Nyt ansigt i by-- Gyden. (Åbent for alle)

Dato : 12. oktober - 11
Årstid : Efterår.
Dag : Onsdag.
Vejr : Overskyet og gråt, har regnet det meste af dagen.
Sted : Baggyde i centrum af byen.
Tid : 21:00
Omgivelser : Tomt og stille, ud over en enkelt skikkelse.

Tenku mumlede irriteret for sig selv imens han gravede dybere ned i containeren bag den gamle kinesiske restaurant på hjørnet. Der plejede at være bid her, men i dagens anledning var den bare fyldt med gamle ris, og lugtede langt væk af råd og sursød sovs. "Der må for fanden da være et eller andet," udbrød han imens han klodset kravlede ud af containeren igen, og børstede det værste snavs af tøjet. Det var ikke for pænt mere. Efter et par uger i sølet er det begrænset hvor fint de skraldede cowboy bukser tager sig ud. Han strakte sig dovent og kiggede sig omkring efter en anden potentiel buffet. Natten var jo stadig ung.

Rafael kom gående ned af gågaden i Sheria, han ville normalt ikke gå gennem denne lille fredelige by, den stinkede for meget af engles sjæle, og det var sådan set okay, men han fortræk alligevel ikke at befinde sig her, her var generelt kedeligt, han kendte ikke rigtig nogen her, så der var ikke nogen han kunne besøge, der var intet man kunne købe i byen, som man ikke kunne få i hans egen hjem by Wareclare, men han måtte med et suk anerkende at byen var fin nok, han havde jo selv friet til hans forlovet i denne by, så det var nok bare hans fordomme som spillede ind over hans mening om byen, han var jo generalt ikke den største fan af engle, de var så selvglade, de kunne aldrig finde på at gøre noget forkert, hvis man spurgte dem, han var så træt af at skulle belæres af engle om etik, ver eneste gang de så ham spise, bare fordi han var tvunget til at spise sjæle for at overleve, men det var okay at menneskene spiste en kø, men og spise mennesker nej, det var ikke helt i orden, englene og deres salat´er. Og det værste ved englene var, at selvom man får dem til at forstår de skal lagde en være bare fordi de ikke skal slå ihjel for at overleve, så er de stadig så egosiske banan spisere, hvis han fik en krone for vær eneste gang, en engel har beskyttet sig selv, ved at gå et skridt tilbage når de så ham, bare fordi han ikke var Micky Mouse, betyder det ikke han går og slår engle ihjel for sjov, tros alt er engle et højt ståene væsen, som skal behandles med en form for respekt, han kendte jo også en engel som han kunne lide, hun var meget god at snakke med, hun kunne skifte synspunkter, frem for at se sig selv som en gudinde, det var noget af det han respekteret hans engle ven Ez for, men det var nok også den eneste engel han nogen sinde ville komme til at lære at kende. Han savnte Ez, han havde ikke set hende længe, og han ville gerne vide om hun havde det godt, tros alt reddet hun hans liv, hans tanker bliv afbrudt da en fulg på himlen fik ham til at tænke på hans elskede Catherine, han bid sig selv i læben, han kunne godt bruge hendes hoved mod hans bryst, men det var ikke sikkert at være sammen med hende, hans politik ville bare ramle ned over hoved på ham, og hans gud-far, ville slå ned som et lyn, og det ville rafael ikke udsætte Catherine for, så hellere holde sig på afstand. Han stoppede op, da hans hjerte begyndte at pumpe hurtigere, det var følelsen af sult, han kom i tanke om den lille menneske pige, som han fik hans lærning til at torture i går, han burde nok selv havde taget noget af sjælen, men det glemte han at tænke på, men det var okay, så kunne han bare finde et eller andet at få fat i, måske skulle han ringe til Meriko, og skaffe sig noget at spise sammen med hende, han kunne sagtens gøre det selv, men måske ville det lære hende noget om jagt, hun virkede godt nok okay sidst han var sammen med hende, og nu var mennesker heller ikke de bedste til at tænke, men han havde jo selv lært nogen tricks fra hans bror Gabriel, så han burde nok lære hende dem. Rafael havde gået rundt i hans egne tanker, så lang tid, at han helt havde glemt, at kigge hvor han gik henne i verden, og fandt sog selv i at være i en af gadernes gyder, han smilte lidt ved sig selv, og tog en dybindånding, for at lugte efter noget bytte, han fik lugten af et væsen, han var ikke sikker på hvilket, men han kunne lugte det ikke var menneske, men det var vel også lige meget. Rafael fik med det samme øje på en lille fyr, eller lille var han ikke, men iforhold til Rafael var han. Rafael gik hen mod den lille fyr, han kunne se at han havde lange høre hvilket som regl betyd elver, men han havde sort hud, hvilket han ikke vidste hvad betyd, normalt ville Rafael bare gå til torturen før maden, men han ville gerne finde ud af hvad dette væsen var for et, da det undrede ham meget. Rafael fik nu lugten af elver, men han havde aldrig hørt en elver med sort hud. Rafael var iført en sort læder jakke, en sort silke skjorte, nogen hvide cowboy bukser, og et par store militær støvler, og han havde sin afdøde bror Gabriels kors hængene om halsen. Rafaels øjne var blå-grønne, og han har en ret vel trænet overkrop.

