Et farligt møde: privat Ribanalon

Tid: 21:00 ca.
dato: irl
Sted: domkrikens kirkegård
Omgivelser: masser af gravsten og kirken i det fjerne
Vejr: mørkt og meget koldt
Påklædning: en sort læderjakke samt et par mørke jeans samt et par all stars

Natten var kommet og luften var nu blevet koldt meget kold samt himlen nu var sort som kul kun månen lyste himlen op, en kold vind fik træerne til at svedje og fik fuglene som sad og sov på grene til at slå vingerne om sig, en ugle tuude i det fjerne men ellers var der stille på den store kirkegård som var ret mørk dog var det få lygtepæle som kastede lys ned over de mange gravsten i alle mulige størrelser og former, denne nat holdt folk sig indendørs eller næsten ved en lille gravsten ved siden af et træ stod en ung høj fyr med blondt kort hår og så trist ned på gravstenen imens han snake stille til gravstedet, denne unge fyr var Nick en 23 årig man som var politibetjent og Boksede i sin fritd, han var en høj og veltrænet mand med et par blågrå øjne som var ret forførende men lige nu tomme af savn, han sukke let"bare du levede far"sag han trist og lag en rose ned foran gravsten hvorefter han lukke øjne og lod kort en tåre trille ned af kinden før han åbnede dem og så mod himlen med et trist blik "hvorfor sku du forlade mig hvorfor"sag han lavt før han rette sig op og sukke igen før han så på gravsten som var grå med en hvid skrift og en lille fugt på toppen, han far døde for et halvt år side på grund af en alvorlig sygdom som lægerne ikke ku kurere eller kendte til og derfor døde han efter at h været syg i 2 år så det var hårdt for Nick og derfor besøgte han graven tit for at snakke lidt og for at komme af med sogen, han var sikker på han var alen og derfor så han ikke rundt men kun på gravsten.

I nattens mørke havde Ribanalon set og hørt den unge Nicks savn og kald, efter sin fader som nu var gået bort. Hun havde endnu ikke tilkendegivet sig selv.
Hun smilede køligt i nattens nuler og mørke, menneske sønnen var en nyer beboer her i byen, men han skulle snart blive en hun kendte, og måske en hun ville kende endnu bedre.
Da mennesket var færtig med at sige sin klage sang, trædte hun frem og sagde, "Hvem skulle forlade dig" sagde hun som var hun et svagt menneske som lige var kommet til stedet, og havde hørt den unge mand.
Hendes Metalliske grå øjne kiggede lokkende og mystiske på mennesket, som var hun en slags gudinde der kiggede på ham og talte til ham.

Nick kav et let gisp fra sig da han havde troet at han ver alene men åbenbart ikke, han løftede hovdet og så over mod lyden men ku dog ku se omridse af en kvindekrop"hvorfor sku du vide det?"svarede han undrene med sin mørke stemme som også var ret forførende hvorefter han trådte et skridt væk fra hans fars grav og rette al opmærksomheden mod kvinden, han tørre tåren væk fra før og rette sig helt op og skød den veltænet brystkase fram han var faktisk ret høj, hans blågrå øjne fik et mystisk udtryk imens de så mod skikkelsen"hvem er du?"tilføj han lidt efter med en stemme fyldt med modighed.

Ribanalon tradte nu frem fra mørket, hendes hud var så hvid som sne, og hendes læber havde en rosenrød farve alt imens hendes sorte hår hang så flot, og hendes metalliske grå øjne var rettet direkte mod Nick, "Jeg ville ikke forstyrre" sagde hun og rettede kort øjnene mod graven og så tilbage på manden som stod foran hende.
Hun kiggede meget kort på hans krop og så op på ansigtet igen.

Nick betragte hende da hun kom fram i lyset, smuk var hun dag efter hans mening dog var han ikke let tryg med at hun var her det vidste han dog ikke"jeg var også på vej hjem så det gør skam ikke noget blev blot lidt overrasket over at jeg ikke var alene"sag han og trådte et skridt tætter på så han bedre ku se hende, han så kort ned af hendes krop men mødte så hendes blik igen og lage hovdet lidt på skrå"hvorfor er du her?"spurgte han så imens han stak hænderne i jakkelommerne.

Hun holdte hans øjenkontakt, "Tja" sagde hun så og brød sin øjenkontakt med ham i det at hun vendte sig om men så så tilbage på ham, "Jeg var såmen bare ude at gå en lille tur" sagde hun og smilede roligt og køligt til ham, hun lod sine øjne glide fra ham og ud i mørket.
"Men undskyld jeg forstyrre" sagde hun helt helt stille nærmest som en hvisken.
Hun smilede stadig som var hun nærmest glad for at se ham.

