Hvad laver du her? - Oliver

Dag og Dato: Irl.
Tid: 14: 50
Sted: På skolen.
Omgivelser: Det der nu er på en skole?
Påklædning: Et par sorte jeans, sine grå converse og en sort jakke.

Emily sad på rektors kontor, fordi der var nogle dumme tøser der havde startet et falsk rygte om at hun vil brænde skolen ned. Hun ventede på at den anden elev kom ud derfra, så hun kunne komme til. Hun var ikke ligefrem populær på skolen, selvom hun først var startet permanent for en uge siden. Hun kiggede på sin mobil. *14:50* tænkte hun og satte sit headset i mobilen og gav sig til at høre Nickelback. Hun sang stille med og hendes fødder klappede imod jorden i takt. Hun så kort rundt på den fyldte lille gang og lagde så hovedet tilbage mod den kolde mur og lukkede øjnene. Hun havde aldrig været på rektors kontor, men var egentlig ikke ret nervøs. Hun lod et smil glide over sine læber, da de sang hendes yndlings stykke i sangen. Hun sang egentlig højere end hun regnede med, og folk begyndte svagt at grine. Hun var ikke nogen dårlig sanger, men alligevel en freak der sang? Hun smilede bare og ventede på at det blev hendes tur.

Oliver smillede tilfredst og underskrev papiret foran ham. Han befandt sig på rektors kontor og var ved at aftale noget om en tidlig uddannelse eftersom at han fik usædvanlig gode karaktere, men han havde jo selvfølgelig også lært alle disse ting mange gange igennem årene, men det behøvede rektor jo ikke vide. "Okay så sætter jeg mig bare herover og udfylder papirene" sagde Oliver så og satte sig over i et hjørne af rektors kontor. Den ældre skoleinspektør nikkede kort og gik så hen for at sende den næste elev ind på kontoret, han var nok ligeglad med at Oliver sad her og lavede nogen papirer. Gad vide hvem der nu skulle herind og diskutere og om de var her for en dårlig ting.

Emily blev kaldt ind til rektor og slukkede musikken og pakkede mobil og headsettet ned i hende jakkelomme. Hun rejste sig og gik ind ad døren og direkte op til rektors bord. Hun satte sig i den bløde stol, og vidste ikke der sad en mere herinde, da hun ikke havde opdaget ham. Hun så på rektoren med kolde øjne, og forventede det værste, men det var jo ikke hende? Hun så ned, da rekoteren satte sig, efter sit toilet besøg. Hun ville bare hjem, istedet for at riskikere at blive smidt ud af skolen, som hun først startede på for en uge siden. Hun havde ingen idé om hvad hun havde gjort de andre siden de skulle behandle hende så tarveligt. Hun sagde ingenting, forholdte sig bare tavs og mystisk.

Oliver kiggede let op da en betrykkende aura bredte sig i rummet og hans blik ramte en pige der lige trådt ind i rummet. Hun var da meget køn, tænkte han til sig selv og kiggede hurtigt ned på sine papire igen., men slog lidt efter blikket op igen, hun sagde ikke rigtig noget og det gjorde rektoren heller ikke endnu, gad vide hvad hun havde gjort siden at hun befandt sig her? Han kiggede ned på papirene igen og ventede på at der var en af dem der sagde noget så han vidste hvad det drejede sig om. Han overvejede lidt om han skulle prøve at hjælpe hende hvis hun var i knibe, men det kom jo an på så meget. Han kløede sig let i det brune hår og slog hovedet tilbage ind imod væggen, godt det ikke var ham selv der var i knibe.

Emily kunne mærke nogle andre kiggede på hende, end rektor. Hun kiggede bagud og fik øje på en dreng, der sad i et hjørne med nogle papirer. Hun så igen på rekoteren, da han begyndte at snakke om rygtet. Hun så ned og ventede på hun fik lov til at argumentere, selvom det ikke lød som om det blev lige foreløbig. Endelig stoppede rektoreren med at snakke, og hun kunne sige det hun skulle. "Jeg er lige startet på denne skole, eller næsten. Jeg har ikke tænkt mig at brænde den ned, og jeg ved ikke hvorfor der er nogle der har startet rygtet." Sagde hun koldt og rektoren plaprede igen løs om hvad der kunne ske i fremtiden, og at hun måske blev bortvist. Hun så ned på sine hænder og lod ham snakke uden egentlig at høre efter.