Tenku spidsede øre og krummede sig sammen på stedet hvor han stod. Var der andre til stede? "Nah, ikke på denne tid af d-" og længere nåede han ikke at tænke, før han så en person nærme sig gyden. Tenku konstaterede hurtigt at manden var næsten dobbelt så bred over skuldrene som ham selv, og skaldet for at det ikke skal være løgn, så flugt var den foretrukne mulighed denne gang!

Han kastede sig ind bag en stak af gamle papkasser, og håbede i sit stille sind at dagdrømmeren ikke havde nået at opfange hans tilstedeværelse. "Her er ikke meget bedre end det gamle rige, nej, det er det ikke," grublede han alt imens han spejdede sig omkring efter en eventuel flugtrute. Der var ganske vidst en gammel brandtrappe, men den var for langt væk.

"Nåh, man må håbe han er lige så tungnem som han ser ud!"

Rafael så den sorte ting, hoppede om bagved nogen kasser, Rafael kiggede lidt ned i jorden og smilte kort, det var ret sjovt, den virkede mere og mere interessant. Rafael tog endnu en dybindånding, der lugtede stadig af elver, han var sikker på at enten var det en meget mærkelig elver, ellers var han ikke sulten nok til at kunne lugte sjælen ordenligt. Rafael tog hånden ned i lommen, for at få et fast greb om hans bror Gabriels kniv, han ville ikke tage nogen chancer, selvom at væsnet virkde ret skøbeligt, burde han stadig ikke undervudere det. Rafael valgte dog at holde kniven i lommen, men stadig med et fast greb, han kørte kort hånden rundt i lommen, for at se om hans læder pisk var der, og det opdaget han den ikke var, så måtte han vel bare lege med kniven, hvis han skulle torture væsnet, men det var ikke længere hans plan, Rafael var alt for undrene omkring det hele, til at tænke på mad. Rafael gik langsomt og lydløst hen til kasserne, han vidste ikke om han bliv hørt, men hvis den lille sorte mand, var en elver, kunne han nok godt høre ham, men han prøvede stadig at gå stille. Da Rafael kom en 3 meter fra kasserne stoppede han, hans øjne bliv sorte som natten selv, og han sagde så med en rolig stemme "Og hvilket herre har jeg æren af at møde?" rafael kiggede med rt koldt og øde blik mod kasserne, klar på at løbe efter den lille mand, hvis han valgte og løbe, og hvis alt gik galt kunne Rafael jo bare bruge sine store sorte vinger, men lige nu valgte han bare at have dæmonike øjene.