Nick betragte hende let"det lyder okay, vil du ha lidt selvskab?"sag han spørgne og begyndte at gå over mod hende hvorefter han stoppe op ved hendes side og så på hende med et forførende blik, han blev mystisk nok tiltrukket af hende og det fik ham til at blive forførende og chamernde, han sendte hende et let smil"det gør ikke nogt"sag han hviskende til hende imens han lag hovdet på skrå og betragte hende nysgerrigt samt forførende.

Hun vendte sig nu mod ham og så op på han da han var nået højder end hende, "Selvskab? af hvem" sagde hun og havde nu et mere roligt og svagt smilede ansigt imens hun angsomt blinkede med øjnene engang imellem.
Hendes læber var svagt åbne imens hun så afventende på ham, det var sjælden man så et menneske der var så trænet som Nick men Ribanalon hviste jo så heller ikke at han var politibetjent eller at han trænede med mere.
Der var en svag glød i hendes øjne men ikke en levende glød mere et slags lys der begyndte at lyse, men lige nu ville det være svært for et menneske at se og det var også mest væsner som hende selv der opfangede det, så for mennesker var det mere en slags varme eller facinisation.

Nick smilede let igen af hendes spørgsmål"med mig selvfølig"svarde han og nikke let med hovdet men stoppe dog hurtigt og betragte hendes øjne roligt samt nysgerrigt og forførende"navnet er Nick og du er?"sag han roligt og rakte en hånd fram mod hende, hans hånd var rimlig stor og man ku se at den også var ret stærk, han sendte hende et forførende blik han vidste jo ikke at hun var vampyr og nemt vil ku få ham dog ville han kæmpe imod.

//skal lige se noget i tv kommer snart!//

//Hm...okay//

Ribanalon tog roligt hans store hånd, og rystede den hilsende, "Rinna" sagde hun og hviste at hvis hun sagde sit sande navn ville han kunen høre at hun var fra et andet land eller rettere en anden tid, end han var født i.
Hendes smil blev breder men forblev stadig med lukket mund.
"Så Nick, du må undskylde at jeg så forskrækkede dig" hun skævede nu skummelt til den ene side som foreksempel en lille skole pige havde lavet noget forkert, og normalt rødede, men lige nu var det jo sådan at Ribanalon ikke kunne rødme mere.

Nick smilede let"det er okay"svarede han og slap roligt hendes hånd igen hvorefter han stak hånde i lommen"kan vi gå lidt vidre?"spurgte han og så let rundt det var jo ikke verdens hyggeligste sted at opholde sig og desuden frøs han på grund af den kolde luft, han smilede forførende til hende"smukt navn Rinna"sag han forførende og så igen lidt rundt før han mødte hendes blik.

Hun vendte sig skarbt som hadve hun allerede planlagt hvor de skulle gå, "Jo da"
hendes hæle klakede hvergang hun ramte gulvet, "Kommer" sagde hun imens hendes hår gyngede fra side til side.
En duft af roser kom da hun gik.

Nick smilede let hvorefter han fulgte efter hende med hurtige skridt og kom derfor hurtigt op ved siden af hende og så kort på hende men så fram for at se hvor de gik*hm hor skal vi hen*tænkte han men fulgte efter, hans næse opfange den skønne duft og han smilde lidt forførende da den lugt fik ham til at blive mere lun på denne kvinde som nok ikke var helt romal.

Ribanalon stoppede op og kiggede ham dybt in i øjnene, "Nick" sagde hun og stilte sig ind til ham imens hun lagde sig ind mod ham.
Hendes øjne blev store og fyldige, og duften blomstede i Nick Næsebore.
Hun smilede køligt til ham med stadig lukked mund alt imens hun bare stod der og kiggede på ham.

Nick stoppe op da hun stille sig tæt på ham og så på ham, han så ind i hendes øjne med et forførende blik"ja?"svarede han spørgne og betragte hende nøje*hun er smuk*tænkte han og nød hendes duft af roser og han fik et skævt smil på læben han var dog spændt ¨på hvad hun ville sige, han tog en hånd op af lommen og lag den på hendes skulder med en blid bevægelse.

´"Kom her" sagde hun og lavede en lokkende finger, da han skulle bøje sig for at hun kunne gøre det da han var meget højere end hende.

