hejsa!.OO! - Eiri

s: skoven, en lille åben lysning med højt gras og ukrudt.
v: det er efterår, en smule køligt og en blid vind.
o: Høje gamle træer, knæhøjt gras og ukrudt, blød mudret skovbund.
t: 18.45

Med små skridt gik Freja ind i lysningen, hendes sorte laksko sank med det samme ned i den bløde bund og gjorde det svært at bevæge sig, lidt som at gå i en sump. hun sukkede lavmeldt og lod begge sine hænder køre igennem det høje gras. elegant flettede det sig ind mellem hendes små blege fingre og gled ligeså elegant ud igen når hu tog det næste skridt.
Udover de høje laksko, var hun iklæd et par stribede strømpebukser og en fin sort uldjakke med store guldknapper og krave, den gik hende til midt på låret. bukser havde hun ikke lige overvejet den dag. Lysningen stod i en hvis kontrast til den dunkle skov, her ramte lyset ned på hendes ansigt og varmede huden en smule op, selvom det ikke var meget. hun drejede roligt omkring og kastede et blik på omgivelserne. *ækelt..* tænkte hun og smilte svagt selvom det ikke gav nogen mening. det korte sorte hår sad djuskede og fik hendes faktisk til at ligne en dreng, hvis det ikke havde været for det feminie ansigt som afslørede hendes unge alder. endnu engang undslap et stille suk hendes kolde læber. måske var det bare bedst at komme videre, hun havde trods alt ret travlt. sulte var allerede ved at mælde sig igen og hun ville gerne nå ind til byen inden at natten faldte på. tankerne fløj afsted, men i et hovede som hendes forblev de bare tanker, og hun blev i den nyopdagede lysning med muderet og græsset. græsset som faktisk var ret spændende, en ny opdagelse hun lige havde fundet.

Eiri sad på en gren ikk eret højt oppe på i et træ og snittede en pin, med en køkkenkniv han havde taget med hjemmefra. han havde siddet der længe og den store gren var blevet til an lille pin som var sylde skarp. han havde musik i ørene, så han ikke kunne høre naturens lyde, da han ikke gad alt den lyd. han ville hellere høre på de dystre satanistiske sange, som han havde gjort de sidste mange dage. med et lille bumb faldt hans ene sko, ned på jorden. da han ikk ehavde gedet og tage den ordenligt på hjemme fra. med en let bevægelse sprang han ned o jorden og samlede skoen op. han lod vinden lege lidt med sit hår, da den trængte igennem træerne, da han ikke ret ret langt fra en lysning. med et lille suk tog han skoen på igen og bandt den denne gang ordenligt, så han ikke ville tabe den igen og hukkede derefter køkkenkniven ind i træet han havde siddet i, så den sad fast. Eiri så lidt rundt for at se om der var nogen, selvom det ville være ret underligt nu da klokken egentlig var omkring spise tid. da kom han til at tænke på hans hjertelige kristne familie sikkert i dette øjeblik spiste en dejlig middag. det gav et lille smil på hans læber, da han var glad for han kunne slippe for sin familie's uendelig snak om hans mange fejl i hans livsstil. Eiri så sig igen rundt mellem træerne og skimtede kort en skikkelse, som forsvandt kort efter han havde set den. det vækkede hans opmærksomhed og derfor gik han tættere på lysningen.

besværet kæmpede hun igennem den bløde del af lysningen, de sidste dages regn havde nærmest gjordt det til en sump. hurtigte trådte hun op på en lille forhøjning og kastede et blik ned af sig selv. muderet sad til over anklerne og hun vuderede at skoene nok ikke var til at redde igen. med en sur mine sparkede hun det meste af muderet af sig. vinden legede blidt med hendes hår som hun stod der, foroverbøjede og betragtede sine sko i et godt stykke tid. På vejen hen til ophøjeningen have hun trådt adskillelige strå ned og nu dannede hendes spor faktisk en lille sti igennem havet af græs. duften af et andet væsen ramte hende som et knytnæveslag og hun sendte hurtigt et lettere panisk blik rundt om sig. det endte aldrig særligt godt når man mødte fremmede her i skoven, skoven havde en tendens til at huse nogle af de mest specielle typer hun nogen sinde havde mødt. svagt bed hun sig i læben før hun endeligt fik øje på en skikkelse, det havde ellers kostede hende to omgange om sig selv gør hendes øjne havde fanget bevægelserne.