Det gibbede i hele hans krop da, meget uventet, manden begyndte at tale stille og roligt. Det mest intimiderende væsen han endnu har mødt i den her del af verdenen, og så vil den snakke? Uden tvivl et trick, kunne dårligt være andet. Der var dog noget underligt autoritært ved hans måde at tiltale ham på. "Jeg må hellere sørge for ikke at fornærme ham..." tænkte den spinkle elver.

"Det kan vel dårligt kaldes en ære. At så ædelt et væsen som dem selv, skulle opleve at se lille usle mig skrabe rundt i støvet efter de armeste rester for at overleve."

Tenku bankede hovedet imod murstensvæggen på hans venstre side. Alt for overdrevet! Nu bliver han helt sikkert fornærmet! Han kiggere over imod brandtrappen, der blev mere og mere indbydende at løbe efter. Der skulle ikke meget mere end et par sekunder til for at han kunne være oppe på taget og videre ude i natten.

Rafael syntes godt om den sortes ordvalg, den havde respekt for ham, gad vide om den havde hørt om ham, eller den bare generalt var så bange og høflig, gad vide om den kunne være til nytte, og det virkede ikke helt retfærdigt at et væsen istand til at vise respekt skal ligge i støvet, og hvem ved, den kunne måske bruges til et eller andet. Rafael undrede sig lidt da han slog hoved ind i muren, men gad ikke til at tænke om det var en mening med det. Rafael tyggede kort på sine ord, og sagde så roligt "Hvorfor ikke bare spise det mad du vil, der er mad nok, jeg ved ikke hvad du spiser, så hvis du elsker skrald, er du velkommen, men hvis du spiser andet end det, så kan jeg skaffe det meste, maden er dog ikke gratis, men jeg kan skaffe frisk kød, eller bananer hvis du er sådan en gulrød gnasker" Rafael tøvede lidt og sagde så "hvad er du for en?, du vækker min interesse"

Tenku rullede lidt med øjnene og grinede lavmælt for sig selv. Aja, han er god til at tale for sig, men som om jeg ikke ved bedre. Hans svage latter blev dog hurtigt afbrudt af en endnu svagere rumlen fra hans mave. Tanken om en rød bøf, der ikke havde ligget og lumret nogle dage i skraldet, var dog ikke til at modstå. Han rettede lidt på tøjet, og kiggede så forsigtigt ud fra sit skjul, dog uden at rykke sig ud af stedet.

"Jeg bryder mig ikke synderligt om skrald... Grøntsager spiser jeg heller ikke, og jeg ved ikke helt hvad en... Banan, er. Kun kød. Alt andet tåler jeg desværre ikke."

Tenku kunne mærke hans hjerte hamre hårdt i brystet. Enten hang hans liv i en tynd tråd, eller også kunne man dårligt være mere heldig. Det sidste havde han svært ved at tro på.

Rafael smilte inde i sig selv, da han snakkede om han ikke vidste hvad en bannan var, hvordan kunne man ikke vide det, tænkte han. Rafael rettet bilket mod Tenku, og sagde roligt "Du er en kød spiser, et godt valg." Rafael kunne godt lide ideen om han ikke spiste andet en kød, Rafael spiste selv levende bytte, men han spiste også menneskenes mad, men det var for nydelsen af smagen, ikke for at spise mad, han havde prøvet at se om det var muligt, men han kunne bare ikke blive mæt af det. Rafael sagde igen, med en venlig undertone "Hvis du spiser kød, kan jeg forpleje dig, det bliver ikke omkostnings frit, men der vil være alt det kød du kan spise, og ingen vil komme efter dig for det...så længe du får det af mig altså, og bare rolig, jeg spiser ikke andre kød spiser". det sidste var ikke helt rigtigt, han spiste andre kød spisere, men det var ikke hans fortrukne ret, de kunne jo bruges til ting.

//Må jeg hoppe ind? :D

\\Jep...han siger også ja..har snakket med ham over Pm\\

"Nu vil jeg nødig virke utaknemmelig, men det virker en anelse suspekt at tilbyde fremmede mad. Hvad er det for nogle omkostninger vi taler om?"

