Ude og handle . . . med Mike?

Dato & tid: irl
Sted: i mad afdelingen i et supermarked lidt fra gågaden
Vejr: solen skinner, der er ingen blæst men det er stadig koldt
Omgivelser: nogle mennesker der slentrer gennem supermarkedet forbi hylderne og forbi Jared

Solen stod højt på himlen.
Strålerne lyste ned på Deepshells befærdede gader denne eftermiddag, og afslørede den horde mennesker som gik rundt i byen og udførte hvad de nu skulle have udført idag. Jared var en af dem, men han var nu bare ude for at handle. Han brød sig ikke specielt meget om den slags, og ville egentlig helst bare have dette overstået hurtigst muligt så han kunne komme hjem hurtigst muligt. Et suk undslap hans læber idet han læste sedlen som hans roomate havde været så venlig at skrive til ham, *Pizzakryderi, Wtf?* tænkte han og rynkede kort *det her kan godt komme til at tage et stykke tid*. Han befandt sig allerede i madafdelingen og begyndte at lede efter de ting der stod skrevet på huskesedlen.

//Sorry det tog noget tid, men skulle lige til min kreativitets begravelse >__<'//

Mike stod ved musik afdelingen og kiggede på en billig og kedelig cd. han sagde ikke en lyd og havde noget stået sådan i 10-15 min. han havde ikke så meget at tage sig til og ville egentlig bare gerne ud derfra, men for en gangs skyld måtte han vente på sin mor, da han havde lovet at hjællpe lidt med indkøbet. han så sig lidt omkring og studerede de forskellige mennesker, hvorfter han gik med mad afdelingen, hvor han regnede med at finde din mor. han ned på sine føddet og betragtede lidt de sko han havde købt i Spanien for 2-3 måneder siden, lige før han skulle rejse hjem. han så sig lidt omkring i mad afdelingen, for at få øje på sin mor, men stoppede dog brat op da han fik øje på en han kendte. en han ikke havde set, ja siden han rejste. en han savnede af hele sit hjerte. Mike stod nærmest som lammet og stirrede på Jared.


//kender det//

Jared begav sig hen til en af hylderne og opdagede intet til Mike som nu stod og stirrede på ham fra afstand. Han havde forandret sig siden de så hinanden sidst. Hans normale sorte hår havde i det halve år falmet til den originale kastanjebrune, rødlige farve og han var blevet en smule højere og havde skiftet til en smule mere afslappet stil end den han havde før. Han lagde et par varer i kurven og fortsatte videre mens han kiggede på sedlen i sin hånd for at vide hvad han nu skulle på jagt efter. Han forsvandt fra Mikes synsvinkel

Mike var sikker på det var Jared, sellvom han havde forandret sig. et lille smil spillede på hans læber og han små luntede efter ham. dog holdte han sig lidt på afstand for at se hvor langtid der gik før Jared ville opdage ham. Mike havde haft lidt kontakt med Jared over brev og mail, da han var Spanien, men han savnede virkelig at mærke ham. det var så længe siden. Mike selv var bare blevet lidt ældre i udseendet, og så nok lidt mere voksen ud. han stil var den samme skater punk, men nok mest skater. Mike glemte hurtigt alt om sin mor og havde kun sine tanker på Jared.

Englen fortsatte hen mod drikkevarer afdelingen og kunne allerede dufte den velsignede duft af alkohol. Men vent, var der ikke også noget andet i luften? Han sænkede farten en smule og koncentrerede sig mere om hvad hans egen luftesans kunne opfange af lugte. Hvor var det dog bekendt? Jared vendte sig om og lod blikket glide langs hylderne og hen på en meget, meget uventet fyr som stod og kiggede på ham. "Mike?" sagde han med en stemme fuld af undren, lettelse og glæde på samme tid. Han forventede slet ikke at møde ham her. Eller nu i det hele taget

Mike stod nu helt stille og smilede til Jared, da han så han vente sig om. det lille menneske stod blot helt stille og lagde hovedet på skrå. han hørte godt den bløde stemme og mærkede en varm, rar fornemmelse sprede sig fra han brystkasse og videre igennem hele hans krop.. "Jared..." sagde han på en hilsende måde og gik hen mod sin elskede engel. rigtigt havde han lyst til bare at overfalde Jared som han plejede, men der var lidt for mange mennesker til at Mike ville gøre det i ædru tilstand.

