mmmh lækkert at komme hjem til at lækkert måltid (Oliver)

Oliver følte det pludselig som om at den sikkerhed hanhavde haft rundt om vampyren var væk og bed sig irreteret i læben, hvor havde han været dum! Det var det vampyrens evne var, at manipulere andre til at kunne lide ham eller sådan noget i den stil, men hvorfor havde han sluppet sin evne? måske fordi at det var svært for Oliver at komme væk når han var fanget såden her. "V-vi Ku-kunne da prøve" svarede han med et nervøst smil og prøvede at holde masken, måske kunne han slippe væk ved at bruge sin evne. Han pladserede venskabeligt sin hånd på vampyrens skulder, mest fordi at nu var han klar til at bruge sin evne til at slå ham et par meter bagud. Han flyttede forsigtigt benene i retning af døren "Nå, men hyggeligt at møde dig Taron, jeg tror bare at jeg smutter nu" fortsatte han og rejste sig op stadig med hånden rettet imod drengen ved siden af ham, hvis han nu skulle prøve på noget.

Taron tog hårdt fat i hans hånd og flyttede den, så den ikke sigtede mod ham. ikke fordi han vidste noget om englens evne. han følte det bare altid provokerende når folk stod sådan. han rejste sig op og træk englen helt hen til sig, imens han nu holdte begge englens arme op i luften "du ved godt du ikke kan flygte... engle er svage... vampyre er stærke... fat det nu... du har spurgt om et venskab... hvorfor?... ved godt du var under min evnes magt, men du vil aldrig spørge om sådan noget, hvis du ikke mente det inderst inde..." sagde han koldt og så ind i englens øjne "og drop hver flugt forsøg.. det vil kun gøre det værre for dig selv" sagde han nu mere rolig. det virkede ikke lige frem som om Taron havde tænkt sig at bide ham lige nu, men faktisk mere som om han gerne ville vide præcis hvad englen mente med et venskab?.

Oliver hev hårdt i hans arme for at få dem fri, men det hjalp ikke det store, Taron var for stærk med sine vampyrkræfter. Han stoppede med at hive og kiggede lidt forvirret, lidt hjælpeløst op på vampyren, hvordan havde han vidst hvad han ville bruge sin hånd til? eller havde overhovedet vidst det? Oliver sank en klump "Jeg er engel, jeg tror på noget godt i alle ikke? Jeg er sikker på at du ikke er så slem på bunden" sagde han så med et anstrengt smil, en enkelt svedperle var dannet på hans pande som tegn på at han faktisk var ved at være temelig nervøs. "Men man for altså ikke nye venner af at opføre sig sådan!" fortsatte han hurtigt og lod et par hvide bobler slippe ud fra hans hånled som Taron havde fat i. De sprang med en høj lyd og Oliver blev slynget ud af vampyrens greb og ned på gulvet hvor han trillede lidt rundt hvorefter han kom op på benene, men uden at løbe, istedet stirrede han bare på vampyren. Han tog sig til håndledet og undgik at lave en grimasse selvom det gjorde en smule ondt.

Taron hævede det ene øjenbryn og lyttede til det han sagde. han mindedes de gamle dage, der havde været for et års tid siden. hans søster, han kærelighed... han havde haft et liv, som nu var ødelagt. han rystede lidt på hovedet og grinte kort "intet godt i mit sind..." snarrede han, da han stadig mente at alt godt i sig selv havde forladt ham den dag hans elskede søster døde. han stramte grebet om hans håndled og blev egentlig bare irriteret over det han sagde "hvem siger jeg prøver at få nye venner?.. venner giver så mange problemer.. der er så meget man skal tage hensyn til!.. latterligt.." sagde han, hvor han kort efter blev meget overrasket over at han pludselig fik sprunget sine hænder løs fra fyrens håndlede. han mærkede en kort smerte i håndfladerne. han kiggede lidt på sine hænder og derefter hen på Oliver *utroligt* tænkte han og lagde hovedet på skrå. de havde fået skabt sig megen opmærksomhed i clubben, men ikke noget Taron tænkte over længere.

