Et øjeblik alene~ Til dem der skulle have løst

Ozzie var taget ud på engen for at være alene, han havde været ude for for meget på for kort tid. Han sukkede roligt og gik over engen han regnede med han vilel være lidt alene, hans familie ventede på ham i hans lejlighed, det skulle have en hyggelig jul sammen, hvor hyggeligt den ville blive vidste han ikke, han havde lyst til at fejre den med Jayden men han skulle nok fejre den med sin egen familie, det regnede han da i hvert flad med. Ozzie havde ikke opdaget at der var andre end ham på engen han gik i sine egne tanker, og mærkede pludslig noget mod sin ben han gave et gisp fra sig da han hamrede hænder mod sneen.. han var falden over noget han vendte sig kort og mærkede hvordan sneen gjorde ham våd på knæene. "Eh?" mumlede han, var han falden over nogen eller noget..

//mind if i join in?? ;) //

// naaarj da det kunne være hyggeligt xD du må godt for mig ^^ //

//fedt så gør jeg det altså bare xD//

Jake kom gående hen af den let frosne eng. Han havde haft brug for at komme ud af det store ensomme palæ som han kaldte sit hjem. Det havde bare virket forkert at tilbringe lille juleaften helt alene, selvom han havde tænkt sådan så var han stadig gået her hen til engen hvor der sjællent var folk, det lignede ham lige. Det knasede lidt under fødderne fra de frosne planter når man gik og man skulle passe på ikke at falde.
Pludselig opfangede han færten af 2 væsner tæt på, en vampyr og ... en elver? noget i den stil, men han kunne ikke rigtig afgøre det for han havde ikke mødt en elver i lang tid nu. Han fulgte duften og nåede frem lige tidsnok til at se en elver dreng snuble over en vampyr pige der sad på engen. Han grinede lidt for sig selv af synet og fortsatte hen imod dem, hellere snakke med dem end at være alene. Han gik det sidste af vejen hen til dem og bøjede sig let hen over drengen med et skævt smil "er du okey makker?" spurgte han lidt usikkert og besluttede at være i lidt julestemning og opføre sig pænt for en gangs skyld.

Ozzie løftede forvirret hovedet da han blev snakket til, han havde åbebart fladen over en pige.. pinligt, han rødmede og vendte sig rundt så han sad nogen lunde normelt, selv om hans bukser blev gennemblødte. "Ehm.. jeg" mumlede han da han hørte en anden stemme og løftede forsigtigt hovedet mod den dreng der talte, hvor mange var der lige? Han havde troede han skulel være alene på engen til aften bare for at slappe lidt af og få tankerne i orden, men nej.. han skulle tilbringe aften sammen med dem.. som skæbne vel ville? Han nikkede til dem begge to "Ja.. men jeg troede ik her var nogen.. undskyld med jeg kan ikke se noget, slog du dig?" spurgte han forvirret, og smilte forsigtigt, måske var hun kommet til skade da han faldte over hende, han skyndte sig lidt at rette på hovedet så man ikek kunne se de spidse øre der var gemt bag hans mørke og halv lange hår. Han rettede også lidt på bindet som ahn havde for øjnen så man ikke kunen se hans øjne, det gav måske mere mening når de så det hvorfor han var faldet,d et var jo ikke noget han gjorde medvilje, han kunne virklig ikke se noget..

Jake kiggede tavst tilbage på pigen og trak på skuldrene, han vidste det ikke. "hvad er der sket med din øjne?" spurgte han så ligeud og kiggede over på den anden dreng igen med et ligegyldigt blik. Var han blind?, nej så burde han da ikke gå med bind, men med et par mørke briller eller noget. Måske var det noget relateret til hans evne, men det var alligevel en usandsyndeligt tanke, men han ville nok snart finde ud af det.

Ozzie nikkede sløvt "det var godt.. det var altså ikke medvilje, undskyld" mumlede han hurtigt, det var pinligt at falde over hende og det var synd for hende, bare forid han var så klodsed. "Eh?" mumlede han kort til hendes udbrud.. måske blødte han, men det gjorde ikke undt nogen steder, det var kun sne jo? "Nej nej jeg kalre mig skam jeg slog mig ikke" forsikrede han hende om og vendte hovedet mod drengen der nu talte til ham, han var godt nok lige ud, men det var også beder end at folk brændte inde med deres spørgsmpl og Ozzie havde ikke noget imod at svare, ikke det mindste. "Jeg er blind" mumlede han kort og vendte hovedet væk fra dem begge "Jeg hedder Ozzie" mumlede han kort og smilte lidt, han prøvede at løfte den underlige og akhavet stemmening bare en lille smule det var trodsalt jul.. nu var han endelig glad for han ikke var alene, det kunne være hyggeligt at møde nye menneske sommetider.

Jake kiggede lidt halv mistænksomt på Ozzie. Han havde aldrig mødt et blindt væsen før, men besluttede at gå med hans forklaring selvom han ikke fandt den helt overbevisende. "Jeg er Jake" svarede han da Ozzie præsenterede sig selv. Han kiggede med et overrasket udtryk hen på vampyr pigen der lige havde udbrudt med at holde jul, var der noget han var gået glib af i samtalen siden at de lige kom ind på det emne "Jul?" svarede han med et løftet øjenbryn, hvor fa'en var den lige kommet fra?

Ozzie tog en dyb indånding og løftede hovedet mod pigend er tog alt opmærksomheden, "ehm det gør ikke noget jeg er skam van til det" savrede han roligt, han havde altid skulle leve med et bind for øjnene, i hvert flad i offenligheden. Han havde altid gemt sine øjne for alle andre, fordi han ikke ville gøre dem undt, og løgnene generede ham ikke læger. "Jul?" sagde han forvirret og vendte hovedet mod pigen igen og smitle, "nej jeg kan ikke jeg skal hjem" mumlede han kort og smilte forsigtigt, han ventede og nikkede da han hørte navnene blive nævnt.

Jake grinede lidt lavmælt af den fuldstændig random jule kommentar, men flyttede så opmærksomheden til Ozzie da han sagde noget. Han kunne ikke lade være med at få et lille sug i maven af jalouxi, Ozzie havde nogen at komme hjem til. Han selv skulle bare holde jul alene på palæet, han havde allerede købt en masse dyre gaver, men han havde ingen at give dem til så de måtte alle blive til ham selv. Han vendte hovedet mod Joan igen "tror ikke at jeg holder jul i år" svarede han med et falsk smil der dog så ægte ud. Han løj ikke, efter 408 år blev man lidt træt af at danse rundt om et træ når man knap kunne nå rundt om det når man kun var en person.