Endnu en dag gået - Dimmeren Zack! xD

Sted. På Roses Café
Omkring. Mennesker som var på vej ud...
Tid. 20.32
Vejr. Snestorm
Dag+dato. IRL
Påklædning. Skotsk ternet lårkort nederdel, hvid skjorte og grønne converse

Rose stod bag disken oppe ved baren og stod lidt i sine egne tanker. Hun havde lige bedt de kunder som var tilbage, om at begynde at gå, da det var lukketid. Hun havde en fugtig klud i hænderne og var begyndt at tørre baren af for spildte drikkevare og hvad der end kunne være på bordoverfladen. Det havde egentlig overrasket hende at hun kunne holde ud at være sammen med mennesker hele dagen, da hun havde været bange for at hun pludselig ville blive tørstig. Nu var hun blot glad for at dagen var forbi og hun ikke skulle være sammen med dem mer i dag og var egentlig lidt stolt da hun ikke var blevet tørstig, men kunne dog ikke løbe fra at hun havde været fristet med at angribe nogen af dem nogle få gange. Hun vendte sig langsomt om og begyndte at stille glas op på hylderne...

Zack sad på Cafeén og så Rose, som han udemærket kendte bede de forskellige om at gå, dog så hun ikke ud til at have opdaget ham hele dagen, han havde dog også haft kamofleret sin duft, så det ville have undret ham at hun havde kunne lugte ham, Zack havde haft et par observatorer på Rose et stykke tid og vidste hun var vampyr, dog havde han ikke fundet ud af hvem der havde gjort det. Det interesserede ham forresten heller ikke.
Zack sad med en kop kaffe og en halv småkage, Zack spiste roligt småkagen og drak af sin kaffe, uden at gøre nogen som helst form for ansigtelser til at han ville rejse sig op og gå.

Da Rose kun kunne mærke én tilstedeværelse i caféen vendte hun sig hurtigt om for at fortælle vedkommende at det var lukketid, men spilede sine øjne op og kunne ikke få et ord ud da hun så hvem det var. Zack... Hun kunne huske ham ALT for godt. Hun gik langsomt over mod ham og så varsomt på ham og ville ingen problemer have med ham "Det er lukketid, Zack. Jeg må bede dig om at gå..." sagde hun lavmælt, men dog med en kølig kant og brød sig altså virkelig ikke om ham. Overhovedet...

Zack så Rose bevæge sig hen mod sig og ignorerede hendes tilstedeværelse fuldstændig, Zack lod bare som om han ikke så hende.
Zack drejede langsomt hovedet da hun talte til ham og lod det glide på skrå, Zack kiggede ondskabsfuldt Rose i øjnene.
"Du kan bede så meget du vil, jeg kan godt selv finde ud." Zack troede ikke på at hun ville give sig til at slås med ham herinde, da hun kunne ødelægge sin Café og chancerne for at Zacks kumpaner var i nærheden var ret store.

Rose så på Zacks ondskabsfulde blik og gengældte det hurtigt "Vil du virkelig til at komme op at slås med mig?" spurgte hun advarende og tog et truende skridt mod ham. Han skulle ikke tro at hun ikke turde, men ville dog helst undgå det. Men selføli, hvis det blev nødvendigt, var hun jo nødt til det.
"Jeg siger kun dette til dig, én gang til... Gå!" sagde hun med tvungen rolighed og kunne godt mærke at hun havde en kort lunte når det gjaldt ham.