mmmh lækkert at komme hjem til at lækkert måltid (Oliver)

dato: irl
tid: irl:
sted: clubben Oo
vejr: irl


Taron stod oppe ved baren og sludrede ldt med bartenderen, imens han drak et glas med et eller andet blåt stas i. han anede ikke hvad det var og det ragede ham egentlig også.. han var næsten lige kommet hjem fra finland og skulle nu bare slappe af. finde lidt at spise og måske en eller anden der kunne lokkes i sengen.. dog var det sulten der skreg mest op, på hele fly turen hjem måtte han holde sig, da han ikke ville skabe for stor påstyr. han drak resten af den blå drik og vente sig om, hvorefter han så betragtende rundt på alle de væsner der var der. det var helt klart hans ynklings club, da man bare kunne spise som man lystede og det var altid lidt sjovt at se hvor naive de små fulde piger var, der faldt for både vampyre og dæmoners charme.

Oliver åbnede meget stille døren ind til Petronia nightclub. *Hvad laver du her din idiot, prøver du at få dig selv slået ihjel?!* tænkte han hårdt til sig selv og lukkede døren bag sig. Hans motorcykel var parkeret udenfor så han kunne vel altid stikke af hvis det var. Der gik ikke mange sekunder fra da han trådte ind i clubben til at alle klubbens vampyre og bloddæmoners blikke var rettet imod ham, nogen af dem kunne godt huske ham fra sidst da han havde mødt Jameelah og vendte blikket væk, men der var stadig mange der stirrede på hem. Han var kommet ind for at se om Jameelah var på arbejde, fordi han gerne ville snakke med hende, men da han skuede hen imod baren var den eneste han kunne se en bebumset teenage dreng der skænkede noget alcohol til nogen væsner ved baren, de grinede af ham. Oliver vendte hurtigt rundt for at prøve at komme ud af døren igen, men blev mødt af en vampr med blottede tænder der kiggede sultent på ham. "Nehhh!" udbryd Oliver og væltede bagover, kun for at kigge op i lidt flere vampyre der kiggede ned på ham *shit* tænkte han og sank en klump imens han fik sin hjerne til at tænke over hvad han nu skulle gøre *en boble også løbe* tænkte han og bed sig i læben imens han kiggede fra døren til vampyrene.

Taron duftede med det samme den søde duft af engel og fik e mere sulten smil på læben. *mmh... længe siden jeg har fået engel* tænkte han og betargede den unge fyr der tilsyneladende var englen. han grinte lidt for sig selv og rettede sig op, hvorefter han hurtigt stod imellem englen og vampyrene "sorry... men den bette der er min" sagde han ret kæphøjt og fik de andre vampyre til at gå. han havde fået opbygget et rygte om sig og havde fået respekst.. eller frygt fra mange af de faste kunder. han delte aldrig og kunne godt finde på at slå ihjel, hvis han ikke kunne få sit bytte for sig selv. han så lidt på englen og ragte ham hånden, med et venligt smil på læben "de gør dig ikke noget bare rolig" sagde han venlig og virkede meget til at stole på. han virkede meget som om han ikke havde nogen hensigt med at gøre ham noget ondt. selvom Taron godt nok havde det, men det behøvede den lille engel vel ikke bekymre sig om endnu.

Oliver betragtede forvirret at en fyr fik de andre vampyre til at gå, han var tydeligvis også vampyr med de par tænder som Oliver lige kunne skimte bag læberne. Han kiggede lidt trodsigt op på fyren uden at svare. *spørgsmålet er så bare om du gør* tænkte han mistroisk og hævede et øjenbryn. Oliver var ikke dum, faktisk havde han en usædvandelig god IQ og vidste godt hvor eftertragtet hans blod var. Han vidste osse godt at så let denne fyr fik de andre væk betød at han havde respect hvilket var i lig med stærk, som betyd at han lige nu befandt sig i en meget ubehaglig situation. Han spejdede lidt fra døren til vampyren og tilbage igen. Et øjeblik overvejede han at spurte ud af døren og flygte, men vidste godt hvor hurtige vampyre var og han ville aldrig klare det. Med en tøven kiggede han over på fyen igen og tog hans hånd, imens han formede et anstrengt smil

