Azair...

Tid: 21:30.
dato: Irl.
Sted: Gå Gaden.
vejr: Irl.
Omgivelser: Det der normalt er i en by.
Påklædning: Som på billedet.


Solen var nede, men det var nu ikke noget, da den ikke ´havde været på hele dagen. Månen var faktisk på, men ingen små meteore, der fløj rundt, som man kunne se på himlen. ' Stjerner' Hun gik rundt i sine egne fantastiske tanker. Hun stoppede med at tænke, da hun nu var trådt ind i byen, måske skulle hun finde en med en god sjæl et eller andet sted. hun begav sig rundt og fik så øje på en ung pige der så virkelig forvirret ud, måske var hun hendes sjæl. Hun gik hen mod hende" Er du okay?" Spurgte hun inden hun nåede at svare trak hun fast i hende, hun kunne nok ikke finde hendes forældre, men hun tog ingen hensyn til det. Så hun fik hende med hen i en gyde. Hun kiggede hende ind i øjnene, da hendes unge sjæl blev slugt, var hun forfrisket.. Glad... Nu ville hun vidre.. Hun smed den lille pige til side.

"jag har set din slags gøre den slags før, men det er nu stadigt ækelt.."
En lav mørk skikkelse stod på et hustag, der gik ind over gyden og et hvidt ansigt kunne anes i lyset fra månen. skikkelsen var klædt i mørkeblåt militærtøj og selvom at tøjet lidt skjulte skikkelsens former kunne det ikke helt skjule et par bryster der fik den ellers mandeagtige trøje til at bule lidt ud ved brystet..

Pigens lig ignorerede vampyren, som indtil videre bare stod og stirrede ned på sjæledæmonen, ventede på hendes træk.. Azair forventede faktisk at blive genkendt som vampyr da selv ikke lugten af udød og friskt blod var nem at skjule.. den let metalliske, lidt kolde lugt var tydelig i luften omkring hende og en næsten elektrisk stemning fyldte luften i hendes nærhed..
vampyren var nervøs, selvom det måske ikke var til ar se.. dog ikke så meget for dæmonen for denne her var alene, så ingen grund til at være beymret.. mere over om hun nu kom til at starte et eller andet som hun ikke ville kunne stoppe.. om nogen ville opfatte dette her som en hævn for dæmonernes drab på vampyrerne..var det, det?
det var hun ikke sikker på, men hun ville heller ikke udelukke det, for hvad havde ellers fået hende til at give sig til kende.. hun var kort sagt forvirret..

Denice skubbede pigen til side, hun var nu helt fyldt, en ung piges sjæl var skønt. Men det var kun aftens maden. Et væsen skulle være deserten, men pludselig slog det hende, en havde set på hende imens hun havde været inær heden af denne unge pige... Vampyr slog det hende... Måske var det hendes desert, ellers ville den give op. Hun kiggede op på taget, men det eneste der var at se var en vemmelig skikkelse, men intet skræmte hende. Hvordan skulle hun dog komme op til hende? Hun løb lidt om bag ved så gade lygterne lyste op, så begyndte hun at klatre lydløst op af en af dem. Så spang hun det sidste stykke hen på taget. Smerte da hun nu hang og kune havde fast med hænderne. HUn tog en dyb indåning, da der var chace for at det meste bradsede sammen, men heldigt fik hun trukket sig op på taget, men det var da hun fik sparket foden mod muren så hun kunne svinge sin krop op. Hun kunne ikke bare forvandle sig til sin dæmon skikkelse. Den gjorde hende 4 meter høj. Hun lignede en djævel, som dæmon.

På en måde var Azair ikke specielt overrasket da dæmon pigen forholdsvist elegant satte afsted imod taget, og kravlede op af en gadelygte? imponerende, at hun kunne klatre op af en så glat metalstang.. vampyren så interesseret på hende jo længere hun kom op, jo mere spændt blev hun.. der måtte ske noget.. hun havde forstyrret en dæmon mens den tog føde til sig.. det var sikkert ligesom med dyr.. de blev agressive over den slags..
hvide øjne fulgte dæmonen som hun rejste sig på taget, og målte hende fra top til tå.. vampyren overfor hende var rimeligt lav, kun 1.65, og slankt bygget, og lignede en ung kvinde på omkring de tyve, selvom det højest sandsynligt bare var der hvor hun var død.. det var jo ikke til at sige med den slags udøde..

Hun klappede langsomt, med nogle sekunders mellemrum i mellem hvert klap, og så koldt på dæmonen. al munterhed, nervøsitet og munterhed var forsvundet fra hendes ansigtstræk og nu var der kun kulde og en kold koncentration at spore på hendes ansigt. hun vidste at hun ikke måtte vise følelser der kunne gøre hende svag, for der ville nok komme en kamp.. deres racer var trods alt i krig med hinanden, og selvom azair egentligt ville fortrække at være neutral, forventede hun ikke at det ville stoppe dæmonen hvis hun fortalte det til den..

Hun ville ikke starte med at være negativ, så hun smilede skummelt til hende, hun var slet ikke vant til den slags her, da hendes dæmon skikkelse plejede at klare det hele. Hu nville forsøge at virke positiv. HUn virkede spændt, men Denice var nu mere mæt. Ikke flere sjæle, så vis hun skulle noget med denne vampyr, så vidste hun det nok ikke. Hun ville nok gøre modstand vis hun gjorde noget. Så hun ville hellere passe på og tirre sin dessert vis det blev hende. " hej " Sagde hun og stilte sig med spredte ben, det lange hår flavrede, det så godt ud, men hun holdte øje med denne vampyr, vill ehun gå til angrib eller noget?. Hun kiggede kort på hende. " Hej " Hende stemme var rolig, mne lød stadigvæk overrasket over hende reaktion.