sider bare her og gumler.. - Mike

Mike stirrede på ham og rystede lidt i kroppen. han rystede stille på hovedet og hadede virkelig at være bange, men han kunne bare ikke lade være, når han vidste der snart ville komme mere smerte. han orkede ikke mere smerte. der var allerede alt for meget smerte i hans liv. Mike sagde ikke noget til det Vampyren sagde, da han ikke rigtig havde noget at sige til det. han så lidt ned og rystede på hovedet *uheldig?... det er jeg jo altid...* tænkte han, da han ikke ville sige noget til det han sagde. han stoppede med at vride sig lige da Alias bad ham om det og så lidt skramt op på Alias. det virkede så mærkeligt, at sidde i denne situation og intet kunne gøre. selvfølgelig ville han kunne råbe om hjælp og få folks opmærksomhed, men han ville ikke risikere at der skete Jared noget. han nikkede stille til det han sagde "jeg gør hvad du siger..." hviskede han bare stille og holdte vejret, da han mærkede de kolde læber mod sin hals. stille knyttede han sine hænde og pustede stille ud, da han mærkede det kun var et kys. han ventede blot på smerten der ville komme, når de skarpe tænder ville bryde igennem hans hud. han frygtede det, men ville ikke gøre modstand. hvis det var nødvendigt for Alias at bide ham, så måtte det vel ske.

Alias var måske ved at få lidt dårlig samvittighed over det hele men var det ikke forsent at bakke ud nu.. og hvad hvis han gjorde blev han så tilgivet, ville Mike så hade ham, han kunne bare ikke rigtig se andre muligheder end det her da det var det han havde lyst til men selvfølelige blev han også nød til at tænke på Mike.. han ville stoppe hvis Mike.. fik det alt for skidt okay, det var da altid noget. Alias nikkede stille og smilte prøvende, "Har du aldrig prøvet at blive bidt af en vampyr før?" spurgte han stille stadig med sine læber mod hans hals, godt nok skulle han til at bide Mike.. eller det troede Mike nok, men Alias var altså bare ikke som alle andre vampyr han kunne ikke lide.. at bide. Han trak sit ansigt lidt tilbage og lagde sine hænder mod Mikes trøje, der var andet han havde mere lyst til en blod lige der, fx at rive tøjet af Mike bare for at se ham, utroligt at et lille ligegyldigt menneske kunne have sådan en enrom virkning på ham. Han begyndte roligt at rive op i Mikes trøje og hev den til sidst over hovedet på ham lagde sine hænder mod hans mave og lænte sig ind mod ham så de var meget tæt på hinanden. Han ville faktisk helst undgå at gøre ham ondt.. så meget som muligt, ville bare gerne.. have.. Mike.

Mike rystede stille i kroppen og lyttede til det Alias sagde. han huskede lidt tilbage på de gange der havde været tæt på.. meget tæt på. han var af en eller anden grund på en eller anden måde, sluppet væk fra vampyren, eller fået vampyren til at lade være alligevel. han rystede så stille på hovedet "nej... aldrig.." hviskede han stille, da han ikke rigtig kunne hæve stemmen mere. han så op på Ailas *hvorfor trækker han det ud?.. hvorfor bider han mig ikke bare og for det overstået?* tænkte han forvirret. det virkede underligt, men det kunne jo være fordi vampyen ville lege, som så mange andre rovdyr jo altid gjorde ved deres bytte. mike fik et stort chok, da Alias pludselig rev trøjen af ham og holdte vejret da den kolde krop kom tæt på igen, men nu mod hans bare hud. Mike prøvede klodset at skjule nogle steder på sin overkrop. den var fint veltrændet så man lige kunne se musklerne, men de var ikke store. det var tydeligt han holdte sig i god form, men ikke gik efter store muskler, men nogle steder på hans overkrop, var det nogle sår og ar, der mest af alt lignede snit sår og sår fra negle. han så ind i vampyrens øjne med et ubevist uskyldigt blik.

Alias hævede lidt øjnbrynet og stirrede på Mike og smilte skævt, lagsomt begyndte han at fortryde hvad han var i færd med, men hvorfor.. han skulle aldrig have trukket Mike med sig, han ville da aldrig, stole på ham nu eller noget. "Hvorfor ryster du så meget?" spurgte han stille og kunne ikke lide det, han ville have rysten til at gå væk, var det fordi han frøs? Han måtte finde en måde at varme ham på så, for det var jo ikke fordi Alias ville ham noget ondt.. på den måde, han ville bare gerne have en del af Mike.. på en måde. Han smilte lidt nervøst.. det lagde ikke så godt til ham at blive nervøs, det forvirrede ham og han ville bare gerne bide Mike nu og ikke trække det ud mere, slappe af drikke det blod og gå sin vej igen så de begge to kunne komme vider. Han skubbede sig selv lidt væk fra Mike og kigede lidt på ham indne han kom på benene, og vendte sig væk fra ham og stirrede dirakte ind i den låste dør.. Mike blev her så længe Alias bestemt det, han kunne ikke stille så meget op, så Alias havde vel alverdens tid til at bestemme, og holde Mike fanget her.

