Hvad skal det ende med? (sirius)

s: den triste skov
o: en masse døde træer, vis grene skjuler det meste at himlen
t: aften
v: køligt, nattefrosten er ved at komme

Zean trådte væk fra stien og begyndte at gå ind mellem træerne.
De fleste træer bar præg af en masse kampe der havde foregået her omkring,de fleste havde mærker som efter kløer eller måske ligefrem tænder. Men som han begav sig længere ind i den døde skov blev mærkerne mindre, folk begav sig sjældent helt ind i skoven, hvilket ville sige der normalt var dejligt roligt.
Han kendte skoven rigtig godt, han havde gået rundt herinde en del tid det sidste år.
Han proppede sine hænder i lommerne på sin sorte vinterjakke og trak vejret dybt, frosten var på vej og gjorde luften kølig og frisk, en sand fryd at trække ned i lungerne.
Ellers havde han nogle sorte bukser på, nogle kondisko, hans sorte hår strittede lidt som altid og hans mørke, hemmelighedsfulde øjne gled rundt på omgivelserne.
Intet bevægede sig, der var kun lyden af en ugle et sted, måske nogle flyvende flagermus, vis ikke de sov stadig, intet havde forandret sig.
En gren knækkede da han trådte på den, men han tog sig ikke af det.

Tøj: http://images.teamsugar.com/files/users/0/88/52_2007/ob.jpg

En høj ung fyr trådte ind i den triste skov bag ham gik en ret stor hund roligt imens han så op på manden, fyrens krop var ret veltrænet og hans hår var kort samt brunt og sad ret uglet hans øjne var chokolade brune og han lignede bare et helt normalt menneske men man sku ikke skure hunden på/med/mod hårene, Sirius vis fyrens navn dog kaldte han sig Sir på grund af sit job et job som ikke var helt normalt langt fra, han lavede af at slå onde væsner ihjel for at rede alle andre mennesker fra ondskaben, han havde hat dette job i 9 år nu dog var han ret ny her i dette land som han nu var flyttet til, et let smil villende let på hans læber imens han gik videre ind i skoven med langsomme skridt imens han så rundt*lad os se hvad vi kan finde*tænkte han roligt og så sig kort over skulderen på sin hund Fenris hvorefter han igen så frem, han så ud til at være ubevæbnet men det var dog ikke sandheden han havde masser af våben på sig skjult rundt omkring.

Zean sprang over et væltet træ og fortsatte ind i skoven uden noget mål, da han pludselig stoppedeop.
Jamen dog, han fornemmede nogen var her et sted, sikkert ikke hvem som helst, normale mennesker ville ikke begive sig ind i skoven, de der gjorde forsvandt tit bare, så endten var personen meget dum, tilhørte en af racerne eller var dusørjæger.
Han fortsatte lidt efter igen, roligt, selv om han var lidt mere opmærksom, han kom til den tæt bevoksede del inde omkring midten af skoven, her var rig mulighed for at gemme sig.
Han så sig lidt omkring og hoppe så op, fik fat i en gren og hev sig op i træet. han kravlede længere op, her oppe ville han have god mulighed for at se hvem og måske også hvad der kom, forhåbentligt inden personen opdagede ham.

Sirius fortsatte gennem skoven imens han så lidt rundt dog stoppe han op i en lysning efter lidt tid"Fenris kom her"råbt han muntert hvorefter hans hund kom løbende hen til ham, han samlede en tyk gren op fra jorden hvorefter han kaste den væk igen" hent "sag han roligt hvorefter hans hund løb efter pinden imens han selv satte sig ned på en træstub bag sig, han sukke tungt imens han tænke over hvad der var sket de sidste par dage dog endte han med at smile varmt ved tanken om en vis person som han elske højt.

Personen kom nærmere, men stoppede så et sted lidt længere væk.
Han kravlede ned fra træet igen og bevægede sig tættere på, han fornemmede ingen speciel lugt så han blev mere og mere overbevist om at det var et mennesker, dog ikke et almindeligt et fra byen, men sikkert en af jægerne.
Han stod pludselig foran en hund.
Han så lidt på hunden som også lidt på ham, bevidst om den sikkert gø på et tidspunkt, sikkert lige så snart han bevægede sig, vis ikke før.
Han så en masse pinde ligge rundt omkring, legede de aport? måske ville det virke at kaste en pind som hunden ville løbe efter? Han vidste dyr var dumme, men hvor dum var denne hund enlig?