Taron smilte forsat venligt og hjalp drengen op at stå da han mærkede den lille engle hånd i sin. han lagde hovedet let på skrå "det er sjælent der kommer engle her... hold dig til mig så sker der dig ikke noget" sagde han roligt, men tænkte noget helt andet. han slap ikke englens hånd, da han ikke ville risikere at han flygtede, dog holdte han kun lige så godt fast at englen ikke ville kunne få sin hånd til sig, men dog heller ikke så det virkede ubehageligt. han trak roligt englen med sig op til baren og bestilte endnu en af de blå drikke "vil du havde noget.. jeg giver" sagde han og så på ham med et forsat venligt smil og blik. Taron spillede godt, men han kunne godt mærke at Englen nok var lidt mistænksom. forståeligt nok, for vampyre var ikke lige frem de bedste venner med engle. dog havde Taron et svagt punkt for engle, da de fleste engle minede ham om Jara. en person han faktisk holdte af.

Oliver kunne godt mærke i vampyrens tag i hans hånd at han ikke let ville kunne komme fri. "øhm, tror bare at jeg tager en cola" svarede han og kiggede ned i bordet imens han modtog sin sodavand af bartenderen. "Nej kom herind for at lede efter nogen" svarede han kort og tog noget af sin cola. *sker mig ikke noget min røv* tænkte han men undlod at sige noget. Han kunne stadig mærke en masse vampyr blikke på sig, men kunne også godt mærke at de holdt sig på afstand af fyren ved siden af ham. Hvad der undrede ham var at vampyren prøvede at virke flink. Om han så havde truet ham på livet havde resultatet jo været det samme, Oliver ville stadig ikke gøre noget så dumt som at prøve at flygte. Desuden havde vampyren jo næsten selv sagt at han var hans bytte da han reddede ham fra de andre vampyre, hvor dum troede han lige at han var.

Taron nikkede kort til de ting han sagde og slap roligt hans hånd, men var dog hele tiden opmærksom på englen "hvem ledte du efter?" spurgte han og så lidt på englen. Taron havde sin måde at lokke et bytte tættere på, men han kunne nu godt mærke at denne engel ikke ligefrem var dum og nok ikke ville falde for hans venlighed, men hvis det blev nødvendigt havde han jo altid sin evne som en plan b. han var efterhånden blevet virkelig dygtig til at bruge den. den havde vist sig nyttig i mange tilfælle og hvis det blev nødvendig denne gang. derfor var han altid sikret sig sit bytte, så længe han ikke gjorde noget dumt, hvilket han sjælent gjorde.

"En ven" svarede han koldt og kiggede over på bartenderen som han over alt på jorden ville ønske blev til hans engle pige ven Jameelah. "Men hun er her ikke idag åbenbart" fortsatte han og tøvede lidt for at prøve at komme udenom denne lille situation som han var havnet i. Han havde kæmpet imod stærke vampyre før, men da han ikke vidste præcis hvor stærk denne her var så ville det være dumt at gøre noget overilet. "...Så jeg tror bare at jeg smutter stille og roligt igen" sagde han tøvende med et forsigtigt anstrengt smil til vampyren, imens han flyttede fødderne til at være klar til at rejse sig og gå stille og roligt ud af døren igen.

Taron så lidt på ham efter det kolde svar og hævede roligt sit øjenbryn, men smilte stadig. dog et mere koldt smil. han så lidt på den blå drink og tænkte lidt "aha..." sagde han blot og drak resten af sin drink. han begyndte stille at grine "gå? allerede... hvorfor ikke blive og snakke lidt" spurgte han og så på ham med et koldt, men dog venlig smil på en eller anden måde. han rettede sig let op og betragtede drengen lidt for at se om der skulle være noget over denne engel som var interessandt udover hans blod. han lagde hovedet let på skrå og drak resten af den blå drink.