Det Jared mest af alt havde lyst til ligenu var, at smide kurven fra sig løbe hen og omfavne det velsignede lille menneske som han nu ikke havde set i person i omkring...et halvt år? Istedet satte han kurven fra sig og små luntede hen til ham mens han forsøgte at beherske sig. Han omfavnede ham uden tøven og lod en lettere usikker jeg-kan-ikke-tro-dette-er-virkeligt latter passere sine læber. Han sagde ikke noget, for han kunne ikke finde ordene, men krammede ham blot. Det var ikke en akavet stilhed der herskede nu...nærmere en behagelig.

Mike kunne mærke tårene presse på da han så Jared luntede hen til ham og gav et lille stille hulk fra sig, da han igen mærkede sin elskede holde om sig. han smilte stille og lyttede til den lille latter og snuste godt ind, for rigtig at kunne dufte ham. han mærkede en enkel tåre trille ned over sin kind. det var af ren glæde over at se Jared igen. Mike havde virkelig savnet den dejlig engel og ville bare så gerne havde alt frøs fast nu. selvom det ikke kunne lade sig gøre. han var helt stille og lyttede bare til hver eneste lille lyd englen kom med.

Jared mærkede tåren som trillede ned af Mikes kind og lod sine arme lægge sig tættere omkring det velsignede lille menneske han så inderligt havde savnet i så fucking lang tid. Han havde ikke den mindste lyst til give slip på ham eller skulle skilles fra ham endnu engang, og hvis det stod til ham ville han fryse tiden så dette øjeblik kunne vare ved og ved og ved og ved...
"Fuck jeg har savnet dig Mike" hviskede han så kun hans kæreste ville være istand til at høre det

Mike mærkede hvordan han fik kuldegysninger over hele kroppen, da han hørte sin elskede Jared's hviskende stemme mod sit øre. han holdte vejret lidt tid og knugede sig så tæt ind til ham som han kunne "jeg vil aldrig give slip på dig igen... jeg nægter at skulle skildes fra dig igen" hviskede han også så kun Jared ville kunne høre det. dette var et af de bedste øjeblikke i hans liv.. det bedste ved savn var helt klart følelsen man fik lige så snart man igen var sammen med den man havde savnet så længe. det var en af de bedste følelser Mike kendte.. dog ville han ikke igennem mere savn. det ville han ikke kunne klare.

Jared begravede blidt sine fingre i hans bløde, duftende hår, alt imens han lyttede til de ord som undslap menneskets mund. Han kunne ikke holde et lykkeligt smil tilbage efter endelig at blive genforenet med sin elskede efter næsten et halvt år? Man sagde jo at lidt savn ikke gjorde nogen skade i et forhold men derimod det modsatte, men SÅ lang tid var da overdrevet. Englen trak langsomt sit hovedet en smule tilbage, lænte sin pande mod hans og fangede hans smukke øjne i et blik fuld af lidenskab og passion. "Jeg elsker dig virkelig, Mike" hviskede han med et sødt, lille smil på læberne før han lod sine berøre hans.

Mike så ind i det smukke, følsomme og dybt forførende øjne. hvor han dog bare elskede de øjne. Mike blev helt blød i knæende og stramte derfor grebet i Jared lidt for at være sikker på ikke at falde sammen "jeg elsker virkelig også dig Jared" hviskede han næsten lydløst da han næsten ikke kunne få nogle ord ud af munden. han lukkede stille sine øjne, da han mærkede de bløde læber mod sine og kyssede forsigtigt. det føltes nærmest som første gang i de kyssede. så magisk. hvor havde Mike dog bare tænkt på de læber mange gange. en behagelig varme sprade sig i hele hans krop og han følte en behagelig tryghed.

