juletræspynt i mit ansigt, gå væk - Lima

Dag/Dato: irl
Tid: 18:30
Vejr: det ligger sne de fleste steder og det er utorlig koldt uden for.
Årstid: Vinter:
Omgivelser: en markeds plads pyntte op til jul.
_________________________________________________________________________________________________________________


Ozzie vendte hovedet ned af og stirrede på det sorte stykke stof, han smilte skævt og rettede hovedet op igen for at være sikker på ingen kunne se ham stå der i den mørkbelagte opgang og vente på at bryde ud i festlighederen. Gaderne var fyldt med jule pynt, og et stort juletræ lyst op midt på pladsen. Ozzie lod for sidste gang sit blik gå hen over den smukke plads, inden han førte bindet op til øjnene og sukkede bekymret da han bandt en stramt sidene knude i nakke. Alt var nu henlagt i mørke, alt var sort, han lukkede øjnene i og tog fat om håndtaget. Han åbnede forsigtigt døren og vandrede ned af trappen med usikre skridt, så lyttede han bare og begyndte at vandre ind mellem menneskene for at blande sig som et andelse normalt menneske. Han smilte skævt for at vise andre han var i godt humør da det jo var det han var, selv om mange øjne blev rettet mod hans bind for øjnene, det var en sjældenhed selv om han vidste der var andre end ham der bar sådan et for øjnene, men når fler tallet ikek gjorde det var det en sjældenhed og det vagte opsigt og nysgerrighed. Han gik mod duften af gløg, han elskede virklig gløg det smagte pragtfuldt, han kunne godt bruge et glas, han stoppede op ved bodene og fumlede frem for dig for at få fat i noget han kunne holde ved, men selvfølige var der nogen der hjalp ham og på nogen minutter havde han fået et glas gratis gløg stukket i hånden i mod sin vilje. Han vendte sig væk der fra og gik lidt der måtte være en bænk et sted, han stoppede op ved et træ, han kunne lugte det var et træ, og lagde hunden mod den rug bark bare for at være helt sikker.

Liam kom kørende på sin motorcykel som brummede og fik
sneen farvet mørk bag ham pågrund af den osende udstødning.
Væsner samt menneskerne gik alle med næserne mod markeds-
pladsen, hvor der var en slags juleforsamling.
Han brød sig egentlig ikke super meget om julen. Kun at han skulle
fejre Jesus fødsel, samt Maria for at bringe det mirakel barn til
jorderen. Han kørte med hjelmen trukket god og fast rundt om hans
hovede, hvor han inden under også havde et tørklæde rundt om hans
mund næse, som var bundet bag på. Det var sort med hvide mønstre,
samt små kors.
Han rosenkæde hang om hans hals, og bankede mod hans bryst da
han kørte stille over brostenene ved indgangen til markedspladsens
festligheder. Han slukkede motorcyklen mens han kiggede med spirende
øjne på det store lysende, samt sne belagte juletræ i midten af det
hele. Flere børn løb rundt om det, og skøjtede over i den anden ende
af pladsen, hvor et skøjte plads var lagt.
Han smilede inde bag hjelmen, som han efter trak af, og blottede sit
ansigt. Kulden skar en smule i hans ansigt.

Ozzie løftede roligt hånden for at klø sig fraværrende i nakken, det kløede konstant og hele tiden i nakken hvor knuden sad stramt. Han fumlede frem for sig og mente han havde set en bænk der et sted, gangske rigtigt han stødte mod ryglænet med nogen få finger og fik sig placeret i den ene ende af bænken på en lidt usikker måde, han nød bare at side der med sin varme gløg, mærke den dejlige jule stemning omkring sig, høre de glade børns latter og de dejlige jule sange, selv om han intet kunne se, var det han kunne høre nok for ham, han savnede ellers lidt at se juletræet men det gik nok alt sammen. Han førte gløgen op til munde og smagte roligt på det, det var virklig vamrt, han havde brændt sin tunge og stak den ud af munden for den kolde luft skulle ned køle den igen, han tog dne ind i mundne igen og smilte forsat til alle der var omkring ham, måske sad han et sted der ikek befandt sig så maneg mennesker, mend et var okay, han kunne godt lide at side uden for rampleyset og høre den forsamling der var samlet af glade mennesker og væsner.

