Stilhed på legepladsen.

Dato : 5.dec.
Årstid : Vinter.
Dag : lørdag.
Vejr : tørt vejr, en smule blæst og mørkt.
Sted : På legepladsen.
Tid : 22:45 ca.
Omgivelser : Gyngestativ,vippe, Legehus, Legetårn, et par træer ellers ingen.

Val sad på en bænk midt på legepladsen, han frøs ikke eller var utilpas, han sad der bare og tænkte i fred, for der var aldrig nogen mennesker eller andre væsner på legepladsen på den her tid, da de fleste menneske børn ikke måtte gå ud så sent i fare for overfald eller ligne og de andre væsner ikke ligefrem var folk der legede på legepladser, han så lidt op på himlen også selvom den var rimlig skyet og der kun kunne anes få stjerner.

Eolith gik sig en tur på sine ben igennem parken og fulgte stien op imod legepladsen. Han følte han kunne lugte nogen, men var ikke sikker på, hvilken race det var. Han kravlede ind over stakittet ind til legepladsen og så straks Val sidde på bænken. Han smilte forsigtigt ved synet af den fredelige fyr og gik ham roligt i møde.
Uden at sige noget, satte han sig ned på den anden side af bænken, og så hen på ham med dukkeblå øjne. Der var en halv meter imellem dem, men de var stadig tæt. Han kiggede på ham og smilte uden at sige noget.

Val så på ham i det han satte sig, han så kort på hans øjne som var en smule skræmmende, han rykkede lidt væk fra ham på bænken, men så diskret som muligt for ikke at virke uhøflig " ... Godaften?" sagde han så stille og var lidt forbavset over at han det ene øjeblik sad alene og der nu pludseligt sad en dreng og kiggede på ham, en fremmed dreng endda.

"Godaften" Svarede han i en facineret tone. Han så på ham selvom det var tydeligt, at det ikke var behageligt for Val. "Kunne du..." Begyndte han stille "..Sige mig, hvad klokken er?"
Han syndes at drengen ved hans side var smuk, og han syndes at der kom en underlig varme vre fra ham. Det var en betryggende følelse. Ham ville han gerne gøre kur på.

Val så på ham og tog sin mobil frem for at se hvad klokken var "Den eer .. 22:50 " sagde han og prøvede at undgå hans øjne da de gjore ham en smuule utrygge, han lagde mobilen tilbage i lommen og sad en smule viet væk fra ham, han studerede ham kort med blikket, hans tøj, hår og ansigt, han var ret køn, så han kunne ikke være et menneske, men det var faktisk ikke noget at tænkte over lige nu.

"Tak" Svarede han og lænede sig tilbage. Han vendte blikket ud mod legepladsen og kikkede rundt. Han ventede kun på at klokken skulle blive hel, før han ville begynde at snakke til ham. Han smilte stadig en smule, mens han tænkte på, hvordan det ville være.
"Jeg har aldrig prøvet en varulv før" Sagde han efter et minuts tid.

Val blinkede kort lidt forvirret med øjnene da han sagde det og så på ham, han sad kort uden at sige noget før han sagde lidt forvirret "hvad?", ham selv havde kort glemt han var varulv og forstod derfor endnu mindre af det han sagde.

Han vendte hovedet mod ham igen og studerede Vals øjne. "skal vi gå en tur rundt i parken?" Spurgte han i stedet for at svare ham på det andet. Han rejste sig op og rakte en hånd ned mod Val "Mit navn er Eolith".

Val så op på ham og rynkede kort bryne da han ikke svarede, men så så på hans hånd og tog stille fat i den "Okay, kan vi vel godt .. jeg hedder Alex " sagde han selvom han ikke hed Alex, men det var altså hans navn i dag, han slap hans hånd og rejste sig derefter.

"Alex?" Han smilte venligt "Du har så varme hænder". Han tog Vals hånd igen og varmede sine egne hænder med hans. Han så op på ham med et kærligt blik, da han så gerne ville have ham. Han ville helst ikke skræmme ham væk, men ha kunne heller ikke holde sig fra ham.

Val så på ham og smilede svagt "Ehm, tak" sagde han så og lod ham varme sine hænder med hans hånd, han var ikke nær så bange for ham mere, men synes nu alligevel han var en smule skræmmede, med de der øjne og den måde han var overfor ham på, som var de venner.

Han vidste ikke hvad klokken var, men han forsøgte at se ham dybt i øjnene hele tiden, for at undersøge, om der skete noget.
Han stoppede med at varme sine hænder, men holdt ham stadig i hånden med den ene hånd. Han gik med ham ud af legepladsen og hen ad stien. De var helt alene i parkområdet da det var så sent.

