Hvorfor/ allie::privat

S: sheria high
O: ingen
V: øs regn vejr
T: IRL
P: se billede

så sad på en gynge ved skolen med noget størknet blod der indikerede at han havde haft en blodtud. "hvorfor skal jeg være offer for deres numre" sagde han til sig selv og lod det langehår gå ned foran ansigtet. han kun huske hvor det sved at blive slået midt på næsen. han troede selv den var bræket ind til han så sig i spejlet. da hvidste han den var brækket

Allie gik med tunge skridt forbi den skole hun aldrig ville komme til at gå på. Man kunne altid drømme om det, men hun var langt fra kvalificeret til det, hun sukkede kort. Der var pænt udefra, også sådan om natten. Hun sneg sig lydløst ind, kiggede om i skolegården. Det virkede tomt, men noget fortalte hende andet. Hun så sig undersøgende omkring da hendes opmærksomhed blev fanget af en gynges knirken. Hun holdte vejret og gik så stille hun kunne i de højhælede støvler.

sor hørte skridt og troede at det var dem som tidligere havde gjort ham ondt han rejste sig kiggede rundt stadig med ansigtet gemt bag håret men så han stadig selv kunne kigge ud. han så en pige nærme sig og han begyndte at løbe op mod skolen store glas døre. han smadrede det ene af vinduerne i døren og løb ind og gemte sig bag den kæmpe statue der stod i midten af indgangs hallen og tænkte. *det er sgu da det dummeste gemmested* han foldede sine vinger ud og fløj op til loftet. det ville lykkes hvis ikke det var fra lyden af susende vinger me det var sor så vandt til så han tænkte ikke over det sådan som han stod stille i luften der oppe under taget

Allie for sammen da vinduet blev smadret, et kort gisp forlod hendes læber. Hun stod stille en tid, overvejede om hun skulle flygte, lyttede efter en alarm. Der skete intet, hun kunne ikke styrer sin nysgerrighed, så hun gik langsomt frem mod den smadrede glasdør, hun kiggede først ind med kun hovedet og stak så forsigtigt det første ben ind, og derefter det andet. Hun sneg sig ind og kiggede sig lidt omkring, hun burde ikke være her, det var hvad hendes hjerne fortalte hende, hun lyttede som sædvanligt ikke. Hun så sig omkring, "Hallo?" hviskede hun stille ud i mørket. Hun var lidt nervøs, hvem var det der havde gjort det her? Hun så over på det smadrede glas. Måske burde hun ha' styret sin nysgerrighed.

da sor havde smadret ruden havde han skåret sig og en lille dråbe blod faldt til jorden og landte foran den nysgerrige pige og lød som et lille knald mod gulvet og til sors skræk landte de lige foran den fremmede pige først nu kunne han se hendes ansigt hun var pæn og havde et endu smukkere blik

Allie så bloddråben falde til jorden, hun kiggede først på den med store øjne og rettede så forskrækket blikket op. Der var lidt for mørkt til at hun kunne se noget, så panikken spredte sig i hende. Hendes hjerte begyndte at slå nervøst. "Hallo?" svarede hun lidt højere, en snert af panik farvede hende stemme. Hun så sig forvirret omkring, det kunne ikke være rigtigt at blodet kom oppe fra af, uanset hvad skræmte det livet af hende. Hun så ned på blodet igen, en kulderystelse gik igennem rygraden på hende.

sor tænkte at hanlige så godt kunne opgive. han kunne ikke holde sig fra mennesker for evigt. hann lod sinevinge stå stille i luften så han gled langsomt ned mod jorden han landte lidt hårdt men det var jo fordi han havde fået alle de slag. han rejste sig og kigged hende lige i øjnene med sine ejne aske grå øjne(som er blå når han er glad
). de stod nu 4-5 meter fra hinanden og sors ansigt var ikke dækket af noget hår

Allies øjne vidnede sig, havde hun drukket noget underligt hun ikke burde ha drukket? For lige nu så det ud som om at manden der stod nogle meter fra hende havde vinger?! Hendes hånd gled op foran munden da et gisp lød fra dem. Ikke et ord forlod hendes læber, hun stirrede bare med undren på personen der stod foran hende. Måske var det mørket der bedragede hendes øjne. Hun gik lidt frem imod ham, "Hej, er du okay?" spurgte hun lidt bekymret, vingerne var nok bare mørket der spillede hende et puds. Hun bed sig kort i underlæben, "Undskyld hvis jeg skræmte dig eller noget," sagde hun stille, stadig med en bekymret mine.