Mike rystede stadig og så ned. han holdte vejret lidt og lukkede sine øjne "jeg ryster ikke" sagde han benægtende. godt nok vidste han godt han ikke rystede, men han ønskede jo bare han kunne sidde stille og tage det hele med ro. istedet for at sidde der og ryste og være så bange for ja alting. han så stille på ham og opdagede hans smil var lidt nervøs. det undrede det lille menneske meget, da vampyre ikke var nervøse..vel? lige da Alias skubbede sig væk, krymmede Mike sig sammen og så ned i gulvet. han holdte sine ben, tæt mod sin overkrop "hvorfor bider du ikke bare?... kan du ikke få det overstået" sagde han bedende, da han virkelig var bange for hele situationen. han så lidt med sin trøje og bed sig i læben. det undrede ham at det virkede som om at Alias tøvede. det virkede som om han tvivlede på hvad han skulle gøre. det forvirrede ham. stille rejste Mike sig op, men så han stadig stod tæt på væggen og holde hele tiden øje med Alias. han holdte lidt om sig selv, for at skjule sine sår og ar.

Alias så lidt på ham og smilte bare lidt da Mike benægedet, det var morsomt.. elv nu at han kunne være så blind, eller bare naiv måske men det var stadig utrolig kært. Hvilket fik ham til at tøve endnu mere, der var noget han havde lyst til hele tiden, og han ville gerne gøre det inden han forsvandt ud i natten, og lod Mike blive tilbage, næsten uberørt. Han smilte lidt og hørte hans sprøgsmål, som han før havde hørt i hans tanker, han prøvede at besvae det men det var ikke nemt, hvorfor han tøvede? Han anede det ikke. Han ville helst bare vide og for stillet den tørst han havde man han kunne bare ikke af en eller anden irreterende grund, eller nej.. han kunne godt, han ville ikke. "Fordi jeg ikke vil" sagde han stille og gik tilbage mod Mike og samlede hans trøje op fra gulvet hjalp ham i den igen og trak ham ind til sig i et noget der minede om et kram, han prøvede at få rystelserne til at forsvinde, ved at holde Mike tæt. Indne han smilede lidt til ham og trak ham tilbage så han kunne se hans ansigt og strøg ham hurtigt over håret inden han målbevidst lænte sig ind over ham og lod sine læber finde hans i mørket, da han havde lukket øjnenen i.

Mike så undrende på Alias over det han sagde og var helt mundlam til han mærkede krammet "men.." mere kunne han dog ikke sige, da det hele forvirrede ham så grusomt meget. han nød egentlig krammet. det føltes sådan rart, da det ikke virkede til Alias ville ham noget ondt. Mike stoppede stille med at ryste og lukkede stille sine øjne da han følte sig tryg. dog åbnede han øjnene igen, da han ikke var i den trygge favn længere og mærkede det hurtige strøg over håret. han så lidt forvirret på Alias, men blev så overrasket over kysset. Mike stivnede i hele kroppen og anede ikke hvad han skulle gøre. kysset var jo rart, men det var forkert alligevel. efter lidt tænken kyssede han meget kort tilbage og gik derefter tilbage, så kysset sluttede "du forvirre mig.." hviskede han stille og så ned "undskyld" sagde han som om han havde gjort noget meget forkert.

Alias betragtede kort Mike, han forstod godt han forvirrede ham, han forvirrede jo også sig selv, med hans følelser og så vider, kunne ikke helt finde ud af hvad det virkelig var han ville, han trak lidt på skulderen og ville vænne Miek ryggen med det tætte kram forhindrede ham, han havde bare brug for at tænke lidt måske bare være alene, men på den andne side kunne han ikke bare gå fra Mike, ikke nu, og han havde slet ikke lyst til det, bare lyst til at være tæt på ham. Hvad var det ved det lille menneske? Den havde jo ingen evner, hvorfor var den så så tiltrækkende, han havde slået tuisende vis af mennesker ihjel før.. men Mike kunne han ikke engang bide? det var vel ikke normalt var det? Han var dog heller ikke van til at bide, han var van til at skær, en tynd rift med et glasgård drikke blodet og lade offeret glemme alt hvor han selv var indblandet, dermed ville offeret ikke nære nogen form for mistanke. Han stod lidt i sine egne dybe tanker da kysset blev afbrudt og Mike igen snakkede, det var lidt... forsterende, "Jeg forvirre mig selv" sagde han bare stille og lagde mærke til det lille undskyld. Men hvad var der at gøre, han følte sig jo ikke tilpas med Alias kys? Skulle han prøve igen eller skulle han opgive det? Tvang havde han allerede prøvet det gik ikke så godt.. det var nok bare ikke hans dag idag.

