Byen (Denice)

s: byen
o: huse? Mennesker?
t: aften
v: kølig luft, men ellers klart.

Zean trak jakken om sig da han trådte ud af bygningen og så sig lidt omkring mens han trak luften godt ned i lungerne.
Ud over sin jakke havde han nogle mørke bukser på og tilfældige kondisko, hans mørkebrune hår strittede let og hans mørke øjne gled rundt på omgivelserne.
Han begyndte at begive sig ned af gaden, aftenen var kommet, himmelen var klar, fuld af stjerner og sikkert også en måne et eller andet sted bag ham. Han overvejede hvordan han bedst skulle komme hjem til Deeepshell, eller måske skulle han finde en god sjæl at spise først? Måske finde nogle bloddyr at slå ihjel? Alt sammen tiltrækkende...Men lige nu følte han sig også bare doven.
Han så ned i asfalten mens han gik.

//undskyld vis det nok ikke er så stor i begyndelsen, er træt^^//

Han så op og trådte et skridt tilbage mens han greb ud efter hvem der nu var stødt ind i ham. Han plejede da heller ikke at være så uopmærksom? Han opdagede han stod og holdt fast i en anden dæmon. Da han så at de begge havde fodfæste igen slap han hende hurtigt og lagde armene over kors, ikke for at skræmme hende væk, men for at se hvilken reaktion det ville give, de fleste følte sig...undergivende, at han automatisk tilkendegav at han var stærkere og derfor forlangte respekt, men man vidste jo aldrig.
"På jagt efter bloddyr eller bare ude og gå?" han smilte lidt mens han så på hende, de var jo fra samme race og burde holde sammen.

Hun kiggede lidt på ham, upss, man er da også dum vis man bare går ind i andre på den måde, det var jo heller ikke noget hun gjorde med vilje, det var et lille uheld.
Hun tog en dyb indåning, og pustede hurtigt ud igen. Dæmon... Han var altså på samme side som hende, så havde hun jo intet at frygte, jov sine dumheder kunne hun vel godt skamme sig over, men det skulle hun ikke frygte for.
Hun lod en hånd køre gennem det blonde hår. " Ja, jeg valgte at gå en tur efter bloddyr... Måske, hvad med dig selv...?" Hun smilede og kiggede så på ham, med et af sine spørgende blikke.

Han lod armene glide ned langs siden da det ikke havde nogen reaktion overhoved. fint nok.
Han så lidt på hende.
"Er her bare" svarede han så
"Har lige afsluttet noget jeg har brugt noget tid på, så nu skal jeg bare hjem til Deepshell igen" sagde han og lod blikket glide omkring, rundt omkring gik der nogle mennesker.
"Hvilken slags dæmon er du?" spurgte han og overvejede at slutte sig til hende i jagten på bloddyr.

Hun kiggede lidt på ham, og kiggede så kort rundt... Han var da ellers meget tilfreds... Eller sådan så det ud...
" Hvad er det du har afsluttet?" Spurgte hun nysgerit, men hun var dog ikke totalt nysgerig, at hun så gerne ville have det afvide.
" Jeg er sjæledæmon, hvad med dig?" Smilede hun og kiggede igen hen på ham, denne gang kiggede hun mod hans øjne.

Han så på hende og var ligeglad med om de fik øjenkontakt eller ej.
"Jeg ser ingen grund til at fortælle det, sjæledæmon her også" svarede han
"Jeg er sulten, havde tænkt mig at finde noget mad og måske hjælpe dig med at slå nogle bloddyr ihjel? Man kan lige så godt få så meget ud af natten som muligt jo" sagde han, det var også bedre at være flere end en når man ledte efter bloddyr, man vidste jo aldrig hvad der kunne ske.

Denice kiggede igen op på ham, men han ville hjælpe...
Normalt så ville de fleste bare være alene om det, men det var første gang nogle ville det " Jov det lyder fint " Sagde hun og kiggede bare rundt, men her var jo ikke en skikkelse.
Vis de skulle være heldige, så var der nogle ude og jage nu.

Heldige? De havde hele natten, de var aktive hele natten, dem som sov om dagen hvor de alligevel ikke kunne tåle solen.
Han nikkede og satte sig i bevægelse, han tænkte på at jage efter bloddyr og vis der dukkede et dejligt lille menneske op ville han snuppe sjælen.
"Jamen så må vi jo komme i gang" sagde han

Hun gik roligt frem ad. Og kiggede så lidt på ham.
Bloddyr, var nu også ret let at få fast på, vis de var ude. hun kiggede på ham, hun vidste ikke engang hvad han hed. Så hun kiggede lidt rundt mens hun stadigvæk holdte et nogenlunde roligt tempo " Hvad er dit navn?" Spurgte hun.