Følelsen af Mikes læber mod sine efter så lang tid var virkelig noget af det mest magiske Jared kunne have forestillet sig. Han var så perfekt. Hans krop - først og fremmest - var utrolig flot og især når man tænkte på at han egentlig bare var menneske. Dernæst, hans ansigt...uh, hvor han kunne bruge mange timer på at sidde i stilhed med ham og bare have øjenkontakt. Studere de øjne han var så dybt fascineret af. Til sidst var der så hans personlighed. Jared elskede ham for den han var og ville ikke bytte ham ud for nogen anden.
Englen førte kysset over i noget mere intenst og lidenskabeligt men stadig lige roligt og langsomt.

Mike lod sig bare falde hen i kysset og glemme alt omkring sig. han kyssede med i det kys der nu udviklede sig. det gjorde Mike intet, for han elskede jo at mærke den lidenskab et kys med Jared kunne give. han lagde stille sin ene hånd på hans brystkasse. alt ved Jared var perfekt efter Mike. selv de få dårlige sider ville Mike aldrig kunne undvære. det overdrevende humor, som nogle gange godt kunne skræmme Mike, ja den ville han heller ikke kunne undvære. han elskede alt ved Jared, simpelhent ALT. folk var begyndt at stoppe op og stirre forarvet på dem, da det jo var et supermarked og de var jo to drenge.. der stod og kyssede, midt i det hele. dog var det ikke noget Mike lagde mærke til da han havde glemt alt om hvor de stod. han havde kun Jared i tankerne.

Jared trak Mike lidt tættere på sig og nød kysset og nærværet i fulde drag, selvom de stod der midt i supermarkedet og i netop dette øjeblik blev overbegloet af diverse fordomsfulde personer. Ikke at Jared overhovedet var bevidst over dette, for han var jo allerede i den 7. himmel. Han havde ikke lyst til at kysset skulle stoppe, men var nu også en del nysgerrig på alt muligt der havde hændt Mike siden sidst. Han brød det langsomt og smilte til ham med både øjne og læber.

Mike åbnede stille øjnene, da kysset langsom slap. han så på Jared og smilte sødt. de dejlige øjne og det dejlige smil. Mike elskede virkelig det ansigt han nu fik liv til at betragte. der var ikke sket det helt store i Spanien, da han bare havde holdt sig fra alt der havde med det sociale at gøre, udover de få breve han og Jared havde skete til hinanden. Mike skulle lige til at sige noget, da han pludselig hørte en overrakset og lettere vred agtig stemme kalde på ham. med det samme trak han sig ud af Jared's arme og vendte sig om, så han stirrede lige på sin mor. hun så ikke specielt glad ud og på en måde også lidt nervøs ud "Mike du skal med hjem... NU" sagde han strengt, men stadig med den lidt nervøse tone indover. Mike sank en lille klump "jamen... må jeg ikke... mor please, må jeg ikke godt.. blive... blive ved Jared" sagde han lidt nervøst. han så nu lidt rundt og opdagede flere af sin fars venner og folk som kendte deres familie. alle havde samlet sig omkring dem og stirrede bare forarvet på dem. Mike sank endnu en lille klump og så lidt om på Jared.

Jared fik et chok da Mike hurtigt trak sig ud af omfavnelsen, og i det første splitsekund havde han nær troet at det var ham som havde gjort noget forkert, men det viste sig så ikke at være det. Det var Mikes mor som nu stod og betragtede dem med et ondt blik i øjnene, men hun var også usikker. De havde en chance.
Jared havde allerede mødt hans familie, hvilket ikke ligefrem var gået særlig godt, men han havde gjort sit for at få det til at fungere også måtte resten være op til dem. Mikes forsvarsløse tone da han svarede sin mor, var nok til at vække englens instinkter og han trådte en smule tættere på ham - bare for at kunne beskytte ham hvis det nu var. "Jeg er her, bare rolig" sagde han stille så kun Mike ville være i stand til at høre det, og han nikkede kort til moderen som en lydløs hilsen bare for ikke at pisse hende fuldstændig af. Han havde ikke tænkt sig at blande sig i samtalen.
Endnu.

