Stranden & Havet~Abaddon~

Tid: eftermiddag
Vejr: fint
Omkring: ikke nogle endnu
Påklædning: en lysegrå hue, et lysegrå halstørklæde, en pæn lysebrun jakke, mørkeblå jeans og sorte sko
Sted: Stranden

Grazia gik bare rundt på Stranden, hun havde fundet der ned igen ude at tåge og det var hun stolt af, men det skulle nok komme det med at tåge på et eller andet tidspunkt, nok når hun skulle hjem igen, men det var jo ikke sikkert, hun gik bare stille og roligt rundt i sandet på stranden og kiggede ud på det blanke og stille hav, hun stoppede lidt og kiggede bare ud over vandet, hun stod og tågede en lille smule, men det var ikke meget, hendes hue skjulte de store træk på elver, så hun bare ville ligne et menneske, men et meget smuk menneske, da elver var smukke af natur

Rafael gik en tur, han havde lige afsluttet en meget vild nat efter hans mening, for det første havde han mødt en kvinde som han faktis, selvom han nok ikke ville indrømme det overfor ham selv, kunne lide hende, og for det andet havde han enelig, fået en sejer, over hans demoniske side, den havde altid været stærkere end ham, men takket være Ellens ord, havde han slået den, nok´ikke for mere end en enkelt nat, men han havde vundet en kamp, og det var rigeligt for ham, det betyd nemlig han kunne, havde en cance i fremtiden, mod den.
han gik stadig i hane egne tanker om hans brors morder, men han havde ikke ´noget at gå efter, ingen øjen vidner, ingen ting, det var lidt nedren tænkte han, da han var sikker på at hans bror ville kunne klare det, i hans sted, han forsatte lidt i de tanker,men stoppede da han så en kvinde som stod stille og kiggede ud over vandet, han smilte lidt ved sig selv, hun kigegde lige så tankeløst som han selv gjore nogen gange.
han gik stille om bag hende, da han gerne ville have en sammentale med hende,både for at glemme hans bror, men også fordi han gerne ville nyde livet lidt, og han kunne godt lide at snakke med folk, for det meste.
da han kom op til hende, åbende munden og sagde så
"Håber ikke at jeg afbryder nogen vigtige og personlige tanker" han begyndte at smile venligt

hun blev meget forskrækket at der med et var en bag ved hende og sagde noget, hun vende sig om, men hun falde ned og sidde i sandet"av"sagde hun, hun havde ved et held ikke tabt sin hue, hun så op på den som havde forskrækket voldsomt"nej slet ikke, du giver mig bare hjertestop eller næsten"sagde hun, hun fik sig rejst op, hun børstede sandet af sine bukser og sin jakke, det gjorde lidt ondt efter faldet, hun var landt i nogle små sten så det gjorde jo selvfølgelig ondt

Rafael syntes det var lidt sjovt, at hun faldt, han havde helt glemt at han gik lydløst. han smilte ned mod hende mens hun stadig var på jorden og sagde så.
"det er dejligt at se, at du er faldt for mig" sagde han med et lidt sarkastisk smil.
da hun havde rejst sig op, skulle han til at sige noget mere, men han bliv afbrudt af den lugt som kom far hende, da han var sjæle demon, kunne han lugte folk sjæle, han kunne kun lugte mennesker hvis han var sulten, men han kunne altid lugte engle, elvere og vampyre. og siden han ikke var sultenmen stadig kunne lugte hende, måtte hun være et væsen tænkte han.
men hvilket vidste han ikke, men han syntes ikke det var en vampyr, han kunne lugte, han troede mere det var en engel eller elver. han smilte bare til hende, da han var ligeglad, som udgangspunkt hvad hun var, bare hun ikke ville ham noget ondt.