// er han helt blind?//

Liam låste motorcyklen med en tung og tyg kæde af metal
eller var det stål. Liam tænkte ikke over det men vidste at
ingen turde at prøve at stjæle den, da de ikke orkede at bryde
en satan af en kæde over. Han lagde hjelmen på sædet og åbnede
sædet, tog den så igen og lagde den derned. Han låste sædet fast,
og vente sig derefter om for at tage sine læderhandsker på, dog
da han har fået den ene hånd end i den ene handske, sukkede han
dybt, samt himlede over sig selv, da han mærkede sin rygetrængen
banke på. Han tog handsken af, og lagde ned i den ene hånd hvor
han efter tog sine cigaretter op og lagde den i mundvigen. Han tog
derefter sin lighter op, som var helt neon grøn, og skinnede næsten
mellem hans naturlige farver af tøj. En brun tætsiddende skinjakke
samt et sort/mørkebrun halsteklæde om halsen og et par mørke
jeans. Hans selvtillid var høj, og han var klar til at træde ind i festlig
-hederne, Dog modtager han med det samme en besked, da cigaretten
lige var blevet antændt. Han lod læber holde om filteret imens han
tog et par hvæs med mobilen i hånden.
I beskeden stod der han skulle passe på væsnerne der, og at han skulle
være der til at passe på menneskerne, som nu var et let bytte da de
var så godtroende og glade. Beskeden oplyste fra hans leder fra hans
klan, at han ikke var der, men flere dusørjægere ville troppe op i undercover
og slå til, hvis der skete noget, samt hvis du fik fat i et par væsner uden
nogle lagde mærke til det, måtte de hellere end gerne eliminere dem.

Ozzie nippede lidt fraværrende til den alt for vamre gløg der var placeret i hans hænder hvor to ærmer var trukket ned over den indre hånd så han ikek brandte sig igen, selv om tungen svigede, men det smagte så pragtfuldt at han bare måtte drikke det. Han fik igen en trang til at løft på bindet og nyde synet af jule træet som alle de andre på pladsen, men han måtte heller lade være tænkt hvis nogen så ham? Det ville være en fejltagelse, han ville jo bare genr epasse ind, og ikke gøre halvdelen af befolkningen sindsyge. Det var nemmer om sommeren så kunne man bare gå med solbriller, ligesom mange andre blinde gjorde, men han syntes det virkede åndsavgt at tøffe rundt med dem på når der lå sne over alt og sol lys var en sjælden ting. Han slap glasset med den ene hånd og lage hånden mod træet igen, *hvorfor er du død* tænkte han sørgeligt og vendte bebrejdene hovedet mod træet som om den skulle give ham en undskyldning efterfuldt af en forklaring, men det var jo kun et træ, selv om det havde et liv, og at Ozzie kunne forstå det, så kunne det ikke snakke, i hvert fald ikke så andre forstod det, det var søgreligt.

Han nikkede for sig selv og lagde telefonen ned i sin lomme
hvor han med den anden hånd fjernede den dækkende jakke
fra lommen så mobilen kunne glide ned i den smalle åbning.
Han rømmede sig en smule, imens han smilte venligt til nogle
der kom ind for hans omkreds, og undersøgte dem med stirrende
øjne imens de vendte ryggen til ham, da de var på vej imod
juletræet. Hans øjenbryn sank en smule da han fandt ud af de
alle tre i familien var dæmoner.
Barnet var helt ustyrligt, og skreg som en sindssyg. Dæmon
børn var jo også helt utrolig svære at opfostre. De er ikke de
nemmeste at få til at lystre.
Han fik sig selv til at begynde at gå ind imod flokken af væsnerne
og kiggede nysgerrigt rundt for at se om nogle af hans kollegaer
skulle være i syne. Dog gav det intet held, så han opgav og
sugede på sin smøg, som han havde placeret imellem sine to
førte fingre på række på højre hånd.

Ozzie trak sin hånd itl sig og så ned på sin varme gløg han førte koppen op til mundne og drak lidt mere, det var ved at blive kolde der nede, måske pga vejeret, det var jo sandsyndeligt da det var virklig koldt og frost grader. Han strøg hånden hend af det ryglæn der var bag ham, han fik det kolde stas på fingerne og smilte da det smeltede og belv til vand, han brød sig ikke om sne, så meget heller regn, det vidste man da hvad var, det var regn, men sne var bare, underligt, og til besvær.

//mistede min krea.. lover at lave det beder næste gang //

Han gik tættere på og begyndte at gå uden om juletræet,
da børnene stod i tæt flok rundt om træets fod, hvor der
var godt fyldt op med gaver. Om der var noget i pakkerne
var han i tvivl om, Liam gættede sig dog til der nok ikke
var. Julemanden sad i en stor og mørkebrun stol med mørke
-røde puder. Ved siden af ham stod en kvinde, der nok
skulle forestille nissemor. Liam lod sig ikke påvirke at stemningen
med gik bare videre mens han sugede røgen ind af den
antændte smøg.
Folk skubbede og maste, og mange forskellige stemmer
samt toner strøg igennem luften samt hen af jorden. En
hvis forvirring der gjorde Liam lidt ør og små stresset i
systemet. Han fik øje på en bænk, hvor en ung fyr, med
tørklæde omkring ansigtet sad, med den ene hånd om et
krus med varm væske. Lugten af glög mødte hans næsebord
da han trådte tættere på. Han kiggede på drengen hurtigt
imens han satte sig ned på bænkens tomme sidde plads.
Han lod ikke et ord komme fra sig, men blev nysgerrig over
hvad drengen ved hans side var, og hvorfor han gemte sit
syn omme bag stoffet.

