julen skal nydes med dem man holder af (Privat, Dawn)

Dawn havde kommet og lå nu helt død ved siden af ham.
hun var helt vildt træt og hun havde bare elsket det. hun havde jo også været ret
vild og det var også en af grunden til at hun var lidt træt . hun smilede tilbage til ham .

Han lagde sig ved siden af hende og nussede hende blidt mens han et øjeblik lukkede øjnene og slappede af mens hans vejrtrækning blev almindelig igen.
"Uhhmmm...Du er dejlig" han åbnede øjnene igen og så på hende.

Hun smilede og nød hans nussen hun så stille på ham og hev så dynen over dem.
hun puttede sig ind til ham og hviskede så, "Du er mere dejlig!" hun kyssede ham på halsen en enkel gang og gabte kort den lille engel var træt.

Han grinte lidt da han kom i tanke om noget.
"Hva....må jeg få min kakao?" han var slet ikke interesseret i den nu, det var bare for...ja, at afslutte den lille drilleleg?
"Hmm....Tænkte på noget andet...jeg ved tilfældigvis at der er julebal på et tidspunkt...Vil du følges med mig?" han så på hende med sit mørke, dybe, hemmelighedsfulde og lige nu dovne øjne.

Dawn smiloede og nikkede "Den står i skuffen i nat bordet" hun smilede roligt og nussede ham på ryggen
Hun blev lidt overrasket men smilede stort og nikkede "Jo selvfølgelig vil jeg med dig !" hun kyssede ham på kinden
og mærkede en glæde i maven !

Han grinte lidt
"Jeg ved ikke helt hvor store mine evner er til sådan noget..."indrømmede han
"...Men med dig skal det gå" han kyssede hende på panden og lukkede øjnene i et øjebliks hvil.

Dawn smilede skævt og nød kysset på sin pande, hun
buttede sig ind til ham og lod hendes øjne være lukket og afslappende
lå hun i hans arme.

Han vidste ikke helt om han ville falde i søvn eller om han ville være vågen, men uanset hvad han havde ville så faldt han roligt i søvn.
Han mærkede trygheden, varmen og udmattelsen bølge over sig inden det hele hev ham dybt ned i drømmeland, han vejrtrækning blev dybere.

Dawn sov stille i hans arme, hun drømte men lige pludselig skreg hun.
hun slog ham, men hun sov stadig, hun begyndte at græde i søvne.
Dawn fik altid 2 gange om året meget slemme mareridts.
Det var så slemt, men hun kunne bare ikke vågne hun skulle vækkes.

Han vågnede pludseligt ved at hun var uroligt, lidt efter skreg hun og tilsidst mærkede han hvordan en knytnæve eller to blevet slået ind i brystet på ham, ikke fordi det gjorde videreligt ondt.
Han sat sig hurtigt op og greb fat i hendes arme og fik hevet hende op i siddende stilling, lagde benene om hende og holdt fortsat hende arme, på en måde så han kunne holde hende ind til sig, det var gået op for ham at det var mareridt.
"Dawn? Vågn op" sagde han og rystede hende blidt for at få hende til at vågne
"Rolig nu, det er mareridt, vågn op..."

Dawn vågnede stille i hans arme, hun begyndte at græde
og puttede sig helt ind til ham, hun gemte hovedet i hans bryst, Dawns
våde tårer trillede ned af hans bryst og ders dyne som de havde over dem.
hun var meget ulykkelig, det var ikke svært at se .

Han vuggede blidt mens han nynnede en lyd hans mor altid havde nynnet for ham, da han var barn og vis han havde været ked af det.
Lidt efter holdt han hende lidt ud for sig og tørrede nogle af hendes tårer væk.
"Hvad er det?" lidt nysgerrig var han alligevel

Dawn så op på ham og sætte sig lidt op, men hun var stadig i hans arme,
"Havde bare mareridt, om at nogle slog dig ihjel" sagde hun grædende,
Dawn elskede ham for højt til at hun kunne miste ham.