sor slog med vingerne da hun nermede så han sendte et vindpust imod hende og så han selv svævede lidt tilbage i skyggerne hvor han foldede sine vinger ind. "hvad vil du. du ligner ikke en jeg har set før" sagde han og gik lidt frem i lyset så den mere blodige del hans ansigt sås

Et vindpust fik hendes hår til at flyve og hun lukkede kort øjnene indtil det var ovre. Hun så forskrækket på manden. "Jeg vil intet," svarede hun lidt fornærmet, "Og jeg kunne sige det samme." Hun gispede da hun så hans ansigt. "Er du okay?" Spurgte hun igen, og gik bekymret et skridt frem igen, hun stoppede hurtigt igen, fortrød at hun var gået frem igen. Hun var lidt bange for ham, var det vinger? Måske var det fastelavn der var ved at komme op? Hun vidste det ikke, men de vinger så ret realistiske ud. Sære ting var begyndt at ske for hende på det sidste, hun var begyndt at møde de underligste mennesker. Hun bed sig i underlæben og så på ham med fortrydelse i blikket, hun mente det når hun sagde at hun ikke ville gøre ham forskrækket.

han kunne se i hendes øjne at hun ikke ville gøre ham noget og han trådte helt frem i lyset så man kunne se hans hånd som havde smadret ruden med. den var blodig og den drypede stadig. "jeg heder... mattrick. men bare kald mig matt. jeg har det fint, det er ikke noget specielt" sagde han og tænkte at han jo ikke skulle røbe sig. men han hviddste at hun ikke ville tro ham i at han var okay så tydeligt som det var at hans næse var brækket

Allie slog hånden op til munden og stirrede bekymret på ham. "Du ser ikke okay ud!" Svarede hun, han virkede pludselig ikke så truende mere. Hun gik langsomt frem, han var ret køn, hvis han bare ikke havde så meget blod i hovedet. Hun skar en grimasse da hun så ham ordentligt. "Jeg hedder forresten Allie," svarede hun lidt fraværende da hun havde travlt med at se bekymret på ham, "Hyggeligt at møde dig Matt." Hun smilede lidt skævt, bekymringen forlod dog ikke hendes blik.

"der er noget der nager dig" sagde han med en rolig stemmme der lod hende vide at han var okay med hende. "hvad er der" spurgte han så. han tænkte ikke over hvordan han så ud. det var jo næsten hverdag. men også kun næsten. han kigged over mod vinduet og en stribe måneskind faldt over hans ansigt og hans øjne gik fra aske grå til meget blå og glindsende

Hun så lidt på ham inden hun kort for hovedet sagde:"Hvad er der sket med dig? Og hvorfor har du de der vinger på ryggen? Er det fastelavn eller noget i den stil?" Hun hævede øjenbrynet lidt, underligt nok var hun ikke særlig bange for at fornærme ham lige nu, det var hun for nysgerrig til. Vingerne undrede hende de virkede alt for realistiske når man tænkte på at hun var i ædru tilstand. Hun så undrende på ham. Hun så hans øjne skifte farve og han virkede mere glad, hvad var det der skete? Mørket gjorde måske noget ved det hele? Måske.

"jeg er bare et udskud det er alt" sagde han kort og hørte så fastelavnsdelen og hans øjne blev straks en blanding af grå og blå han begyndte at gå mod døren mens han sagde uden at kigge på hende "du er altså et menneske. tsk. du skulle bare vide" for at komme hen til døren skulle han forbi hende men han forsøgte ikke at undgå hende men gik lige ved siden af hende. men stoppede så en meter bag hende o foldede sine ving ud og lettede lidt fra jorden og sagde stawdig uden at kigge på hende og stadig med ryggen til hende. "jeg er en engel"

Et udskud, så han havde ikke fundet sin plads i livet endnu? Hun kendte godt til det selv, hun stræbte altid efter at være noget andet, et stille suk forlod hendes læber. Hun stirrede fornærmet på ham, hvad mente han med 'altså et menneske'? Han fik det til at lyde som om han ikke var det. Hun vendte sig om da han gik forbi hende, hun så overrasket på ham, da han nævnte det sidste. Var det her en joke? Hun mærkede vreden stige op i hende. "Laver du sjov med mig?" En kulderystelse løb igennem hendes rygrad, vingerne så lidt for realistiske ud. Hvad var det der skete? Hun kørte fortvivlet en hånd igennem håret, imens hun ventede på hans svar. Han virkede underlig, hvorfor sagde han at han var en engel? Var han død eller sådan noget? Tanken skræmte hende lidt. Hun troede ikke på den slags, tænkte hun for sig selv.

