twistet thoughts [charlie]

scarlet stod roligt lænet op af et træ og så ud over søen, mens hendes tanker gled rundt, fra sted til sted..
der var noget der gjorde hende urolig... sårbar?... men hvad var det...
hun havde efter så mange år, aldrig været så forvirret... der var et eller andet, noget der var i gang med at nedbryde hendes personlighed... hendes barskhed.. men dette måtte ingen finde ud af.. ingen måtte vide det..

Også Charlie befandt sig ved Silent River den dag. Mere præcist kom han gående langs bredden iført en sort uldjakke og, som altid, et par godt forvaskede jeans. Hans hænder var dybt begravet i jakkelommerne, og han havde valgt at lade sit hår gå sin egen vej. Det halvlange, krøllede hår blev blæst bagud af vinden og væk fra hans ansigt, hvilket gjorde ham både ungere og mere sårbar at se på.
Charlie sørgede for at holde god afstand til vandet, mens han gik - han kendte historierne, men havde alligevel valgt søen som sit mål, da han låste døren i lejligheden og begav sig ned af trapperne. Grunden til, han var der? Han havde simpelt trængt til noget frisk luft, og selvom luften nær søen ikke var den bedste, så bragte den kolde nordenvind friskhed med sig.
Det var først, da Charlie løftede blikket fra jorden, at han opdagede, at han ikke var alene ved søen denne aften.

charlie havde hun ikke opdaget i nu, hun stod bare med blikket dybt begravet, i søen..
der var noget, et eller andet der virkede forkert...
hun så op, ligefrem og så til den ene side hvor hun så en ung mand komme gående mod hende...
der var noget der ikke lige præsis fik hende til at tænke på blod, race eller andet...
hun var besynderlig rolig..

Charlie målte pigen med øjnene. Det trak i hans mundvig, som om han skulle til at smile, men ikke ville smile. Det var jo en pæn pige, vurderede han objektivt, men en anelse ung. Hun så meget ung ud. Og uskyldig. Han rystede umærkeligt på hovedet af sig selv og vendte kort blikket mod jorden igen for at sikre sig, at han ikke trådte i noget uønsket. Han havde ikke taget fodtøj på til Silent River. Da han kom nærmere pigen, så han op igen.
"En ung kvinde burde ikke færdes alene på disse strækninger." bemærkede han kort, iemsn han betragtede hende. Det var ingen indledning til en større samtale, blot et udtryk for bekymring - han englegener fornægtede sig nemlig ikke, og han havde til instinkt at beskytte folk.

hun så på ham, duften af engel sprang i øjnene på hende... det var ikke unormalt for hende at at folk eller andre væsner snakkede til hende... hun holdte lett om sig selv, og tog lidt fat i hendes åbne jakke og hev den sammen... hun var umådelig rolig, og meget ydmyg i forehold til hvad hun plejede at være, hun plejede at være skarp i replikken, at slå alt og alle ihjel.. men hun havde midstet lysten til at slå ihjel... det var noget hendes mange tanker og nyfundende personlighed, havde gjordt ved hende..
"det burdte en ung mand som dem heller ikke.. " svarede hun roligt og smilede meget svagt og så lidt ned, mens hun roligt holdte om sig selv..

Det trak umærkeligt i Charlies mundvig igen ved hendes svar og han sukkede uhørligt.
"De smigrer mig, ved at kalde mig for en ung mand." bemærkede han tørt. Hvis ikke han tog meget fejl, var han op til flere år ældre en hende - i hvert fald af udseendet. Da han havde vinden i ryggen, kunne han ikke uden videre bestemme hendes race, men menneske var hun i hvert fald ikke. Det var hendes tiltrækningskrft for stor til - Charlie var ikke upåvirket af den.
"Måske undgik det Deres skarpe blik, at jeg hentydede til Deres sårbare udstråling?" foreslog han retorisk og hævede spottende det ene øjenbryn. "Jeg personligt, ville hilse eventuelle overfaldsmænd velkomne."

hun så roligt på ham... "hør... min udstrålning er ikke hvad den plejer men tro mig... jeg kan klare mig selv..." hun så lidt ned... smilede ikke stod bare og holdte om sig selv mens vinden strøg hendes kinder, og fik hendes hår blidt til at bølge op ad det gamle træ...
hun så roligt på ham igen... *hvorfor snakker engle egentlig til vampyre når vi er så meget stærkere...* hun tænkte ikke mere over det.. "de virker som en ung mand, med ben i næsen... " sagde hun roligt og så, så roligt på ham