hvad laver jeg her? ~Zean~

T: eftermiddag
V: let overskyet
O: klipper
S: bjergene
P: en lysegrå hue, et lysegrå halsterklæde, en pæn lysebrun jakke, mørkeblå jeans og sorte sko

Grazia havde gået i sine egne tanker et godt stykke tid lige indtil hun opdagede hun var i bjergene, hun kiggede rundt"hmmm det ligner bjerge"sagde hun lidt for sig selv, hun var jo ny, så hun kende ikke rigtigt til alle de ting og steder der var rundt omkring, men hun opdagede altid noget nyt.
Vinden legede med hendes lange lyse hår, hendes øre var dækket til at den lysegrå hue hun havde på. Hun kiggede rundt det kunne være der var nogle at snakke, hun kunne godt lide at snakke med folk

Zean sukkede svagt da han stoppede op på sin tur gennem bjergene. Bjergene. Det eneste sted hvor man næsten ikke mødte folk og kunne gå og passe sine egne tanker. Hvilket han holdt af. Især lige for tiden.
På havde han nogle tilfældige kondisko, mørke jeans og en sort T-shirt.
Hans mørkebrune hår strittede let af den lette vind der altid var oppe i bjergene.
Vejret var blevet koldere, han kunne mærke det om morgenen, og mørket var taget til. Det var tydeligvis efterår og vinteren var sikkert snart på vej. Han strakte sig. Selv om det var overskyet havde han ikke taget en ekstra jakke på, det gjorde han som regl først når den første sne viste sig eller det øsede ned. Sommeren havde været ret kort, og kold...Men det passede ham faktisk fint.
Han lod blikket glide ud over de næsten tomme skråninger, et dødt træ der, en klynge levende der, buske, stadig grøn græs, en lille sø...Og en person der gik midt i det hele. Jaja, medmindre han gik væk fra personen, kunne det se ud som om freden var forbi. Men det gjorde nu heller ikke så meget. Hvem sagde også at personen ville snakke? Ingen. Det gik han som regl bare altid ud fra.
Vinden var forkert, sad ham lige i ryggen, så han kunne endnu ikke lugte hvilken race hun var...hvilket også holdt ham hvor han var...Ldit nysgerrig var man vel.

hun gik bare stille rundt og kiggede rundt, hun kunne ikke se nogle, hun begynde at synge stille" Once upon a time, a Fallen Angel. Left her wings and her life in the hands of the devil
The Secret Black vow she made for her love.Would turn into something that she'd never dreamed of"Sang hun stille, hun havde brug for at synge og det lød også meget smukt og godt

Sang. han kunne svagt høre noget sang, som personen kom nærmere, men hun mtte gå i sin egen verden, ellers havde hun opdaget ham...Menneske. Selv om han endnu ikke rigtig kunne lugte det, viste han det. Kun et menneske ville være så uforsigtig med at vandre rundt et så forladt sted. Andre væsner ville altid være bare lidt opmærksomme på om der skulle gemme sig en i nærheden. Han stod lidt og overvejede det hele...På en måde kunne en god sjæl være...dejligt, forfriskende.
Men bare at give hende ne lærestreg, så hun måske ville være mere opmærksom i fremtiden, det kunne også være sjovt. Eller hvad? Det var ikke altid mennesker forstod sådan noget...
I hvert fald begav han sig ned af skråningen, hen mod hende...

hun gik bare videre, hun lagede ikke mærke til noget, så hun gik jo bare videre, hun gik og tænkte på sin elsede Ricko som hun var faldet meget for og hun ville ikke miste ham for alt i verden. Hun gik bare og drømte om ham, hun sang stille for sig selv imens hun bare tænkte på ham, hun smilede for sig selv. Hun kiggede lidt rundt, men så ham stadigvæk ikke overhovedet, hun lagede slet ikke mærke til at der var nogle, men sådan var hun bare, hun var en lille smule dum.


