vild aften - Esmaralda

Hun dækkede det igen og kiggede så lidt ned igen " Min mor sendte mig hos plejefamilie som ung, venner ? Jeg har ikke så mange, og jeg viser det ikke til så mange " Sagde hun og fjernede den tåre som havde trillet ned af sin kind.

han nikede kort som svar, han var ved og blive skør af duften af menneske det var for meget for ham og han villle nu bare gerne havde fri så han kunne slippe af med duften "vil jeg bor jo alene i et kæmp hus og jeg ved ikke en gang hvad alt pladsen skal bruges til" sagde han mens han stadig så på hende. Han ville gerne væk fra det her sted da duft gik ham til hoved og han prøvede og hold sin tanker klager men det var ikke en nem opgave da det ikke havde stor lyst til og lykkes for ham.

HUn kiggede lidt op på ham med store øjne " Hmm hvad tid har du fri?" Spurgte hun og kiggede lidt rundt, men hendes øjne stoppede ved ham. Hun kunne ikke lade vær med at kigge på ham, før hun tog den sidste tår af glasset. Hun vidste forstod ikke det han sagde, men hun forsøgte at forstå. Han havde så meget plads og vidste ikke hvad det skulle bruges til. Hun kiggede mod hans øjne, et eller andet påvirkede ham, men hvad?" ER du okay?" SPurgte hun med et smil.

"jeg har det fint" sagde han roligt mens han kiggede på hende "jeg har fri om fem minutter" sagde han "så jeg går lig ud og skifter" sagde han kort efter mens han rejst sig fra bordet og an gik ud for skifte til nået anden.

"jeg har det fint" sagde han roligt mens han kiggede på hende "jeg har fri om fem minutter" sagde han "så jeg går lig ud og skifter" sagde han kort efter mens han rejst sig fra bordet og an gik ud for skifte til nået anden.

Esmaralda sad og smiled roligt da han gik ud bagved sad hun og smilede til dem der gik forbi hende. HUn var en smule træt af at være her og ville gerne ud, bare ikke hjem, hun sad og ventede til han kom ud.

lelo skiftede på kort tid og han kort stille tilbage ud i baren "sådan der" sagde han roligt mens han kiggede på hende, han var nu i helt sort tøj og de så ikke så venlig ud til hans hvid hud. "hvad skla man så tag hen" sagde han roligt mens han holdt blikket på hende.

" Hmm " Sagde hun kort, ingen kunne høre det " Ja vi kunne gå udenfor?" Sagde hun og smilede til ham, hun kiggede tilbage igen. Det var hårdt at skulle vænne sig til a thave en god ven.

lelo gik roligt mod døren med et lille smile han havde lidt bruge for kom ud og væk fra duften af mennesker som jo havde gjord ham sulten efter en sjæl, han kom stille ud af bar døren og han nød dem luft som ramt ham ud i det fri "godt og kom ud der fra" sagde han roligr mens han nød duften af ren luft.

Esmaralda gik stille ud af duften, den rene natur, lå åben overfor hende nu. Hun tog en dyb indåning af den friske luft. Helt ned i lungerne også lugede hun øjnene igen. Samtidig holdte hun vejret for det var noget hun gjorde når hun følte sig tilfreds, hun pustede langsomt ud og slog så øjnene op igen. Hun var træt og ville gerne et sted hen hvor hun kunne slappe lidt af " Hmm kan jeg ikke låne en seng hjemme hos dig eller sådan noget ?" Spurgte hun og lavede nogle store hvalpe øjne til ham " Er nemlig meget træt " Tilføjede hun.

"jo du da velkommen" sagde Lelouch mens han kiggede på hende "men der ikke helt ren da jeg lig er flyttede ind" sagde han lidt efter mens han kiggede på hende, de var heller ikke så langt fra hans hjem og plads var der nok af selv om der ikke var pakket helt ud i nu var det stadig et hjem.

Esmaralda smilede svagt. Velkommen? Fedt ord at bruge, emn altså hun var slet ikke vant til at høre den slags ord, da hun jo næsten ikke kom ud hjemme fra. Engang da hun måske var 12 år, der havde hun en kort periode hvor hun skulle være nede i kælderen og sove, uden mad og vand, det var bare fordi hun havde fortalt hvad hendes plejefar plejede at gøre ved hende, hun har så også prøvet hvor han stak hende ned i låret. " Hvor, bor du?" Spurgte hun nærvøst, denne gang måtte ingen finde ud af at hun havde vist de blåmærker til Lelo.

"to gader her fra" sagde han roligt mens han kiggede på hende "så det tager ikke så lang tid og gå" sagde han mens han kiggede på hende og han begynde langsomt og gå afsted da han ikke var så god til og hold varmen i kroppen når han ikke bevægede sig i lang tid "skal vi kom afsted" sagde han roligt mens han kiggede tilbage på hende.

Hun fulgte langsomt efter ham, hendes skridt var raske og nu gik hun op ved siden af ham " Ja det kan vi godt " Sagde hun roligt, hun følte sig faktisk tryg ved at være sammen med ham, normalt var hun meget bange og urolig, men noget gjorde at hun stolede på ham, men hvad? Det vidste hun ikke.