Gå tur i Werclare. //privat: Nitaki//

Sted: Werclare.
Tid: kl 00:00.1
Vejr: Mørkt, meget stille nat.
Omgivelser: Meget få mennesker det er en meget ensom aften.
Påklædning: Kutteklædt...


Valentine sad på en bænk i Werclare. Han håbede han kunne få noget mad i aften, der var meget få mennesker ude eftersom der var meget i nyhederne om mord i den her del af byen, derfor var mange folk indenfor. Han ventede bare på der var en der var dum nok til af gå alene. Han sad på bænken og sang 'Nightmare' med Avenged Sevenfold efter som han mente den sang passede godt til i nat. Han så en familie på fire og overvejede, men han tænkte af det var bedre af vente. Nu kom der en ung kvinde forbi, sidst i tyverne, Han var lidt overvægtig "Hmm mere kød til mig" tænkte han. Hun havde en taske på sig måske har hun nogen penge på sig han kunne bruge. Han rejste sig op og begyndte langsomt af forfølge hende, han ventede til de var langt nok væk fra byen til af ingen kunne høre hende skrige. Han var begyndt af blive træt, han havde ikke fået nok af spise. De var kommet til et busstoppested. Der var kun de to, bussen så ud til af være forsinket, han vendte sig mod hende og indledte en samtale med hende, efter som bussen nu var en halv time forsinket tænkte han det var på tide. Han spurgte hvor hun skulle hen og hun svarede hun skulle hjem, hun havde lige været til en stor fødselsdagfest. Han spurgte "Undrer du dig nogensinde over hvordan verden kan være så trist og ulykkelig?" Hun kiggede på ham som hun så en sindssyg, og svarede "Nej, jeg synes nu verden er et smukt sted selv på en nat som denne" han grinte lidt af hende og kiggede drillende "Så du synes ikke det forfærdigligt med alle de mennesker der er blevet dræbt her for tiden?"

//Skal hjem nu, svarer når jeg er hjemme xp//

Nitaki kom gående fra en sidevej og fik så lyst til at fyre den af resten af natten, såhun havde brug for at finde en at bruge natten med måske et væsen. Hun gik rundt og fik pludselig lysten til en smule blod og det var ikke bare en smule men det var meget hun gik tavst længre ned af gaden og gik så rundt om et hjørne, der stod en kvindeog en dæmon nede ved et busstopsted, kvinde gjorde hende sulten og hun gik måske en smule længre ned af de n vej indtil hun kunne stå og se på dem. Hun vidste ikke særlig meget om disse personer så hun lod somom hun vidste hvad de snakkede om for hun havde kun hørt en smule af deres samtale. " Heej " Sagde hun med et forstående blik, hun fik mere og mere lyst til hende kvindens blod da hun stod fristende. Manden der stod der fristede hende ikke fordi han havde dæmon blod. " hvad laver i her?" Spurgte hun i starten troede hun at de var sammen,men så gik det op for hende at han osse var ude efter hendes blod.

// Kreasvigt //

Valentine kiggede overrasket på vampyreren "En vampyr? Det havde jeg ikke forventet, men så der mere kød til mig" tænkte Valentine glad. Han overvejede hvordan han kunne få dem begge. Han vidste ikke hvor stærk vampyren var så han tænkte det var bedst og vente og se hvordan tingene ville gå an. Han glemte alt om mennesket og spurgte vampyren "Undskyld, men hvem er du hvis jeg må spørge?"

Hun kiggede lidt på ham og smilede så sødt til dem " Ja jeg er bare en forvirret pige der ikke ved hvad hun skal lave " Hun kiggede på dem " Og jeg hedder Nitaki hvad med jer?" Spurgte hun og kiggede såned i jorden, det var måske en dårlig ide at angribe ham osse for han virkede en del ivrig.* Den kvinde blir min, og vis han osse ville have hende må han først forbi mig* Tænkte hun og man kunne ikke se på hende at hun tænkte vredt. Hun vendte sig lidt om og kiggede så tilbage over skuldrene.

"Jeg hedder Valentine" svarede han. Han var meget vred nu. Han var sikker på hun ville have mennesket. "Det menneske er mit! Hvordan skal jeg få den vampyr ude af billedet?" Valentine stod og overvejede tingene. Nu kom bussen og der lyste en idè op for Valentine. Han spurgte Nitaki: "Skal du med også med bussen?" sagde han glad men inden i var han utrolig vred...

