en kage er en kage så længe du tror på det - Phillip

Tid: omkring 20:00
Sted: Vejen ned til stranden
Vejr: tæt på at der begynder at regne
Omgivelser: Nogle få personer
Påklædning: et par sorte jeans, et nittebælte med en stjerne som åbning, en sort tætsiddende t-shirt og sin læderjakke

Der var hel stille på vejen ned til stranden og der kom bare blot nogle få mennesker gående forbi der, en af dem som var på vej ned til stranden var Andy. han havde en pose i sin raske hånd, som der ikke havde sket nået med den aften han havde mødt Phillip. I hans anden hånd havde han en smøg, mellem to af fingere som blev først op til hans mund næsten hele tiden. han havde ikke gisp om den længere og bare nået let forbinding som støttede armen, da det stadig gjorde lidt ondt at bevæge den en gang imellem. han haltede også bare lidt selv om det var svært at se, da han virkelig kæmpede for at gå ordenligt. hullerne i hans læbe havde klaret det godt og healet næsten med det samme, selv om der nu var små lyse ar under hans læbe. han viste endelig ikke hvorfor Phillip ikke bare havde slået ham ihjel, og det var endelig nået han havde tænkt længe over. han gav et lille suk da han begynde at få øje på sit hus, han viste at Adam ikke var hjemme og han derfor skulle tilbringe aftenen alene.

Den halvstore gruppe venner sad under de store, tætte trækroner og jokede, snakkede og havde det sjovt. Der var 6 personer og en af dem var Phillip som havde taget herned på stranden for at mødes med nogle af sine venner. Han var dog ikke det eneste væsen iblandt dem, idet 2 af dem var vampyre, 1 var dæmoner, 2 var mennesker og en af dem var engel. Meget blandet gruppe, men de havde jo kendt hinanden siden de blev født, så hvorfor skulle en lille bagatel som racer skille dem? Phillip sad op af et træ og var iklædt en simpel grå hoodie, et par sorte jeans og nogle sorte converse. Han skænkede ikke Andy en tanke men vidste jo heller ikke at han ikke var så frygtelig langt væk fra skoven lige ud til stranden.

Andy gik bare lidt i sine egen tanker som han nu tit gjorde når han var alene, og mest når der slet ikke var nogen omkring ham så han så han kunne høre sine egne tanker. det var dog svært til tider når der jo næsten altid var folk omkring, og sådan en aften som denne var virkelig nået af det bedste som fandes. han tog atter en gang sin smøg op til munden, dog lod han denne gang den være der lidt længere tid. han gik bare videre ned mod sit hus, dog stoppede han hurtigt op da han hørte nogle tanker og stemmer. han så stille hen mod træerne til det yderste af skoven, dog kunne han ikke rigtigt se nogle dog var duften af Phillip det fra. han var endelig ikke blevet bange for ham på nogen måde, og der var heller ikke kommet et had da det jo havde været hans egen skyld at han sådan havde provokeret ham den aften. han tog bare sin smøg ud og kastede den væk, inden han gik videre og pustede let røgen ud af sin mund.