Ozzie nippede frosadt til sin gløg på en fraværrende måde, julesangene havde han lyst til at nynne med på men gjorde det ikke. Han havde aldrig mødt en dusørjægere før men hans mor havde lært ham om dem, derfor skjulte hans lange hår hans spidse øre, og hans mystiske grønne øjn var gemt bag bindet. Han lagde mærke til at nogen satte sig ved siden af ham, nogen der røg, ikke fordi det generede ham meget, men det ødelagde den dejlige duft af natur, men Jayden røg også og det havde han ikke kommenterede så hvorfor gøre det nu? Han løftede hovedet lidt og prøvede at så på den fremmed men han var jo blind så det lykkes ham ikke, han var ikke sikker på han skulle sige noget elelr bare være tavs, mend et stod nok bare ikke til ham bare at være helt stille han måtte hilse på dne fremmed. "Hej" mumlede han stille og antydning af et svagt skævt smil kunne anes på hans smukke røde læber, han var jo i godt humør og håbede den fremmed var det også, det var jo jul, så alt andet ville være underligt?

Liam blev en smule overrasket da den unge fyr ved
hans venstre side hilste. Han kiggede lidt på ham med
et nysgerrigt og mistænkende blik, før han så skiftede
over til et mere venligt ansigt, dog ikke så imødekommende
eller venligt som det kunne ha blevet.
" Haj " svarede han med sin italienske accent, og kiggede
med et usynligt elevator blik, for at undersøge om han kunne
ane hvilken race den imødekommende og ansigt skjulte fyr.
Dog med skuffelse, var der ikke noget der anede noget.
Dog mistænkte han, fyrens åbne og rolige kropssprog. Men
det kunne sagtens være et menneske.

Ozzie vendte hovedet bort fra fyrren igen bare helt rolig i det han tog lidt mere af sin gløg, der var snart ikke mere tilbage hvilket gik ham en smule på, han ville have mere. Hans blik kørte rundt under det sorte stof han kunne intet se, men han kunne opfange skygger, selv om det indet hjalp så han lukekde bare øjnen igen og vendte hovedet mod fyren og smilte glad. "Det sååe hyggeligt her i jule tiden.. syntes du ikke" sagde han lidt lalleglad. Ozzie var nok mest i så godt humør fordi han her til jul skulle være sammen med sine forældre og søster igen, de kom fra London i England for at besøge ham her til jul, og det gjorde ham glad som aldrig før, han havde ikke set dem i snart 2 månder, og det var underligt når man hele sit liv havde boet der hjemme.

Liam undrede sig lidt over fyrens på samme bænk som ham
opførte sig så åbent samt glad. Liam lænede sig lidt fremover
og flettede sine fingre imellem hinanden, imens han havde
smøgen siddende i mellem sine læber.
" Både og.." svarede Liam tilbage imens han sukkede let, dog
langsomt.
" Det bedste er genforeningen, med sin familie... eller sådan
et det dog ikke med alle. Det allerbedste er nok at fejre vores
frelser." fortsatte han imens han kiggede op på stjernen der var
fast placeret på toppen af træet.

Ozzie nikkede lidt og smitle bare vider, fyren havde jo de samme tanker som Ozzie selv, ååhh.. den dejlige familie "jaaae.. jeg glæder mig tila t se min familie igen" savrede han bare åbenlyst, mend et var gangske normalt at sige det sådan der var jo amneg unde der var flyttet hjemme fra nu til dags og skulle tilbringe julen sammen med sin familie, mend er var dog også noget andet han var i godt humør over, han smilte vede,r for han var ikke jomfru mere.. selv omd et virklig også godt kunen mærkes et hvis sted, men det var okay for Jayden var perfekt og han følte virklgi noget for din elskede dæmon. Han kørte en hånd gennem håret fraværrende for at sikre sig at det sad perfekt over de spidse øre, man måtte jo være påpasselig. "Frelsker.. du er kristen er du ikke?" sagde han og mumlede mig, han var ikke selv kristen.. nej han troede og levede for sin elskede natur.