Sirius så lidt rundt hans hund pleje at komme hurtigt tilbage"Fenris kom her"råbt han højt imens han rejste sig op og så lidt nervøst rundt*hvor bliver han dog af* tænkte han hvorefter han råbte det samme igen, Fenris gøede kort af ham før den rejste ørene og lø tilbage mod Sirius med fuld fart hvorefter den stoppe op foran Sir og lag sig ned på jorden foran ham, Sirius smilede let" dygtig dreng"mumlede han let og satte sig ned igen hvorefter han nusse hunden bag ørerne, Sirius var uddannet hundetræner og havde derfor stor kontrol over hunde han havde 8 hunde derhjemme nogle han havde redet fra et liv på gaden.

Han var overrasket over at hunden ikke havde advaret sin ejer...Eller at ejeren havde opdaget noget.
han smilte for sig selv, det var jo bare til hans fordel.
Han fortsatte med at gå nærmere, gik rundt om den lille lysning mens han så på den unge mand der sad der og kælede sin hund.
Han stilte sig bag et træ og så lidt på dem, vidste de virkelig ikke han var der?Han kom i tanke om hvor sure de mon ville blive vis han dræbte en af dem i nat.
Han så lidt på dem igen, der lå masser af grene omkring dem, vis det skulle blive aktuelt at bruge en af dem som våben.
Han havde sikkert også masser våben.
Han lagde mærke til der var et par meter over til ham...desværre.

Sirius lo let hvorefter han rejste sig op og trak en lang snor op af lommen og fastgjorde til hundes halsbånd hvorefter han holdt fast i den anden ende og begyndte langsomt at forlade lysningen, Sir sukke let imens han fortsatte med at gå gennem skoven*hmm igen væsner idag*tænkte han let imens han betragte omgivelserne "stakkels skov"mumlede han le g stoppe op foran et træ hvor barken var fjernet og hvor der var ret mange riset i, han lod n hånd køre hen over træet imens han betragte det nøje.

Han så at de forlod lysningen og da de var gået trådte han selv ud i lysningen og begyndte roligt at følge efter dem, spændt på hvornår de ville opdage det.
Han så sig lidt omkring mens han gik og så igen mod hunden et sted forude, den var overraskende...ubegavet, han havde troet den for længe siden ville have lagt mærke til ham. Han trak på skuldrene, var uopmærksom hvor han gik og trådte på endnu en kvist. Det vrimlede da også med dem!
Han stoppede op og så frem mod dem, havde næsten på fornemmelsen at de ikke ville have lagt mærke til det.

Sirius betragte træet nøje dog så han mod sin hund da den begyndte at knurre"hvad nu Fenris?"spurgt han let, hans hund begyndte at trække af sted mod det sted hvor manden befandt sig, den knurrede imens den gik,"sirius fulgte efter sin hund stoppe dog op da han nu ku se en mand et stykke forude,
selv hans hund stoppe også og satte sig ned imens den knurrede advarende af manden"hvem er du?"spurgt Sir hurtigt.

Han så op, de havde altså opdaget ham, endelig.
Han trådte et par skridt frem og så lidt på dem.
"Du er dusørjæger, har jeg ret?" sagde han roligt, som om han tilfældigvis var stødt på dem...hvilket han også havde, for noget tid siden.
Han så lidt på hunden, den virkede ikke særlig skræmmende, han så på den unge mand igen og smilte roligt mens han ventede på en reaktion.

Sirius så stift på ham"nej hvorfor tror de det?"svarede han let, han afslørede aldrig at han var Dusørjæger selv vis personen selv havde fundet ud af dt ville han ikke indrømme det, han betragte manden overveje hvad han var dog var det tydeligt at fyren ikke var vampyr så det var udelukket men å var der jo dæmoner, engle og varulve, han tysse let på sin knurrende hund"fenris stop"sag han let.

Hans øjenbryn røg sigende op i panden.
"Aha" smilte han og lagde armene over kors
"Men vis du ikke er dusørjæger må du jo være et almindeligt menneske" påpegede han og lod armene flade ned langs siden igen mens han begav sig nogle skridt fremad mens han talte.
"Og vis du er et almindeligt menneske må du være dum siden du begiver dig herind...Eller hvad?" det var tydelig han vidste han var dusørjæger og nu prøvede at få ham til selv at afsløre det.

Sirius så på ham og stod blot stille selvom fyren kom nærmer han var langt fra bange for fyren han vidste at han havde våben imod væsner så det her ku måske blive nemt? han smilede let"jeg var bare ude og lufte hund"sag han og nikke ned mod Fenris som lag sig ned ned på jorden og så hen på manden, Sirius betragte ham let.

Han stoppede op lidt fra ham og så på ham. Han havde virket som et let bytte, men måske forandrede det sig nu? Det håbede han, ellers ville det da blive kedeligt...
"Selvfølgelig" svarede han ligegyldigt og ved blev at se på ham.
Han overvejede om han vidste hvilket væsen han var, sikkert ikke, der var en del muligheder, mon han havde de specielle våben der skulle til for at slå dæmoner ihjel? De fleste dusørjægere havde, men ikke dem alle havde han erfaret.
Han gik endnu et skridt tættere på.

