Et farligt møde? (Zack)

S: Deepshell´ gågade
o: huse, biler, butikker, få mennesker etc.
t: eftermiddag
v: solen skinner mellem skyerne, få plusgrader.

Luften var dejligt frisk og klar, selv om dagen snart var gået havde den stadig en snert af den frost der var om natten.
Zean trak vejret dybt ind selv om den var blandet med bilernes forurening og så sig omkring, vinteren var snart slut, sneen var smeltet væk og solen var begyndt at vise sig igen, dog kæmpede vinteren for ikke at forsvinde, der var stadig frost om natten.
Zean begyndte at gå ned af gaden, det var weekend, de fleste foretrak nok at sidde derhjemme og slappe af, besøge venner og familie, eller hvilke ting mennesker nu foretog sig, i hvert fald var der dejligt affolket, en lille flok hist og her, evigt snakkende.
Han stak hænderne ned i lommerne på sin sorte vinterjakke, ellers havde han nogle almindelige mørkeblå jeans på og nogle kondisko.
Hans sorte hår strittede lidt som altid og hans dybe, hemmelighedsfulde øjne gled, igen som altid, ligegyldigt rundt på omgivelserne.
Han overvejede at finde noget at spise, han havde ikke spist de sidste par dage.
Han så sig omkring, der var altid en eller anden der gik alene rundt, i dag ville det være den persons uheld.

Zack var inde i byen dog stod han ikke alene for en gangs skyld, han havde taget nogen tropper med, og de bar alle våben, dog ikke synligt ved mindre man var trænet til at spotte sådan noget.
Zack var iklædt en sort cottoncoat, en sort sweater og sorte militærbukser, samt sine militærstøvler der var pudset så de skinnede, nogenlunde det samme havde de fire soldater på.
De fire soldater havde maskinpistoler gemt inde under cottoncoat'en og en enkelt en AK 101.
De talte med alle de regnede med var væsner og udspurgte dem.
En mand spottede Zean fordi han gik alene og derfor var mistænkelig, hurtigt bevægede Zack og hans dusørjægere sig ind foran Zean.
"Holdt. Navn, alder, nationalitet, køn og papirer, tak." det var tydeligt at de var helt seriøse alle fem, det var ikke en joke.

//Undskyld tiden D://

Zean opdagede en kvinde der gik alene et sted forude, lige trådt ud af en bygning.
Hun var køn nok at se til...næsten synd.
Han stoppede dog op da han pludselig var omringet af en masse ens udseende...ja, hvad skulle han kalde dem? Bare mennesker vel...Eller nok ikke bare.
Måske havde han gjort noget dumt ved at begive sig ud i dag...Han så over skulderen på en der snakkede til ham og så hvordan hans bytte drejede af...og forsvandt.
Han lagde armene over kors for at vise sin utilfredshed og så på ham der havde snakket til ham, tydeligvis ham der ledede den lille gruppe her.
Tanken slog ham at det nok ikke var almindelige mennesker fra byen her, de ville sikkert være skræmte over alt det der skete lige for tiden og mange af dem der ville kæmpe ville nok slutte sig til dusørjægerne. Så de måtte vel være på jagt efter f.eks. en som ham.
"Hvorfor?" spurgte han

"Fordi jeg siger det. Navn, alder, køn, nationalitet og papirer." gentog Zack mens en af de andre i fuld offentlighed trak en kniv med sære runer i, det var tydeligt på fyrens fremtræden at han ikke var menneske, for fem mænd ville normalt have skræmt en person, dette betød også han højt sansyneligt ikke var engel, og han lignede ikke en vampyr og altså måtte han være dæmon eller varulv, og kniven kunne jo dræbe begge ting, den ene virkede kniven på som en almindelig kniv, den anden kunne kun blive dræbt af denne slags våben.
Zack stak også hånden ind under sin jakke og lod hånden glide ned til knivskæftet af samme slags kniv, dog trak han den ikke endnu.
"Fart på!" kommanderede Zack og gjorde et nik med hovedet så to af dusørjægerne rykkede om bagi Zean og gav ham et skub fremad.
"Navn, alder, køn nationalitet og papirer." gentog Zack for tredje gang for at stresse væsenet.

