Don't know you... Yet... (Mike)

Dato: 11. Maj
Dag: Fredag
Tid: 22:18
Sted: En bar i en af Sherias smågader
Omgivelser: Mennesker og andre væsner med alkohol og stoffer i blodet.
Vejr: Udenfor er det blæsende, fugtigt og temmelig koldt.
Påklædning: En hvid tanktop, en gennemsigtig skjorte, stramme, mørkeblå jeans og sorte ankelstøvler med læderremme, bæltespænder og lynlåse.

Det har været en lang aften. Ariadna har været her i tre timer og hendes hjælper er faldet i søvn i en lille sø af sprut. Det tyder stærkt på, at hun skal være her længe endnu. Et par drenge har givet hende komplimenter, men ikke på grund af hende selv. Hun er ikke helt dum og hun ved godt, at de mangler penge og prøver at charmere sig til gratis drinks. Og sikkert også lidt mere. Et kys og en joint eller en kanyle med noget, hun kender udmærket. Hun har aldrig selv prøvet det, der er i de kanyler, men efter et halvt år som bartender lærer man det at kende.

Hendes lettere kolde, grågrønne øjne kigger ud over mængden af fulde og kyssende mennesker med hash i hjernen. Hun kan se de omtågede blikke, der stirrer i alle retninger. Hendes eget blik er rettet mod døren, der hele tiden går op, når der kommer flere ind og ud af rummet. Hendes opmærksomhed bliver dog hurtigt revet væk fra døren, da en klam bodybuilder med et fjoget smil bestiller en drink af hende. Hun blander den hurtigt og rækker ham den, da han langer nogen penge over disken. Hun tager imod mønterne og lægger i pengeskuffen i kassen. Det har alt i alt været en udbytterig aften og hun er godt tilfreds med de mange drinks, der er blevet købt og de mange penge, der er hevet hjem.

Døren gled ubesværet op til baren i en af Sherias smågader. Selvom det var ugens eneste fri aften, skrabede læderskoene stadig mod gulvet. Lyden der normalt mindede ham om hans arbejde. Men idag symboliserede den blot træthed. Hele dagen havde den stået på lektier fra entreprenør studiet og nu skulle det gøre godt med en drink.

Det var isende udenfor, en af de vejr aftner man ikke forstår grundet årstiden. Døren lukkede lydløst bag ham og han afleverede ubekymret sin jakke og halstørklæde.
Den mandlige charme og ligegyldighed havde ramt de nærmeste kvinder på baren, noget han ikke længere bed mærke i. Hans eneste mål var baren. Han skulle sidde i baren i aften.

Han smed hænderne i lommen og nærmest svævede henover gulvet, for at sætte sig på en barstol. Lydløst.
Den smukke bartender bag baren havde netop lukket pengeskuffen. En rutine hun havde gjort i lang tid. Han studerede hende nøje. Hun mindede ham om kvinderne i Texas med der southern accent og jordbær syltetøj.
Et smil bredte sig over de fyldige læber. Han ville ikke ødelægge øjeblikket, så han sagde intet. Sad bare og kiggede på hendes bevægelser og den flotte krop bag tøjet. Noget han ellers aldrig gjorde!

Ariadnas lange, slanke fingre tog fat om skuffens håndtag og lukkede den i. Hun kørte fem fingre gennem håret og lod det lange, mørkblonde hår falde ned, dels på ryggen og dels over højre skulder.

Hun smilede svagt og så op. Hendes ydre var fuldstændig uændret, da hun fik øje på den unge mand foran hende, men indeni havde hun fået et pænt chok. Hun lagde hovedet på skrå på den mærkelige måde, der altid fik hende til at ligne en forpjusket eller forskrækket fugl, der netop er kommet ind fra kulden. Samtidig med hendes fugleagtige bevægelse begyndte hendes øjne at glide undersøgende op og ned af den fremmede. Han så anderledes ud end de andre. Hun så ikke ud til at være fuld eller høj på stoffer. Det i sig selv var en stor forandring i forhold til de andre kunder her.

