Det er noget lort (Jake)

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 23:30
Vejr: Overskyet
Sted: På et af de mange gange på hospitalet
Årstid: Vinter
Omgivelser: Ingen mennsker lige på den her gang.

André sad på en stol ude på gangen, han anede ikke hvorfor han havde hjulpet pigen for han kunne jo selv havde gjort ende på hendes altb for korte liv. André ville ikke kalde sig blødsøden, han rejste sig op for at gå idet lægen kom og stoppede ham. Den mandlige læge lagde en hånd på hans skulder og han måtte gøre alt for ikke at hvæse af ham. Lægen fortalte ham pigen ikke havde overlevet. han nikkede kort før han gik imod udgangen. Han rystede svagt på hovdet han skulle bare havde gjort en ende på hans liv. døren lukkede sig selv op idet han gik ud af døren, den kolde luft ramte ham som en køllig og forfriskende brise. Han måtte finde nogen han kunne lade sin vrede gå ud over. Han knyttede hårdt sine hænder sammen. Han begyndte at gå men stoppede op gik igen en på hospitalet igen satte sig på den tomme stol i den tomme gang igen, hvis han var hedlig ville der komme en han kunne lade sin vrede gå udover.

Jake stirrede irreteret på sygeplejesken foran ham. Hun smilede bredt imens hun svøbte hans arm ind i et tykt lag bandage. Med en forkastet rysten på hovedet kiggede han væk og spurgte sig selv hvorfor han var her, han ville jo ikke være her. Hans arm dunkede lidt og det irreterede ham at menneskene der havde set hans kamp med en vampyr havde slæbt ham herhen da de havde set hans oprevne arm. Hvis bare sygeplejesken ville blive færdig så han kunne heale sin arm. Med et fnis blev pigen færdig og Jake rejste sig hurtigt op og gik hurtigt op og gik ud af døren uden at kigge på hende, *irreterende menneske* tænkte han med en sur grimasse idet han kiggede ned på sin forbundne arm. Med et overlegent smil brugte han sin evne og mærkede hvordan hans arms historie blev spollet tilbage fra før kampen med vampyren og den lange flænge under bandagerne forsvandt langsomt. Han grinede en smule svagt inden han fortsatte videre ned af den lille hospitalsgang med hænderne dybt begravet i lommerne og et kækt smil spillende på læberne, stadig med armen i bandage. På lang afstand havde han opfanget lugten af vampyr og det fik hans temprament en smule i kog, de vampyre spildte hans tid og de skulle ha sig en omgang tæsk. Han passerede vampyren der sad ned på en stol og stoppede så op uden af kigge tilbage på den. Der var ikke andre på gangen og han overvejede kort om han skulle sige noget til den mandelige vampyr. Han havde en forfærdelig lyst til at fornærme vampyr racen, eller bare sende et velpladseret slag efter den.

André bevægede sig ikke ret meget før han vendte irrteret sit blik imod dæmonen. Den dæmonen var ikke ret klog, man skulle ikke lægge sig ud med André han kunne virklig tænde af, men det var ikke det værste var han først blevet ens fjende blev man aldrig venner med ham, andré havde svært ved tilgive og det var især hvis man havde gjort ham vred. Han blottede svagt sine hugtænder. André knyttede kampbered sine hænder " pas på dæmon" hvæssede han som om han havde læst dæmones tanker, det havde drog ikke, men det var bestemt ikke alle dæmoner han kunne lide og denne idiot af dæmon var ikke en af dem.

Jake havde ind til nu bare stået og overvejet om han skulle gøre noget eller gå videre, men ved det vampyren sagde slog han ud i et grin, et lille fornøjet grin. Han havde ikke endgang sagt noget før vampyren gik forsvars mode, dette ville jo blive alt for nemt. Havde vampyren ikke endgang nerve til at være i nærheden af ham? Han vendte blikket imod væsnet ba ham og et overlegent smil formede sig på hans læber "Pas på hvad? Jeg kan ikke se noget i nærheden som jeg umiddelbart burde være bange for" sagde han så og trak på skuldrende på en provokerende måde. Et søjlvskær gled over hans øjne idet han sagde det. Måske burde vampyren passe bedre på, man burde ikke lægge sig ud med nogen som man ingen ide havde om evne og erfaring.