Mike mærkede Jared kiom tættere på og så lidt op på ham over sin skulder. han sank en lille klump og nikkede meget svagt, som svar på det han sagde. Mike var gæad for Jared var der ved ham, for så vidste han at hvis det blev nødvendigt at skændes, så kunne han bare tage hjem til ham og ikke få problemer med sin far. lige med det samme hvertfald. Mike så lidt på sin mor igen, som så ud til at overveje det lidt. hun havde jo intet imod dem, for hun vidste at Mike var lykkelig med Jared, men hun frygtede lidt hvordan faderen ville tage det hele. og så var det også ret pinligt, at så mange bekendte nu vidste hendes eneste søn var bøsse "Mike.. du må nød til at forstå, det der bare ikke er okay... kom så med hjem, så snakker vi om det.. du ved også godt far ikke er glad for det.. og tænk nu på Louise.. hvis far skal til at råbe af dig igen.. så skal hun høre på det igen" sagde han nu mere moderligt, men på en måde så Mike fik virkelig dårlig samvigtighed. hun pressede ham. han kunne ikke lade Louise høre endnu et skænderi, men var det ikke allerede på sendt. dog fik han det så dårligt over det moderen sagde han ikke kunne andet en at se ned og han anede ikke hvad han skulle stille op-

Jared gengældte hans nervøse blik med sit og nussede ham ved taljen i stilhed for at berolige ham. Den måde hans mor forklarede det hele på, pissede ham fuldstændigt af. Hvem fanden troede hun var? *Og tænk nu på Louise, hvis far skal råbe af dig igen, skal skal hun høre på det....fuck dog det* tænkte han i sit eget hoved og måtte holde sig selv i snor for ikke at gøre noget overilet. "Juliane, hvis Mike tager hjem kommer Ed til at råbe af ham alligevel. Det ville ikke gøre nogen forskel. Kan du virkelig ikke se hvad der er bedst for ham?". Sådan. Han havde brudt tavsheden selvom han godt vidste det var dumdristigt at sige noget som det, men han kunne ikke bare se på længere.

Mike blev lidt beroliget af Jared nussede ham. det var altid rart at vide der var en som støttede ham og holdte af ham. dog så han stadig ned i gulvet, da han synes det hele var pinligt og havde det stadig lidt dårlig over alt det med Louise. han så overrasket på Jared, da han sagde noget og så så på sin mor. Juliane stod bare og så på dem. det var tydeligt hun godt vidste at han havde ret i det han sagde "Jared... du..." hun stoppede sig selv og så lidt rundt på alle dem der stod omkring dem. hun gik hen til dem og sørgede nu for restenikke kunne høre dem "du må forstå jeg ved hvad der er bedst for Mike... jeg ved han ikke høre til der hjemme hos os længere.. men hvad skal jeg sige til Ed?.. når Mike ikke kommer med hjem, ved han der er sket noget.. hvorfor ikke bare få det overstået.. hvis han tager med hjem nu, så bliver det ikke lige så slemt som det vil når alle de mennesker her sladre videre og det vil kun gøre det værre hvis Mike ikke kommer hjem med det samme og tager det som en mand" forklarede Juliane lavmælt og så bare på Jared, som om det kun var de to der stod der.

Jared lagde hovedet en smule på skrå og betragtede hende, men ikke med et hånefuldt eller ondt blik. Han nikkede stille undervejs og slog opmærksomheden ned på Mike igen idet hun fik snakket færdigt. "Du er vel godt klar over hvad Ed udsætter ham for derhjemme ikke?" spurgte han og hævede et øjenbryn men brød stadig ikke den respektfulde undertone i sin stemme "ønsker du virkelig at han skal leve videre på den måde med ham på nakken hele tiden?" afsluttede Jared og vidste at han måske var gået over en grænse, men i så fald ville det have været det værd. han så stille på hende og lagde blidt en arm om Mikes smalle talje.