Tenku krydsede benene og satte sig til rette bag papkasserne. Hans selvtillid var så småt kommet tilbage igen, og situationen begyndte at ligne noget han kendte. Forhandlinger. Han var nød til at vælge sine ord med omhug, ellers kunne det hurtigt gå galt. Spiser ikke andre kødspisere min bare. Han skulle dog ikke være den der kiggede en gave hest i munden. Måske så det ikke helt så sort ud som først forventet?

"Og, for at svare på deres tidligere spørgsmål. Navnet er Tenku, og jeg er... Nytilflytter."

Shoppe Shopppe kage slik, og mad?, Ez sukkede tilfreds og kløede sig på mavsen da hun kom trøffende ud af den Kina Biks hun lige havde været indeni for at købe nogle Kina boxe med hjem som hun kunne hygge sig med i nat, Hun Smilede tilfreds over sit store indkøb idag, og var ret sikker på hun havde kage tøj og mad for resten af ugen, ikke at det ville blive et problem for hende at købe nye ting, suk det var skøndt at være 1500 år! Snif Snif, hun stoppede brat op og sniffede til luften da en velkendt lugt slog imod hende, og fik hende til at stråle over hele ansigtet, uden tøven gav hun sig til at gå hen imod lugten af ung dæmon, og smilede tilfreds da den velkendte ryg kom til syne foran hende i en gyde?, hun rystede på hovedet og var ret sikker på han ikke havde opfanget hende da han var utrolig dårlig til sådan ting! Med et stort smil på læberne, luskede hun helt hen til ham, og slog sine arme omkring hans hals bagfra og hoppede op på hans ryg som en lillepige, og prikkede ham på brystet med sin finger, imens hun stadig holdt sine poser i hånden så de ikke ville falde ned, da hun opfangede en anden til stede, og lod sit blik glide hen på drengen der sad ved nogle papkasser, og blev helt kold om hjertet! "Nurh!?" Udbrød hun med det samme, og lod sig glide ned af Rafaels ryg, og smuttede med det samme hen til drengen, "Er du sulten?"Spurgte hun nærmest helt moderligt! og fandt en kina box i sin pose og gav ham med et smil på læberne,

Rafael nikkede lidt da den sorte ting sagde ordet omkostninger, han tygget lidt på navnet, det var ikke et han havde hørt før tænkte han, så det hjælp ikke rigtig, Rafael begyndte at selv at blive lidt undrene om den sorte var så svag som han så ud til, men Rafael var lige nu bare her for finde ud af hvad han var for en, han skulle til at åbne munden, for at sige noget, men han fik et chok da nogen slanke arme bliv lagt om hans hals, han skulle til at vælte personen af, men det gik op for ham hvem det var, og hans øjne bliv igen, den blå-grønne farve, igen skulle han til at sige noget, men hun hoppede op på ryggen af ham, og han sukkede med et stort smil og godt glad, det var dejligt at se hende, men det var ikke ligefrem noget han havde forventet. han prøvet at holde en lille latter inde, da det ikke ligefrem var et godt todspunkt at le på, så han valgte bare at smile tilfreds, han bliv glad af Ez selsskab, hun var en god ven, han kuunne mærke hun prikkede ham i brystet, og måtte anderkende han bare ikke kunne få sig selv til at vælte hende af. Rafael mærkede hun hoppede ned, og gik over til den lille ting, Rafael lagde hurtigt hånden ned til kniven, han vidste ikke hvad det var, men han var sikker på den ikke skulle gøre han venner noget. han holdt dog kniven nede, men ventede på hvis der skulle ske noget.

Tenku undrede sig lidt over lyden af en anden stemme der pludselig kom fra den anden side af papkasserne, og besluttede sig for at tage et hurtigt kig frem. Han fik dog et enormt chok da hans blik blev mødt af en kinaboks der blev holdt op midt i det hele. Han sprang tilbage i gyden, og var nær hoppet ned i en af containerne af ren refleks, da det gik op for ham at han var blevet tilbudt mad, og endda af en af mandens... Allierede? Partner? Lige meget, det gjaldt om at holde showet kørende!

