt røbede ikke løgnen, men man behøvede ikke se ret længe på hendes beskidte tøj, og filtrede hår, for at kunne regne ud, at det ikke var helt sandt.
"Men jeg er jo heller ikke alene? Mr. Hopkins er her," sagde hun, og holdt lidt op i den beskidte kanin bamse. "og du er her." tilføjede hun, og endnu et smil voksede frem på hendes lille, runde ansigt.

Andy så stille på hende og rystede på hovedet af hende "hvor er dit hjem?" spurgte han så om da det jo var det han mente, og ville jo et eller andet sted følge hende hjem for at være sikker på at hun ikke blev her hvor der kunne komme alle mulige mærkelig mænd. hans blik stivnede og kunne slet ikke lide tanken, og kunne ikke forstå at nogen kunne finde på at gøre et eller barn nået. han slog det hurtigt ud af hovedet og så lidt på bamsen "ja det er han jo" sagde han og vende sit blik op mod hende "men jeg skal jo snart hjem" sagde han stille og viste at han ikke kunne blive der, han viste at Bubz skulle hjem og havde mad og de andre to katte skulle jo også havde mad.

Den gladelige sutten på slikket, blev til en eftertænksom gumlen. Der var ikke nogen vej uden om... Øv altså!
"Der hvor jeg vil have det skal være." svarede hun så, og så nervøst på ham. Ville han sladre? Ville han lade de store, væmmelige politimænd komme og tage hende tilbage til hendes forældre? Det måtte han ikke! Han måtte ikke få lov til det!... Der var bare ikke så meget, et lille barn som April kunne gøre mod en fuldvoksen mand, der havde bestemt sig for noget, lige meget hvor stædig, og uvillig hun så end var.

Andy gav et lille nik fra sig da han hørte hendes ord "har dine forældre smidt dig ud eller har du selv løbet ?" spurgte han om og havde ikke tænkt sig at tilkalde nået politi, da han ikke selv kunne lide dem på nogen måde. han viste dog heller ikke hvad han selv skulle stille op, han kunne vel ikke bare efterlade hende da det var helt forkert. han klappede sig selv på låret som fik Bubz til at komme over til ham igen, og satte sin numse ned med et lille lyd og et bjæf "du burde ikke bo på gaden, en lille pige som dig skulle bo i et hus et hjem" sagde han og håbede at hun ville forstå

Lettelsen var let at få øje på, i hendes ansigt, da han ikke gjorde mine til at ville sladre.
"Jeg løb selv hjemmefra. - Og jeg skal ikke tilbage!" Det sidste blev tilføjet med en sådan trods, at hendes underlæbe kom til at stikke en smule frem. Hun trak kort på skuldrende, til det andet han sagde, og betragtede kærligt den lille hund.
"Måske. Men jeg vil ikke hjem igen." svarde hun uden at se på Andy, og holdt blikket fast rettet mod dyret. Hun suttede stadig lystigt på slikkepinden, selvom hendes ansigt ikke udviste samme glæde for den, som det havde gjordt tidligere.

Andy så bare stille på hende og nikkede kort "det lyder ikke så godt.." sagde han og så kort på sin mobil for at se hvor meget klokken var, og kunne godt se at Bubz snart skulle havde sin aftensmad. han lag sin mobil ned i lommen igen og rejste sig op mens han løftede Bubz op i sin arm "har du så lyst til at komme hjem til mig og få nået mad?" spurgte han om og lag sit hoved lidt på skrå "Bubz skal også snart havde sin aftensmad" tilføjede han og samlede sin hånd op i den anden hånd og havde ikke den store lyst til at efterlade hende, Andy var en ret så beskyttende person og ville jo ikke havde at der skete nogen nået. og han kunne ikke få sig selv til at lade pigen være alene sådan et sted

Mad? Mad var godt... Mad var noget, der var svært at få fat i, når man rendte rundt på gaden alene som seksårig. April nikkede let, og rejste sig fra gyngen.
"Det vil jeg godt, hvis jeg må?" svarede hun ham, og så op på ham, med store, håbefulde øjne. Hun havde ikke fået meget at spise den dag, - eller dagen forinden.. Eller dagen før det - og var derfor efterhånden godt og grundigt sulten.

Andy smilte og var glad for at han ikke behøvede at tvinge hende med, da han viste at han ikke kunne få sig selv til at efterlade hende "okay det lyder godt.. håber du kan lide La Sunisha" sagde han og så ned for at være sikker på at hun havde husket det hun havde, han begynde så stille at gå mens Bubz prøvede at slikke ham på kinden "skøre hund" grinte han lidt og fumlede lidt med at få sine nøgler op af lommen, han tænkte lidt over det og vende sit blik ned mod den lille pige "så kan du også få et bad" mumlede han stille for ikke at gøre hende ked af det, han gik hen til den sølvfarve bil og låste den op "du kan bare sætte dig ind" sagde han og smilte venligt til hende, inden han selv satte sig ind og lag posen om bag ved sammen med Bubz. han lukkede døren og satte nøglen i bilen og tænde den, han ventede på at hun havde sat sig ind og begynde at køre hjem mod La Sunisha

April måbede ved synet af den store bil. Og så tog hun sig sammen, og satte sig ind i den. Hun følte sig utroligt lille, og meget beskidt, som hun sad der på sædet. Dels fordi hun ikke kunne se andet end himlen gennem forruden, og dels fordi bilen så så flot ud. - April vidste jo godt, at hun tilnærmelsesvis lignede noget katten havde slæbt med ind. Hun fumlede let med selen, før hun fik den spændt, og satte den sådan, at hun havde begge arme over den. På den måde skar den kun i hendes armhule, i stedet for at kvæle hende...