Oliver slog hurtigt et blik omkring sig og opdagede at folk var begyndt at stirre en del, men lige nu var han ligeglad, han havde ikke råd til at fokusere på alle de andre. Med en elegant bevægelse gnubbede han sine håndled en smule da små røde pletter begyndte at brede sig både på hans håndled, men også på vampyrens håndflader. Han sendte vampyren et trodsigt blik og var egentlig ved at være godt træt af at blive set som en svag lille engel han bare kunne spise af. Af en engel at være var han bestemt ikke svag. Han rettede sig lidt mere op og rynkede brynene sammen. "Hvad sker der for dig!?" råbte han vredt og mærkede hvordan han fik en trang til bare at springe på ham også selvom han vidste at han i længden ikke ville have en chance. "Stå der og siger at du er helt kold indeni! Har du aldrig haft nogenm der betød noget for dig?!" Han fortsatte og mærkede han begyndte at koge over. "Du BURDE få dig nogen venner der kunne rede dig fra din egen elendighed!" afsluttede han og knugede hårdt fingrende sammen, det var nok ikke vildt snedigt at begynde at råbe og gøre det umuligt at udtænke en plan, men han blev bare nød til det.

Taron lagde armene over kors og kunne godt mærke hans hænder ikke var helt okay, men han var dybt ligeglad. han rystede lidt på hovedet af det englen sagde og syntes egentlig bare han var latterligt. dog stivnede han lidt i kroppen, da han hørte hvad englen ellers sagde og kunne nu tydelig mærke vredet brusse igennem hans krop. han stod hurtigt lige foran englen og slog ham hårdt ind i væggen bag ham, hvor Taron holdte ham fast "DU SKAL IKKE BLANDE DIG I OM DER ER NOGEN DER BETYDER NOGET ELLER EJ!.. OG DU SKAL SLET IKKE SIGE JEG LEVER I ELENDIGHED!!!!" råbte han vredt og det røde i hans øjne skindte stærkt. det var tydligt han var meget vred. Taron havde sin arm mod englens brystkasse og trykkede ham hårdt mod væggen, så englen sandsynligvis ville havde nogle store vejrtræknings problemer.

//sorry det blev lidt kort//

Oliver gispede kort da han blev presset ind imod væggen hvorefter han bed tænderne hårdt sammen og prøvede at få vejret hvilket var blevet meget svært han vred sig lidt, men til ingen nytte. Kort efter Taron var holdt med at tale stoppede Oliver med at vride sig og kiggede derefter op vampyren med et kækt smil, nu han havde fået overblikket igen trods situationen "Så der er altså nogen der betyder noget..." sagde han så stadig med øjnene rette på Taron. Lynhurtigt kørte han en hånd op på vampyrens brystkasse og kastede ham et godt stykke bagud med en boble fra sin håndflade. Han selv blevtrykket lidt hårere op imod væggen i kort sekund hvorefter han faldt ned på gulvet og trak vejret hårdt imens han ømmede sig, det var ikke godt at han brugte sin evne så selvdestruktivt i lang tid. "Det er da elendigt ikke at kende andre måder at komme frem på end magt." Afluttede han køligt og kiggede i retning af hvor han havde skubbet Taron.

//Gør skam ingenting ^^//

Taron så det kække smil og var sikker på der nu ville komme en kommentar der sikkert ikke ville få ham til at slappe mere af. han så hurtigt ned på hans hånd, men inden han nåede at reagere fløj han tilbage. dog landede han stabilt på sine ben, da han jo var Vampyr og havde en pænt god balance og reaktions evne. han bukkede dog lidt sammen, da det alligevel havde gjort lidt ondt i brystkassen "lille møg engel" snerrede han, da han ikke lige frem blev glad for den kommentar. han ville ikke mindes om dem han holde af.. som han jo havde mistet. han tog en dyb indånding og rettede sig roligt op. han så hen på englen med et køligt blik "jeg prøver ikke at komme frem... jeg går ikke efter magt..." sagde han roligt. han gik ganske vidst ikke efter magt og var egentlig ret ligeglad med hvad andre vampyr syntes om ham. de fleste havde respekt eller frygt for ham. sådan var det bare. han gik rolig hen mod englen *ja.. bare kør dig selv træt.. jeg healer hurtigt og kan holde til mange af dine små stød...* tænkte han blot og knyttede roligt sine hænder. han stilte sig foran englen og hev ham op og stå, hvorefter han igen slog ham op mod væggen, odg ikke hårdt denne gang. dette gang havde han også løftet ham over gulvet så englen ikke støttede på noget. Taron stod lidt og studerede englen med hovedet let på skrå.

