Taron stilte sig mellem nogle af drengene og stirrede på sit offer med et stort meget latterligt fjollet smil. han lod som om han var dybt interesseret i det drengen sagde, men det varede ikke længe før drengen var stille og bare stirrede på Taron som om han var en kræft idiot "bare forsæt.. lad som om jeg ikke er her" sagde Taron, med en venlig stemme, men man kunne dog svagt høre en lille ond undertone. Drengen grinte hånligt "skrid med dig!" sagde drengen en smule hidsigt efter han havde grinet færdig "hov hov nu ikke så uhøflig" sagde Taron Legesygt og gik hen mod drengen med et lusket smil om læberne "har din mor ikke lært dig at tale pænt" Tarons stemme var blevet mere lusket, dog stadig legesyg. drengen gik lidt nogle skridt tilbage, da han havde fået øjenkontakt med Taron og havde fået en hvis form for frygt i øjnene.