Andy tænkte ikke så meget over at hun var beskidt - udover at hun nok havde brug for et bad, men ellers tænkte han ikke over det at hun sad i hans bil og var helt beskidt. da han godt kunne lide at stå og gøre den ren, selv om han nok var en af de personen som gik virkelig op i at alt skulle være rent.
Bubz sad bare omme bag i og pib lidt, mens han så over på April og besluttede sig for da hun havde taget hans plads. at han ville tage den tilbage, så med lidt besvær og så godt hans poter kunne klare det fik han på en eller andet måde hoppet frem og satte sig på hendes skød. for også at kunne se op på himlen med sin tunge ud af den ene side af sin mund, der var også lidt varmt i bilen så det gav mening at han gjorde det.
Andy køre bare ud af Sheria i stilhed, inden han fik taget sig sammen og så kort ned på den lille pige "hvorfor løb du hjemmefra?" spurgte han stille om, inden han så ud af forruden for ikke at køre galt. selv om han havde kørt bil så længe han kunne huske tilbage, han slog det hurtigt ud af hovedet og ville heller høre hvad hun havde at sige. dog var der en lille tanke der slog ham, et håb om at de fleste mennesker i La Sunisha var gået ind i deres huse. han var sikker på at de overklasse folk ikke vil brude sig om at Andy taget en beskidt unge med sig hjem, selv om han var ret så ligeglad med deres mening så ville han ikke havde det skulle komme for meget ud. da han var sikker på at folk ville lave det om, til at han tog en slave eller nået der var slemmer og kunne få politiet efter ham.

April lo, da den lille hund hoppede op på hendes skød, og slog armene om den. Hun begravede ansigtet i dens pels, og mumlede et eller andet uforståligt til den. Dog løftede hun hovedet igen, da Andy snakkede til hende.
"Jeg kan ikke lide 'Derhjemme'..." svarede hun stille, og hvilede igen sit hoved mod hunden, efter at have sikret sig, at Mr. Hopkins sad sikkert ved siden af hende, hvor den ikke risikerede at blive trampet ned af hunden.
April var stadig usikker på hvor meget hun turde sige. Selvom Andy endnu ikke havde gjordt nogle tegn til at han ville sladre, kunne det j være, at han skiftede mening hvis han fik for meget at vide...

Bubz fik et lille chok som fik ham til at give et nus fra sig, inden han så ned på de efter hans mening de store arme omkring sig. han slikkede hende let over den ene arm, inden han vende sit blik hurtigt op mod himlen igen da han fik øje på en fugl.
Andy nikkede bare stille til det hun sagde "men du burde ikke være på gaderne, det er alt for farligt" sagde han og viste selv hvor farligt det var, det kunne de 3 bidemærker på hans hals forklare. han vende kort sit blik ned mod hende med et smil, inden han vende sit blik hen mod vejen igen "og Mr. Hopkins kan ikke klare de som kan finde på at gøre dig nået" tilføjede han lidt efter

April grinede fornøjet, da hun blev slikket på armen. Hun lod blikket hvile på Andy, og lyttede til hvad han sagde.
"Jeg vil ikke tilbage igen!" sagde hun bestemt, og så trodsigt på ham. Nej, hun ville virkeligt ikke hjem. Hun brød sig ikke om det. Hvorfor ville hun ikke sige, men hun havde for vane altid at gøre det klart, at hun ikke ville hjem, ligegyldigt hvad der blev sagt til hende. Desuden havde hun den ide, at der ikke var nogen der bestemte over hende, og at hun derfor kunne gøre som hun ville. Hvilket hun da også gjorde. Og hun satte hælene i, så snart der var noget hun ikke ville.

Andy så stille over på hende og rystede hurtigt på hovedet, han vende hurtigt sit blik ud af vinduet igen "det har jeg ikke sagt" sagde han og viste endelig ikke hvad han skulle gøre, han havde jo aldrig prøvet at der var et lille barn som ikke boet nogle steder. han kunne se La Sunisha længere fremme og var lidt lettet over det, og selv om han ikke havde lavet nået så var han blevet lidt træt i det "vi er der snart" sagde han da han ikke viste hvad han ellers skulle sige, og smilte bare svagt i det

April nikkede let, og lod sig berolige. Hun strakte sig, i et forsøg på at se byen forude. Dog lykkedes det ikke rigtigt, før de rent faktisk kørte ind i byen.
"Hvor er 'der'?" spurgte hun nysgerrigt, mens hun så på de tage hun kunne se. - Hvilket ikke var synderligt meget. Nej, hvor var det egentlig irriterende at være for lille til at kunne se ordenligt ud af vinduerne i bilen...

Andy smilte lidt og vende sit blik ned mod hende, da han kunne se at hun prøvede at gøre så hun selv kunne se "hjemme hos mig.. jeg bor nede ved stranden, sammen med min forlovede" sagde han med en venlig stemme, og kørte hen til sidst hus. han stoppede bilen og tog nøglerne ud, hans blik fald på den lille pige igen og smilte "så er vi her" sagde han og bøjede sig bagover og tog posen inden han fiskede Bubz op med den anden hånd og gik ud af døren, han ventede til hun var kommet ud inden han låste døren. han så kort mod det hvide hus inden han gik mod døren "her bor jeg" sagde han og låste døren op inden han åbnede den, han satte Bubz ned som hurtigt løb efter en af kattene