"zean" svarede han og så på hende
"Hvad med dig?" spurgte han igen, han lod blikket glide rundt mens han proppede hænderne ned i lommerne.

//undskyld, min krea er lidt død lige nu//

" Sean?" Sagde hun og ville bare vide om hun udtalte det rigtigt.
" Jeg hedder Denice " Sagde hun og kiggede så lidt op på den smukke stjerne himmel.
Hun kiggede rundt, det var ikke normalt hun var her, det var næsten første gang hun havde været i Werclare.

// Sker for alle engang imellem xD //

"Sådan udtales det, jah" sagde han og så sig lidt omkring da han opdagede en kvinde der gik alene på den modsatte side af vejen.
Han mærkede sulten gnave i sig og uden rigtig at sige mere krydsede han vejen, han gik hen til kvinden som stoppede overrasket op, han greb fat i hende og trak hende med ind i en gyde inden hun nåede at sige noget.
Det var altid så nemt det her. Han sugede sjælen ud af hende og nød smagen, følelsen..og at han blev mæt. han lod en hånd glide over hendes former, synd, hun var smuk. Det han foretrak når han var sulten. Men nu død.
Han skubbede hende ned på asfalten og kom ud igen. Da han kom over til hende igen sagde han
"Har du en ide om hvor de kunne holde til? kender ikke byen så godt" sludder, han havde været her en del, men alligevel, de måtte begynde et sted, bare at gå rundt virkede ikke som særlig...tja, de skulle i hvert fald ikke regne med de bar trådte ud foran en.

Hun kiggede på , dette synd for den unge kvinde, men så¨dan noget skete når man ikke holder sig vågen. Hun stoppede op og ventede til han kom ud igen. " Jeg har faktisk ikke været her så meget, så nej det gør jeg ikke " Sagde hun og kiggede så lidt hen, den døde kvinde lå der. man stjæler bare folks sjæle, det var en smule underligt at tænke på, men ja det er sjæledæmoner jo til for.

Det var den måde de overlevede og der var ingen grund til at have medlidenhed med en svagere race.
Han begav sig ned af gaden igen.
"Jamen dog" svarede han så og så sig lidt omkring.
"Lad og begive os ind i gyderne og se hvad vi finder" uden svar begav han sig ind i gyden og alle dens små veje, fulde af skidt. Et sted hvor man kunne vente på sit bytte vis man var vampyr?

Hun fulgte efter ham. Og gik hurtigt, da hun skulle følge efter, og ikke sakke bagud.
Hun kiggede ned af gaden, den var lang og dyster. Hvem gad dog gå der af mennesker?.
Dumme mennesker. Men nu var det blodsuger jagt. Et der også kunne forsvare sig.
Hun kiggede på ham " Okay, du fører vej " Sagde hun og gik efter ham.

Han smilte lidt, jamen så måtte han jo gøre det. Han gik en smule hurtigt, men også så lydløst som muligt for at kunne høre om der var nogen. Han så sig omkring og valgte så en lille vej til højre mens de kom længere ind i gydernes labyrint.
Pludselig stoppede han op og lyttede, det lød som om der faktisk var noget i nærheden? Han så rundt om hjørnet og opdagede ganske rigtig en person der stod og skrabede i jorden af kedsomhed...måske. Lugten af vampyr bredte sig hurtigt med vinden, han så tilbage mod Denice
"Bloddyr" sagde han roligt

Hun fuldte efter ham, hun listede med ham, selv om han gik en del hurtigt, men hun kunne ikke gå får stærk, hendes brune stilletter. Når ja hun kunne smide dem. Hun skyndte sig at tage dem af. Det blev en del kold på hendes fødder, men det skulle nok gå. Hun rejste sig og løb lydløst efter. Ganske rigtigt en vampyr. Lugten havde spredt sig så kiggede hun på Zean.

Han stilte sig med armene over kors.
"Well, vis hvad du kan" smilte han til hende, en af grundene til han var taget med var ikke kun for hyggens skyld, men også for at se hvad dæmonen overfor ham kunne.

