Fellix der åbenbart var på vej mod lige nettop denne by midt på lige netop denne dag, gik bare sløvt hen af gaden for at huske hvorde han var kommet her men han huskede det ikke og var bange for at der nu igen var tegn på svingt i hans hovde, han ville så gerne vide hvad der var galt med ham, men han turde ikke søge hjælp, de ville jo tro han var sindsyg? og så skulle han formodenlig indlægges på sådan en afdeling ting for psykiske syge? Han tøvede lidt da han stoppede op foran parken, skaterparken den så så overfyldt ud af det gav ham kvalme bare at tænke på at våge sig der ind, men han følte lige som han skulle den vej, hvorfor havde han glemt som sædvandelig, men måske fandt han det han søgte.. Juliet. Det var da altid noget han staidg kunne huske hende, nok fordi hun havde fået lidt større betydning for ham end andre, et godt første hånds indtryk var vel vigtigt? Han smilte lidt ved tanken om hende, han savnede hende, men han havde glemt.. hvordan man kom hen til hende, så han kunne ikke tage der hen, han var virklig håbløs. Lige siden hans fortid var forsvundet havde han vadret rundt på må og få og søgt lidt kærlighed, et sted og bo og et sted at arbejde, Juliet havde givet ham husly og han havde skaffet noget sort arbejde gennem en vampyr pige, Men nu var han på bar bund igen for han havde glemt det hele, undtagen sin elskede Juliet, som han inu kun var venner med regende han med han kunne ikke huske det? Han havde et ulykkeligt blik i øjnene da han endelig snoede sig ind i menneske mængden og følte kvalmen kravle op i halsen på ham. Han puffede forsigtit til andre imens han prøvede at komme forbi og undskyldte selvfølige imens han gjorde det, for man havde jo lidt manere ik? Eller Fellix havde i hvert fald, han var også lidt gamel dags.