kage - Lyonaro

Tid: omkring 23
Sted: tæt på stranden
Vejr: køligt, stjerneklart og halvmåne
Omgivelser: nogle få mennesker som kom og gik

Der var næsten ingen mennesker i det område hvor stranden lå, de fleste var vel inde i selve byen til feste eller hvad folk ellers kunne finde på sådan en aften. Andy selv var ikke taget hen til nogen fest eller nået, han var jo en af dem som ikke drak da han godt viste at hvis han først drak nået så kunne han ikke styre sig. han havde ikke lyst til at være hjemme selv om Adam ikke var der, han havde vel en af de dage hvor han bare havde brug for frisk luft. han havde dog også set tidligere på dagen i en avis, at der var en butik som lå overfor stranden som var til salg. han havde jo overvejet at købe sig en butik på et tidspunkt, når han snart var udlært som frisør så ville han jo gerne have sit eget sted. han gik med sine hænder nede i sine lommer, selv om man svagt kunne se det hvide forbinding rundt om sit håndled efter sit møde med Lyonaro. han havde også en smøg i sin mundvig, som han vel altid havde når han var ude og gå. han gik bare til at han nået butikken inden han stoppede let op, og så bare lidt på bygningen foran sig.

Lyonaro bankede den unge menneskepige på omkring de 12-13 år op af et skur bag nogle lukkede butikker, hvor der ikke var nogen til stede til at høre dem. Hun havde haft en flot hvid kjole på, men den var nu blodrød ned fra brystet hvor han havde bidt hende, og han havde revet rundt med hende hele aftenen, uden at nogen havde opdaget dem, og nu kunne hun ikke holde til mere og både skreg og græd på samme tid, selvom han truede hende på livet. Da hun ikke lyttede til hvad hun sagde, knak han halsen om på hende og lod hende falde ned. Han havde blod på tøjet, hvilket var en lille smule spild, men han var ikke mere sulten, da han allerede havde spist for en dag siden.

Andy hørte et svagt skrig som lød som en ung pige, et menneske skulle nok have været ret så tæt på for at høre det. han vende sit blik ned af gaden for at se hvor det kom fra, han gik et skridt der ned inden han stoppede op. han stod lidt og tænkte og var sikker på at det var en vampyr, hvem kunne det ellers være som fik en pige til at skrige? udover sindesyge mennesker, men det var ikke en duft fra et menneske som kom mod ham. så han var sikker på at det måtte være en vampyr, han begynde let at gå baglænes da det jo ikke lige var det han ville støde ind i. selv om han ikke var bange for dem, mente han selv at han havde fået drukket nok blod for et stykke tid. han vende sig bare hurtigt om og tog et sidst sug af sin smøg, inden han smed den væk og skynde sig endelig lidt for at komme hjem. han var endelig glad for at Adam ikke var hjemme, så han ikke ligefrem så at Andy gik hjem for at være sikker på ikke at blive bidt af nogen vampyr. han fandt bare hurtigt sine nøgler frem og låste døren op til sit hus, som han gik ind og lukkede døren efter sig.

Lyonaro så på pigen der lå i sandet. Hvilket ærgeligt syn, at sådan en smuk pige ikke var blevet til vampyr eller lignende, men han orkede ikke at skulle træne hende op, for kvinder havde som regelt sådan en ukontrolleret eller direkte sindsyg opførsel, idet de blev forvandlet. Vampyr kvinder var de værste. Han kiggede ned ad sig selv, og kunne godt se, at han ikke rigtig ville kunne gå tilbage til festlighederne med blod over det hele. Han gik hen ad gaden, uden at støde ind på nogen, og kom hen til det nærmeste hus. Han var netop fanget af dét hus, fordi det var så stort og praktit. Der gad han faktisk godt bo, så mon ikke man skulle tage et kig ind?

Andy tog bare sine sko og jakke af og smilte lidt af den lille hund som kom løbende hen mod ham og bjæffede let "så så Bubz" sagde han og lyttede kort efter om Adam var der, men der var helt stille i det store hus og der var jo også mørkt udover inde i stuen... så han var nok ikke kommet hjem endnu. Andy gik bare roligt ud i køkkenet og lag sine smøger og nøgler, på den hylde som han plejede at lægge sine ting på. han fandt en dåse cola i køleskabet og gik bare roligt ind i stuen, og havde knap nok glemt hvad han havde hørt når han havde været ude. han satte sig bare ned i sofa'en og kiggede hen på det tænde fjernsyn som han havde efterladt når han var gået, han satte dåsen fra sig og begynde klø den lille hund bag øret som var hoppet op ved siden af ham.