Der var kun en anden i lokalet, der ikke så fuld ud, men hun sad langt væk fra baren og havde kun fået et enkelt glas Bloody Mary den aften. Faktisk kunne hun slet ikke se den kvinde mere, for hun sad tæt omslynget med en lidt mere fuld mand. Kvindens korte, blonde krøller lå som en sky om hovedet på både ham og hende.

"What ya' got?"

Han hentydede tydeligt til sprutten bag baren. Han drak normalt ikke, da det gik direkte i blodet, og så ville han ikke kunne sælge det til samme pris. Men i aften ville han gøre en undtagelse, medmindre nogen kunne få ham på andre tanker.
Han havde netop fået sig en ny stamkunde, som gav ham en formue for et sug og det skulle fejres.

"Make me your favourite drink, my sweet."

Ordene virkede som taget ud af en overlegen film, men fremtoningen var en helt anden. Han var næstekærlig og venlig overfor kvinden bag baren. Det var langt fra nedsættende, nærmere en invitation til en god snak.

Selvom der var mange mennesker på stedet, var der ingen der sad oppe i baren. Han sad helt alene i baren og det var bare med at udnytte det, så længe han kunne. Hun havde hans fulde opmærksomhed.

Hendes lille smil blev langsomt større og hun kiggede tilbage på flaskerne på hylden bag hende. Der var mange forskellige slags, alt fra forskellige slags juice, over vodka og gin og helt over til fine drikke som vin og champagne. Gad vide...

"Well, i don't know your taste, but... Perhaps you like Cosmololitan or Sex On The Beach? Your choice, i won't disappoint you."

Hendes smil var blevet mere drillende, da hun nævnte den sidste drink og hun kneb øjnene lidt sammen. Der var nu noget over ham. En varme, en... rar atmosfære. Det var som om hun kendte ham, selvom hun aldrig havde set ham før.

"So, what do you choose, honey?"

Hendes lange negle trommede let på den fedtede bardisk. Ikke utålmodigt, bare afventende på hans svar. Ville han mon vælge Cosmololitan og være høflig og venlig, eller ville han være flirtende og tilnærmende og vælge Sex On The Beach. Det var svært at forudse...

Han var overrasket over hendes ligefremhed. Han smed albuen på baren, lænede sig let fremover;

"Sex on the beach,"

sagde han med en antydning af forførelse i stemmen. Der var ikke grund til at ligge fingre mellem - han synes hun var en attraktiv kvinde. Cardot til guden, der havde skabt hende!
Han blottede sine hvide tænder og gav hende et lille blink med med mandelbrune øjne.

"And take one for ya' pretty little self."

Han fulgte hende med øjnene. Sådan en lille sag, kunne man sagtens have stående hjemme i lejligheden, det ville ikke gøre ham det fjerneste.
Han havde aldrig brudt sig om sorte piger, det var de lyse der faldt i hans smag. Tanken om at han kunne beskytte en kvinde, betød meget for ham. Og hvis han først forelskede sig, ville han næsten gå igennem ild og vand... Det ville han i hvert fald før, han havde fået sin lille afhængighed. Ingen kvinde havde endnu kunne håndtere hans erhverv. De havde været i vildrede og ikke turde at gå videre med ham. Det var forståeligt, selvom det ikke var til at se på ham, hvad han egentlig nød. Vampyrerne var altid så søde at slikke såret helt for ham.

Hun smilede drilsk ved hans svar og vendte sig om. Hendes øvede fingre greb først fat om vodka og ferskenlikør. Hun satte dem på bordet foran sig og fik så fat i appelsinjuice og til sidst tranebærjuice.

Hun hev to høje glas frem af den slags, man bruger til champagne. Hun hældte først isterninger i, dernæst vodka og ferskenlikør. Lige efter det kom appelsinjuice og tranebærjuice.