Oliver hævede let sit ene øjenbryn da han hørte noget om nogen rygter der gik på at pigen ville brænde stedet ned. Hun lignede ikke en der kunne finde på det. Han færdiggjorde sine papirer med et par tryg med sin blyant inden han rejste sig op og med rolige skridt bevægede sig hen imod rektors skrivebord. Han lagde papirene ned og kiggede lidt fra rektor, til pigen og tilbage igen. Han havde hørt mange af sådanne rygter lige for tiden, måske var det sådan noget de mindre populære elever fik klistret på sig. "Undskyld at jeg blander mig rektor" sagde han så og besluttede sig at hjælpe pigen der åbenbart var ny. "Men ...Pigen her" fortsatte han og vidste ikke rigtig hvad han skulle kalde hende da han ikke kendte hendes navn "Hun er en af mine venner og jeg ved at hun aldrig ville brænde skolen ned" Oliver bed sig let i læben og vidste godt at han var i gang med en løgn lige nu, han havde aldrig i sit liv talt med pigen før. "Lige her den anden dag fortalte hun mig om hvor meget hun nød at gå her" afsluttede han med et skævt smil. Han vidste godt hvilken indflydelse han kunne gøre, både på grund af hans status, men osse på grund af hans fars erhverv.

Emily så op på drengen der rent faktisk stod og hjalp hende. Hun kiggede på ham og ville takke bagefter. Hun så på inspektøren, der nikkede anerkendene til Oliver, og Emily vidste at snart var den sag ud af verdenen. Hun sukkede lettet op og så på rektoren som bad hende forlade kontoret, og sendte en advarsel med sig. Nok var denne gang bare en advarsel, men Emily vidste godt at det var ovre næste gang. Hun blev nærmest nød til at være mønster elev. Hun rejste sig op og forlod kontoret og ventede udenfor på drengen, fordi hun ville takke ham og det havde nok også været svært for ham at skulle fortælle en løgn. Hun så ned i jorden.

Oliver fortsatte med at udveksle et par ord med rektor om sine papirer inden han drejede rundt og fortsatte ud ad døren. Det havde vel sine fordele at have indflydelse, selvom det ikke ligefrem gjorde en populær. Han stoppede op udenfor døren og lukkede den efter sig hvorefter han kiggede sig omkring, her var ingen udover pigen fra før. Der var noget underligt ved hende, noget der ikke var helt menneskeligt. Hun måtte være en form for væsen. Hvorfor var han så dårlig til sådan nogen ting! Hun virkede beroligene engel eller elver måske? Han fik et kort glimt af hendes ikke spidse øre og gik ud fra at hun måske var en engel som ham selv. Det gik op for ham at han havde stirret på hende et stykke tid og han rømmede sig hurtigt inden han rakte hende hånden "Hej, øhm jeg fik ikke præsenteret mig, jeg er Oliver" sagde han så imens han kiggede lidt ned i jorden.

Emily så op på ham med venlige øjne. "Hej, og tak for hjælpen, Oliver." Sagde hun og tog imodhans hånd og trykkede den blidt. "Navnet er Emily" Tilføjede hun og smilte. Hun lagde hovedet lidt på skrå og studerede hans ansigt. Han var ikke grim. Hun rødmede lidt og så ned i jorden og trak sin hånd til sig. Hun så kort op på ham og så rundt. "Jeg vil gerne lige sige tak for hjælpen igen, jeg skylder dig virkelig meget" Sagd ehun og så på ham og var dybt taknemmelig over hans hjælpsomhed. Hun smilede venligt, og kunne faktisk ikke lade være med at smile, og det følte hun var ret underligt.

"Det var ikke noget, jge gjorde vel bare ved en hver anden ville havde gjort" svarede han så og kiggede op på hende med et skævt smil, han klemte let hendes hånd og trak så sin hånd til sig hvorefter han studerede hende lidt, hun var utrolig pæn og det var tydeligt at hun ikke var helt menneskelig. "Øhm du skulle vel ikke være.." begyndte han men stoppede sig selv, han ville ikke risikere at tage fejl hvis han spurgte om hun var en engel. Så ville det bare få ham til at ligne en sindsyg. Han kløede sig i det brune hår og tænkte lidt over det *Er hun nu osse engel* tænkte han spekulerende og var irreteret på sig selv over sin dårlige lugtesans.

Emily kunne høre hans tanker tydeligt. Hun grinede svagt og smilte. "Ja jeg er" sagde hun som svar på hans tanker, og havde nu også afsløret at hun var tankelæser. Hun så lidt ned i jorden, og undrede sig over om han også var engel, for han lignede en. "Jeg gætter også på du er en Engel?" Tilføjede hun i en lav tone, for at andre folk ikke skulle høre dem. Der gik flere folk forbi dem og de kiggede lidt underligt på dem. Hun kiggede ned i jorden og var meget nysgerrig om han nu var engel ligesom hende selv.