"haha meget sjovt"sagde hun og gik forbi ham, hun var på vej væk fra stranden, med ham i nærheden kunne ting kun ende mere galt end de gjorde i forvejen for hende. Hun gik bare og nynnede lidt for sig selv, hun rettede lidt på sin hue så den sad bedre end den gjorde før, en stille vind ville lege med hendes hår og hun gav den også lev til det, nogle fugle fløj ned til hende, ene satte sig på hendes hovede og den anden på hendes ene hånd som hun havde rægt frem mod dem, hun smilede lidt, hun lod en finger køre ned af fuglen da de fløj igen, hun så lidt efter dem, hun smilte endnu, hun begynde så at gå videre igen

Rafael kunne godt lide hendes naturlige måde at være på, den stille gang, og den tydelige friske personlighed, han ville gerne lade hende gå hendes vej, men der var noget over hende, måske var det hans sult efter hendes sjæl, som bare fik ham til at tror der var noget ved hende, eller måske var det en form for 6 sans, han var ikke sikker, men han følte at han lige så godt, kunne snakke med hende, ivertfald for noget tid, han havde jo ikke så meget andet at lave, han dreje sig mod hende, og gik hen imod hende, han så fuglene lande på hende, og hendes smil interesseret ham, han var nu begyndt at bide sig selv i tungen, det forstod han godt hvad betød, han var sulten, og hun var kun interessant, fordi hans demoniske side, ville have noget at spise, han smilte lidt ved sig selv, og besluttede sig for ikke at gi efter for hans sult, han ville ikke spise hendes sjæl. da han kom helt op til hende, sagde han med en venlig stemme "Hvis jeg er så sjov, burde du da ikke løbe væk" han smilte lidt skævt til hende, og forsatte "Hvis jeg sagde noget stødene så beklare jeg"

fuglene fløj væk da han kom hen til hende, hun kiggede lidt på ham"Rik venit"sagde hun og en stor flot var der med det samme henne ved hende og meget tæt på ham, den så lidt på ham og viste lidt tænder, men hun sagde til den at den skulle være sød da han ikke havde gjort hende noget....endnu, ulven var noget større end en normal ulv, hun kiggede på ham som snakkede til hende"du er ikke sjov og nej det gjorde du ikke, men prøv at lade være med at sige sådan noget igen når du møder folk første gang"sagde hun og vende sig imod ulven og kløede den bag øret, det var ikke nogle normal ulv, den var fra den triste skov, hun havde fået den af en, hun blev forelsket i, men han afviste hende til sidste, hvis man så hendes ryg, ville hun havde nogle store grimme ar efter en varulv

Rafael kiggede på ulven, han kunne ikke lade vær med at lave et lille smile, den var stor af en ulv at være, men efter at have leget med Catherine´s puma, og havde tumlet med en varulv, så virkede den ikke så skræmmende, han kunne fornæmme hun ikke var så glad for ham, det gjorer ham lidt irriteret, men han ville ikke rigtig vise det. hans demoniske side, ville gerne komme ud, men han ville ikke gøre hende noget, selvom hun virkede om en snobbede tøs, som troede hun var noget vær, han stoppede de tanker, det var bare sulten tænkte han, nogen gange gjore den, at han ikke syntes så godt om folk, men hvis han skulle være ærlig, så virkede hun ikke som en der havde den største tillid til ham, men han smilte bare endnu en gang, og kiggede på hende, og prøvede at svare venligt "Undskyld, kan vi starte forfra" han holdt en pause og forsatte "mit navn er Rafael" han rakte hånden ud mod hende, han kom til at tænke på hunden, og han vidste ikke om hun havde regnet ud han var et væsen, så han sagde med et forsøg på en skræmt stemme mod hunden "God hund", han kiggede mod hende og sagde "hvad for en slags hund er det?"

"det kan vi vel godt"sagde hun og så lidt på ham, hun tog så hans hånd"Grazia"sagde hun, men hun fik store smerter i ryggen, hun falde lidt sammen, Rik var der hurtigt til at støtte hende, hun kom over det, nogle af hendes nervebaner i ryggen var skadet og det gav hun nogle gange smerte anfald i ryggen, rejste sig så op igen"han hedder Rik, han komme fra den triste skov"sagde hun, hun ville ikke sige hun havde fået den af en hun holde meget af og som så havde afvist hende da hun var tæt på døden, hun blev lidt trist, men Rik gav hende et slik hovedet og hun begynde at smile