Sirius så nu koldet på ham slap hundesnoren og pege hen på et træ"fenris på plads"sag han kort hvorefter hunden gik hen og lag sig under træet, Sirius så igen på manden og stak en hånd i lommen*den er her godt*tænkte han imens han holdt skarpt øje med fyren"stop der bæst"sag han kort og tog fat om sin pistol som lå i den lomme hvor hans hånd var, dog tog han den ikke op det ville være lidt for dumt.

Han smilte. En reaktion. Endelig.
Han stoppede, dog kun for nu.
"Hvad vil du gøre?" spurgte han
"Skyde mig? Stikke mig ned? Kvæle mig?...Vis du altså kommer så langt" han så kort på hunden, men så tilbage på den unge mand.
Han ville gemme det at han var dæmon noget tid endnu, så skulle han nok finde ud af det, vis han fik ram på ham og han ikke døde.
Han slog ud med armene som for at bevise han var ubevæbnet og bare ventede.

Sirius smilede lusket"det tro jeg ikke du vil vide"sag han køligt, han undgik at få helt øjenkontakt for han vidste at nogle væsner havde evner hvor at vis man fik øjenkontakt ku de gøre ting det havde han prøvet et par gange men havde dog lært det nu, han holdt stramt fast i pistolen, kniven til at dræbe dæmoner med lå i den anden lomme samt et par små flasker med vievand og så havde han endda flere våben samt at han var ret stærk.

Han nikkede lidt og gik prøvende endnu et skridt frem.
Efter et par møder med sådan nogle havde han faktisk ikke rigtig lært at være forsigtig, den ene legede han fangeleg med og de aftalte hun kunne jage ham når hun blev stærkere...De andre...tja, han var jo ikke død endnu, vel?
Han lagde armene over kors igen.
"Hvorfor tager du ikke bare det våben frem som du alligevel står og holder om som en sutteklud?" spurgte han, som om han spurgte om en normal hverdags ting.

Sirius så koncerter på fyren hvorefter han stak hånden i den anden lomme og trak en lang kniv op den ku dræbe dæmoner, han slap pistolen igen i lommen hvorefter han tog kniven i højere hånd" hvad er du?"spurgt han koldt og så på ham imens han løfte kniven let, han ville aldrig bare gi op til et væsen det havde hans familie gjort og derfor havde vampyren haft let ved at dræbe dem, han ryste det ud af hovedet han måtte koncertere sig om væsnet.

"Hmmm, ja, hvad mon?" smilte han og blev hvor han var, jægeren havde altså et dæmondræbende våben med sig, klogt for ham, men risikalbelt for ham selv.
"Vampyr?" han mærkede efter om han havde hugtænder
"Nok ikke...varulv måske? I hvert fald ikke nogen af de såkaldte rolige racer som elver eller engle" smilte han
"Måske dæmon?" hans øjne lyste hemmelighedsfuldt ved det sidste.
Han bevægede sig lidt til siden

Sirius holdt et vågent øje med ham imens han holdt godt fat i sin kniv"jeg tror de er dæmon"sag han så køligt imens han holdt øje med ham"hvad laver et bæst som dig her?"tilføj han tørt, Sirius elske nogle gange at drille lidt før han dræbt og dette sku nok blive sjovt.

Han grinte lidt
"Hvad jeg laver her" han stoppede op og slog ud med armene og så sig lidt omkring.
"Tja, måske et godt spørgsmål alligevel?" andet svar for det fik han ikke, han skulle ikke tro han kunne få alt muligt serveret, som f.eks. svar p åalt muligt, det havde sikkert en lille snert af barnlighed, men sådan var det jo bare.
Han behøvede dog ikke spørge ham hvad han lavede her, bare ude og gå tur med hunden...Eller lede efter væsener, dog i følge zean selv var det dumt at komme herud alene.

Sirius trådte et skridt frem, han han havde haft dette job i mange år og derfor ku han klar sig selv uden at sku rende rundt med en eller anden tumpe som sku passe på ham, han fnøs let"nå"sag han så lidt tørt imens han hævede kniven lidt.

Han så lidt på ham og lagde armene over kors.
"Du er da også umulig at føre samtale med!" smilte han drillende og gik endnu en gang lidt til siden, da han gik frem mod ham.
Han ledte efter øjenkontakt.
"Hvad er dit navn enlig?" spurgte han så, i teorien kunne det være ganske lige meget, men alligevel...enten for at kende navnet på ham der dræbte ham eller sårede ham, eller for at kende navnet på en han selv havde drabt eller såret. eller bare kunne navnet på en fjende.