Alene.. men ikke i fred for tanker - Eiri

Dag/ dato: irl.
Sted: Benjamin center, parkeringskælderen.
Tidspunkt: 23:11

Jayden havde en ret god kending i malerbutikken på 3. sal i Benjamin centeret, det var også derfor at han kunne komme valsende klokken lort om aftenen og bede om at få noget maling til sine underlige projekter.. lige for tiden malede han mennesker, eller rettere på mennesker og fik folk til at vise en følelse.. men han var nok lidt hård ved sine modeller for han ville have ægte følelser, værst havde det været med pigen der skulle være sorg, hun var smurt ind i sort og mørkeblå maling, og havde haft problemer med at fremkalde tårer. Han havde haft hende i lejligheden hele dagen og en god tid af natten, til sidst havde hun sat sig til at tude af frustration. Hvilket også var fint nok. Han sukkede og stillede spandene fra sig ved sin bil.. Ozzie. Tanken ramte som et lyn fra en klar himmel.. han havde prøvet alt, men han kunne ikke glemme den lille elver.. og ville han egentlig også det? Nej.. det ville han faktisk ikke, men havde han de samme følelser for ham som han havde for.. ham? Det var jo ikke sikkert. Han slæbte spandene ind i bilen, og lukkede døren. Han lænede sig så derefter op af fronten på den, og så op på det høje beton loft. Han tog en smøg og tændte den.. han tændte den, og begyndte at ryge.. langsomt, for han ville nyde smøgen.

Eiri sad bag en af de store stolper nede i kælderen og stirrede fre, for sig. han havde siddet der llænge uden af blive opdaget og han havde tænkt sig at blive siddende der. han ville ikke hjem. han var træt af det hjem. træt af alt den kristene pis der hele tiden skulle fylde hans liv. han hørte nogle lyde og så hurtigt bag den store stolpe. med det samme fik han øje på en fyr ved en bil. han sank stille en klump og studerede ham lidt fra sit skjulde sted. han så lidt på røgen og der kom fra fyrens smød. han rejste sig helt stille op og holdte hele tiden øje med fyren. han havde været på vagt siden han havde mødt Fellix, som havde fortalt om dæmoner. derfor var Eiri nu blevet opmærksom på alt.

Jayden satte sig op på bilens front.. Det skete der ikke noget ved, han passede på sin bil. Han tog et sug af sin smøg, og askede ned ved siden af sig. Han trak vejret stille ind mens han slappede af. Han trængte til det, han havde næsten ikke haft nogen fredelige stunder. Godt nok skulle man ikke tro at en parkerings kælder var særlig rolighedsfremkaldene, men det var det eneste sted Jayden kunne klare sine tanker.. hvad skulle han gøre med Ozzie? Han rystede på hovedet, snakke med ham var i hvertfald en idé og.. Han stoppede sine tanker da han hørte en lyd. Han så lidt op fra bilens mørkeblå metalliske overflade og så hen mod de enorme stolper der holdt på bygningen.. støttepiller som man kaldte det. Han lagde hovedet på skrå "Hallo?" sagde han stille, og så sig lidt om.

Eiri gemte sig bag stolpen og sank endnu en klump . han lyttede til hans hallo og stod nu helt stille. han holdte vejret for ikke at blive opdaget, da ahn frygtede for mere ballade. han så lidt frem for sig og tog så stille hen over hoved kunne, en dyb indånding. han satte sig stille ned igen, igen så lydløst han kunne og stirrede frem uden at sige en lyd. han så lidt ned på sin arm som var bundet ind i gibs efter han havde brækket den, ved en trafikulykke. eller rette sagt da han var blevet kørt ned af en bil. sjovt han så nu sidder her i en bilkælder. et kort grin kom ud af ham, da han synes det var en sjov tanke, men kom så til at tænke på den fremmede fyr der ikke stid langt væk. han så kort hen mod ham, men gemte sig så hurtigt igen.

Jayden så hen mod stolpen. Han kunne høre en sko.. mod betonen, trøjens fibre mod stolpen. Han lagde hovedet på skrå til en anden side og rynkede sine øjenbryn "Hmm.." kom det let fra ham. Han tog endnu et sug af sin smøg, og lod sig glide ned fra bilens front. Han placerede de sorte sneakers på betonen, og rettede sine lange ben ud og blev stående. Han lod sin ene hånd glide ned i sin lomme og betragtede stolpen. Han smilede svagt da fyren bag den kiggede frem og hurtigt gemte sig igen. Han havde også hørt hans latter. Sikke dårlig han var til at gemme sig.. Han gik stille hen mod stolpen og kiggede frem fra den "bøh?" sagde han i et meget uskræmmende tonefald og lod skoddet falde ned på betonen, og trådte på det, mens han betragtede det lille menneske der sad på betonen. Han smilede stille til ham, og fik øje på armen der var i gips.. så nemme at skade.. så fine men så svære ikke at ødelægge.