Hun vidste inderst inde, at manden bag hende var speciel og hun ville vise ham det på sin egen festlige, specielle måde. Hun proppede et sugerør i hvert glas og en parasol i hans. Med et hjerte på, selvfølgelig. Hendes bedste scoretrick nogensinde. Hun vendte sig om mod ham, kastede håret over skulderen og rakte ham forsigtigt det ene af de fyldte glas.

Hun løftede sit eget glas mod ham og smilede hemmelighedsfuldt.

"Cheers."

Hun tog en tår og lod den søde frugtsmag eksplodere på tungen. Det var for længe siden, hun havde fået denne drink.

Mike havde aldrig selv stået i bar og havde heller ingen planer om det. Højt musik og tågede mennesker, sagde ham generelt ikke så meget. Han var mere moden af sin alder, havde oplevet for meget og valgt en helt anden levevej. Men en god Whiskey nød han dog alligevel, når han skulle finde kunder. Whiskey gav nemlig ikke blodet en sprittet smag.

Han hev glasset op fra baren, gjorde et lille nip med det;

"Cheers"

Han tog et dybt suk, da han igen stilte glasset på baren.

"Mike,"

sagde han og hev hånden frem i en pæn gestus. Han stirrede på de lange fingre på den smukke kvinde. Hænder. Det havde altid tændt ham.
Hvis en kvinde havde smukke hænder, så kunne hun røre hans sjæl.

Han kiggede mod døren. Flere par, der højst sandsynligt ikke var kommet sammen, gik ud af døren. De havde fundet deres partner for i aften. Han rynkede på panden, smagløst hvordan de mænd, behandlede kvinder. De eneste one-night stands han havde haft, var med vampyrer. Hvis biddet havde været for godt for dem begge, var det altid blevet til mere. Men ikke med mennesker, det var noget andet.

Hendes tunge fugtede forsigtigt hendes smalle læber, da hun igen satte glasset på disken. Hun så intenst på hans ansigt. Han havde egentlig et kønt ansigt. Ikke billedskønt, men han var da tiltrækkende. Temmelig meget endda.

"Ariadna."

Hun lagde igen hovedet på skrå i den fugleagtige stilling. Hun fulgte hans blik og så mod døren. Udviklingen var vendt. Nu gik der flere end der kom, hvilket altid skete meget sent på aftenen, nogen gange først langt ude på natten. Hendes tanker begyndte at sejle ned af mindernes blå korridor. Hun havde aldrig selv gjort det, som de mennesker nu skulle gøre. Hun havde selvfølgelig haft sex før, men altid med en fast kæreste eller i hvert fald en hun kendte godt.

Hun havde altid fået det mærkeligt når hun forestillede sig denne situation: Fyren kommer hen til hende. Hun får kun en ting at vide: "Mit navn er (hvad det end er). Jeg siger det bare, så du ved, hvad du skal skrige."

Hun ville selv aldrig falde for det, det ville være mere turn-off end turn-on. Ham her virkede sødere. Venligere. Varmere. Og mere følsom.

"Now thats special!"

Han blinkede endnu engang til hende, inden øjnene faldt på glasset fyldt med kulørte væsker. Han var egentlig ensom, når han tænkte over det. Ked af, at ingen piger kunne håndtere hans abnormeliteter. Også selvom han godt kunne forstå det inderst inde.

"So howcome you in this filthy bar? Ya' a pretty girl, you know."

Han havde smidt en dæmper på charmen. En ubehagelig tanke var kommet til overfladen, hans ensomhed. At han kun havde været forelsket en enkelt gang trods hans 22 år.
Procella. Jægeren.
Han havde mødt hende i staterne, da han første gang valgte at sælge hans blod. Han havde hovedfluks forelsket sig, med det var aldrig blevet til noget. Han var for ung og for meget menneske.

Hun nikkede svagt. Han havde jo ret. Hendes navn var ret specielt og hun havde faktisk aldrig mødt en med det samme navn. Faktisk kiggede de fleste bare underligt på hende , når hun nævnte det.

