ta' det med ro (morgan)

dato: irl
tid: irl
sted: overraskelse markeds pladsen
omgivelser: få mennesker. butikker der er ved at lukke
vejr: kold, sne, blæst

Eiri gik og så på butikkerne der var ved at lukke, imens han hørte musik. han havde sin jakke om sig og den raske arm ignnem det ene ærme, da han stadig ikke kunne tage den ordenlig på efter han brækkede armen. han så lidt på himlen og prøvede at holde varmen, da der var virkelig koldt. Eiri havde et problem med kulde. han frøs altid og det iriterede ham granselyst meget, især nu når han ikek kunne få jakke på. han så lidt rundt på gaden og satte sig på en bænk, hvorefter han træk benene op til sig. han kløede sig lidt i baghovedet, der han var blevet syet, da det virkelig kløede. han var dog forsigtigt, da han ikke ville havde det til at bløde igen.

Morgan stod bare op af en mur tæt ved markeds pladsen og så hen med sine mørkerøde øjne mod den , der kom en let røg ud af hans smøg som lå let og roligt i hans ene mundvig. Hans hænder var begravet ned i lommerne på hans slidte bukser, han havde en sort t-shirt på som sad ret så tæt ind til hans overkrop dog ikke på en grim måde og viste bare hans mavemuskler. Dog havde han også sin lange sorte frakke på som gik næsten ned til jorden, dog var der omkring 5-10 centimeter til før den rørte jorden. Hans blik gled langsomt over på en dreng ikke så langt derfra, han så bare stille på ham og hævede det ene øjebryn af ham. Han tog sin ene hånd op af lommen og rettede lidt på sit sorte øjebind rundt om halsen, inden han gav et lille skub på væggen så han kom op og stå og gik langsomt over mod drengen, med et ret så lumsk smil på sine læber.

Eiri sad stille ig betragtede de få mennesker der var og sukkede stille. han havde ikke opdaget der var en på vej han mod ham, da han var i sin egen lille verden, men han kunne dog høre nogle skridt der blev højere komme i retning af ham. det generede ham dog ikke, det kunne jo være hvem som helst. Eiri vente dog sit blik lidt rundt og fik øje på en ung mand komme hen mod ham, med et smil, som han ikke ligefrem brød sig om. han blev dog siddende og så frem, dog holdte han øje på den unge mand ud af sine øjenkroge. han var på vagt fortiden, da det havde gjort ham en smule nervøs, efter han fik afvide dæmoner fandtes.

Morgan blev bare ved med at se hen på det lille menneske, mens han roligt og elegant gik over mod ham. Nok havde Morgan røde øjne og for det fleste vampyr betød det vel at de var sultne, men nu var Morgan en usædvanlige da hans øjne aldrig ændrede farve og derfor kunne man slet ikke se hvornår han var sulten og hvornår han ikke var sulten. Dog kunne man vel se det på en anden måde, da hans temperament ikke var nået at lege med når han var sulten. Dog var Morgan ikke sulten og kunne godt klare sig uden blod i et par uger til, men når der var nået mad i nærheden så var det jo altid godt at smage bare lidt. han gik bare om bag det lille menneske og tog sine arme op af lommen, han tog sin smøg roligt ud af munden inden han bøjede sig ned og lag sine arme på ryglænet "godaften" sagde han charmerende mens han pustede det tykke røg ud af munden, han så bare over på nogle mennesker mens han sagde det og lod nogle sekunder gå inden han vende sit blik mod ham.

Erir så hurtigt op på den fremmede og som det første han lagde mærke til var de røde øjne. han sank en lille klump og knyttede sine hænder. han gemte sin arm, som var i gins, under sin jakke, sådan meget diskret og så op på ham med et lille smil. han lod som om han ikke havde lagt mærke til de røde øjne, det kunne jo godt være han var en af de der dude's som gik med farvede kontaktlinser, men det lignede han nu ikke en som kunne finde på "godaften" sagde han så hurtigt, da det gik op for ham han bare havde siddet og gloet på den fremmede skabning. han fulgte røgen lidt med blikket og så hvordan det forsvandt ud i en klare luft. han sank en lille klump og så igen på den fremmede, stadig med et lille smil på læben, for han ville ikke virke nervøs. det var der vel ingen grund til.

Morgan kunne ikke lade være med at smile selv om det så ret så venligt ud så var det også ret så lumsk, selv om man ikke kunne se det så meget at det også var lumsk i det. han gik bare stille og roligt hen og satte sig ned ved siden af ham "hvad laver du dog her sådan alene?" spurgte han om selv om han var ret så ligeglad med det, han tog bare sin smøg ud mellem to fingere og hævede sit ene øjebryn lidt, mens han bare så på ham med et roligt blik. han var ret så rolig i det, da han godt viste at han ville kunne have denne menenske for sig selv så længe han ville beholde ham.

Eiri studerede hans udseende lidt tid uden at sige noget og tænkte over hvad han skulle svare "hmm...jeg trængte bare til at komme lidt væk..." sagde han roligt og lagde hovedet let på skrå. han havde stadig et smil på læben, da han ikke ville virke uhøflig eller bange. det var han heller ikke... hvad skulle der også ske? Eiri så lidt tid på den fremmedes smil og kunne ande et snært af lumskhed, men tog det ikke ile op "hvad med dig?... hvad laver du helt alene?" spurgte han, da der vel også var en grund til det.