Mike knyttede hurtigt sine hænder og rystede helt stille på hovedet, da han hørte hvad Jared sagde. han så stille op på ham, med et bedende blik *fortæl det ikke* tænkte han i håb om Jared ville høre det, selvom han godt vidste at Jared ikke kunne høre hans tanker. Mike rystede lidt i kroppen. Juliane Lagde hovedet stille på skrå "udsætter ham for?... ja han for skæld ud, men det gør alle børn end gang imellem?" sagde hun og så spørgende på ham. hun så lidt ned og det var tydeligt at se det var Mike's mor et kort øjeblik, da de lignede hinanden meget. igen så hun op "jeg ønsket Mike er glad og har det godt.." sagde han blot og så på Mike. hun kunne godt se Mike slet ikke var okay, men hun vidste ikke hvordan hun skulle gribe det an. Mike lagde stille sin hånd på Jareds arm og så ned igen.

Jared fornemmede det lille menneskes blik på sig og så ned hvorefter han fangede det hans bedende blik. Men hvad skulle han gøre? Mike kunne jo ikke blive ved med at leve på den måde, og Ed var jo bare en fandens til idiot, og hvis ikke engang Mikes egen mor vidste hvad han gik igennem, hvordan skulle det hele så kunne blive bedre? Når Louise på et tidspunkt blev ældre, hvem vidste så hvad hun ville blive udsat for hvis Ed til den tid havde fået smag for misbrug og voldtægt af sine fucking egne børn?
Alligevel synes Jared ikke at have modet eller lysten til at afsløre det hele for Juliane. Han kunne risikere at splitte en hel familie med bare nogle få ord. Mike ønskede tilsynladene heller ikke at hun skulle være bevidst om det, så han besluttede at lade være. For nu ihvertfald.
"Der er som regel mere under overfladen end det lige ser ud til." sagde han stille og bed sig i læben ".. men Juliane, lad mig tage ham med hjem. Jeg lover at du kan overlægge al den skyld der måtte være, til mig." Han gav Mikes hånd et kort, blidt klem.

Juliane stod og tænkte det godt igennem "der er noget i holder hemmeligt for mig.. men jeg respektere i ikke er klar tiul at sige det..." sagde hun først og nikkede kort bagefter "så tag ham med... så må jeg snak med Ed..." sagde hun så, da hun godt vidste at det var det bedste. med en moderlig elegance lagde hun sine hænder på Mikes kinder "kære Mike...du må fortælle mig hvad der foregå¨r.. jeg kan se dette rammer dig alt for hårdt... kom hjem når du er klar" sagde hun for første gang med megen omsorg og som om hun faktisk holdte af Mike, hvorefter hun så gik. Mike stod bare og så efter hende. han stramte grebet om Jared, men ikke hårdt og så så op på ham. dette havde ikke ligefrem været rart for Mike, men han følte en... slags rar følelse, da han hørte sin mors stemme på den måde. dog gemte han sig ind til Jared kort efter, da han bare ville være tæt på ham "tak fordi du ikke sagde det" hviskede han stille og lukkede sine øjne.

Han nikkede til hendes svar og tænkte at hun faktisk ikke var så slem alligevel. Hun var ihvertfald i stand til at se realiteterne i øjnene. Han fulgte hende med blikket idet hun trådte hen til Mike og lagde hænderne på hans kinder, hvorefter hun sagde de ord som både mennesket og englen havde ventet på. Han kunne ikke lade være med at smile indevendigt af lykke og så efter hende da hun gik. Jared rettede opmærksomheden mod Mike da han mærkede ham skutte ham tættere på sig. "Jeg havde ikke andet valg..." sagde han stille og lod sin hånd følge hans rygsøjle til den nåede hans hår som han blidt begravede fingrene i.