Eiri hørte skridtene mod gulvet og rystede lidt på hovedet. han så hurtigt op, da han hørte fyren's bøh og støttede sit hovede mod stolpen "arg?" sagde han og smilte skævt. han slikekde sig lidt over læberne og så lidt ned i betonet "vil du ikke være sød at lade mig sidde her og ikke ringe til nogen?... jeg ved godt jeg ikke må vær eher, men vil du ikke være sød at lade ig sidde her?" spurgte han så, da han kom til at tænke på denne person kunne finde på at at ringe til politet eller var en vagt fr acenteren. han anede det ikke, men han håbede nu at denne dreng ville være barmhjertig og lade ham blive i kældren. han så lidt op på fyren igen og smilte skævt til ham. Eiri gemte sin arm lidt under sin jakke, selvom han godt vidste at drengen jo nok havde opdaget han havde gips på. men derfor kunne han vel godt gemme den?

Jayden smilede lidt da han hørte hans reaktion, og lyttede. Han så lidt overrasket på ham ved det han bad om og lagde hovedet på skrå. Drengen kunne ikke være meget ældre end de seksten, måske sytten år. Han smilede svagt til ham "jeg ville alligevel ikke vide hvem jeg skulle ringe til" sagde han og lod sig glide ned og side lidt fra ham, og tændte endnu en smøg, og pustede langsomt den gråhvide røg ud af næsen "men hvorfor sidder du her?.. burde du ikke være ude og feste, eller hjemme og lave et eller andet?" spurgte han stille. Det var jo en menneskedreng" En menneskedreng burde være ude og feste eller være sammen med venner? Han nikkede mod hans arm "gør den ondt?" spurgte han, denne gang i et lidt mere ømt tonefald, som om han var bange for at skade ham med sine ord.

Eiri tænkte lidt over hans svar og smilte lidt "politiet?... jeg ved det ikke jeg vil bare sikre mig" sagde han med et lille skuldertræk og studerede drengen lidt. ahn fulgte hma nøge med blikket og var opmærksom på alle hans bevægelser. han grinte lidt af hans spørgsmål "feste så skal man havde nogle venner... hjem.. aldrig ilivet de er sku så pivet.. og irriterende at høre på" sagde han med et lille skulder træk og vidste det måske ville lyde hårdt, men havde det ikke svært med sin familie i den alder og venner, ja dem havde han ikke rgtig nogle af endnu, da han var flyttet til for ikke meget mere en en måned siden, så det havde han ikkelige fået skaffet sig. nok mest fordi at lige så snart folk finder ud af hvad hans tro var ville de ham ikke fordi de troede han var psykopat. han så lidt ned på sin arm og rystede lidt på hovedet "ikke rigtig mere... da det skete gjorde det ret ond.. ny klør det som bare pokker" sagde han og så på drengen igen med et lilel smil på læben.

Jayden rystede på hovedet "politiet ringer man efter hvis der er noget galt, hvis man bliver røvet, eller hvis der er nogen der gør nogen andre fortræd.. ellers skal man ikke belemre de stakler med unge der sidder i parkeringskældre om natten.. dem kan man selv snakke med" sagde han og smilede lidt til ham, og askede på jorden. Han nikkede langsomt til det han sagde "okay.." sagde han så og smilede til ham. Folk var jo til forskellige slags fester.. han kunne ikke selv drømme om at gå til rave party. Han nikkede langsomt "det er ikke så underligt med den der gips.." mumlede han stille, og smilede lidt til ham. Han lænede sig tilbage og lyttede til bilerne ude på gaden "nå.. vil du fortælle hvorfor du sidder her?" spurgte han stille, og skævede lidt til drengen. Tell a stranger a secret.. det var en interessant leg, og det var længe siden han havde leget den. Han rakte hånden frem "jeg hedder forresten Jayden" sagde han så stille.

