Måske skulle jeg sige farvel - Pandora

Tid: 16:00
Vejr: Regn
Sted: Den triste skov
Omgivelser: Ingen

Andy havde det virkelig så svært for tiden, at det ikke var til at holde ud. Han viste ikke om dette var nået for ham længere, og om det mon var på tide at han forsvandt fra dette sted. Måske skulle han aldrig komme tilbage, måske skulle han bare gøre det han havde i tankerne så tit? skaffe sig en dusørjæger og bare give sig. Han gik nu bare rundt ude i den triste skov, selv om det regnede så forfærdeligt meget så kunne han ikke holde sig væk. Han gik bare rundt i skoven og så bare ned i jorden, nok var han driv våd og burde komme hjem for ikke at blive syg så kunne han ikke. Han havde ikke lyst til at gå hjem, ikke nu overhovedet.
Han havde en smøg i sin mundvig, selv om den var våd så kunne han stadig ryge lidt af den. Hans hænger var nede i lommerne på de sorte våde bukser, og hans hår klistrede sig bare ind til ansigtet på ham.

Pandora lukkede øjnene i. Hun stod op af træet og nød de små regndråber der faldt ned på hendes ansigt og løb videre ned til hendes kæbe. Egentlig var hendes tøj driv vådt, men hun havde ikke lyst til at tage hjem. Hun kunne jo alligevel ikke blive syg eller fryse. Så det var egentlig ligemeget. Først efter noget tid slog hun øjnene op. En velkendt duft. Det tog hende bare noget tid at opfatte hvem det var. Det var lang tid siden hun havde været ude, bortset fra de gange hun havde jaget, men.. Hvem det var tog hende stadig noget tid at finde ud af. Da personen kom tættere og hun så kunne se hvem det var, kunne hun ikke holde et lille smil tilbage. Andy. Den person hun hellere ville se end nogen anden. Hun blev dog stående indtil han fandt ud af at hun også var der. Hvor var det egentlig lang tid siden hun havde set ham..

Andy gik bare i sine tanker og kunne derfor ikke andet end lugte den lugt som kom fra sin smøg, og derfor kunne han heller ikke lugte hvem der var i nærheden af ham. Selv om det nok var en af de personer som han endelig havde lyst til at være i nærheden af, en af dem som han godt kunne tænke sig at snakke med. Selv om han også helst ville være for sig selv, da det blot var sådan han var. Han blev bare ved med at se ned i jorden, mens han bare gik videre.

Pandora blev bare stående lidt og lagde hovedet ind mod træstammen. Hun havde egentlig bare lyst til at blive der, men samtidig ville hun også hen til Andy. Lidt efter råbte hun hans navn i håb om at han ville vende sig om og at det ville gå op for ham at han ikke var alene. Hun stod så bare og ventede på at han reagerede mens en masse tanker gled igennem hendes hoved. Hun kunne godt mærke at hun havde savnet ham. Rigtig meget endda.. Han var den hun nok ville snakke allermest med hvis der var et eller andet, men siden der ikke var sket noget så.. Var der jo ikke rigtig noget at fortælle eller.. Ja.

Han åbnede sine øjne langsomt igen når han hørte sit navn, der kom et lille smil frem på hans læbe af at høre hendes stemme *Pandora* tænkte han og viste at hun ville kunne høre det. Han kunne ikke bevæge sig, han havde det som om hele hans krop var låst fast. Han rystede let i kroppen, mens han bare lå op af træet og så over på hende. Han havde savnet hende ret så meget, og havde mest lyst til bare at rejse sig op og gå hen og lægge sine arme omkring hende.