//SORRY lige den her linje men skal lige sidde ordenlligt//

//øhh?//

Nick smilede og bøjede sig ned mod hende uden at hvide hvad hun ku finde på han trode faktisk at hun ville kysse ham, en meget koldt vind kom mod ham og han fik kulde gys"hvor er her dog koldt"mumlede han imens han bøje sig hen mod hende.

Hun hav ham ind til sig, og hviskede så blidt i hans øre, "Det vil det være for altid"
Hvorefter hun svang sine kæber ind i hans stærke hals der lige pluselig føltes så tung
når det ansigt en vampyrs tænder at gå igemmen.
Hun borede lige så stille sine negle ind i hans bryst, og kunne mærke
hvordan blodede strømmede ind i hende.

Nick så på hende men gispe så da hun bed ham? han var begyndt at gå i chok og mærkede smerten samt blode forsvinde fra hans krop, han hamrede en knytnæve ind i hendes mave men den var ikke så stærk som den pleje fordi han var i chok, han lukke øjne og mærkede blodet forlade hans krop*skal jeg dø nu*tænkte han panisk men ku ikke kæmpe imod hende for han blev langsomt svager men han prøvede dog at kæmpe lidt imod det gjorde dog meget ondt og han stønne af smerte.

Han slag var som hvis en kun gav en et lille slag i ryggen, så det smertede hende ikke
hun lagde ham lidt efter lidt ned på kirkegårdens jord, og begyndte at blive ved med at suge blodede var så sukker sødt for hende at hun nærmest følte sig nyfødt som et spædbarn.
NU var der gået en tid og og Nicks blod begyndtelige så stille at løbe langsommere og langsommere, Ribanalon havde ikke det samme problem som så mange andre vampyrer.
Men det smagte hende, ´hun begyndte at sprøjte en bestemt gift ind i ham der ville dræbe jham på kort tid hvis han ikke også indtog mist en dråbe af hendes blod.

Nick ku intet gøre han var fortabt og ku ikke engang forsvare sig selv selvom han endag var politibetjent og ku bokse var det her noget han ikke ku klare han var jo blot et menneske, han mærkede jorden mod sin ryg og så kort på hende før hans øjne gled i, han var så svag nu at han ikke længre ku bevæge sig og ja han var vel fortabt gået i vampyrens fælde og endt som natmad for den bodtørstige kvinde han havde været lun på men hun var nu blevet hans død eller?.

Hun tog nu tændernde ud af ham med et smilte der var så dyrrisk og frygtelig at selv gudernde ville græde.
Hun smilte derefter blidt og agede hans kind, "Som tak for din troskab, på at du troede jeg var et godt menneske,
vil jeg give dig evigt liv, og også som tak for alt din viden" HUN hviste nu alt om ham hvor han var født, hvad han tænkte, havde følt, alt havd han holdte af, hviste hun.
Hun tog sin hånd og til sin mund og lavede en lille prik i sin finger, hendes blod eller rettere Nick blev der var inde i hende begyndte at løbe af hendes finger, i blodet var det nu kommet en slags dræbende modgift der ville dræbe Nick og samtidig give ham evigt liv.
Hun dryppede en enkelt dråbe i hans mund hvorefter hendes sår helede.
Denne smerte Niclk nu ville gå igemmen ville være større end den han lige havde været igemmen.
Denne smerte ville være det sidste han følte i dette liv som menneske.

Nick ku intet gøre og heller ikke hørre hendes ord han ku faktisk igenting føle han lå blot helt stille på den kolde jord i denne nat, denne nat ville forandre hans liv han ville ikke ku h sit job mere og måtte nok droppe boksningen og ja han ville aldrig mere blive den samme Nick som han før var for nu ville hans liv blive anderleds og hårder man kan vel sige han var på det forkerte tidspunk og på det forkerte sted denne nat, han mærkede pludslig en så stor smerte så hans hænder rystede og han gispe let af smerte en smerte han aldrig havde følt før.

Ribanalon rejste sig og kiggede nu på sin vampyr, hun smilede blidt og nikkede derefter.
Hun holdte sin hånd over ham, "Når du vågner, skal du finder hende de kalder Ribanalon, Hun er din skaber, hun kan hjælpe dig hvis du nogen sinde for brug for hjælp" sagde hun og i det samme kom et meget lille lys frem i mørket, hvorefter det fløj ind i kroppen på Nick, det var en besked der ville gå ind gang når han vågnede og som han hviste han måtte udføre. Ribanalon så nu på Mennesket for sidste gang den nat inden hun forvandlede sig til en flagremus og fløj ud i nattens mørke.

Endnu en vampyr var blevet skabt!

//Out, tak for emnet^^//