Lidt musik gør altid godt, André.

Årstid: Senvinter
Dato: 21/02
Dag: Mandag
Tid: 18:58
Sted: Havnen
Vejr: Koldt og mørkt
Omgivelser: Pakhuse, fortøjrede skibe og både.

Det bløde lys fra de gamle gadelygter, hvoraf ikke engang hver anden faktisk virkede, kastede skygger på den ellers mørklagte havn. Der så umiddelbart ikke ud til at være meget liv der, selvom det faktisk ikke var forfærdeligt sent. Hist og her kunne der høres en puslen fra en enlig rotte, der ledte efter affaldsrester som den kunne spise sig mæt i. Dog, midt i dette beskidte havnebillede, hørtes lyden af musik. Det virkede næsten som åbnings scenen til en film; et trist og gråt billede med en stille melodi kørene i baggrunden, og så midt i var der noget anderledes, noget der fangede opmærksomheden. I dette billede var det en pige. Eller en engel faktisk. At hun var engel var dog ikke sådan lige til at se på hende. Ikke med mindre man var umenneskelig selv.

Chili sad på kanten af kajen, og spillede roligt på sin guitar. Hun snakkede lavmælt samtidigt. Som om der var andre til stede. Det var der sådan set også, de var grunden til at hun var taget ned til havnen. Det var bare ikke alle der kunne se dem. Det var de døde. Alle dem der enten var druknet i havnens salte vand, eller de der var døde oppe på den hårde beton der udgjorde havnen. Det var dem hun spillede for. Hun smilede let mens hun snakkede og spillede for de der var gået videre fra denne verden.

André kom lydløst gående hen over den ellers så triste havn, han lod blikket glide rundt i de kedelige omgivelser. En kold vind slog ind over ham fik den dejlige fært af engel og det varede ikke ret længe før han hørte de mest vidunderlige toner som kom fra guitar. Han forsatte i sin lydløse skridt. Han fandt pigen som spillede og stod bag ved hende.
Han gjorde ikke opmærksom på sig selv han lyttede bare. han fod vippede op ned i takt med musikken. Gad vide hvad en sød og uskyldig engel lavede her på sådan en beskidt havn, men det var hans held at hun var nu kunne han få noget af den søde engleblod som han så godt kunne lide. stoppede med vippe med foden. han hev ned i sin T-shirt som vidste hans muskler meget tydeligt.

Chili lagde godt mærke til lugten af vampyr, der langsomt nærmede sig. Det fik hende nu ikke til at stoppe. Først da lugten stoppede op, og de døde fortalte hende at hun ikke længere var alene på havnen, stoppede hun musikken. Hun så sig over skulderen, for at se vampyren an. Hun blev faktisk overrasket. Han var jo faktisk utroligt flot! Et let smil bredte sig på hendes læber. "Godaften." hilste hun venligt, dog uden at give mine til at ville rejse sig op. Hun valgte lidt at satse på at han ikke var sulten. Vampyrer var jo ikke konstant sultne, vel? Og de kunne faktisk være helt behageligt selskab, når først de havde fået deres blod.

Han smilede bredt idet hun havde opdaget ham. hans smil blegende drog en smule, han vidste ikke rigtig hvad han ville, men han kunne drog altid snakke først, desunden var sulten ikke så stor så den var til holde ud og blev han sulten kunne han jo altid fange englen, det handlende nemlig om skabe en form for falsk tryghed. Da hun ikke gjorde mine til rejse sig satte han sig ved siden af hende. Han betragtede hende roligt " lad være med at stoppe" sagde han og kunne godt lide musikken, hun var fantastisk og nød. Det lød mærkligt men det kunne han. lagde sine hænder om bag rygge så han kunne hvile sig på den måde.

Chili nikkede let, da han bad hende fortsætte spillet. Snart efter løb de slanke fingre igen over guitarens strenge. "Hvad laver du ellers her?" spurgte hun roligt, og så ned mod det mørke vand. Det var underligt at tænke på hvor mange liv der var endt der i de iskolde masser. Hun vrikkede let med fødderne, i takt til den rolige melodi. Se nu selv! Han virkede jo ganske fredelig. Jo, hun vidste da godt, at blot fordi han virkede fredelig, behøvede han ikke at være det. Det var det der var så irriterende ved vampyrer. De gav sig så ofte ud for at være noget de ikke var. Men det gjorde nu ikke så meget. De var hyggelige så længe de gad at spille det.

Han betragtede hende med svagt smil på læberne, han flyttede sir blik ned imod hendes finger, de så utrolig flot ud. når de glid over strengene. Han lod sit blik blive ved sine finger " øhm vil du tro på at jeg var ude at gå?" spurgte han med lumsk glimt i øjet. Drog havde han ikke lyst til drikke hendes blod ihvertfald ikke endnu. Han lagde sin hånd på hendes selvom at det ville få hende til stoppe. " du spiller godt" sagde hun gav hendes varme hånd et klem.

