Sidder her bare... //Oliver//

Tid:04.28
Dato:14/6
Dag:Lørdag
Årstid:Sommer
Vejr:Solopgang
Omgivelser:Vandet er stille og næsten mennesketomt.

En pige sad ved havnen og kiggede ud over havet. Hendes sorte hår dækkede for ansigtet, de lilla øjne var som klistret fast til solen som var ved at stå op. Hun ville egentlig have forladt dette sted for lang tid siden, det havde hun bestemt sig for da klokken var omkring 24. Men hun havde ikke rørt sig ud af flækken lige siden hun kom her.
Hun havde bare siddet der, de eneste tidspunkter hun egentlig havde flyttet sig, var når hun drejede hovedet for at kigge på den tegner der sad nogle få meter fra hende. Han var kommet lidt efter hende, han havde kigget nysgerrigt på hende de første minutter men så kom han på bedere tanker og havde kigget væk.
Selvom at hun havde tænkt sig af smutte blev hun stadig, det var på tros af at hun ikke kunne fordrage stanken af fisk.
Hun lagde hovedet tilbage og smilede for sig selv.

Oliver var taget ud sendt den aften for at få strakt vingerne lidt og få tegnet solnedgangen, når solen endgang ville stå op. Han var iført et par sorte jeans, en mørkeblå t-shirt og sin sædvandelige lysebrune efterårsjakke. Efter at han havde fløjet lidt besluttede han sig for at drage imod havnen så han ville have det bedste udsyn til når solen stod op. Det tog ikke mange minutter før han sad ved havnen og spejdede ud over vandet. Klokken var stadig ikke mange og han kom frem til den konklusion at der ville gå flere timer før solen ville begynde at stige op over vandet. Med et suk slog han blikket ned foran sig og kløede sig let i håret, han vendte hovedet og fik øje på en pige ikke så langt fra sig, underligt at han ikke havde bemærket hende før. Med et kort blik på sin skitseblok trak han på skuldrende og kiggede over på pigen igen. Det var tydeligt at hun ikke var et menneske, både med den aura hun udgav, men også på grund af hendes ekstra ordinære udseende, hvilket gav ham en lyst til at tegne hende, nu hvor han ikke rigtig havde andet at lave. Han lod blikket køre over imod hende et par gange og lod sin fotografiske hukommelse huske billedet inden han begyndte at tegne. Det varede som forudsagt et par timer inden solen begyndte at stige op og Oliver var så småt begyndt at være færdig med skitsen, han slog blikket over imod pigen igen pg undrede sig lidt over hvorfor hun ikke var gået for længst. Med et kort gab lade han blokken ved siden af sig og strakte armene imens han blinkede let med øjnene et par gange, han var begyndt at blive træt.

Akane sad nu i skrædderstilling ved kanten, hvis hun lænede sig lidt forover ville hun kunne se ned på vandet, men til gengæld ville der også være en chance for, at hun ville falde i. Hun havde siddet her i snart 5 timer. Det var begyndt at blive kedeligt og hendes ben føltes som om at de var lavet af cement. Hun rettede sig ud og strakte både arm og ben, rejste sig op og kiggede en sidste gang mod solen som var ved at stå op. Da hun vendte sig om og ville gå den anden vej, faldt hendes øjne igen på den tegner som sad noget længere væk. *Gad vide hvorfor han kiggede på mig? Hmm jeg kan vil egentlig også være ligeglad.* Stemmen afbrød hendes tanker. *Men alligevel... Er der ikke noget om ham som siger dig et eller andet?* spurgte den, med sin silkeblødede stemme. *Han er et væsen* svarede hun den koldt. *Og vinderen er Akane Kora!* udbrød den irriterende og nærmest sarkastisk. *Arg hold kæft* Med de ord til stemmen marcherede hun hen imod tegneren.

Olivertog blokken op på skødet igen og rettede lidt på diverse detaljer. Han var igen fordybet i den blog han sad med, ganske vidst var han kommet for at tegne solopgangen, men når han nu havde fundet noget andet og mere udfordrende at tegne var det faktisk bedre. Imens han sad og tegnede tænkte han lidt på hvad der var sket omkring ham fortiden, gode og dårlige ting. Han var så koncentreret i at tænke og tegne at han ikke opdagede at pigen havde flyttet sig og var på vej imod ham, derfor opdagede han alt for sent at der lød skridt i retning imod ham, de kom tættere på. han kiggede hurtigt op fra sin blog, som han havde været fordybet i de sidste par timer og fik øje på pigen som var på vej hen imod ham. Forvirret slog han blikket ned i skødet uden at sige noget, måske ville hun bare gå forbi.