Han mærkede en stigende nervøsitet, ikke alle gik med sådanne våben...han skulle tydeligvis tråde lidt mere forsigtigt, det første han måtte koncentrere sig om var at komme ud af den ring de slået om ham.
Han snerrede da de skubbede til ham og pludselig forsvandt nervøsiteten og blev til vrede.
Han havde altid haft nemt ved at blive sur, selv om han havde prøvet at øve sig på ikke at blive det.
Han stod med armene ned langs siden og så på ham.
"Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være interessant, i kender mig højst sandsynligt ikke alligevel" svarede han og ignorerede at de havde faktisk havde våben der kunne dræbe ham.

"Knive." sagde Zack og rimeligt hurtigt stod de alle fem med deres knive fremme.
"Skal jeg gentage spørgsmålet, eller kan du huske det?" Zack gjorde et vink med hovedet og rimeligt pludseligt pegede de allesammen på Zean med deres knive, ville denne fyr så gerne dø?
Det værste var nok at folk bare gik hurtigt forbi og lod som om de intet havde set... Det gjorde de jo nok også bedst i, det her var jo krig. Og i krig vandt den mest udspekulerede og grove, det måtte til hver en tid siges at være dusørjægerne der var det.
"Svar mig inden for ti sekunder eller jeg giver ordrer til at de laver dig til dæmonfars." det var nok en trussel der ville noget.

Han så nogle gå forbi dem, ganske almindelige mennesker...på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Især da han fik øjenkontakt med et par stykker af dem.
De fortsatte videre lidt men stoppede så op, præcis som han beordrede dem til.
Mennesker var så nemme...
Han rettede sig op da han automatisk var gået i forsvarsposition og smilte lidt.
"I mener i har styr på det hele ikke?" sagde han og så på ham som om intet var sket.
Kun ca halvdelen af gruppen fra før var stoppet op og resten stod nu og så uforstående på deres venner, eller måske ligefrem familie? Som bare stod stille.
Deres stemmer blev højere og højere da de blev bange over at deres venner, eller familie, ikke svare, ikke reagerede på noget.
"Det var mennesker i så gerne ville beskytte, ikke?" han vidste ikke om han gjorde noget meget dumt eller om det ville redde hans liv...bare lidt endnu.
"Dræber i mig, dræber i dem...Selv om de nok ikke er noget stort offer, men stadig vær at tænke over, ikke? Tænk på hvor ulykkelige de andre vil blive" han så sigende over skulderen på ham og hen på den lille menneskeflok.

"Jeg er ligeglad. Jeg er komplet ligeglad." svarede Zack og smilede for første gang, menneskernes liv kunne rage ham de var bare civile der ikke engang havde nosser nok til at gå i kamp mod væsenerne og derfor bare gemte sig, eller sluttede sig til væsenerne.
"Dræb ham." Beordrede Zack for at se hvordan fyren ville reagere, men da hans mænd skulle til at stikke fyren stoppede de igen, Zack skrev noget på et stykke papir og sendte det rundt, jo de begyndte pludseligt at le allesammen.
"Du får lov at gå." der havde været en ordre på dette papir, en ordre til at forfølge denne fyr og finde hans gemmested og muligvis hans kammerater, en fyr som ham her kunne umuligt være lavt i hierakiet.

Han drejede omkring, bevidst om at han ikke kunne forhindre et angreb fra alle sider, selv om han ville prøve.
Et af menneskerne faldt pludselig om, mens de andre begyndte at skrige, men Zean ignorerede dem og vendte sig forvirret om mod Zack igen, da de grinte.
Han hade når nogen grinte, lige nu følte han næsten de grinte af ham.
Han havde ret menneskerne var ubrugelige, men det overraskende ham alligevel lidt. Han stod stille i lidt tid da han fik af vide han måtte gå.
En fælde. Det kunne umuligt være andet, hvorfor ellers lade ham gå?
Han tøvede som om han faktisk hellere ville blive og slås for sit liv, men bevægede sig så, trådte forbi Zack og begav sig hastigt ned af gaden, mens han nogen gange så sig over skulderen.
Da han drejede om hjørnet, og derved var gået forbi menneskerne og sluppet sin magt over resten af dem, trak han vejret dybt en gang. Så to gange.
Han følte sig forvirret. Han gik videre uden at stoppe op, men uden et mål, de ville sikkert jage ham, de ville ikke bare lade en dæmon gå, forventede sikkert han førte dem et sted hen. Han overvejede hvad han skulle.