Lyonaro kunne høre at tv'et tændte, altså at der var nogen indenfor, så han gik forbi hoveddøren og hen til badeværelsesvinduet, der stod på klem, hvor han hoppede ind. Han efterlod sig røde sport og sand efter sig, men kom indenfor lydløst. Han gik hen til vasken og tændte for vandet lavt, og vaskede hænder. Var han heldig, ville det ikke være noget ejeren lagde mærke til. Han vidste dog ikke, at han faktisk allerede havde mødt ejeren før, og han havde faktisk lagt mødet lidt bag sig.

Huset var så stille i det og det næste man kunne høre var fjernsynet, hvor der var en eller anden film som Andy jo slet ikke havde fuldt med på og viste derfor ikke hvad den handlede om. hans blik blev hurtigt rettet mod gangen da han hørte nået, det var ikke særligt højt dog kunne han godt høre den svage lyd fra vasken. og først der kunne han sådan rigtigt lugte blodet, mon det var Adam der var kommet hjem? nej han ville da bruge hoveddøren og der ville Andy have hørt ham, han rejste sig forsigtigt op og gik ud mod gangen. han var ikke blevet skør! han kunne høre vasken lidt bedre der, han gik stille og så lydløst han kunne hen mod badeværelset. han tænkte endelig ikke på at tage nået med at slå med, selv om det nok ville have været en god idé hvis der var nogen der brød ind. han gik stille hen til døren til badeværelset og lod sin hånd let skubbe døren op, han så bare ind af døren imens for at se om der var nogen der.

Lyonaro stivnede fast på stedet, da Andy skubbede døren op og han så advarende hen på ham, til han genkendte ansigtet. "...Andy!?" Udbrød han, da han sagtens kunne huske hans navn, af en eller anden mærkelig grund. Der havde vel... næsten gået to uger siden de sidst havde mødtes, men han havde ikke tænkt så meget tilbage på deres møde, eftersom at der havde været så mange imellemtiden. Han var ikke bange overhoved og slukkede bare vandet helt roligt. Hans hvide skjorte havde en stor lyserød plet, mens at det værste var skyldet væk.

Andy så bare helt overrasket over på den person som stod der, det var nok ikke lige det han havde regnet med at se. han stod bare der i flere sekunder "Lyonaro?" sagde han stille og hævede sit ene øjebryn en lille smugle, i det han så hans skjorte han vende dog bare sit blik op mod hans ansigt igen "hvad laver du her?" spurgte han stille om dog ikke på nogen sur måde, da han ikke engang viste hvad han skulle synes om at han stod inde i hans hus. han gik et lille skridt ind på badeværelset, og lag sine hænder ned i lommerne på sine bukser. den lille hund stod bare udenfor døren og knurrede let i det, nok havde den imod fremmede i dens hus, men mere havde den imod at der var nogen der kom tæt på Andy.

"Godt spørgsmål, svare Lyonaro til det, og fik rystet vandet af hænderne "Jeg sparer dig vel for besværet med selv at invitere mig indenfor?". Han lo lidt af sin egen joke og møvede sig forbi Andy og hunden og kiggede sig omkring. "Wow... sikke et stort hjem...? Kan du virkelig håndtere det selv?" Spurgte han, og lagde nærmest op til noget, mens han gik rundt og studerede hylder, møbler og billeder. *Uheldigt billede* Tænkte han ved et af dem, inden han gik videre.

Andy hævede bare sit ene øjebryn en lille smugle "næste gang må du gerne tage hoveddøren, altså banke på og vente til der er en der åbner døren" sagde han og så bare efter ham, inden han stille gik med ham for at være sikker på at han ikke lavede nået han ikke ligefrem måtte "nu bor jeg her jo ikke alene, men ja jeg kan godt håndtere mit eget hjem" sagde han og gik bare stille op ved siden af ham, i det han satte en hånd på hans brystkasse og skubbede ham op af en af væggene "for det første,.. tak fordi du spurgte om du måtte blive,.. for det andet.. har du lyst til en kop kaffe eller nået når du nu alligevel er her?" sagde han og hævede sit ene øjebryn igen

Lyonaro skulle til at gå ud i køkkenet for at se, da han blev skubbet op ad væggen. Han så Andy i øjnene med et helt udtryksløst blik, der skiftede sig til et hormonisk smil. "Du ved jo udemærket godt, at jeg ikke drikker kaffe" Lo han lidt efter, da Andy åbenbart havde glemt, at han var vampyr. Han sneg sin hånd op og tog et tag i hans hage. "Men vi kunne da godt finde ud af noget her senere, med hensyn til noget at drikke" Svarede han, eftersom at han allerede var mæt. Da Andy jo havde givet indtryk for, at han med glæde gav blod ud, så forventede han det også.