//sorry min krea er lidt død --'//

Oliver kiggede trodsigt hen på vampyren og gav ham så et koldt smil "Aha, men jeg må virkelig til at gå og finde hende" fortsatte han og rejste sig op, det var faktisk en løgn. Det var ikke vigtigt at finden hende overhovedet, det var bare en undskyldning for at komme væk og han håbede inderligt at det virkede selvom han ikke helt troede på det, for selvom det måske ville lykkedes ham at komme udenfor så stod der også mange derude som ikke var mindre sultne.

/også lidt krea død-.-//

Taron smilte nu helt koldt og tog fat i englens skulder. han brugte sin evne til at få englen til at føle sig helt tryg ved Taron lyst til at lære ham at kende "bare snakke lidt?" sagde han for det hele virkede mere rigtigt. han smilte nu igen venligt og betragtede drengen. Tarons evne var umulig at undgå når han havde fysisk kontakt med han offer. så han var nu sikker på at englen ville blive og hans måltid nu var sikret. han kunne også mærke at sulten virkelig trængte på og han kunne sagtens finde på bare at bide neglen nu, men han havde dog en vanne med at gøre det mere elegant og det var jo meget nemt med den evne han nu havde.

Oliver begyndte pludselig at smile og satte sig med det samme ned igen og kiggede på vampyren "Hey du er sørgme en underlig fætter du!" begyndte han og tog hans hånd og begyndte at ryste den en smule voldsomt "Jeg er Oliver og jeg er en engel og selvom du er vampyr vil du sikkert ikke bide mig fordi du er så flink" fortsatte han med en ivrig og venlig tone. Hvor denne tryghed kom fra havde han ingen ide om for selvom hans følelser sagde at denne her vampyr var venlig og flink og en god person så sagde hans forstand stadig at være lidt på vagt. Det var lidt underligt at hans følelser og hjerne sagde 2 forskellige ting og Oliver vidste ikke om han skulle lytte til den ene eller den anden.

Taron grinte lidt og smilte venligt til ham. han trykkede hans hånd roligt "Oliver.. sikke et fint navn... og selvfølgelig gør jeg dig ikke noget bare fordi du er en engel" sagde han med et lille grin som om det virkede helt dumt at han skulle kunne finde på at gøre en sød lille engel noget, nu når han var såadn en farlig vampyr. han lagde hovedet let på dkrå "jeg hedder Taron.. nu når vi udvæksler navne" sagde han med et lille skulder træk. han så lidt ned på Olivers hånd og vente den stille, så han kunne så den fine blodåre på hans håndled. han sørgede for at englen ville blive ved med at føle sig helt tryg ved ham.

Oliver blev lidt ved med at ryste Tarons hånd. "wow sikke et sejt og specielt navn!" grinede Oliver og fortsatte "Jeg ville også gerne ha et sejt navn som dit, men mit navn betyder bare olivengren, er det ikke mærkeligt? jeg synes det er mærkeligt" Oliver fortsatte et stykke tid med at plapre om de mest ligegyldige ting, han grinede og snakkede ivrigt videder. Han lagde slet ikke mærke til alle de sultne blikke han fik fra vampyre rundt omkring. Han havde alt for travlt med at ævle om sit navn og andre ligegyldige ting.

Taron grinte bare lidt af ham og lagde hovedet på skrå. ingen havde reageret sådan på hans evne, men det morede ham gevaldigt indtilvidere. dog var han sikker på at vis englen blev ved ville han blive irriteret af al den ævlen. han så lidt rundt på vampyrene og snarede lidt af dem, men så så på englen Oliver igen "jeg kan nu meget godt lide dit navn..." sagde han som det eneste, da han var sikker på englen nok ævlede for meget til at lægge mærke til noget overhovede. han træk ham derfor med over til et bord så det var nemmere for Taron at nyde sit måltid. han fik englen til at sætte sig og betragtede ham bare ævle løs.

