Emily sad på badebroen, iført en sort kjole og nogle gemacher. Hun så over vandet der bag hende brusede ind til stranden og skyllede alle sten og muslingeskaller med sig. Vandet var gråt, ligesom vejret og hun havde ikke taget meget tøj på, da de havde lovet solskin. Hun elskede at være på stranden, der var næsten aldrig nogen mennesker, og vandet var altid så klart. Et smil spillede på hendes læber, da det så småt begyndte at regne. Hun elskede regn. Hun lod fødderne dingle ned over broen, og kedede sig en smule, da hun havde siddet der i et stykke tid. Hun vidste godt hun ikke ville komme til at snakke med nogen, men det gjorde heller ikke noget ligenu.