Val så på hans øjne da der var noget mystisk ved dem, han fik så øjnkontakt med ham og følte sig pludseligt underligt tryg ved ham, han gjore et eller andet kunne han mærke, han fjernede ikke blikket og holdte nu ordentligt om hans hånd, da han før kun havde holdt meget svagt om den "Dine .. øjne?" sagde han så en smule forundret og følte trang til at komme tættere på ham, det var på en måde ubehaligt og behaligt på sammetid.

Eolith stoppede op på en bakke og vendte sig om imod ham. "Jah?" Sagde han undrende "Hvad er der med dem?". Han bemærkede hvordan Val pludselig blev mere rolig ved ham, og han vidste, at klokken nu var blevet hel. Han så på ham og satte sig ned. Han klappede græsset ved sin side som tegn på, at han godt måtte komme ned og sidde.

Val satte sig ned og så på ham, han satte sig ikke langt fra ham men lige ved siden af ham "Stop det .. " sagde han så og hentød til det han gjore ved ham, han slog dog alligevel ikke blikket fra ham og holdte stadig fast i hans hånd, han tog fat om hans hånd med begge hænder, men slap så hurtigt hans hånd da han opdagde det, han prøvede at holde sig tilbage og ikke gøre et eller andet upassende, selvom det var svært.

Han så op på ham og sørgede for stadig at holde øjenkontakt. "Stoppe hvad?" Spurgte han, som om han havde været helt uskyldig "Kan du ikke lide mig?".
Han smilte forsigtigt og trak ned i hans hånd, for at få ham ned at sidde.

Val så på ham og kunne mærke det var ham, han vidste det var ham "Det .. du gør .. " sagde han og sank, han kæmpede for ikke at rykke sig endnu tættere på ham eller for den sags skyld kysse ham eller ligne, han så stadig på hans yderst tiltrækkende øjne, som han ikke længere synes var skræmmende.

Eolith så på ham i lidt tid. Han svarede ham ikke, men rykkede sig tættere på, og lagde forsigtigt armene omkring ham og puffede ham blidt ned at ligge i græsset.
"Jeg gør dig jo ikke ondt" Sagde han lavt og satte sig op på ham "Jeg gir dig en dejlig oplevelse".

Val så op på ham og fik det på alle mulige måder ikke så godt med det "Eolith .. Stop .. stop det" sagde han men kunne ikke gøre modstand på grund af det han gjore ved ham, han var anspændt fordi han kæmpede for ikke at lege med, han knugede hænderne og holdte sin trang til at kysse ham tilbage.

"jeg kan ikke gøre noget ved det, når det sker, så sker det" Han kyssede ham forsigtigt på munden, så han ikke ville kunne svare ham. Han trak Vals hue af og trak op i hans bluse for at røre ved hans mave.
Han følte en så inderlig fornemmelse i kroppen når han kom så tæt på andre folk. Han var ligeså afhængig af det som en narkoman var for sit narko.
"Kys mig igen Alex" Sagde han og hvilede læberne på hans. han havde øjnene lukkede nu, og var helt afslappet på trods af situationen.

Val så på ham og følte et sus i kroppen, han tog modviligt armende om ham og kyssede ham blidt, han kunne ligsom ikke lade være, han fik kun mere lyst til at ham nu hvor han var så tæt på ham og kyssede ham lidt mere inderligt, han mærkede hvordan han lod sig blive trukket med uden at det var det han ville, han var tilgængel ret så anspændt i kroppen i forhold til ham.

Eolith kyssede med, han legede blidt med hans tunge og nappede hans læbe. Val var så dejlig i modsætning til alle de ulækre typer der så ofte kom til ham.
Forsigtigt stoppede han kysset og hev sin egen trøje af. Han var ligeglad med at de var udenfor, og at der kunne komme nogen forbi og se dem. Det var deres problem, hvis du ikke kunne udstå synet af to mænd sammen.
Han smed trøjen og begyndte at afklæde ham.

Val frøs ikke, også selvom han snart ikke havde mere tøj på, han følte sig selv skyld i det´her, fordi han ikke gjore modstand, han kunne hverken ikke få sig selv til at være med eller gøre modstand, men den pludselige trang til at være sammen med ham overvandt nok alligevel.

Han kyssede ham forsigtigt igen, da han havde afklædt dem begge. Han rørte ham mellem benene med sin venstre hånd, mens han kyssede. Han havde ikke så meget tid, så han forsøgte ikke at være for lang tid om det.

Val fik et kuldegys selvom han på ingen måde frøs, han lagde armende om ham og kyssede lystigt med, han ville med sikkerhed fortryde alt dette senere, men han kunne ikke gøre noget ved det nu, han lod sine hænder blidt køre ned af hans overkrop og kunne ikke længere modstå ham og blev mindre anspændt i kroppen.