Hun smilede gladt " Det må du jo finde ud af " Sagde hun og kiggede sjovt på ham og hun drillede lidt, hun gik hen til pigen og lagde hånden om hende " Når skal du med ?" spurgte hun og pigen havde jo sagt ja engang og hun nikkede, hun virkede bange, men hun gjorde det her for at have det sjovt og hun tirrede den unge dæmon." Skal du da med bussen valentine?" Spurgte hun og grinede lidt i sig selv.

Han lod som han grinte "ja selvfølgelig, jeg skal nemlig være sammen med hende her" og pegede på mennesket. De steg alle tre ind i bussen. Da de var inde i bussen var det præsis som Valentine havde håbet på. Mennesker ikke særlig mange men nok, nu kunne han kun håbe på at Nitaki ville glemme kvinden og tænke på de andre i bussen han kunne sikkert også få fat i nogle af men kvinden ville han have. Han ville ikke lade hende gå til en anden nu var hun hans og ikke andres. Hvis vampyren så gerne ville have kvinden kunne hun få resterne...Hvis der var nogen..

Nitaki kiggede på kvinden den dæmon ville bare ikke give op vis de begyndte at kæmpeom mennesket ville hun sikkert vinde for hun æder ham bare levende, medmindre han var syg i hovedet, så ville de nok bare dø af forgiftning eller sådan noget. " Når fortæl noget om dig selv Valentin" Sagde hun,vis han var intresant ville hun lade ham være vis han var kedelig eller på nogen måde irreterende ville hun måske andgribe, men ikke i bussen, kvinden var hendes og ikke hans.

"Jo jeg kan vel godt fortælle lidt bare for af dræbe tiden her i bussen" svarede han og håbede hun ville forstå den skjulte besked med "dræbe". "Okay, Jeg er deværre forældreløs, Min mor døde ved min fødsel og min far har jeg aldrig mødt. Der ikke så meget af fortælle hvorfor fortæller du ikke lidt om dig selv?" Svarede han glad men indeni håbede han bare på hun ville afsløre en svaghed. Han ville ikke give op, mennesket er hans ikke hendes.

Hun kiggede lidt på ham og grinede lidt " Ja jeg er 18 år og jeg hedder Nitaki Sanata Mantara, ja og så en svaghed jeg er bange for ild " sagde hun og bedsig iunderlæben, først nu begyndte hun at betragte ham. Han var jo stædig,men blodet er det eneste hun var ude efter og ahn var jo bare ude efter hende, men måske skulle hun bare slå ham ihjel også være glad for mennesket er hendes,ej hun havde stadigvæk den slags stolthed i kroppen.

Han smilede og svarede "Aha så det med ilden, er det et barndoms trauma?" Han var begyndt af blive nysgerrig. Det er meget sjældent han er kommet så langt ind i en samtale. Han æder for det meste dem han taler med og det er næsten altid meget korte samtaler. Så praktisk talt havde han ingen venner. Enten var de døde eller også var hans blodtørst for stor til af han kunne kontrollere det... Måske kunne han dele mennesket...Måske...Han var begyndt af tvivle om det var det værd af dræbe hende. Det var første gang for Valentine af han tvivlede på et mord. Vampyren kunne sagtens overleve men mennesket skulle dø.

Hun smilede igen og kiggede på ham " ja det er det vel, men en ret lang forklaring " Sagde hun og kiggee lidt på ham og kiggede så på kvinden måske var hun ikke det værd,men måske skulle hun lære denne dæmon at kende. Han virkede bare ikke som den der havde eller mest lyst til at lære en vampyr at kende. Hun gav ham en chance. Han var jo ikke så slem ind til vidre " Hvad har du nogle svagheder?" spurgte hunog kiggede på ham med et nysgerigt smil.

Han grinte lidt og svarede "Nok af jeg ikke er så god til mennesker og jeg har svært ved komme ind i en samtale" Han tænkte på om han hvornår mennesket skulle af så han endelig kunne få stillet sin sult, det føltes som evigheder for ham.

Nitaki kiggede lidt bag om og fik så øjenkontakt med det menneske der skulle dø. Måske kunne hun finde på at dele med Valentin, men vis ikke havde hun tænkt sig at angribe ham og menneske pigen, for hans duft havde virkelig også sat sig fast i næsen på hende. " Hvor skal i af henne?!" Spurgte hun ivrigt.

Valentine kiggede overrasket på hende og svarede: "Jeg er ihvertfald på ved hjem" svarede han og kiggede ned i jorden for af minde sig selv om at han ikke havde noget hjem. "Hva med dig?" sagde han efter et stykke tids pause.