Chili lo let ved hans spørgsmål. "Hvorfor skulle jeg dog ikke det?" spurgte hun med et muntert tonefald. Hun stoppede med at spille da han lagde sin kolde hånd over hendes. "Tak." sagde hun, og smilede til ham. Lod sig fortabe i hans øjne. Det var sjældent at hun mødte så flotte vampyrer. Det kunne selvfølgelig have noget at gøre med, at hun faktisk ikke rigtigt mødte forfærdeligt mange vampyrer. Hun smilede over de tanker der dannedes i hendes hoved. Hun burde ikke lade sig falde hen så let, bare fordi han havde et kønt ansigt.

Han smilede bredt så hjørnetænder blev synlige, Chilli var også køn, da hun betragtede hans røde øjne stirrede han selv ind i hendes de var virkelig kønne, men hun var på sin vis mad og man legede ikke maden. så fik sig til sidst tvunget til at kiggede på noget der længere væk. " men sig mig laver du her ude?" spurgte han selvom klokken ikke var ret mange var stadig helt sort. Og der var mange væsner som lurede i mørket, nogen som endda ville gøre hende ondt. Som selv, men ligenu var selvskab og det trængte han til. For det længe siden han sidst havde haft selvskab af nogen som helst.

Chili så ned mod sin hånd, der endnu var dækket af hans. "Jeg holder de døde med selskab." svarede hun roligt, og lod blikket falde på et af disse gespenster for hvis skyld hun var her. "De bliver så ensomme..." tilføjede hun, dog mest henvendt til sig selv. Det var egentlig sjovt at tænke på... Selvom han så lige så levende ud som hende, så var han jo egentlig taget lige så død som dem hun var her for at underholde. Skønt han ikke kunne se dem. Mon han havde forsaget nogle af deres dødsfald? Måske, men egentlig var det ligemeget. Om han havde slået ihjel var der næppe nogen tvivl om. - Det var sådan langt de fleste vampyrer overlevede.

" Så er er du jo den rette" sagde han ironisk han var mindst ligeså død som disse væsner som hun sagde hun hodte med selvskab. Han kunne drog ikke se dem, så hun var altså dødsengel. Han gav hendes et hånd lille forsigtigt klem. For hvis ikke var forsigtig ville han kunne brække den. Vidste stadig ikke endnu om han ville drikke hendes blod eller om han bare skulle samle oplysninger om hende og hendes race " så du kan altså se de døde?" spurgte smilede kort. før han rejste sig han blevet træt af at sidde på denne her beskidte mole. Han ville et andet sted hen. Hans hjerne arbejdede på højtryk der måtte da være en måde at han kunne logge den lille og uskyldige engel væk her fra, Men vidste ikke hvordan. Han havde vendt ryggen til hende.

Chili kunne ikke lade være med at smile skævt ved hans ironi. En smule humor havde han da. Hun vidste godt, at han højest sandsynligt betragtede hende som mad, og i dette øjeblik brød sit kønne hoved med hvordan han dog skulle få hende med sig til et mere afsiddesliggende sted. Men det gjorde egentlig ikke noget. Det var ikke sådan at hun var bange for ham, langt fra. - Dertil var hun alt for gammel. Men hun var nu ikke sikker på hvor villig hun ville være til at lade sig føre baglyset af ham. Chili forstod ikke hvorfor vampyrene var så hemlighedsfulde, og altid forsøgte at franarre englene deres blod. Hvis nu de bare spurgte pænt, kunne det jo være at de fik lov til at smage? Chili vidste i hvert fald, at hvis en vampyr nogensinde skulle finde på blot at sprøge hende, om vedkommende måtte få en tår af hendes blod, så ville hun ikke afslå.
Hun nikkede let ved hans spørgsmål. "Både se dem, og snakke med dem." svarede hun let, og så mod ham, da han rejste sig. Selv gjorde hun ingen mine til at ville følge ham, men begyndte endnu engang at slå de rolige toner an på guitaren.

Han stod lidt kiggede på hende, han fasineret af hende hvordan kunne hun holde det ud, han havde selv haft svært ved accpetere døden, som han i på en vis stadig var levende. Han rystede svagt på vendte sig helt imod fornten til, hun smuk, men ja han så hende kun som mad og fornøjelse. Han lod blikket vandre til nogle steder hvor han kunne logge hende med ind. det var også derfor at følte sig meget selvsikker. Han fandt lagerbygning hvor der stod åben begyndte gå der hen.
Han ville se om der var nogen hvis kunne han gå der ind og hygge sig med englen.