Andy så bare på ham og rystede let på hovedet, der var jo nogle vampyr der både drak det ene og det andet. så om Lyonaro drak kaffe eller hvad han drak viste Andy ikke særlig meget om "mmh.. så er du jo bare en af dem som ikke drikker kaffe" sagde han selv kunne han ikke fordrave kaffe, han hadet endda bare lugten af det. han så kort ned mod hans hånd, da han mærkede hans kolde fingere mod sin hage. han lukkede sine øjne stille i og nød bare at mærke kulden, han åbnede dem hurtigt igen og vende sit blik mod hans "tror du bare jeg er en eller anden som man bare kunne komme og få blod af?" spurgte han om og trykkede let sin krop ind mod hans.

"Nå, men det har jeg aldrig hørt om. Det eneste jeg drikker er blod..." Svarede han. Han mente selv at vampyrer der gjorde mennesketing, var vampyre, der endnu ikke havde accepteret det de var, og var derfor sølle eksemplarer af vampyre. Ja, han syntes selvfølgelig kun godt om sig selv, og alt ved sig selv, elskede han. Sådan var han godt nok ikke dengang han var menneske.
"Vi bytter bare igen, hvis du er utilfreds?" Grinte han og droppede så smilet "Nu, vær venlig at slippe mig".

Andy rullede let med øjnene af ham "okay" sagde han bare roligt i det, da han vel ikke havde mere at sige til det. han lag bare sit hoved lidt på skrå og så helt roligt på ham, der lå et let smil på hans læber som man skulle kigge lidt efter for at se at han faktisk smilte. han gav et let grin fra sig af det han sagde og rystede på hovedet "hvorfor skulle jeg bytte mit blod mod det? igen... vi ved jo begge at hvis jeg vil have sex med dig, så går du jo helt frivilligt med ind" sagde han bare og gav et let lille grin fra sig, han gik bare tætter på ham og gav ham et let kys på kinden "mmh... jeg ved jo godt at du godt kan lide når jeg røre ved dig" sagde han roligt og tog fat i kanten på hans bukser og trak ham ind til sig, inden han gav slip og skubbede ham tilbage ind mod væggen. han gav ham et kort blik inden han gik ud i køkkenet, og fandt nået hundemad frem og hælde bare ned i Bubz's skål.

Lyonaro bemærkede godt hans lille smil på munden, og det fik hans eget udtryk til at blegne endnu mere, på trods af at han som vampyr, var nok bleg og stram i forvejen. "Måske" Sagde han da han kunne mærke Andys fingre ved sin buksekant og så efter ham, da han gik ud i køkkenet. Selv blev han stående og ventede på ham, dog lidt væk fra væggen. "Men hvordan kan jeg glemme, hvordan du brændte efter at blive bidt af mig?" Sagde han lavt, men tydeligt nok til at Andy kunne høre det "Du er jo det man kalder en masochist...". Han så ikke ned på masochister tværtimod, men han sagde det blot hånligt for at det skulle virke sådan. Andy tændte ham meget, det havde han ret i, men han ville for alt i verden ikke give udtryk for det.

Andy satte bare hundemanden tilbage på sin plads, inden han roligt gik ud af køkkenet og så bare over på ham "brændte efter at blive bidt? der er nået du har bildt dig ind... det var jo bare sex jeg ville have" sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, men det var ikke på en ond måde eller nået bare på en let kærlig måde. han hævede sit ene øjebryn lidt "du kender mig ikke godt nok til at sige sådan nået" sagde han bare og rystede lidt på sit hoved imens, ja man ligefrem skulle kende ham godt for at vide hvad han var. han lag sine hænder ned i lommerne på sine bukser, og smilte bare venligt over til ham og var endelig ligeglad med hvordan Lyonaro så på ham eller snakkede. det gjorde ham endelig ikke nået, og fik ham bare til at smile mere i det.