Emily i mørket

Sted: Deepshell gågade
Tid: 23:33
Dato: irl
Dag: irl
Årstid: Irl
Omgivelser: ingen
Verj: koldt

Emily sad på en bænk og havde høretelephoner på hun var alene og kiggede op i den stjerneklare himmel og på fuldmånen hun nynnede melodien fra den sang hun hørte. "hvor er her koldt" mumlede Emily til sig selv men gik ikke hjem hun ville ikke hjem hendes mor var psygisk syg og havde tit prøvede at dræbe Emily

Nigel gik ned af gå gaden med en smøg i munden mens han så op på fuldmånen som havde valgt at vise sig her iaften. Han tog smøgen ud af munden og pustede langsomt røgen ud så det dannede nogle hvirvler i den usynlige luft, og derefter sivede opaf mod den blege måne. Normalt røg Nigel ikke, det gjorde han som regel kun til fester, men her på det seneste var han begyndt at ryge når han var alene og ikke bare til speciele lejligheder. Grunden til det var, at han her for tiden sansede flere ting, selvom han ikke vidste hvordan han kunne beskrive det for sig selv. Når han fx mødte nye mennesker, duftede de nogle gange anderledes end alle andre, og sommetider mødte han folk med den samme duft, som dog ikke kendte hinanden. Det var forvirrende og som om der var en forbindelse mellem disse mennesker. Han lod blikket glide op frem for sig da en af disse speciele dufte igen mødte ham, og han fik øje på en ung pige på en bænk. Hun så drømmende ud, og hendes duft var meget stærk nu, men Nigel ignorerede det, da det efterhånden var blevet hverdag for ham. Han betragtede hende lidt mens han roligt nærmede sig, og planlagde at gå forbi...

Emi så ikke at der var nogle i nærheden og valgte at strække hendes vinger ud så hun fik dem ud af ryggen og strak dem men forskælden på Emi og andre engle var at Emi's vinger var sorte hun var en dødsengel. Emi rejste hovedet op og så en dreng det gav hende et kort sæt og forventede han ville løbe hans verj men duften fangede hende *en anden engel?* tænkte Emi

Nigel gik videre men standsede brat op da pigen foldede noget ud, der til en mistænkelig grad lignede vinger. Siden han intet kendte til engle eller nogle af de andre væsner, trods han selv var et, var det klart at han veg et par skridt bagud ved synet af de sorte vinger der stak ud fra pigens ryg. Nigel stirrede på dem, og troede ikke sine egne øjne "h-hvad?" stammede han vantro og så på hende, mens han overvejede om dette kunne være en drøm. Hvad var hun?

Emi studerede drengen og tog høretelefonerne af og smilte venligt hun rejste sig op "du..er en engel ikk´'? du burte ikke være overrasket over at se en anden engel, eller er det pga farven på mine vinger" sagde Emi og gik tættere på ham *har han ikke set en anden engel før`?* tænkte Emi og ville ikke gøre ham ondt

Nigel betragtede hende da hun tog høretelefonerne af, og fulgte vingerne med øjnene mens fjerene let blafrede pga hendes bevægelse. Han åbnede munden for at sige noget til det hun sagde men bed sig så i læben da han ikke kendte svar på det. Hvad snakkede hun dog om? At han var en engel? Men engle fandtes jo ikke, det måtte være et kostume hun havde på..."Hvad mener du?" spurgte han og beroligede sig selv, mens han så på vingerne der stak ud fra hendes ryg.

Emi studerede ham igen "ikke noget " sagde hun bare hun havde på fornemmelsen vis han ikk' vidste hvad han var ville hun ikke snakke for meget om det " jeg hedder Emily, Emily Loveless Phantomhive" sagde Emily og trak vingerne ind i ryggen igen og strakte sig det var udmattende at trække vingerne ind

Nigel bed sig i læben og så på de sorte vinger som han efterhånden havde vænnet sig til trods det mærkelige syn det var, når man aldrig havde set sådan nogle før. Hans anelse om at det kunne være et kostume hun havde på, døde hurtigt da hun trak vingerne ind "Ehm...jeg hedder Nigel" sagde han stille og vidste egentlig ikke om han ville vide hvad det var der lige var sket men spurgte alligevel "hvordan?" han pejede diskret mod hendes ryg hvor vingerne lige havde været og hentydede til hvordan det kunne være gået til.

"Nigel" gentog Emi for at huske det, Emi kiggede på Nigel med et undrene blik "Når du mener vingerne *grinte* det er magi ej det er fordi jeg ikke er et menneske du kan vælge at tro på det og du kan vælge at lade være men jeg siger sandheden jeg er en Engel eller retter en dødsengel pga min far var en dæmon og min mor var en Engel der er mere imellen himmel og jord end du tror" sagde Emi og smilte venligt

Nigel så på hende med et tænksomt blik mens hun forklarede og havde meget svært ved at tro på det, da han jo var vokset op med den viden, at jordens befolkning udelukkende bestod af mennesker og intet andet. Det var mærkeligt at få noget andet at vide. "Engle eksistere?" gentog han og lagde hovedet på skrå. Hvor var det egentlig underligt at han ikke var utryg ved dette væsen efter det han så lige før. Han vidste ikke hvad han skulle sige til det hun fortalte ham.

"ja og mere behøver du ikke at vide" sagde Emi "hmm det er ret sent hvad laver du her ude så sent`? "

Selvom Nigel var enormt nysgerrig på hvad der lå bag englenes eksistens, gemte han det væk da han vidste han ikke ville få noget ud af at spørge "jeg er på vej hjem fra arbjde" sagde han og så på hende.

"hvad arbejder du som?" spurte Emi nyssgerigt og roedet så i hendes taske og tog noget vand hun ville gerne være hans ven så det var nok derofr hun stilte så mange spørsmål

Nigel sendte sit første smil til hende, og selvom det var et lille et, var det dog et smil "kunstfotograf" sagde han en smule stolt da han jo elskede sit arbejde og var glad for at han havde evnerne til at kunne besidde jobbet.

"kunstfotograf?" gentog Emi tænkende og kiggede så op på månen som var på den kuldsorte himmel hun gabte kort "skal vi gå en tur? alsår vis du har tid?" spurte Emi, hun havde ikke selv noget at lave og tænkte på vis han havde flere spørsmål ville Emi gerne besvare dem

Nigel nikkede da hun gentog hans beskæftigelse, og lyttede lidt til hendes gab "ja det kan vi vel" sagde han og tænkte over de vinger han havde set på hende, og det hun havde sagt. Kunne det virkelig passe? Stille begyndte han at gå videre og regnede blot med at hun ville følge efter.

Emi fulgte efter og hoppede op på kant stenen og gik på line "tror du på ting som spøgelser, engle, dæmoner og den slags?" spurte Emi og kiggede på hendes føder imens hun gik på line Emily troede på sådan nogle ting af naturlige årsager hun havde set spøgelser og snakket med dæmoner.