Eiri træk på skuldrende og så frem for sig "det er der forskellige meninger.. nogle mennesket ringer til politiet bare fordi en eller anden knægt sidder og keder sig i en parkerings kælder" sagde han med et lille smil og så på fyren igen. han tog en dyb indånding og tænkte sig godt om og rystede stille på hovedet "det har du måske prøvet?" spurgte han og så på ham med et skævt smil. han lagde hovedet let på skrå og studerede drengen igen "hvis du har nogen interesse i det.. så vil jeg da gern eforklare hvorfor" sahde han og lænede sig lidt frem og tegnede på betonet med isn finger. han tænkte lidt over navnet *Jayden...* tænkte han og gemte det i sin hukommelse "jeg hedder Eiri..." sagde han og tog Jayden's hånd og gav den et lille tryk, hvorefter han slap og lagde sin hånd på sin arm. han kunne tydeligt huske ulykken, det var jo heller ikke så længe siden. det havde gjort virkelig nas, men han havde ikke sagt en eneste lyd.

Jayden nikkede og smilede lidt til ham. Han forstod godt at Eiri nok havde været ude for den slags ting før.. han havde i hvertfald ikke selv været ude for den slags ting. Han havde altid befundet sig hjemme, eller på natklubber, eller ude for at udforske. Han rystede på hovedet "Nej det er bare noget jeg forestiller mig.." grinede han, og tog endnu et sug af sin smøg, og pustede langsomt og tankefuldt ud og så lidt på ham igen, og nikkede "jeg vil gerne høre det" sagde han og vendte sig ordentligt så han kunne se ordentligt på Eiri. Han tænkte over navnet.. det virkede meget skandinavisk, måske islandsk? Han havdde hørt om Eydi før, men det var også det. Han gav hans hånd et lille tryk og slap den og ventede på at han ville fortællle om hvorfor han sad der alene.. eller knap så alene nu da Jayden var der.

Eiri nikkede stille og tænkte lidt over det, men sagde dogikke noget. der var jo ikke noget atsige til den fremmede havde forstillet sig noget andet. Eiri havde lært af sine fejl og vidste ud fra det at mennesker var dybt forskellig med det angående. han så lidt frem for sig og tænkte grunden lidt igennem over hvorfor han nu egentlig sad der. helt alene... han så så på Jayden igen med et lille smil "jeg gider ikke min familie... jeg er træt af deres snak om gud og jesus.." sagde han med et lille skulder træk. han havde det fint med de var kristene, så længe det ikke skulle gå ud over ham, som det gjorde. de skulle altid bede bøn ved bordet og fotælle ham at hævn igngen løsning var og at han skulle bare vende den anden kind til. det ragede ham lidt, da han egentlig bare gerne ville leve som det nu passede ham og ingen skulle provokere ham.

Jayden så på ham og lyttede. Han hævede et øjenbryn af forklaringen han fik "deres snak om gud og jesus?" gentog han lettere skeptisk. Selv var han Darwinist, eller såkalt ateist. Han troede på ingen måde på at der var andre kræfter nogen steder, og han troede da overhovedet ikke på gud, jesus, allah, buddah eller satan. Det var alt sammen noget, opfundet for at presse penge og anger ud af folk, og for den sags skyld, skabe et enormt magtforhold. Han nikkede let til det "hm.. ja det kan jeg så godt forstå du måske bliver lidt irriteret over.. det ville jeg også" sagde han, og smilede lidt til ham. Drengen lignede ikke selv en der var voldsomt troende.. måske havde han en anden religion, så var det meget forståeligt hvis familien blev ved med at prædike guds ord overfor ham. Han sukkede stille, og så ned i betonen "jeg holder mig egentlig fra folk med tro, de forvirrer mig og jeg ender altid med at diskutere etik med dem" grinede han, og trak på skuldrende..

Eiri så på ham og tænkte lidt, imen han nikkede "tja... det er også virkelig irriterende.... jeg er træt af de også altid skal rette på mig og sige min tro og livstil er ond og ikke gør gavn for nogen..." sagde han imens han rystede på hovedet. bare tanken om alle de ting de sagde gjorde ham irritabel og blev faktisk også lidt sur. men rysetede dog vreden af sig og studerede drengen lidt igen "okay... jeg synes tro er interessant...man skal bare respektere at andre kan tro noget andet, så gør det mig ikke noget.. men det der med der skulle være en gud er jeg begyndt at synes er virkelig latterligt..." fortalte han, stadig i den overbevisning at Jayden stadig var interesseret i det han fortalte. nogle gange havde han lidt svært ved at overholder sine regler, men det var jo egentlig også mest vejledning, selvom han helst ville leve efter dem.