Hun kiggede intenst på hans øjne og blinkede let igen, da han blinkede. Hun løftede sit glas med de mange farver for at tage en tår. Sugerøret var ud for hendes læber, da hun langsomt satte glasset igen. Hun havde hørt hans spørgsmål og nu kørte rouletten i hendes hjerne bag det smukke ydre.

"Why, thanks. And why i am here? Well, it's hard to find a job, when you will do anything not to sit still behind a desk all day. And i love the atmosphere around here. Drugs and alcohol. What do you need more? A little love, perhaps?"

Det sidste var hentydet til ham. Hun vidste egentlig ikke hvorfor hun sagde, men hun var jo også kendt for at tale før hun tænkte. En pludselig indskydelse blev hurtigt til ord for Ariadna.

Han kunne godt lide hendes ligefremhed - noget der var hans eget kendetegn. Men også noget han ikke mødte så ofte, når han endelig kom ud, for ikke at sælge sit blod.

"Hah, ya' a funny one, aren't you! And a cute one."

Han gloede rundt i rummet. Stoffer og alkohol... Han fortsatte;

"Oh and no shield on you, either. I like that!"

Endnu engang var det flirterende smil tilbage i rummet. For fanden hvor var hun egentlig sød, men på den uskyldige fugleagtige måde. Man måtte ikke holde hende for stramt, for så ville hun knække. Hovedet ville falde af og blodet ville fosse ud... Han forestillede sig det kort, men rystede desperat hovedet, som for at ryste strøtanken væk. Makabert!

Han hev ud efter hendes hånd, kyssede den let. En gestus han aldrig i sit liv havde begivet sig ud i før. Han ville ikke skræmme hende væk, men samtidig ville han ikke lægge skjul på, at han synes hun var sød. Også selvom hun arbejde på en beskidt bar, som ikke var hans yndlings sted.

"When do you get of from work? Maybe I could buy you... well, another drink, and we could talk?

han kiggede rundt i baren, rynkede på næsen og grinte.

"In other surrounding, perhaps?"

Han holdte stadig hendes hånd i sin.

Han var nu rar. Det var som om, hun ikke kunne undgå at lide ham. Det prøvede hun heller ikke på. Hun ville gerne kunne lide ham.

"Perhaps..."

Hun kom til at tænke på, hvor tit hun egentlig brugte det hemmelighedsfulde ord. Meget tit, egentlig. Hun kom sjældent igennem en samtale uden at sige det mindst et par gange. Denne aften var vist ikke nogen undtagelse.

Hun kiggede på ham med et forvirret udtryk, da han pludselig begyndte at ryste på hovedet. Hvad i alverden lavede han? Fik han noget i øjet eller hvad?

Hendes overraskelse blev endnu større, da han kyssede hendes hånd. Tænk, det var kun sket en gang før, tre år tidligere, da hende og hendes daværende kæreste havde årsdag. Minder. Minder er som spøgelser, der hjemsøger dig og aldrig går væk.

"Well, i should go in 10 minutes, but..."

Hun sagde ikke mere, gjorde istedet en opgivende gestus mod sin sovende kollega. Hans mund lå åben ned i sprutten og han snorkede højlydt.

Den drillende måde hun snakkede til ham på, pirrede ham egentlig mere, end først antaget.

"perhaps? What kind of answer is that?"

Det kunne have lydt som en fornærmelse, men det var sagt med et overdyngende smil.
Han hev fat i hendes lille scoretrick, hjertet. Han lagde det ind til sit eget, i spøg dog, og sagde:

"Well I don't hope you give you heart to Every man on the block. Now, that wouldnt be fair to a lonesome soul as myself, now would it?"

Han grinte højlydt uden filter. En vane han havde fanget op fra hvem ved hvor. Han var et ligefrem menneske af natur. Så folks reaktion på hans offentlige følelsesudbrud rørte ham ikke længere. Han slap hendes hånd og kiggede døsigt på kollegaen på gulvet.

