Krig eller hvad? - Alias...

Alias kørte tungen hen over hugtænderne og slikkede det sidste blod af dem.. dog var hans ansigt stadig fyldt med blod, over aldt var det. Ikke noget han endelig gad vaske af, han var pænt ligeglad. Han rejste sig idet han skubbede liget idn under containeren og slikkede sig over læberne. Han følte sig helt og aldelse mæt, det var på tide at komme hjem for at få sig et dejligt afslappende bad. Det var alt han ønskede lige nu. Så kunne han tage ud på engen senere, det var nok hans ynglings sted at være når han skulle tænke eller være alene. Han sukkede langsomt og vendte sig mod den kolde mur, han begyndte at gå langs den imens hans negle gav en pivende intens lyd fra sig da han satte dem mod mur stene og trak neglene hen af dem. Han stoppede først ved gyden slutning og slog sin hætte op over hovedet så folk ikke lige umidbart ville kunne se at han var smurt ind i blod, han gad ikke spørgsmål og han dag ikke forklarninger. Han ville bare hjem. En fremmed men alt for velkendt lugt nærmede sig. Dæmon.. så skulle fartens sættes op, det sidste han ønskede var at komme op at slås med sådan et væsen.

Alias gik en smule langsommere da han skulle til at passere dette væsen, han ville ungå mest muligt kontakt med disse væsner, det var jo endelig hans pligt at slå hende ihjel, ellers var det vel forraderri.. men han følte bare ikke for at slås, ikke på den måde. Så skulle det være i en rigtig krig, men det var jo meget internt på så mange måder så det blev vel ikke til noget. Han så op da pigen snakkede til ham, nu blev der sikkert ballade. Han stoppede op go satte et falsk smil op, det klædte hans perfekte ansigt væltig godt. "Godaften" sagde han lavt og så op så ahn kunne få øjn kontakt med hende. Han kunne lade som om han ikke vidste havd hun var, eller han kunne bare få det overstået med det samme... Han tøvede lidt med prøvede så at gå uden om hende, ret diskret, så det så meget tilfældigt ud.

Denice forholdte sig med ro. Hun ville ikke angribe ham nu, men måske senere, de gik jo på en gade, hvor der også var andre væsner og mennesker. Hun kiggede langsomt o pog fik så kort øjenkontakt med ham, inden hun kiggede ned i jorden. " Hvad er dit navn?" Spurgte hun og holdte blikket fast nedde i jorden. Hun vred rundt på foden, altså en lille øvelse i foden. Hun løftede så hovedet op igen, og søgte så mod hans øjne igen, hun ville ikke angribe nu, hun vidste han var en vampyr og at han var hendes fjende.

Alis tøvede kort og smilte så skævt.. fanden tage det der var nok alligvel inegen der lagde mærke til det slev om han følte sig som en stor forrædder. Han lagde den venstre arm om bag rykken og slappede kort af inden han så op og mødte hendes blik igen. Han holdte det fast der og lagde hovedet på skrå. "Alias" sagde han koldt og smilte og bukkede så en meget lill smule for hende. Hvorfor vidste han endelig ikke han var kun 13 år gammel vamrpyr, med sine 19 år i forvejen. Det var 32.. så så gammel var han jo endelig ikke. Dog havde han lyst til det og gjorde det derfor bare.

Denice kiggede på ham, hun var jo en ung dæmon hvis man tænkte over det. Mange troede hun var ældre. HUn smilede skævt... Bukker? Det var ikke tit folk gjorde det, men endelig var der en " Alias?" Sagde hun og kiggede mod hans øjne, hun holdte blikket mod hans " Kønt navn " Hun smilede, hun vidste ikke om hun skulle vise sig som hun var eller om hun skulle støtte sin gruppe. Måske, hun vidste det ikke, hun ville først se hvordan Alias var først. For hun slog ikke bare nogle ihjel.

Alias smitle høftligt og prøvede at opføre sig så godt som han kun, så hun ikke bemærkede noget usædvaneligt ved ham. Hvis nu bare han kunne slippe herfra uden kamp og uden små misforståelser. "Hvem er du?" spurgte han stille og løftede ldit hovedet mod hende da han rettede sig op og så hende dybt i øjnene. Men han vidste det jo godt if orvejen hvem hun er Denice Snow. Hvor gammel hun var, hvor hun boede, hvem hun var.. alt omkring hende. Han sukkede stille og smilte bare igen. "Tak" sagde han roligt op løftede hovedet mod hende. Han tøvede lidt og stoppede da han har passerede hende og vende sig mod hendes ryg. Dræber instinket satte op i ham, men han rørte sig ikke. Så bare på hende sryg.

Hun kiggede ham ind i øjnene " Jeg er Denice " Sagde hun og fjernede sit smil på sine læber, pludselig stod han bag hende. Og kiggede ind i hendes ryg. Hun havde fornemmelsen af at han var ude på noget. Måske dræbe hende. Hun havde ingen idé, men hun måtte ligesom holde sig vågen og være parat på hvad hn havde at gøre. Hun var ikke bange og det turde hun sagtens vise. Hun vendte sig om og kiggede på ham. hun havde lyst til at spørge hvad han var ude på, men det ville virke uhøfligt.

Alias stirrede forsat ind i hendes ryg uden at vide havd han helt præcis skulle gøre af sig selv han vidste det nok mindst fordi, hun var jo dæmon, men hun havde jo ikke vist noget tegn på fjentlighed inu så han behøvede vel ikke kaste sig over hende hvis nu de begge bare kunne gå der fra uden nogen var kommet til skade, det var jo sådan han helst ville have det, men alligvel blev han stående noget ved hende fangede hans opmærksomhed. "Denice" sagde han klart og forsatte den cirkel han var begyndet på da han gik omkring hende og stod nu igen foran hende med hånden rakt ud foran sig. "Godaften, mit navn er Alias" sagde han roligt og lagde hovedet lidt på skrå.

Denice kiggede lidt på ham, han var slet ikke så fjendtlig aligevel, så ville hun da heller ikke være så afvisende, mod ham, da han virkede... Ja han virkede meget venlig, men hun skulle ikke være for sikker, men hun ville prøve at undgå at vise denne usikkerhed i øjnene... Kort tid efter stod han foran hende, igen, hun tog kort imod hans hånd, ög gav den et klem, og kiggede ham i øjnene " Alias, kønt navn " Sagde hun og havde et lille smil på læberne, hun vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle sige, så hun kunne vel forsøge at skabe en samtale " Vil du gå en lille tur?" Spurgte hun og kiggede på ham endnu..

Han stod bare stille lidt og så på hende, han vidste endelig ikke helt om der var så meget at gøre ved det, men hvis han blev set sammen med hende, ville det nok ikke gå ham helt godt alligvel. Han sukkede irreteret mest for sig selv, men han havde jo heller ikke lyst til bare at gå, så han blev stående selv om det nok ikke var så klogt. "Tak.. og i lige måde" sagde han bare stille men tog endelig ikke rigtigt imod hendes kompliment, det var bare noget hun sagde.. måske var hun slet ikke så sød som hun så ud. "Det kan vi godt" sagde han stille og tog fat i hendes arm på den der gammel dages måde som han havde set folk gøre på tv, og begyndte at bare at gå ned af gaden igen, bare med hende nu.