Eiri fik igen øje på skikkelsen og så det var en ung pige. han lagde hovedet på skrå og gik idt tættere på *utroigt der er nogen på denne tid af aftenen* tænkte han og lagde hovedet let på skrå. han så lidt op på træ toppende, men så så hen på pigen igen og gik lidt tættere på og havde opdaget hun havde set ham. Eiri sagde intet, men klatrede bare op i et andet træ og så ned på pigen, med et studerene blik. han var helt rolig i blikket og sad helt stille, da han havde fundet sig en god gren at sidde på.

//min krea døde lige helt --'//

//haha. xD samme her.//

Freja lod sine øjne undersøge omgivelserne. roligt trådte hun fremad imod det sted hun havde set noget. træerne omsluttede hende igen. "hallo?.." spurgte hun stille og håbede at nogen ville svare. følelsen af at blive overvåget uroligede hende ganske meget og fik hende til at tøve. hvad nu hvis det var en vampyr, eller for den sags syld et andet væsen. pludseligt hørte hun et eller andet pudsle over sig. pansik så hun op og opdagede et par ben som hang ud fra en gren... hvad fanden havde den person gang i?.

Eiri så lige ned på hende med et roligt blik, da han opdagede hun havde set hvertfald hans ben "hallo..." imiterede han hende og lagde hovedet let på skrå, hvorefter han hoppede ned lige foran hende og stirrede lige ind i hendes øjne. underligt. han kunne mærke hendes utrolig kolde aura og undrede sig over at et menneske kunne være så koldt. han kunne mærke det fordi han stog forholdsvist tæt på hende og kunne mærke den kolde aura. han smilte skævt og stak hænderne ned i sine lommer.

undrende så hun op på ham og fik et lettere chok da han hoppede ned. tætheden mellem dem virkede underligt grænseoverskridende men hun gjorde ikke det mindste tegn til at vige fra ham. han var ret spændende, ikke som andre mennesker hun havde mødt før. sært. "ehm...hej " svarede hun og stirrede bare på ham, måske en smule uhøfligt, men hun var ligeglad. han fik hende til helt at glemme at trække vejret..

Eiri lagde hovedet på skrå og smilte skævt af hende "hej.." sagde han da hun jo forsatte med dette hej. han så lidt op på grenen han havde siddet på og stak hænderne i lommerne. han skuttede sig en lille smule og tænkte lidt over hvem hun nu var, derfor så han på hende igen "du hedder?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå.

elegant trådte hun et skridt ud til siden og videre op på siden af ham. det virkede lidt for akavet bare at stå sådan med ansigt til ansigt. hans dierekthed var ret usædvanligt.
"Freja." svarede hun hurtigt og kort somom det var en eller anden slags ordre. et øjeblik blev blikket fjernt før hun igen drejede hovedet og smilte venligt til ham. "og du?" spurgte han venligt og ville gerne have at han blev lidt. det var jo altid hyggeligt med lidt selvskab.

Eiri fulgte hende med blikket og smilte skævt til hende "Freja... okay" hviskede han stille for sig selv, men så så frem for sig selv igen og kløede sig lidt i håret "Eiri" sagde han lige så kort som hende, men nok lidt mere rolig. han stod stadig helt stille. det eneste han bevægede var hans hovede så han kunne se på hende. han så så lidt frem og tænkte over hvorfor hun mån var her i skoven.

//auww.. smutter i seng. >.< skal i skole jo//

//true see ya x3//