Oliver havde været som i en trance og kunne nu mærke at hans forstand ville have ham til at holde mund. Oliver satte sig ned som han blev vist til at bord og sagde ikke noget de første par sekunder "undskyld..Jeg ævler" fik han så sagt og kiggede ned i bordet. Han havde umådelig lyst til bare at fortælle alt om sig selv, men som bekendt havde Oliver altid lyttet mere til forstanden end følelserne og det var der en grund til. Oliver havde en IQ på omkring 180 hvilket var usædvandelig meget for en 18 årig såvel som en 90 årig. Det virkede nok underligt at han sådan skiftede til at være plaprende også reserveret igen, men han havde besluttet sig for at lytte til sin fornuft eftersom hans pludselige tillid til vampyren nok var en form for illusion.

Taron lagde hovedet på skrå og løftede forsigtigt hans hage op "det er skam helt okay... kan godt lide at høre om folk" sagde han venligt og betragtede drengen. han kunn mærke han igen blev reseveret og kunne tænke det kunne gøre det lidt svære. han så ind i engels øjne, så han vidste hans evne ville virke bedre og igen fik han englen til at føle en stor tryghed ved vampyren og lod sig diskret komme lidt tættere på englen. dog så det ikke virkede særlig underligt. han sørgede for hans evne hele tiden kørte på højtryk og ville få englens følelser til at virke helt trygge. dog kunne han godt mærke englen kæmpede lidt imod med hensyn til følelserne.

Oliver kunne godt mærke at han havde lyst til at kaste sig i armene på vampyren og give ham et stort fedt bjørnekram, men han lod hver. Han vidste godt at det ville blotte hans hals helt. Han rystede voldsomt med hovedet og tog sig til det, det gjorde pludselig ondt og han kunne mærke hvordan det splittede op i at ville stole på vampyren og på at ville flygte fra ham. "Hvorfor fortæller du ikke noget om dig selv?" begyndte han lidt mindre ivrigt end før "Hvor gammel er du? Hvad er din evne? du må være populær blandt vampyrdamerne" fortsatte han undvigende og håbede at få mere at vide så han kunne komme væk.

Taron lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hans hals lidt. den var blottet lidt, odg ikke nok til at bide ham "hmm... jeg er 20.. men har levet i 47 år...og ja er ret populær blandt.. kvinder i det hele taget..." forklarede han, men lod dog være med at nævne hans evne, da det kunne afslørre sig selv, hvis han fortalte det. han kunne godt mærke på Oliver's følelser at han kæmpede imod og derfor ville han ikke risikere noget. han smilt elidt og studerede englen lidt "hvor gammel er du?" spurgte han så for at holde samtalen igang og mpske kunne komme tættere på englen og hans indbydende hals.

*Dammit ingen evne* tænkte Oliver, men besluttede ikke at spørge mere ind til den så ville han blive mistænklig. Oliver grinede lidt af vampyrens ord. Mest fordi han bare havde lyst, mærkeligt endelig at han havde lyst til at grine og pjatte med en vampyr der næsten havde sagt at han ville bide ham. "Jeg er 18" svarede han og fortsatte hurtigt "eller 509, kommer an på hvordan du ser på det!" Oliver havde en utrolig lyst til bare at opføre sig fjollet som med en rigtig god ven og bare slå sig løs hvilket var virkelig underligt når man tog i betragtning hvor han befandt sig. "Såe Taron drengen, hvad kan du lige at lave i den fritid? jage?flirte?tegne?dræbe uskyldige mennesker? eller måske spille tennis?" fortsatte han i et lidt overgiret tempo.