Mike så ned i gulvet og tænkte sig om. han bed sig hårdt i læben og kløede sig i nakken "hvad?...du er en vampyr? og du vil ikke bide mig? og du forvirre dig selv... hvorfor?" spurgte han stille og så lidt på Alias. altså han var meget glad for han ikke behøvede at blive bidt, men han forstod bare ikke hvad der var med denne vampyr? han så så lidt ned af sig selv og tænkte lidt *hvorfor flyttede han sig pludselig?...* tænkte han og kørte stille sin hånd henover sin mave. stille gik han hen til Alias og stilte sig ind mod ham. med en forsigtigt bevægelse lagde han sine arme om vampyren, som en hentydning til han ville have et kram igen. Mike lukkede sine øjne og ventede på en reaktion fra Alias. ventede på at blive skubbet væk, eller bidt.. ellers hvis han var heldig, få et kram igen. han havde lagt sit hoved mod Alias brystkasse.

Alias stirrede bare på ham og sukkede lidt opgivende da Mike stillede flere spørgsmål, hvilket bare betød flere sprøgsmål han ikke kunne svare på, fordi han ikke vidste hvorfor han gjorde som han gjorde, han gjorde det jo bare, uden at tænke særlig meget hvilket han endlig havde brug for, men ikke rigtig tid til. Han stirrede på ham og nikkede, han var vampyr og han var en tørstig vampyr. "Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan, jeg er dødtørstig" sagde han stilel og smilte skævt, men han kunne ikke skade Mike.. sikkert som alle de andre Mikes tanker havde omtalt, han måtte da have en eller anden form for evne? Ik? "Jeg ved det ærligtalt ikke? Det må ha noget med dig at gøre" sagde han bare stille, han vidste han selv var fejlfri, og perfekt, en egoistisk tanke men han var egoistisk, og arrogant osv, og sådan ville det jo altid være. Han stirrede dog undren på Mike og var lidt forbløffede over hans tanker, så skulle han måske ikke give helt op inu, til trods for den behandling han havde givet Mike så gav det åbenbart pote at skåne hans smukke hud for flere ar.. eller et bid. Han dlog armene om Mike og holdte ham tæt ind til sin kolde krop og nød øjeblikket.

Mike undrede sig virkelig over det Alias sagde og var nu mere forvirret end bange. han holdte sig ind til vampyren og nød for en gangs skyld kulden "mig? jeg er jo bare et menneske?... et bytte dyr?" sagde han, da ahn godt vidste det var det han var i de fleste væsners øjne. men nu når han tænkte over det, var han altid sluppet godt fra alle situationer med andre væsner. det havde egentlig kun været mennesker han havde haft problemer med. de fleste væsner havde stoppet deres handling mod ham lige inden det ville gøre ondt, enten fordi de blev afbrudt eller fordi de fortrød. Mike rystede lidt på hovedet "der er jo ikke noget anderledes over mig end andre mennesker?" sagde han i håb om at kunne få en eller anden form for svar selvom han nu tvivlede lidt på det, da det virkede som om vampyren var lige så forvirret som ham, på det område.

Alias rynkede øjnrynet lidt og forstod ikke hvordan nogen kunne nyde hans kulde, han var jo iskold.. bogstavelig talt, han ville aldrig komme til at fryse eller svede eller noget, hvilket var ret irreterende, han havde altid hadet sin kulde lige siden han blev forvandlet men han havde lært at leve med den, han vidste godt hvordan det var at være et hjælpeløst menneske, som Mike, byttedyr som han kaldte det.. kendte det godt, men det var jo bare sådan det var. Han havde slev altid været alene som vampyr, han havde aldrig haft et forhold, dog havde han nok haft nogen i sine menneske år, men det var utrolig sløret og han huskede ikke rigtig noget fra før.. ingen følser eller minder i hvert fald. Han smilte lidt og prøvede bare at forstå hvad han selv havde gang i mend et var utrolig svært og han havde lyst til at gå, forlade Mike, på samme tid som han havde lyst til at blive og bare mærke ham mod sig.. underligt. "Det er der i den grad.. du er meget anderledes, ellers havde du højst sandsyndelig været død nu" sagde han bare stille og smilte lidt fraværrende og blev ved med at holde ham ind til sig, bog blev ved med at nyde det.