en gå tur gennem markedsplassen //privat til Rail//

Rail kværnede sit sidste stykke.
Han rejste sig og gik ud til hende.
"Hvorhen nu skønjomfru?" Sagde han og bukkede elegant for hende.
Hele elegangcen blev ødelagt da han kigge op på hende med et drillene smil.

hun smilte mod ham. hun havde ingen idé om hvad han ville gøre da han havde et drillende blik. ''hmm... det ved jeg ikke jeg vil gerne kigge på stjerner'' sagde hun med et smil.

"Så lad os gøre det!" Smilede han glad til hende.
">Jeg kender det perfekte sted!" sagde han så og begyndte at trække hende hen mod en mennesketom gyde.

hun så på ham og fulte med ham. hun viste ikke helt om hvorfor de skulle lige være i en mennesketom gyde... ''ømm... okay kommer nu'' sagde hun med et smil.

Da de var inde i gyden vente han sig mod hende og gik helt tæt på hende.
Han lagde sine arme om hende.
Uden en lyd voksede et par gyldne vinger ud, og med en brusen satte han af med hende i armene.
Solen var nu ved at gå ned og strålerne glimtede i fjerene på hans vinger.

da han lage armen om hende tænkte hun *hvad har han gang i?* da hun så de vinger komme ud af hans ryg, blev hun overrasket over at hun fløj sammen med ham. ''du en engel?'' sagde hun hun holdte fat i ham da hun ikke ville falde ned. hun så ud over det hele. ''wow hvor er her flot'' sage hun og så bag efter ind i hans blå øjne.

Rail fløj højere op så alle solens stråler ramte dem.
Han var på vej hen mod det højeste punkt han kendet.
Et højt bjerg strakte sig op mod skyerne, og man blev nød til at kravle op af bjergsiden for at komme derop, eller i deres tilfælde flyve.

hun holdte bare fast rundt om hans nakke fordi hun havde det bedst på jorden, hun lukkede sine øjne. *han har vist mig hvad han er måske burte jeg også fortælle ham hvad jeg er* tænkter hun for sig selv, men ville dog ikke fortælle det til en hun kun havde kendt en dag.

Rail var altid mest glad når han fløj. Han fik den der lettefornemmelse.
På grund af de lette knogler var han let som en fjer.
Selvom Cecilie så skrøbelig ud, ville hun let kunne løfte ham.
Han landede blidt på bjerget. og slap hende, lykkelig over at han kunne dele dette med hende.

hun åbnede sine øjne og kiggede på ham. ''du.... du delte din hemmelighed med mig'' sagde hun og så væk da hun stod og overvejede om hun skulle gøre det samme. hun kiggede ind i et bjerg.

"Det er ingenhemmelighed smukke!" grinede han.
"Jeg deler mine glæder med folk jeg kan li'! det er så begrænset hvor mange jeg kan li'..."
Smilede han skævt til hende.
Han gik helt hen til katen af den klippeafsats de stod på, og så ned.
Der var mindst en halv kilomet.

hun hev ham ind der fra. ''du må ikke gå så lang ud okay'' sagde hun og så uroligt ind i hans øjne, hendes smukke blå øjne var helt blege, hun overvejede at vise ham sin hemmelighed. ''du skal se noget'' sagde hun og kiggede på ham....

"Okay som du vil..." Sagde han og trædte modstæbene væk fra kanten.
Han så spørgene, men roligt på hende.
"Skal jeg bare vente her, eller skal jeg flyve ned med dig igen eller?..." spurgte han oh hvilede lidt på det ene ben.

hun kiggede på am ed et smil. ''tak'' sagde hun, og smilte. ''du skal bare vente her'' sagde hun og gik ind i en skygge han kunne se hun tg det meste af tøjet af og han hørte lidt skrig og hendes knogler udvigede sig og hun kiggede mod ham, en smuk brun ulv kom gående ud af skyggerne og han kunne se det var hende på hendes øjne.

Rail gik hen og lod fingerne løbe igennem hendes pels, den var glat og fin, og mindede meget om hendes hår i menneskeskikkelse.
"Dine øjne er endnu smukkere i den her form" smilede han skævt.

hun satte sig ned på numsen og kiggede på ham, ''jeg takker for komplimangen'' sagde hun og gik ind for at tage yøj på igen hun smilte.

Rail satte sig på en sten, med ryggen til og lod hende skifte i fred..
Hans vinger var pænt foldet sammen på ryggen og den nedgåendes sol stroler havde gjort stenen han sad på, varm i løbet af dagen.

cecilie kom ud der fra og hen til ham, ''sidder du godt'' sagde hun med et sødt smil.
hun kiggede på ham

"Jeg ville sidde bedre hvis du ville gøre mig selvskab" Smilede han skævt og rykkede sig så der var plads til hende.
Han folde vingerne halvt ud og gjorde en indbydene bevægelse med hånden.

hun kiggede på ham, ''okay, men husk jeg har en kæreste'' sagde hun og satte sig stille ned og tænkte på jaster, hun så mod stjernerne, og smilte og kiggede sig om og grinte bare,

Rail kiggede op på hende med et forfærdet ansigtisudtryk "Jeg ville da aldrig lægge hånd på dig smukke! Hvordan kan du da tro sådan om mig?", så krakelerede masken og han grinede drillene til hende.
Han lagde sine vinger om hende. Vingen rørte ikke hendes hud men dækkede kun for vinden der var begyndt at blæse.
Den anden vinge lagde han tæt om sig selv.

hun kiggede på ham hun gav et smil fra sig, ''tak rail'' sagde hun stille og kiggede sig om.

"Så lidt" Sagde han fraværrende og kiggedee ud over horisonten og begynte at falde i staver over synet.
At sidde her med Cecillie var en rar fornemmelse af venskab, som han kunne mærke han havde savnet.

Cecilie havde savnet en ven bare at hænge ud med uden den der spænding der var mellem dem.

"Skal jeg flyve dig hjem" Spurgte Rail så og vendte sig, for at se på hende.