Hun kiggede lidt, på ham, skulle hun vise hvad hun kunne.
HUn kunne vel ikke bare springe ind på ham og så bare suge denne vampyrs sjæl ud.
Hun puffede lidt til sit hår og trådte ud, hun havde et stort smil på læberne, mens hun kiggede lidt på vampyren, den så en smule forvirret ud, men så ikke ud til at være hel nyforvandlet. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget eller hvad hun skulle gøre. ¨å hun gik hen mod den og tog fast i armene, hurtigt ruskede hun i ham... Og hun fik nu suget denne sjæl ud... Dejligt... Og virkelig forfriskende, hun slap vampyren i hendes arme, så den nu faldt på jorden. Hendes blik blev rettet tilbage på Zean.

Hvor kedeligt, og sikke en svag vampyr, den havde ikke formået at gøre modstand. Var dette de frygtede bloddyr som skulle nedkæmpe dæmonerne? Han måtte le. Og det gjorde ham, en dyb, stille latter.
Han gik hen og sparkede lidt vampyren på asfalten.
"Hvor kedeligt, jeg troede de ville vise mig hvad du kunne" sagde han kort og så lidt på hende. Måske skulle han bare jage selv? Nej, han ville give hende endnu en chance, finde en stærkede vampyr som hun var tvunget til at slås med. Han så sig lidt omkring og begyndte så at gå videre, men det gik hurtigt op for ham at de ikke behøvede at lede efter flere bloddyr, de var der allerede, hvad, tre måske? Af hvad han kunne bedømme? Som ville springe på dem lige om lidt. De ville nok gå efter ham for at få ham nedlagt, han var den stærkeste, men der ville stadig være i hvert fald en til hende. Det skulle nok blive sjovt.
"Vi har selskab" sagde han roligt da der ganske rigtig dukkede tre vampyrer op, to bag ham og en bag hende.

Hun kiggede på Zean, hun var ikke den stærkeste, og hun var glad for at der ikke var modstand, mellem den vampyr før. Nu var der sikekrt meget mere kamp, end før. HUn fik øje på blodsugeren bag hende og stilte sig lidt op, også kiggede hun hen på Zean. Hvad skulle hun gøre hvis denne vampyr fik hende nedlagt. Arghh så ville hun lukke sin indre dæmon ud, også ville det nok ikke være det helt store problem. Hun holdte blikket ved Zean for at se hvad han ville gøre nu. 2 mod en. og en mod en. Retfærdigt.

Han grinte lidt da hun åbenbart helst ville vente til vampyren bag hende angreb hende. Dumt.
Han vendte sig i stedet om mod sine modstandere og bedømte dem, tre vampyrer som havde lavet en lille bande? Det virkede sådan, men nu måtte han heller ikke undervurdere dem. Han fik øjenkontakt med den ene af dem og han sprang pludselig på den anden og bed den anden i halsen. Den endte med at den bidte vampyr måtte slå den anden til jorden, bevidstløs, så rejste han sig op og gik til angreb på Zean.
For nemt.
Han fjernede sig en smule og vamnpyren stoppede op og sprang på ham fra siden. Han lod ham få fat i sig og de væltede ind i væggen, her plantede han et knæ i maven på vampyren så han knækkede sammen, fandt en lille kniv frem han næsten altid havde med sig, og plantede den hårdt i halsen på vampyren så blodet gled ud over ham. Hvorfor han ikke spiste deres sjæle? Fordi de var hans fjender, stinkende bloddyr! Så lavt ville han ikke falde. Han gik over og skar halsen over p åden sidste vampyr og så så mod Denice mens blodet dryppede fra ham.

Vampyren satte sig i bevægelse mod Denice, men hun var allerede forberedt.
Da vampyren stod foran hende, viste han tænder, som om han var den største trussel.
Hun mærkede hun blev væltte omkuld, men hun ventede ikke et sekund mere, hun sparkede dyret væk og kom hurtigt op og stå igen. Hun mærkede ikke den vilde modstand.
Så hun sprang på ham så han røg ind i muren, hurtigt fik hun et greb om vampyrens hals, og hun slap ikke.
Vampyren forsøgte at skubbe hende væk, og hun mærkede også dens slag, den var ikke slap.
" Du må selv vælge hvordan du ville dø " Hviskede hun mod dens øre.
Og da hun vidste den ikke havde noget at sige skulle den bare have lov til at blive kvalt.
Endelig fik hun presset hårdt nok og vampyren blev kvalt, hun havde jo hverken kniv eller sådan nogle spiecele våben på sig.

Brugte hun dog aldrig sine evner? Han sukkede og begyndte at gå videre, ikke for at jage, men for at komme hjem til sit tilholdssted her i byen for at skifte tøj.

//Min krea forsvandt lige...//