Oliver grinede lidt da han igen kom op imod væggen, ikke fordi det var specielt sjovt, men mere fordi han halvt panikkede og halvt følte sig overlegen over vampyren. *Ja, Ja Taron, måske er du stærkest, men i det mindste har jeg hjernen* tænkte han koldt til sig selv imens han bed sig hårdt i underlæben. " Sådan snakker man da ikke til en ny ven?" sagde han så og slappede af i kroppen hvilket gjorde ham lidt tungere end hvis han havde prøvet at komme fri. Han vejede jo godt nok ikke så meget på grund af hans englestatus. "Du bruger i den grad magt når du trænger mig op imod en mur på denne måde." fortsatte han. Det smil han før havde haft på var for længst forsvundet og han var nu helt alvorlig. "Du bør lære at bruge dine hjerneceller mere end dine muskelfibre.." afsluttede han og slog hovedet let til den ene side. Han vidste godt at ved at snakke sådan til vampyren ville han nok ikke komme fri, men hvis han skulle ud i en slåskamp, kunne han ligesågodt være den kloge af dem og argumentere for sig selv. Der gik et lille sug i han mave da han mærkede hvor øm hans krop faktisk var efter de mange selvdestruktive angreb. Med en anstrengt grimasse gnubede han diskret sine håndflader imod hinanden og hostede svagt.

Taron rullede med øjnene og tænkte lidt over hvad han skulle gøre med den lille belastende engel "ens nye ven... hah... vi er sku ikke venner endnu" sagde han med en snerrende tone, men også med et lille grin indover. hvorfor være så alvorlig.. det morede tilsynladende englen. han kunne godt mærke englen gjorde sig tung, men da han selv jo var ret stærkt, da han var stærkere en normale vampyre, da han trænede så meget, så han lagde ikke meget mærke til englens lille vægt "magt... kort fysisk magt, fordi du irritere mig... jeg går ikke efter at få magt...der er en forskel" sagde han rolig og ville ikke lade sig tiger mere. han ville ikke blive mere irriteret nu "kan jeg sagtens..." snerrede han, da han alligevel blev irriteret over at blive kaldt dum, men han røg dog hurtigt ned i det rolige igen. et lille grin undslap ham, da han så den lille grimasse "altså bruger du hjernen?... du har brug angreb der har gjort mere skade på dig selv end på mig.. hvad klogt er der ved det?" spurgte han så med en let håndlig tone.

Olivers øjne lyste kort op og han begyndte faktisk at bryde sig helt om vampyren "Endnu? Så har jeg jo stadig en chance.." svarede han hurtigt med et løftet øjenbryn. Det var ikke specielt svært at svare vampyren igen og selvom vampyren jo nok ikke var dum så var han stadig klogere. "jeg sagde ikke at du er ude efter magt, min ven " begyndte han med et sarkastisk tryk på det sidste. "Jeg sagde du brugte magt, som nu." fortsatte han og hans smil gled over i et lidt 'know-it-all' udtryk. Han rystede kort på hovedet af det sidste, vampyren vidste godt hvorfor han havde brugt sin evne på den måde. "Det vard et, eller blive tømt for blod" afsluttede han køligt og folede armene over brystet selvom han blev holdt over jorden.

//Sorry, krea brugt-.-//

Taron smilte rolig og nikkede stille "du irritere mig.. det kraver en hvis evne... noget jeg har en eller anden form for respekt for...vi for se om der kommer noget venskab ud af det" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå. det var ikke tit folk kunne gøre ham så irriteret, da han jo plejede at havde fuldt styr over alt der havde med følelser at gøre, men lige denne engel kunne han ikke andet end at blive irriteret over. Taron tænkte lidt over det, men træk bare på skuldrende og sagde ikke noget. han rystede stille på hovedet og grinte lidt "jeg tømmer ikke folk for blod.. jeg lader dem overleve.. så spildt alligevel" sagde han roligt og lod roligt englen få fodfæste til jorden igen, men han holdte ham stadig mod væggen.