Oliver spærrede øjnene let op ved hendes indvening, havde hun gættet hvad han ville sige eller var hun en form for tankelæser? Det måtte hun være. "Ja, så engel som man nu kan være" svarede han og bukkede kort. "Rart at møde en anden engel.." fortsatte han også kun højt nok til at de to ville høre det "Og en meget smuk en af slagsen" indvente han hurtigt og kiggede lidt væk imens han fik et næsten usynligt lyserødt skær over kinderne. Han var normalt ikke en der ville sige sådanne ting, men når hun jo højstsansyneligt allerede havde bemærket at han havde tænkt det kunne han jo ligesågodt være ærlig og sige det lige ud.

Emilys kinder blev rosa og hun så ned i jorden. Det var der ikke nogle der havde sagt til hende før. Hun kunne ikke lade være med smile. "Tak og i lige måde" sagde hun og så sig lidt omkring, og rødmen forsvandt ligeså stille. Hun så på ham, han var faktisk ikke grim, nærmere meget køn. Hun bed sig i læben over hendes tanke, og lagde hovedet let på skrå. Nu var han ikke tankelæser vel? Hun så på ham, og kunne nærmest ikke få øjnene fra ham. Hun smilede svagt, imens hun stadig bed sig hårdt i underlæben, og der rendte lidt blod ved siden af og ned over hendes kæbe. Hun tørrede det hurtigt væk.

Oliver forstillede sig hvordan hans vinger under hans trøje blev små lyserøde ved det hun sagde. "T-tak" svarede han og grinede en smule svagt, dette var ved at blive en meget akkavet situation og han ledte efter noget at sige og han fik pludselig en utrolig lyst til at lufte sine vinger efter en lang dag. Han kiggede ned på sit armbåndsur og så derfor ikke at hun blødte en smule. Alle lektioner var slut for idag og han havde ingen planer "Sååå, har du planer for idag?" spurgte han så og overvejede hvor han lige ville hen med det. Han var virkelig dårlig til det med akkavede situationer.

Emily så på sin mobil. "Næ, jeg skal bare kede mig derhjemme" Sagde hun og så ned. Hun følte det her ret underligt. Hun grinte lidt og så på ham og strakte sig kort, så det så knæk i nogle af hendes led. Hun smilede og så på ham. "Hvad med dig selv?" Tilføjede hun og tænkte at han måske ville lave et eller andet sammen, nu da eller lektionerne var færdige, og hun havde ikke nogen lektier for, og det regnede hun heller ikke med han havde. Hun smilede lidt akavet, og kløede sig kort på sin hals, imens hun forsat bed sig i sin læbe.

Oliver kørte let en hånd igennem sit brune hår inden han svarede. "Jeg skal ikke rigtig lave noget heller" sagde han med en lidt betænkelig tone. Han lagde hurtigt hænderne ned i sine bukselommer og bed sig let i underlæben inden han lænte sig lidt ind i over hende så de forbipasserende ikke ville kunne høre hvad han sagde. "Vil du så med ud og lufte vingerne?" spurgte han så og lænede sig tilbage med et skævt smil. Han kunne mærke hvordan hans vinger begyndte at blive ubehagelige, måske kom han bare ikke ud nok og fik dem strukket. Han kiggede kort ned i gulvet imnes han ventede på svar inden han så op på hende igen med et skævt smil.

Emily nikkede og smilede skævt tilbage. "De trænger også" svarede hun med en let tone, og rettede lidt på sin trøje, da den var blevet rimelig nedringet. Hun begyndte at gå ned imod skolens udgang. Hun vidste han var lige bag hende, og glædede sig faktisk til at få dem strukket, da hun ikke havde haft mulighed for det i et godt stykke tid, og de var også ret så ømme og ubehagelige. Hun smilede stort da hun nåede udenfor, og lod blæsten gennemsuse hende. Hun vidste nu med sikkerhed det nok skulle blive en god tur.

Oliver smilede igen da hun hurtigt begyndte at gå imod udgangen. Travlt havde man? Han begyndte at gå efter hende med hastige skridt og nåede op på siden af hende da hun kom ud af døren. Den forfriskende blæst slog imod ham og hans hår blev slået hurtigt tilbage. "Så hvor tager vi hen?" spurgte han så og begyndte at gå over imod cyklerne hvor hans motorcykel stod. Den tog han altid til og fra skole. Det gik op for ham at han faktisk ikke vidste hvor gammel Emily var. Selv var han godt 509 år, det var efterhånden mange, men sådan var det vel når man levede evigt .