sor tog sin t-shirt af og holdt den i hånden så hun kunne se at vingerne gik helt ned til hans ryg og var et med ham. "dette er en persons værk, en person der havde voldtaget ming kæreste, jeg døde for hende, bare for at finde ud af at hun var mig utro" sagde sor med gråd i stemmen. ihvert fald det sidste af det. han vendte sig om og man kunne se at der var løbet tårre fra de aske grå øjne og havde blandet sig med blodet som han stadig ikke hvidste var der

Allie så på ham i rædsel, dette overgik hendes vildeste fantasi. Hun så hvordan vingerne var en del af kroppen og hun måtte holde sammen på sig selv for ikke at ryste som et espeløv. Hun havde næsten lyst til at løbe, men hans ord fik hende til at kigge op og fik tankerne væk. Måske var noget bare slået klik for hende... Men hvis det var rigtigt, var verdenen som hun kendte den fuldstændig forsvundet. Allie så bekymret på ham, "Så du er død," svarede hun stille for sig selv, det skræmte hende, men hun kunne se hvor ulykkelig han var. "Elskede du hende så meget at du stadig græder over hende?" Spurgte hun stille, kærlighed så dyb kendte hun intet til.

sor foldede vingerne ind og tog sin t-shirt på igen. "ja. men jeg valgte det liv efter døden der har form af en engel. så jeg er stadig i live på en måde" sagde han. "du har måske aldrig haft så dyb en kælighed sagde han fortvivlet og satte sig på gulvet op af vægen

Hun så på ham et lidt forvirret blik. 'Stadig i live på en måde' hun grundede lidt over ordene, hvordan kunne han ellers stå og tale med hende her? Hun smilede let, "Nej, mine forhold har været baseret på begær," sagde hun kort for hovedet, "Hvis man har kunne kalde dem forhold, det har aldrig været noget seriøst." Men hun var selvfølgelig også en teenager, forstyrret af alle sine hormoner. Han så skræmmende ud med blod i hele hovedet, lagde hun mærke til. Måske skulle hun sige noget?

sor kiggede hende i øjnene med et blik der viste fuld tillid. hvad han ikke ville give for at komme ud af dette her mobning. "går du her på skolen" spurgte han og rjste sig op og gik hen til hende så de var omkring en meter fra hinanden eller noget. "er der noget galt siden du stirre så meget på mig" spurgte han

Hun så letter flov ned i jorden, "Nej jeg går her ikke," svarede hun en svag rødmen bredte sig. "Jeg ville kun kunne drømme om det," et lille smil viste sig på hendes læber. Da hun kiggede op igen havde han rejst sig, hun så op på ham lidt forskrækket. Hun lo stille af hans spørgsmål, "Du har lige vendt min verden op og ned, hvad forventer du af mig?" Spurgte hun med et skævt smil, hendes hoved var lidt på skrå da hun studerede ham. Mon der var andre som ham? Var de rygter hun havde hørt om vampyrer, hekse, trolde og dæmoner rigtige? Hun havde ikke troet på dem først, men ærligt talt var hun godt forvirret lige nu. Og en smule skræmt.

"jeg er sgu ikke det værste derude. du har måske aldrig hørt om hvike æsner der findes. det er problemet i mennesker stoler ikke nok på hinanden. og er der en der siger noget som i andre tror er løgn bliver han laagt i spændetrøje og ærkleret sindsyg" sagde han og tørede sig i ansigtet og opdagede at han havde blod i hele ansigtet men det lod ikke til at røre ham da det var dagligdags kost men han gik hen mod torilettet for at vaske sig og håbede hun fulgte efter så de kunne fortsætte snakken

Han havde ret i hvad han sagde, hun ville nok ikke ha' været enig før nu. Det var kun alt for ofte sket at folk var blevet dømt for hurtigt, hun kendte til det. Allie studerede ham nøje, han havde opdaget blodet og var gået ud på toilettet, hun fulgte stille efter. Hun lænede sig op i mod vasken og kiggede væk fra ham. "Hvilke andre væsner findes der så?" Spurgte hun så henkastet som var hende muligt. De var gået ud på hvad hun regnede med var et mandetoilet. Hun stirrede på toiletbåsens dør, prøvede at være mindre uhøflig og ikke stirre så meget.

"vampyre,dæmoner,vampyrjægere,varulve,engle" sgade han og var nu helt ren i ansigtet "jeg er selv en anderledes engel. eller rettere døds engel" sagde han og kiggede over på hende og kiggede ned på sin hånd og udbrød "suk SKØNT" han tog sin t-shirt af og rev den i stykker og bandt den om hånden og smed resten ud