Chili så kort over skulderen, da hun hørte hans skridt. Gjorde dog intet forsøg på at stoppe ham, eller følge efter ham. Hun havde intet imod hans selskab, men at kan gik nu betød jo blot at han ikke var interesseret i at bide hende. Gjorde det ikke? Chili trak let på skuldrene, og koncentrede sig igen om sit guitarspil, mens hun muntert førte en mumlende samtale med de døde der stadig befandt sig tæt ved hende. Han havde nu været flot... Hun sukkede let over sig selv, og smilede svagt. Hun brød sig faktisk godt om ham. Det var en af hendes svagheder. Der skulle ikke synderligt meget til, før hun besluttede sig for at hun brød sig om folk. Men så igen, hun var jo også en engel... Det var vel et eller andet sted meningen at hun skulle bryde sig om alt og alle, ikke sandt?...

Han forsatte kort, det var ikke fordi han ville stoppe, men han gjorde det fordi han ville se om hun følgte efter. Han smilede svagt, selvfølgelig ville hun følge efter. Hun var naiv og sådan var de fleste mennesker og engle. Han havde intet problem med narre disse dumme og navie engle. Han vendte sit hoved imod hende, der var nu noget sødt næsten klavmende sødt. Han stod og betragtede hendes kort før han forsatte imod pakhuset.

// undskyld det lidt kort//

Chili stoppede sit spil, og så rundt på de døde. Vendte så blikket tilbage over skulderen, før hun igen så rundt på de velkendte ansigter. "Virkelig?..." spurgte hun lavmælt, mens hun så efter vampyren. Det kunne da godt være at hun var dum, og naiv, og godtroende, men hun var faktisk også ligeglad. Og hvad så hvis han ville have del i hendes blod? Det kunne der da næppe være noget galt i, hvis nu har var tørstig?... Så længe han altså efterlod nok blod i hendes krop til at hun ville være i stand til at overleve. - Og helst også til at gå fra stedet på sine egne ben, med mindre han havde lyst til at tage sig af hende, indtil hendes krop havde produceret nok blod til at hun kunne begynde at bevæge sig rundt på egen hånd igen...
Ubeslutsomt rejste hun sig op, og skubbede guitaren om at hænge på ryggen. Skulle hun følge efter ham?... Hvis nu han var gået fordi han ikke gad en engels selskab, så var det nok ikke en klog beslutning at følge efter ham. Hun kunne selvfølgelig også bare flyve sin vej... - Så ville hun helt slippe for ubehageligheder. For nogle vampyrer havde tendens til at blive yderst ubehagelige, selvom man frivilligt gav dem hvad de bad om... Og hvordan kunne hun vide, at denne vampyr ikke var en af dem?... Han virkede godt nok ikke sådan... Men på den anden side, det gjorde det jo sjældent!... Øv, hvor var det dog altså indviklet altsammen.

Han vidste godt hun havde stoppet, men han forsatte som om han ikke havde opdaget at hun var standset. Han forsatte ind i pakhuset og var næsten helt sikker på englen ville følge efter, men det var som normalt altid som om de skulle havde tid til tænke. Han satte sig på en tom sæk hvor der var noget sand og lukkede øjene, og lignede næsten en som sov. Men det gjorde han langt fra.
Han begyndte langsomt vippe frem tilbage, hvis ikke englen kom af engen fri vijle så ville han tvinge den. Engle var som mennesker bare mad som skulle spises. Han havde drog også på samme måde med Elver deres blod var det bedste han kendte. Han hoppede op på en lidt højre kasse og op på metalhylde og satte sig på den øverst hylde.
Han havde gjort dette med sine øjne lukket.

Chili rynkede let panden, da han gik ind i pakhuset. Hun forstod udemærket godt hvad det var han ville have hende til, og det gjorde hende egentlig vred... Fandme nej! Han skulle ikke have lov til at tro sig så meget bedre end hende på den måde! - Som om hun var en anden hund der blot behøvede en smule falsk tryghed før hun ville følge ham hvor end han gik. Hun rystede let på hovedet, og trak guitaren om på maven før hun bredte de store rødlige vinger ud. Ville han drikke sig mæt i hendes blod, så måtte han sgu selv komme og bede om det... Bede om det... Det var kodeordet. Hvis bare vampyrerne ville spørge om lov, så ville det ikke være nær så ydmygende for englene. I hvert fald ikke som engle som Chili. Hun fnøs irriteret og lettede fra jorden. Hun fløj et par meter op i luften, før hun satte kursen mod pakhuset. Hun havde ikke tænkt sig at flygte, og hun havde egentlig tænkt sig at give ham hvad han ville have, men det ville blive på hendes kriterier.