Rafael smilte da hun tog mod hans hånd, måske var hun ikke så slem, som han før havde troet om hende, han stod lidt og overvejet det, og besluttede sig så for at starte forfra, han smilte lidt mere venligt, og sagde så "Det er hyggeligt at møde både dig og din hund" han var glad for det ikke var en hund, da han tidligere i hans liv,var blevet bidt af hans fars kamp hund, men han kunne godt se det var en ulv, og det gjorer ham mere tilpas. han havde stadig et ar på hans højer arm, efterhundens bi. han oervjet at sprøge til den smerte han kunne se hun havde, og da han var færdig med at overvejede det sagde han så "det er ikke min mening at blande mig, men hvad er der galt, du virker som om du har ondt?".
han vendte på hendes svar, og kiggede over på Rik, den var som sagt en stor ulv, han ville gerne se om den var så farlig, som den selv troede den var, han smilte til den og sadge så "hvilken slags hund er du min ven" han rettet sefølgelig ikke med et svar, men han ville gerne se hvad elveren sagde til det..

hun sagde ikke noget til det han spurgte om hvorfor hun havde ondt, det ville hun ikke sige noget om"han er en ulv"sagde hun og nussede Rik bag øret"han er kun ond ved dem som vil gøre mig ondt"sagde hun, Rik gav hende et stort slik på kinden, hun grinte og smilede selvom hun lige havde haft voldsomt ondt, men det var kun en gang imellem, nok kun en gang om ugen hun havde så ondt, ellers var det bare nogle små nogle som hun ikke mærkede, hun kiggede lidt rundt, de stod ved stranden, hun tog en pind op og Rik så den med det samme og den var klar, hun smed den langt ud i vandet og Rik for efter den med det samme hun havde kastet den, den tog ham lidt tid at komme ud til den, han tog den med ind til hende og hun smed den ud igen"han er ikke særlig farlig, han er kun farlig af størrelse ellers ikke særlig meget"sagde hun, hun ville ikke sige hvor hun havde ham henne fra, men han var jo fra den triste skov hvor næsten var normalt og det havde hun det endeligt fint med, den person som hun elskede aller mest boede der inde så hun havde ikke noget imod den triste skov, hun skulle nok bare lære at finde ud af den ved egen hjælp, lige nu var det Rik som hjalp hende med at finde rundt, det var derfor at Rik ikke særlig tit gik sammen med hende, den fandt vej, hentede hende og viste hende den vej

Rafael kunne godt lide hendes ærlighed, omkring at det var en ulv, han nikkede bare, men da hun sagde den kun var ond mod folk, som ville gøre hende noget, tænkte han med det samme, at en ulv, umuligt kunne læse, om folk ville hende noget eller ej, han var ikke den største fan af ulve, og generalt ikke enig i hendes holdning om at ulven, kunne beskytte hende, men hvis hun mente det, så måtte hun gerne det. han smilte venlligt og sagde "hvorfor er de her ude? nyder de bare en gå tur, eller vendter de på nogen?" han kunne mærke at hans demæniske side, gerne ville lidt ud, men han lod den ikke, han kunne godt lide at have fuld kontol over kroppen, han ville jo ikke sige eller gøre noget, som kunne gøre hende ked af det, da hun faktisk, var begyndt at være okay. han kiggede tilbage på rik og sagde roligt, men lidt sarkatisk,"hvordan ved den om jeg er ude på at gøre dig noget?"

"jeg er bare og gå for at kunne finde rundt"sagde hun, hun så hen på ham, hun smilede lidt til ham"det gør han heller før du gør noget ved mig"sagde hun med et smil, det passede Rik kunne ikke mærke om folk ville gøre hende noget, men han var altid på vagt hvis der skulle ske hende noget"han passer på mig når Rikco ikke kan det"sagde hun med et næsten drømmende blik, men hun kom hurtigt tilbage til virkeligheden, hun smilede så undskyldende til ham, Rikco var den mand hun havde tabt sit hjerte til og det var hun også meget glad for det lige var ham det var sket ved og ikke en anden som bare ville smide det væk igen

"Hvem er Rikco, hvis jeg må spørge om det?, vil ikke misbruge din venlighed" sagde han med et smil, han mente ikke hun var venlig, men man kunne vel godt være lidt høflig aligevel. han lagde hans hånd på hunden hoved,han var ikke sikker på den reaktion, men han regnede da med at den var venlig, da det var det som hun havde sagt. han træk hånden tilbage, da hans hjerte begyndte at pumpe hurtigere, han kiggede kort væk, og gjore hans øjne så sorte som natte, han tog en dyb indånding, og hans hjerte begyndte at slå normalt, han gjorer hans øjne den normale blå-grønne farve, og så tilbage på hende, med en smil."jeg har et problem med min kontakt linser,men ikke noget stort problem"