"Æh, jo, tak. Mange tak, frue." Mumlede han svagt imens han kom på benene igen.

Tenku stod nu frit fremme midt i gyden, og han var et lidt specielt syn. Han var iklædt nogle gamle slidt cowboybukser, nogle aflagte militærsko, en sweater der tydeligvis var et par størrelser for stor, og i skarp kontrast til det hele havde han ringe af sølv i ørerne, der opfangede det vage skær fra gadelamperne. Tre små i venstre, og en enkelt stor i højre. Han var ikke synderligt bredskuldret, men lignede nu heller ikke en der var underernæret. Kort gråhvidt hår faldt ned over hans venstre øje.

"ih se dig lige!"Udbrød Ez med det samme da fyren kom helt frem fra sit lille skjul og sendte Rafael et skrapt blik da han lod sin hånd glide ned imod sin kniv, så åbnede hun en af de poser hun havde tøj i som hun lige havde købt, og fandt en skjorte og et par bukser, som hun med det samme kastede til fyren, "Skift, "Sagde hun så med et smil og satte posen med Kina mad på en af de der store firkantede tingester folk smed skrald ud i, og luskede så hen til Rafael så hun ikke ville kunne se fyren skifte, da det ville være meget upassende for hende, så roede hun atter rundt i sin pose, og fandt en bøtte med salve, og gav rafael med det samme, "En gave"Sagde hun så med en kærligt og tilfreds undertone, over sit røverkøb med den savle, hun havde med det samme vidst da hun købte den hvem den skulle være til hun havde ikke selv brug for sådanne salver, da engle fik deres lavet, spicelt til dem, eller faktisk lavede hun dem helt selv! Som sagt hun var et geni, og gammel, hun gøs og krammede så Rafael og hviskede ham i øret "Hvis du trækker kniven stjæler jeg korset," Så slap hun ham igen og sendte ham et alvorligt men tilfreds smil,

Rafael tog hånden op af lommen, da Ez viskede til ham, han ville ikke diskutere det, han skyldte hende jo også hans liv, men det var enlig ikke så vigtigt for ham længere, det var mere det med hun stadig var en person han ville vise respekt for, det var mere det end at han skyldte hende det. han var lidt overraskede han ikke bliv pige sur over hun truede med at tage korset, han ville ikke en gang have sin forlovet skulle røre det, men af en eller andet grund, var det okay Ez gjore det, måske var det fordi hun havde lavet et ekstra kors til ham, måske var det fordi hun var en ven, som han stolede nok på, han var ikke sikker, men det var vel også lige meget tænkte han. Rafael kiggede på Ez med et venligt smil, og sagde "undskyld, jeg ville bare...øhh..glem det" hvad skulle han sige, at han gerne ville beskytte hende mod væsnet, det ville bare være mistillidsfuldt, han sagde kort efter, med samme smil "Det er dejligt at se dig Ez, jeg skal nok betale for hans tøj og mad, hvad gav du for det?"

Hvad fanden sker der her, vil nok være ordene der passede bedst til Tenkus tankestrøm. Han kiggede mistroisk på de klæder han var blevet givet i hånden, og førte så sit blik tilbage på kvinde og manden. De stod som to uhyre skarpe kontraster til hinanden, og på trods af de skulle havde skubbet hinanden væk som nat og dag, stod de bare og smilede. Underlig verden den her, mumlede Tenku imens han trak den store sweater af. Tak skæbne, den havde også været varm at bære rundt på.

"Er det forkert at antage at du er denne herres partner?" Spurgte han imens han holdte skjorten op foran sit ansigt. Det var næsten synd at tage den på imens han stadig var uvasket.