Taron lagde hovedet på skrå ig nikkede stille "okay... interessandt... så er du jo gammel" sagde han drillende på en forsjov måde og smilte roligt til englen. Oliver virkede egentlig som en klog og rar fyr også selvom han var påvirket af Tarons evne. han lænede sig helt diskret tættere på igen og betagtede hans hals "jeg.. jager...flirte.. fester, finder unge kvinder der har lyst til diverse ting... og finde interessandte folk som jeg måske kan få en form for venne forhold til" sagde han helt ærligt. englen ville jo snart ikke leve mere alligevel, så hvad ville der ske at fortælle lidt.

Oliver mærkede godt lidt hvordan Taron bevægede sig tættere på og kom ubevist til at læne sig lidtv den anden vej *arg jeg vil ikke dø!* tænkte han vred på sig selv over nogensinde at være gået herind. Vampyren ved siden af ham virkede da flink nok og var da både flot og tiltrækkende, selvom han nu ikke var bøsse eller noget og han troede da osse godt at de kunne blive gode venner hvis det ikke var for det faktum at han sikkert havde lyst til at dræbe ham og Oliver havde i den grad ikke lyst til at dø. Han overvejede et øjeblik at gå, men kunne ikke få sig selv til det overhovedet fordi han bare så gerne af en eller anden grund ville lære Taron at kende. "Du kan da godt få en form for venne forhold til mig!" svarede han hurtigt og ivrigt selvom han godt vidste at om lidt ville han sikkert forsøge at undslippe døden.

Taron lagde odt mærke til Oliver flyttede sig, men reagerede ikke på det. an smilte stille og rettede sig lidt op, imens han tænkte over det englen sagde "vil du?... aha...det skulle jeg tro på?" sagde han vel vidende at det kunne ødelægge noget, men han havde prøevet før nogle sagde det, men hvor han hurtigt fandt ud af det var ren udnyttelse eller at han ikke kunne stole på dem. han smilte dog stadig venligt og roligt, men brugte sin evne til at gøre følelsen af tillid endnu større hos Oliver til Taron. han ville ikke lade denne chance om at få engle blod gå, da det virkelig var længe siden han havde smagt noget så lækkert blod.

"Ja det skal du tro på!" svarede Oliver nok rimelig højt og da han ligepludselig følte sig endnu tættere på vampyren havde han lænet sig lidt over imod Taron for at få sit budskab lidt mere igennem. "Vi kunne da blive gode venner! og ta ud at lave alle mulige drenge ting og spille tennis! og..og ikke bide hinanden for det gør av!" fortsatte han og lod det sidste slippe ud ved et uheld. Det havde nok ikke været vildt smart at sige og han fortrød det nu, men han følte sig bare så tæt på vampyren og havde bare lyst til at tage ud og kigge på damer og spille tennis! Han havde faktisk af en underlig årsag meget lyst til at spille tennis.

Taron grinte først lidt af hans udbrud og rystede svagt på hovedet, men blev så lidt alvorlig da han hørte hvad drengen sagde. hans smil forsvandt og sad nu blot og stirrede på den lille engel. dog lidt efter smilte han skævt igen "tennis?... aha... øhm jamen.. okay..." han vidste ikke helt hvad han skulle sige, da det hang i hans hovedet englen havde nævnt det med at bide. det var nok på tide at gøre det hele færdig og få det hele overstået. det var ved at blive lidt for nærgående efter Tarons mening.. han var begyndt at synes den lille engel var interessant og ikke bare på grund af blodet og det irriterede ham ret meget. han tog fat om ryggen på englen og trak ham ind mod sig "hør lille engel... et venskab med mig er svært for en engel at havde..." sagde han nu helt ærligt og gav slip på sin evne, da han ville se hvordan englen egentlig havde det præcis med ham og nu havde Taron ham jo også i et fast greb, så et hvert flugt forsøg ville være døden.