Stilhed - Denice

Årstid .:. IRL
Dag .:. Fredag
Tid .:. Klokken er omkring 11 om aftenen
Sted .:. Ude foran et værtshus
Omgivelser .:. En del folk der er ude og fulde sig, og hygge sig med vennerne
Vejr .:. Det har været en ret kølige dag, der er overskyet og næsten fuldkommen mørkt af den grund
Påklædning .:. Sorte jeans, en blød, brun læderjakke, og sorte og hvide sneakers

Christopher lukkede døren ind til værtshuset, og musikken og snakken forstummede næsten helt. Han nød stilheden, og stod bare stille lidt, på fortorvet ude foran. Hans ånde var synlig i luften foran ham, som en hvid dampsky, og han skuttede sig. Det var ikke særlig varmt, så han satte gang i benene, for at jage kulden væk. Han var glad for at han havde taget sin læderjakke på, men trods det, var det ikke specielt varmt. Han stoppede hænderne i bukselommerne, mens han begyndte at gå ned ad gaden. Præcist klokken elleve tændte gadelygterne sig, og det pludselige lys fik ham til at misse med øjnene. Han slog blikket ned, og gik i retning af sin bil, der var parkeret nogle gader derfra.

Denice kom gåendeaf en lille side vej og trådte nu ind på gå gaden. Hun havde fået en smule at drikek, men det var ikke så det kunne mærkes. Hun var en smule træt, hun kunne ikke tåle at drikke for meget, så hun stoppede mens tiden var god. Aftenen var lang og der var god tid til ar nå hvad hun skulle selvm der ingen planer var lige i aften. Måske skulle hun finde en god sjæl at suge ud også rende og hygge sig alene restenen af aftenen aldrig, det ville være for kedeligt.

Christopher stoppede op. Klokken var jo ikke vildt mange, så det kunne tænkes at han måske kunne nå at finde en der ikke havde fået for meget at drikke.. Tørste fik hans hals til at brænde, og an undrede sig over at han ikke havde lagt mærke til at han var tørstig, da han gik imellem alle menneskerne. Med et hævet øjenbryn vendte han om og gik mod en af de lokale clubber. En af de små, hvor alle var på stoffer, hvor han håbede på at finde en pige der ikke havde fået alt for meget, som han måske kunne slukke tørsten i. Så stoppede han op. Lugten af dæmon sneg sig stille hen til ham, og han knurrede sagte. Dæmoner var da også over alt. Og de tiillod sig at færdes frit på gaden, selvom de havde erklæret krig. Usmarte dæmoner.
Christopher smuttede ned af en lille sidegade og ud på en ny gade, for hurtigere at komme frem til clubben, forhåbentlig uden at støde på dæmonen.

Denice støtte sig op af et hus og hun var ikke den store festabe.
Hun kunne slet ikke kende forskel på menneske og væsner da hendes næse svigtede hende nu.
Hun kiggede rundt og ikke en skikkelse var der at se.
Hun ville helst ikke møde nogle nu, da hun stod i denne sitiotion.
Hun havde sig selv, hvorfor skulle hun også drikke så roligt, havde hun drukketr anerledes havde det påvirkey hende anerledes.

Christopher stoppede op da gaden pludselig blev tom. Foran ham stod en, tydeligvist, fuld dæmon. Han smilede, da han havde forventet en eller anden rimlig buff hardcore dæmon der ville nakke ham, grundet den opkommende krig.
Han gik stille hen til pigen og bukkede sig ind over hende. "Er du okay? Du ser ikke helt frisk ud?" Sagde han stille og betragtede hende med et skævt smil. Tåbelige lille søde dæmon pige, der var stangstiv. Christopher kiggede sig omkring, der var ingen mennesker overhovedet. "Kom her hen, jeg tror du skal sætte dig ned lidt." sagde han stille og førte hende hen til en bænk

Denice så hen på vampyren foran hende, hun kunne ikke føle sig tryk ved nogen.
Hun støtte sig stadigvæk ved muren " nej, ser jeg sådan ud?" Sagde hun og kiggede roligt til side.
Hun vidste ikke hvad han var, men hun håbede ikke han var farlig eller at han var en trussel for hende.
Hun støtte hånden på hans skulde rog gik så hen på bænken, hendes skridt var ikke de vildt store.
"Hvem er du?" Spurgte hun og ville gerne rette det til 'hvad er du'

Christopher lo varmt. "Ja." Indrømmede han og kiggede alvorligt på hende. "Ja det gør du."
Han kiggede på hende og undrede sig over spørgsmålet. Måske var hun for beruset til at opfatte hvad han var. "Mig navn er Christopher Brown, og jeg er 19 år gammel. Jeg faldt lige over en dæmon-pige, der har fået lidt for meget at drikke. Jeg selv er på vej hen til en klub for at få noget at drikke. Og hvis du ikke har opdaget det endnu, så er jeg Vampyr." Han smilede let. "Det er sådan en del af den jeg er. Men personligheden kan ikke forklares, den skal opleves, derfor kan jeg ikke helt besvare spørgsmålet du lige stillede mig."

HUn kiggede roligt op på ham, han havde afsløreten del omkring sig selv, hvad nu hvis hun ville angribe ham?.
Selvom hun slet ikke var i stand til det lige nu og her. Og hun havde heller ikke lyst til det.
HUn kiggede roligt op på ham " Christoffer?" Sagde hun og kiggede kort ned iden kolde jord.