Rafaels partner?, En hjertelig perlelatter undslap hendes læber imens hun rettede sig imod fyren og sendte ham et smil "Nej jeg er ikke herrens partner,"sagde hun så smilende, og fandt det sjovt over nogen kunne tro det! de opførte sig da ikke som hinandens partner, eller gjorde de? hun kunne ikke lade vær med at få tanker om hende og rafael ind i hovedet så hun slog sig selv i panden me ddet samme for at glemme det med det samme da det var helt forkert de tanker! hun lod sine tanker glide hen på joshua og sukkede veltilfreds, og rettede så atter blikket imod fyren der stod og kiggede på skjorten hun havde givet ham "Skynd dem nu lidt, jeg vil ikke ha en ildelugtende væsen ved siden af mig mere end få minutter af gangen, jeg er ret så fin!"Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt over sin ord, for joshua sagde jo selv en opførte sig som en fin tøs med alle de dyre fine ting hun havde i sit hjem... hun drømmede sig atter lidt væk imens hun stod og tænkte på sin joshua og rettede så blikket imod Rafael da han sagde han ville betale fyrens tøj "Glem det, det var en gave fra mig til ham!"Hun spandt det nærmest imens hun sendte Rafael et blik der sagde det ikke kunne diskuteres

Det tog ham ikke mange sekunder at få trukket de beskidte klude af, og få det rene tøj på. Han måtte dog stå og bakse lidt med knapperne da han ikke helt var vandt til skjorter, men det kom af sig selv hen af vejen. Han bukkede graciøst og løftede let på en imaginær hat.

"Jeg beklager, det var ikke min mening at være påtrængende. Men jeg takker for klæderne, selvom jeg føler jeg burde give noget igen."

Tenku rettede lidt på skjorten og trak op i de nye benklæder. Fint var det, men slet ikke noget han var vandt til at gå i. Hvis tøj ikke var praktisk endte det bare med at slå dig ihjel. Sådan var det altid været i det gamle rige. Men ny verden, ergo nye regler, og det må man vel bare rette sig efter.

Rafael kendte godt den tone, selvom han ikke havde kendt Ez så længe, havde han en god forråelse af hende, hvilket undrede ham endnu mere end det sorte væsen, da han stadig kan huske hvor meget hun forvirret ham den første gang de mødtes, han rystede på hoved, og tænkte på det den sorte ting sagde, Ez og Rafael sammen, tanken havde ikke været i hans hoved før, han tænkte jo ikke på sådan noget, han havde jo for det første en forlovet, og for det andet var hun vel bare en god ven, han rystede lidt på hoved igen, og slog tankerne væk. Rafael nikkede til Ez, og sagde med et smil halv kærligt smil "Men tak for dine gaver Ez, hvad sagde dine bofæller til den ødelagte dør på jeres gård, skal jeg betale for den eller noget, for jeg regner med jeg godt kan hvis det er" Rafael kiggede over på den sorte ting, hvorfor var han så venlig mod Ez, han var da ikke sådan mod andre, eller jo hans forlovet og hans søster, men det var jo også noget særligt. han rettet bilket mod den sortes øjne, og sagde "Hvor kommer du fra?"

Atter gav hun rafael en sko i hovedet og tog den så på igen, og sendte så drengen et smil, "Bare du er glad er det nok for mig, du må undskylde denne dette store brød han ved ikke hvordan han skal opføre sig i nærheden af andre endnu" Hun sendte rafael et drillende smil og prikkede ham så i siden for at vise han slet ikke var så farlig som man skulle tro, for det var han jo ikke når det kom til stykket man skulle bare lære ham godt at kende, "Mit navn er Ezekiel, Jeg kan allerede gætte hvad de er, en sort elver ikke sandt?"Hun sendte drengen atter et smil, hun kendte jo en del til racerne da hun var meget gammel, en bonus for hende, for så ville hun lettere kunne falde ind i blandt andre væsner, og forstå dem, super, hun var gammel og klog på samme tid! Hun rystede kort på hovedet og gav sig til at skuppe alle tænkelige tanker væk om hun var gammel, og rettede så blikket imod Rafael "Hvilken smadret dør?"Sagde hun så med et smil og sendte ham det blik der sagde, det betød intet, hun ødelagde jo også selv døren når hun kom hjem fra en flyvetur, så de fleste spurgte ikke ind til hvis noget var smadret hvilket der tit var ting der var,

