Altid nyt

Dato : 5/5
Årstid : forår
Dag : onsdag
Vejr : lunt
Sted : skoven
Tid : midt på dagen
Omgivelser træer?

Thrándil gik stille i skoven.
Han kiggede lidt op på træerne mens han fulgte sin sædvanlige sti gennem skoven.
Bladene var næsten sprunget helt ud og solen gjorde den endnu mere lysegrønne end de enlig var.
Han så ned mod jorden igen mens han gik.

Linda gik selv gemmen den smukke skov hvor alt så ud til at leve, alt var så smukt og naturen
kaldte virkelig på at Linda skulle ud.
Hendes røde hår hang ned af hendes skulder (se billed) og fik de smukke slange krøller
til at klintre i solen stråler.
HUn havde en lang sommer kjole på som gik til anklernde.
Hun smilte og kiggede rundt på alt, hun havde endnu ikke opdaget Trandil.

Han hørte skridt bag sig og skyndte sig ud til siden hvor han gemte sig bag en busk.
Duften af buske vidnede om at det var en stikkelsbær busk.
Blomsterbladene fra en kirsebærs træ fløj ned over ham og kildede ham i næsen.
Han smilte lidt og så nysgerrigt efter hvem der kom.

Hun tog fat i den lange røde kjole imens hun gik frem og drejede så rundt,
så hendes kjole lavede en cirkel i luften, det var dejligt at mørke luften på
sine ben og endnu bedre var det at ingen andre var der end Linda selv, hun
gik nu forbi der hvor trandil gemte sig og utroligt nok kunne hun ikke dufte ham.

Han smilte da han så hendes frihed, det var dejligt at se.
Da hun næsten var gået forbi rejste han sig og trådte ud på stien hvor han begyndte at børste de værste blomsterblade af sig.
"Du hygger dig, hvar?" smilte han venligt og så på hendes ryg.
Så opfangede en svag duft...Obs, var hun varulv?

Det gav et chok i Linda, som blev til et ryk i hendes krop.
Hun vendte sig i det samme om og stod parret til at slå,
men da hun så at person var fredelig rettede hun sig op.
"Ja, hvordan skulle man andet i det her vejr" hun løftede armende,
op mod luften for at visse hvor dejligt hun havde det.

Han smilte rolig, hun angreb altså ikke, det var altid noget.
"Ja, her er super skønt" nikkede han, han fjernede de sidste blomsterblade fra sit hår, gik han ud fra, og så hen på hende.
"Hvem er du så?" spurgte han

Hun tog armende ned og lod den sidde på hendes hofte, hun så lidt overrasked ud over hans sprøgsmål men sagde så: "Jamen jeg er da Linda" hun holdte en kort pause, "Hvad med dig" hun gik lidt frem mod ham og i det samme
slog hans duft hende i hoved som en hammer mod et søm.

"Thrándil" svarede han og så lidt på hende, hun så lidt overrasket ud, havde hun nu lugtet ham? ville hun angribe? eller bare være fjendtlig som den sidste varulv havde været.

Hun tog et lang åndedrat, "Trandil" gentog hun, hun smilte og rettede lidt på sin kjole.
"Jeg kan godt lide det navn, det lyder som...hm ja, jeg ved det ikke helt" sagde hun
og lagde hoved på skrå så hendes røde hår skinnede endnu mere.

"Lyder som en elver" nikkede han
"Jeg er elver...OG du er varulv ikke?" sagde han
"Men behøver vi slås? vi er jo begge enige om det er en dejlig dag, hvorfor ødelægge den?" han håbede det virkede, men hun virkede heller ikke som en der bare angreb

"JA det er jeg" sagde hun og nikkede bestemt.
Hun gik endnu et skridt mod ham, "Det op til dig, du har intet gjort mig endnu"
sagde hun og smilte svagt´.

Han nikkede
"Jeg hader vold og hader at slås" sagde han
"Så vis vi bare kunne forhold os roligt og snakke roligt sammen er jeg glad" han smilte venligt

Hun tog sin hånd op for munden og grinte lidt, "hehe" grinte hun svagt imens hun så
på ham, Elver var ikke kendt for at være de voldelige så hun havde heller ikke regnet
med at han kunne lide vold, mende sidste to elver hun havde mødt, havde virkelig ikke
kunne lide varulve v.v.
Hun sukkede kort efter at hun have tænkt på de to sidste elver.

"Noget der går dig på?" spurgte han, da han bemærkede hendes suk, han ville gå tættere på hende men tænkte han nok helst skulle lade værre, vis hun nu ikke kunne lide hans lugt.
Derfor blev han bare stående og skiftede vægten fra det ene ben til det andet hele tiden.

Hun vendte kroppen halvt væk fra ham med et åbent kropssprog og rystede så på hoved med et smil.
"Nej, det er der bestemt ikek" sagde hun og smilte roligt til ham, men begyndte så at gå videre hen af stien.

Han nikkede, godt så.
Da hun begyndte at gå gik han med hende, dog nogle metre bag hende, for sikkerheds skyld.
Som en ikke voldelig elver måtte han jo være forsigtig og han vidste endnu ikke helt om han var velkommen til at gå ved siden af hende.

Hun gik lidt en tid uden at sige noget men stoppede så og vendte sig skråt om så hun kunne så ham.
"Hvorfor går du bag mig" sagde hun som en hentydning til at han skulle komme op på siden af hende,
så de kunne se på hinaden hvis de faldt i snak.

"Ærlig tale" sagde han
"Vidste jeg ikke helt om det var okay med dig" han gik op ved siden af hende
"Du ved, nogen siger man lugter" han synes aldrig nogen lugtede, han plejede bare at sige at alle havde deres lugt, men derfor behøves den ikke være dårlig.

Hun trak på skuldernde og begyndte igen at gå.
"Jeg vant til så mange lugte at jeg ikke lægger syndeligt mærke til om de er gode eller dårlige"
HUn hostede svagt, imens hun gik.
Hun kiggede på ham da han også gik ved hendes side, hvorefter hun lagde en hånd på hans skulder,
"Du syns vel heller ikke jeg er ond fordi jeg er varulv vel..."

Han så roligt på hende med sine kloge mørke øjne
"Nej da, jeg tror det bedste om alle" sagde han
"Ihvertfald om dem jeg lige har mødt"

Hun rystede på hoved og smilte så kærligt til ham og tog sin hånd til sig.
"Så har jeg ingen grund til at være fjendtlig eller andet" hun holdte en kort pause.
"Jeg føler intet had mod racer, men jeg vil altid have få fordomme som ikke bliver
sagt højt, men der hvor jeg normalt kommer fra, var livet meget hårder end det er
her" hun skuttede sig kort da hun tænkte på sit barndoms hjem.

"Her kommer det an på hvor man er og hvem man er sammen med" sagde han
"Men ja, her i skoven er her dejligt" han så sig lidt omkring

"Du har nok ret" sagde hun og sukkede kort og kiggede ned i jorden.
"Hvad var dit navn?" sagde hun og kiggede så op på ham med sine lyseblå øjne.

"Thrándil" smilte han
"Nok et lidt besværligt navn" sagde han
"Så kald mig hvad du vil" sagde han kammeratligt