//sang: Angels- Final Fantasy XIII VS ....kan findes på youtube//

Helt ærligt, hvor dumme var mennesker lige? Han stod jo næsten ved siden af hende! okay, måske ikke helt, men helt ærligt!
Han rystede halvt smilende på hovedet. Kedeligt. Han kunne godt tænke sig at jage hende gennem bjergene...
Han listede sig op bag hende. Fulgte lidt efter hende, for så endelig at tage fat i hendes skuldre og derved stoppe hende. Han lænede sig helt op af hende til hans mund var ud for hendes ene øre.
"Halløj...Menneske..." sagde han lavt. Han viste ikke om det havde nogen virkning overhoved, men det betød heller ikke så meget. Hvis det lykkedes at skræmme hende, var det bare et plus.
Og sjovest selvfølgelig...Ellers kunne han bruge sin evne. Så skulle hun nok reagere nøjagtigt som han ville have det...

hun blev så forskrækket at der kom et udslag af sort magi fra hende, hun stod bare stadigvæk op"Rik"sagde hun og en stor ulv stod med et foran hende, hende ikke fået den frem via magi, det var hendes ulv, den havde holdt sig skjult hele tiden, hun var jo selvfølgelig stoppet med at synge, hun stod bare der bagved sin ulv*okay...han kan åbenbart ikke se forskel på et menneske og en elver*tænkte hun, hun holde sig lidt for munden for ikke at grine, hun syntes det komisk, hun kunne godt gætte sig til at han ikke var et menneske nu når han troede hun var et


//se billede af Rik i profil//

//god hvor føler jeg mig dum....havde slet ikke opdaget du var elver^^ Kan vi ikke bare glemme det? Min karakter plejer nemlig altid at kunne kende forskel....? desuden vil jeg gerne vide hvad det "sorte magi" helt præcis gør og kan....de man højst må have en evne, men sort magi kan jo være...alt//

//hun laver bare nogle ud slag som kan skubbe folk væk fra hende og hun kan hvis der er knogler til stede lave nogle mindre monstere som kan kæmpe for hende^^ jeg ved godt det er to, men man skal jo havde et forsvar og et angreb ellers vil bare komme for meget tilskade//

//så må du vælge en evne der kan gøre begge dele, for du må kun have en ;)//

Zean trådte lidt tilbage, han var en smule overrasket, ja, men dog hverken skræmt eller særligt rystet. Istedet lod han blikket glide over hende endnu en gang, som om han faktisk så hende som en modstander. Mørk magi? Det var da ikke normalt for en elver...eller måske var det en mørk elver? Men hvad viste han også om elvere? Faktisk intet....Han så dem bare en gang i mellem og de fleste havde altid været blinde...Og hvorfor var ulven ikke bare gået med hende, istedet for at gemme sig? Nå pyt, det var ikke rigtig nogen hindring alligevel....Han så lidt på hende. og besluttede sig for at hun måtte lave det næste skridt...

/det er jo også den samme evne, den gør bare to ting, det er ikke det samme som at havcde to evner, to evner vil sige at hvis det var sort magi og at kunne tale med dyr//

Ulven knurrede lidt af han, hun stod bare bag ved ulven, hun lagede en hånd på ulven, hun stolede ikke på manden der var kommet.
hun lavede ikke noget, hun stod bare lidt og så på ham, emn gik så videre igen sammen med sin ulv Rik, hun havde ikke brug for at snakke med den fremmede mand, han var kommet lidt fortæt på hende, hun ville gerne havde noget privat luft rum og sådan var det bare for hende

Hun gik bare. jamen fint. Sågad han da heller ikke hende.
hun troede sikkert hun var mere værd, som elver. Eller også...tja...hvem ved?
Han vente ryggen til hende og gik tilbage mod byen.
Som regl ville han nok være fortsat efter folk, prøvet virkelig at irritere dem, men han følte bare ikke for det lige nu. Især fordi elveren virkede så...ligeglad. med alt muligt. uinteressant....

//hmm...jah okay, fair nok....//