Det gibbede i Tenku da mande snakkede til ham igen. Forskellen i de to personers stemmer var næsten uhyggelig. Han overvejede i nogle sekunder om han skulle lyve, men da han ikke kunne finde en grund til hvorfor han skulle gøre det, kunne han lige så godt sige sandheden. Han rømmede sig lidt.

"Jeg kommer fra en lille... By, vil i nok kalde det. Grunden til at du nok ikke har set en af min slag før, ligger i at mit folk bor i et land man ikke kan komme til af normale veje. Lad os bare kalde det 'Det Gamle Rige.' I det gamle rige er der hungersnød. Enten er det fordi vi var ved at blive for mange, eller at ressourcerne bare slap op. Faktum er at vi var nød til at ty til kannibalisme for at overleve. Da jeg ikke bryder mig om at leve i konstant fare for mit eget liv, valgte jeg så det jeg følte var smartest, at rejse væk."

Det føltes meget underligt at skulle stå og remse sin fortid op. Men sådan er skæbnen vel. Utilregnelig. Han nikkede med et tandsmil imod damen, der fremviste en række skarpe hvide tænder. "En fornøjelse, Ezekiel."

Rafael kunne ikke lide at hun skulle betale for døren, men han gad ikke snakke længe om det, hun vil bare stjæle hans kors, og han vil jo ikke rigtigt gøre Ez noget, så han kunne vel kun glemme døren, det var ret sjovt at han piskede folk til døde, og forvoldt væsner og mennesker store pinsler, og selvom han havde et had til engle oveni, så var han bange for at der skulle ske hende noget.
Rafael bliv lidt flov da hun prikkede ham i siden, det var lidt pinligt for ham, først skal man til at lave forhandlinger med den sorte, og nu står rafael og bliver prikket af Ez, som var hun hans store søster.
Rafael kiggede mod den lille mand, og sagde "Mangler du et sted at sove?" han ville normalt ikke være så venlig, men Ez havde bare gjort ham i godt humør.

Tenku rejste sit højre øjenbryn skeptisk imens han kiggede på manden. Nu begyndte det er blive skummelt igen. Han kløede sig lidt bag det ene øre imens han overvejede situationen. Han lovede ganske vidst guld og grønne skove, ham den skaldede, men da Tenku ikke havde set skyggen af noget spiseligt endnu...

"Det er meget venneligt af dem, men jeg tror jeg klare mig... Og så alligevel! Ville det være muligt om jeg kunne bytte mig til nogle 'penge' fra jer? Bare så jeg kan betale for et sted at sove.

Det var et langt skud, men det burde ikke være umuligt. Det han havde med hjemmefra kunne dårligt bruges i denne verden, i hvert fald ikke af ham selv.

Rafael bliv et eller andet sted glad for den sorte tings svar, han ville ikke have den hjem til ham, det var bare kort forvirring, det skete da også bare vær gang at Ez var i nærheden.
Rafael gjore igen hans øjnene sorte, da hans dæmonieke side, igen var begyndt at kontrollen, han kiggede stift mod Tenku, og sagde med hans dæmoniske stemme, som lyd lidt som vilde hunde, men bare forståeligt "Jeg kan godt give dig nogen penge, men du skal gøre noget for dem" han holdt en pause og sagde så "Kan du finde ud af at dække et bord?, jeg skal holde en middag for nogen folk af betydning, og hvis du skal bruge penge kan vi godt finde ud af noget med det, eller hvis du leder efter noget fast indtægt, og et sted at være tryg, har jeg en meget rodet lejlighed, som kunne bruge en tjente ....sort ting"