//kender følelsen oO//

Oliver grinte lidt lavt. "Ja jeg har sørme talent" sagde han koldt og slog blikket op på vampyren og holdt det der i lang tid "Det er jeg sikker på at der gør" fortsatte han og løftede beabrejdene det ene øjenbryn. Han forstod ikke helt den tankegang, at have mere respect for folk der pissede ham af end folk der ikke gjorde? Og hvad der forvirrede ham mere var det at han måske på denne måde kunne slippe for den helt store slåskamp. "naaa stadig hellere det end at blive bidt" svarede han efter at have tænkt lidt over det. "Det med bid er ikke lige min ting" afsluttede han og trak på skuldrende. Han var faktsik ved at blive helt afslappet.

Taron rystede lidt på hovedet af han flabethed, mewn så stadig meget roligt på ham "men selvfølgeliig gr det ikke hvis du irritere mig hele tiden... det vil jeg blive meget træt af til sidst" sagde han, mest som information. han regnede dog med at englen, som nu ville virke så klog godt kunne regne det ud. et kort grin forlod vampyren og han slap den lille Oliver helt "uforståeligt... men sådan er det vel bare med jer engle" sagde han med et skulder træk og så lidt rundt på folk, da stadig stod og små kiggede. igen havde han givet efter for en engel. måske var der noget af det gode ved at vænne tilbage i ham?

Oliver åndede lydløst lettet op da Taron slap ham helt, han kunne have hoppet op og ned af glæde for at han havde overlevet ind til videre. "Jeg irretere dig kun hvis jeg finder det en nødvendighed" svarede han og trak på skuldrene. Han kunne faktisk meget godt lide vampyren, på trods af at han havde prøvet at tømme ham for blod. "Vi kan da ikke gøre for at vi bliver trætte af at være bid ofre" afsluttede han med et utilfredst udtryk der hurtigt gled over i et skævt smil igen.

//Min krea er forsvundet for altid -.-//

Taron rettede sig lidt op og studerede englen lidt, imens han snakkede "aha... og det var meget nødvendig nu eller hvad?" spurgte han og så lidt rundt på folk, som var begyndt at passe dem selv istedet for at glo på dem. han smilte skævt. igen så han på englen og lagde hovedet på skrå "helt uforståeligt..." sagde han sakastisk, da han godt vidste det ikke ligefrem var sjovt at blive bidt. han var en af dem som kunne huske da han selv blev bidt.

Oliver gav vampyren et enerkendene smil inden han svarede, " Hvis jeg ikke havde irreteret dig nu, så ville du jo aldrig havde set hvilken charmerende person jeg er" sagde han kepthøjt og follede armene over kors, over brystkasse. For kun få minutter siden havde han troet at han var blevet til vampyr guf, men nu følte han sig jo næsten tryk og han havde til med fået en ny ven, eller i hvert fald en lærerig oplevelse om aldrig at gå på petronia night club alene frem over.

Taron grinte kort og rystede lidt på hovedet "ja.. meget charmerene" sagde han lidt ironisk, da det ikke lige var det ord han ville havde brugt, men jo hvorfor ikke. han så lidt hen mod døren og overvejede at gå.. det trættede ham at være der lige nu, han villle hellere have noget frisk luft og finde sig et andet offer "men nu for jeg ikke mad...og det skal jeg.. ellers går det nok udover dig alligevel" sagde han bare med et smil på læben, hvorefter han så på ham igen.

Oliver holdt smilet på indtil Taron sagde noget om mad, han overvejede det kort og strøg en hånd igennem sit hår, han ikke ligefrem lyst til at alligevel ende som vampyr mad. Folk var næsten stoppet med at glo på dem, nok fordi at en engel der bliver jagtet af en vampyr ikke er så vildt i længden og nok også fordi det gik op for dem at der ikke kom noget blodbad. "Okay, tror bare jeg følges med dig ud af døren så" svarede han og havde ikke vildt meget lyst til at befinde sig helt alene på club fyldt med vampyre.