"Rikco er den mand som jeg har tabt mit hjerte til og han er en varulv"sagde hun med et smil, hun elskede Rikco over alt på jorden, der var ingen som ville kunne udskifte ham på nogle måde, hun kiggede på ham"det går nok"sagde hun med et smil, Rik kom tilbage med pinden og gav den til hende igen, hun smed den ud igen og sådan gik det i lidt tid efter det, hun havde det fint og Rik havde det sjovt ved at blive helt gennem blødt og så stille imellem dem og ryste sig"hey Rik!"sagde hun, hun blev næsten helt gennemblødt, hun fangede så Rik"kan du være ordenlig"sagde hun og så strengt på den, den lagede ørene ned og kiggede på hende og hun falde for det, hun begynde så at smile og krammede den om halsen

Rafael syntes det var synd for den mand som kunne lide hende, han måtte enten være døv, eller have en dårlig forstrand på kvinder, men han valgte bare at smilte til hende, da hun svarede på hvem han var, han sagde "han må føle sig meget heldig" han bliv våd da den irriterende ulv, havde valgt at tage hele det vestlige hav, med ham op af vandet. Rafael sukkede,og kiggede ned af hans våde tøj, han så først om hans skjorte var tør, men det var den sefølgelig ikke, #så meget for min slike skjorte# tænkte han. tog hans bror kors af halsen,og lagde det ned i læder jakkens inder lomme. han sukkede igen, men begyndte at undrede sig, over hvorfor han var så negativ, det var sikkert bare sulten, som gjórer ham i dårligt humør, men det ændre ikke på at han var i dårligt humør. han kom i tanke om at hun havde sagt at Rikco var varul, hans øjne bliv sorte bare ved tanken,og kunne næsten føle, vingerne komme frem, men de bliv under jakken, han prøvede at skujle de sorte øjne, men han havde intet held med det, så han måtte bare kigge op på hende, og sige med en demænisk stemme "Ja..jeg er så demon" han var for sulten til at holde hans sorte øjne inde, de var så mørke som natten..

hun så hen på ham, hun smilede bare til ham"okay det har man også at være"sagde hun med et smil, hun havde ikke noget imod han var dæmon, han gjorde hende jo ikke noget, hun stod bare ved Rik, hun smilede og var glad, hun tænkte på om hvornår hun skulle se Rikco igen, det håbede hun snart skulle, hun rødmede lidt ved tanken, hun fik det hurtigt til at forsvinde, hun var helt væk i ham

Rafael syntes hun virkede dejlig afslappede, men da han kunne se hun begyndte at rødemede, var han ikke sikker på om det var noget hun tænkte på, eller om hun havde en ide om at han var interessan, han håbede det var det første, da han jo ikke syntes hun var interessant på nogen som helt måde,men han slappede lidt af, da han tænkte på at hun lige havde snakket om den hun elskede, så det var nok det, som fik hende til at rødemede. han ville gerne spørge hvor hun havde ulven fra, men genoverejet det hurtigt, han ville jo ikke havne i en situttion, hvor hun sagde noget hun ikke ville være tilpas med at sige, men han kunne ikke holde det inde, så han træk lidt på læben, og sagde "du har vel ikke købt ham i en kæledyrs forretning, hvor har du ham fra?" han holdte og forsatte så "jeg er bare nysgrrig"

hun kiggede hen på ham"den triste skov hvor Rikco også er fra"sagde hun med et, Rik nussede sit hovede imod hende"jeg fandt ham her da han kun var en unge"sagde hun med et smil, hun klørede Rik bag det ene øre"jeg har taget mig af ham siden"sagde hun, hun havde passet Rik som var det hendes eget barn og derfor troede den at hun var dens mor og ville gøre alt for at beskytte hende imod fare og det var hun bare glad for at havde Rik i nærheden af sig når hun ikke havde Rikco, hun savnede Rikco voldsomt meget