Han smilte lidt
"Undskyld, men det er totalt absurd...Jeg kan kun dø ved hjælp af magi og pentagram, altså kun af en dusørjæger" smilte han og lod hænderne glide over hendes arme for at holde dem varme og for et betrygge hende lidt.
En anden absurd tanke gled gennem hans hoved, at kvinder der var gravide med en dæmon tit fik dårlige mareridt. Men hun kunne umuligt være gravid.
Han smilte og kyssede hende på panden.
"Desuden har jeg det fint"

//Skal hun være gravid heller? //
Dawn vidste ikke om hun var gravid, men hun havde heller ikke tænkt over
det. hun rystede kort på hovedet,
"Den virkede bare meget rigtig meget ægte" hun gav et lille sæt fra sig.
"Men er glad for du har det fint" hun kyssede ham på kinden og puttede sig ind til ham,

//det vil jeg lade dig om at bestemme...men syntes lige du skal tjekke under dæmoner inden du beslutter dig, ved punktet med fødsler og graviditet så du ved hvad du går ind til^^//

Han holdt armene om hende og holdt hende ind til sig mens han lukkede øjnene lidt.
"Skal jeg lave en kop te eller noget andet varmt?" foreslog han og så ned på hende.

//Har læst lidt af det, men syntes også det er op til dig ;) //

Dawn lyttede til hvad han sagde, og nikkede.
"Det må du meget gerne" hun fugtede sine læber med sin tungespids
og så træt op på ham .

//hmmm....Jeg syntes det kunne være sjovt og give os noget at holde sammen om//

Han nikkede, rejste sig, tog koppen i skuffen og gik ud i køkkenet hvor han satte noget vand over, tog to krus og satte nogle tebreve i.
Han kiggede på indpakningen, skovbær, hans yngling.
Han så lidt ud af vinduet tl vandet kogte og hældte så varm vand i og ventede til teen havde trukket.
"Sweetheart, vil du have noget i?" han gik hen i døråbningen og smilte til hende.

Dawn lå under sin dyne, hun havde meget ondt i maven. men smerterne var ikek helt så voldsomme endnu.
"Nej tak" hviskede hun bare under dynen hun var helt krumt sammen
og det gjord meget, rigtig meget ondt, så ondt at hun havde lyst til at skrige så
højt at hendes lunger ville springe..

//SÅ må Dawn være en stærk engel og overleve fødslen. // ;)

Han nikkede og gik ud i køkkenet, han blandede sukker i sin egen te og tog så begge krus med te med ind i soveværelset og satte dem på natbordet, for så at kravle nd under dynen igen.
Han så på ¨hende men fornemmede så der var et eller andet galt.
"Dawn?" han var lidt nervøs og hev dynen så meget ned så han kunne se hendes smertefulde ansigt.
"Dawn!" gentog han
"Hvad er der galt?"

Dawn kunne ikke svare på ham det gjord så ondt,
men havd var det der gjord så ondt.
hun knyttede en hånd og slog den hårdt ned i snegen og skreg kort.
"Har...mrgm så ondt i maven" sagde hun fyldt med smerte..

Han lagde sig ned under dynen og helt henne ved hende, mens han lod en hånd glide glide blidt over hendes hoved og ene kind.
"Oh good..." alt tydede på lige præcis det.
han vidste ikke om han skulle sige det han havde i tankerne...han havde jo aldrig prøvet det før, måske var det bare noget andet...Men vis det ikke var, oh...sjældent overlevede mødrene fødslerne, hans mor havde gjort, men kun fordi hun havde været en stærk dæmon...og det havde taget hårdt på hende.

Dawn's øjne var hårdt knyttet sammen, hendes hånd var knyttet og den var helt rød,
hun begyndte at bløde ud af hånden begrund af hendes negle borede ind i hendes hud.
men det gjord ikke lige så ondt som det der skete nede i hendes mave,
hun skreg godt igen, hun hørte dog hvad han sagde, "Hvad" spurgte hun og ville vide havd han tænkte hun åbnede øjne og så op på ham, hendes øjne var knald røde. men hun havde sin egen øjen varme, hun græd bare meget.

Han lagde armene om hende så godt han kunne.
"I´m sorry..." mumlede han, man kunne se på hans øjne at han var ked af at give hende den smerte.
At han mente det var hans skyld hun havde sådan en smerte....
Han rystede på hoved og trak sig lidt væk fra hende, satte sig op og rystede på hoved.
"Nej! Vi kan ikke være sikre..." han så på hende igen
"...Jeg tror....tror heller du må tage en graviditetstest når du er frisk nok...til det..." han snakkede lavt.

Det ville Dawn ikke , det overskred hendes grænse alt for meget at købe
sådan en test, "Nej" råbte hun, smerten stoppede lidt efter
"Fuck..." hun rystede på hovedet og sætte sig
op og puttede sig ind til ham, "Det ikke din skyld, men jeg er imod aborter"
hun sukkede, "Jeg forstår vis du forlader mig. men det er ikke engang sikkert jeg overlever fødslen." hviskede hun og mærkede en tår falde.