Taron nikkede kort og gik mod døren "men så ser du mig nok tage et offer, for jeg er viiiirkelig sulten" sagde han med et stadig skævt smil og ser hen på englen, hvorefter han går ud af døren og videre ned af gaden. han regnede med at Oliver bare fulgte med. det var jo ikke ligefrem et sikkert sted at være for ham. Taron var nok den vampyr der var mest fredlig for ham at møde, da han netop havde sådan et problem med at engle på en eller anden måde fik en blødere side frem i ham. det sagde han dog ikke til nogen, da det ikke var noget han var stolt over.

Oliver fulgte hurtigt med Taron ud af døren og mærkede hvordan en masse sultne vampyr blikke var rettet imod ham, han gyste kort inde han rystede tanken ud af hovedet. " Det er okay, som dødsengel ser jeg alligevel en masse bisare ting" svarede han og trak ligegyldigt på hovedet. Det gik ham faktisk lidt på at være dødsengel, der var altid så mange sjæle som man skulle guide videre, men hvis man ignorerede dem så fandt de som regel aldrig ud af at man kunne se dem også lod de ham være i fred. "Så lader du tit dine ofre gå igen?" spurgte han så med en drillende tone.

Taron så kort om på englen og smilte skævt, hvorefter han så frem, med at roligt blik og lagde sine hænder ned i sine lommer på sin tynde tynde frakke "aha.. jamen, så vil du jo ikke havde det store problem.. nu skal jeg bare finde et nemt offer" sagde han med et lille skulder træk og nød at være udenfor igen. slippe for alle de blikke. et kort grin undslap ham ved englens drillende kommentar og han så på englen igen "nej... det er meget meget sjældent det sker... altså.. jeg lader dem overleve.. jeg drikker ikke alt deres blod.. nogle forvandler jeg hvis de ønsker det.. men ellers lader jeg dem ligge og så må de klare sig selv" sagde han med et lille kækt smil "så du er en af de heldige"

Oliver spejdede lidt rundt på de få mennesker på gaden, der var osse væsner, men de var dæmoner, vampyre eller varulve og det lød bestemt ikke som nogen lækker ret. han lod sit blik køre videre og fik øje på en menneske kvinde lidt væk, hun stod og flirtede med en af varulvene der så ud som om han kunne skyde hende, måske et bud? Han førte øjnene videre over på en meget fuld mand lidt længere væk, han lå praktisk talt i rendestenen og lidt væk fra ham stod en teenage dreng og førte sig frem overfor nogle venner. "Jamen så var det jo min heldige dag alligevel" svarede han hurtigt og pegede hen på menneske kvinden lidt væk "Menuen står på enden billig dåsemad" han kørte fingeren videre til manden i rendestenen "Syltet dåsemad" og til sidst kørte han den hen på teenage drengen "eller smart ass på dåse..." afsluttede han og sukkede kort.

Taron stoppede op da englen begyndte at snakke. han så lidt på ham og fulgte han finger som pejede på forskellige mennesker. han fik et tilfreds smil på læben og roede den lille engel i håret, som om han havde klaret en opgave og derfor skulle roses "tre bud... to gode bud... men drengen er yngst.. og frisk" sagde han med stadig det tilfredse smil på læben og gik rolig hen mod gruppen med drenge, hvor 'bad ass'en' stod og førte sig frem, som så mange andre ynkelig drenge på den alder jo gjorde. igen regnede han bare med at englen nok fulgte med ham og var også blevet så sulten at han egentlig bare var rettet mod sit offer.

Oliver ville protestere da Taron rodede ham i håret og åbnede hurtigt munden for at sige noget, men lukkede den igen da vampyren sagde noget. Han kunne ikke benægte helt at han havde lidt ondt af drengen, godt nok havde han ikke meget respekt for drenge som ham, men alligevel.. "Hvordan vil du få ham væk fra sine venner?" spurgte han så lidt henkastet, han var en smule træt efter at have brugt sin evne og hans øjne havde fået en grålig farve. Han slog blikket hen på drengen igen og lavede en lille grimasse, gad vide om Taron havde tænkt sig at dræbe ham helt? men det havde han jo sagt at han ikke ville så måske ikke.