"gee, that's just... Sad!"

Han rejste sig ubesværet fra barstolen og bevægede sig uinviteret bag baren for ar hjælpe kvinden. Han var en høj mand og højere end hende, når han stod op.

"this is not a job for you mylady."

Han bevægede sig ud mod en håndvask, tog en af de tomme spande til is og fyldte den med vand i stedet. De store overarme arbejdede på højtryk for at løfte spanden. Men det var ganske ubesværet og slet ikke tungt arbejde for Mike. Han kastede Vandet i hovedet på den sovende kollega.

"Dude, get your ass up from the floor! have you never learned, that it's not nice to let a woman do all the work? Get you pathetic ass to the nearest bed!"

Han hævede stemmen jo mere kollegaen kom til live.

What an ass! He has a job, and he doesnt appreciate it! He should get his sorry ass fired from this place.

Irritationen var tydelig at spotte i hans ansigt.
Kollegaen slog vandet af ansigtet og stavrede sig sammen til at rejse sig op.

Hendes slanke fingre dansede op og ned af glassets spinkle stilk. Han så lidt... irriteret ud. Som om noget generede ham...

"That's my kind of an answer."

Hun blev mere rolig ved synet af hans smil og smilede igen. Da han hev fat i hendes lille gestus og begyndte at tale om det, kunne hun ikke holde en perlende latter tilbage.

"Oh honey, don't be that sorry for youself. And besides, i haven't used this trick in months, little fella."

Hun blev en smule forskrækket over hans latter, men formåede på mystisk vis at opretholde sin smilende facade. Da han slap hendes hånd lod hun den falde og blive liggende på disken.

"Sad is not the word, Mike."

Nu hun tænkte efter var det første gang den aften, hun sagde hans navn. En mærkelig ting, når man tænkte på, hvor længe de havde talt sammen efterhånden.

Hun lagde mærke til, hvor høj han var og hun var nødt til lægge nakken lidt tilbage, for at se ham i de brune øjne. Hun trådte til side da han gik forbi hende med den store spand.

Hendes latter lød høj og klar, da hendes kollega vågnede. Han virkede forvirret, forskrækket og skræmt ved synet af den høje muskuløse mand, der netop havde vækket ham på en meget ubehaglig måde.

"Well, i just need my jacket and i'm ready."

Hendes smil var stadig bredt da hun greb sin sorte læderjakke fra en knage bag baren.

Han tog Ariadna under armen og gjorde mine til at eskortere hende væk fra baren. Måske hjem til hans lejlighed - selvfølgelig uden bagtanker!
Han vendte sig rundt og skulede til den stadig stavrende kollega.

"I don't think we are quiet done, my friend. Behave, or I will be back."

Han smilte påtaget til ham. Der var alvor i hans ord og det var ikke en tom trussel. Blev det nødvendigt, kastede han gerne en næve eller to i ansigtet på ham.
Kollegaens fremtoning irriterede ham grænseløst, uden helt at vide hvorfor.
Mike tog fokusset tilbage til ariadna.

"my apartment is just around the conor from here. Do you wanna come?"

Det lød som en gusten invitation, men det var det langt fra.

Hun stak armene ud og fik hænderne ud af ærmegabene. Elegant lagde hun en hånd på hans arm. Hun greb fat i sin sorte taske og svingede den over skulderen. Klar.

Hun vendte sig om og ventede tålmodigt på, at Mike fik sat kollegaen på plads. Da han igen vendte sig mod hende, smilede hun lidt. Hendes øjne havde fået et lille glimt af glæde og hele hendes krop var spændt på hans næste træk.

"Well... Sure, why not?"

Det sidste var ment som en konstatering og ikke et spørgsmål. Hun fik igen fat i hans arm og gik et par skridt hen mod døren. Hvad var der at være bekymret for? Manden var jo sød og rar.

Han hev fat i jakken og tørklædet inden døren nærmest gled op for dem.
Læderskoene var ikke blevet påvirket af det fedtede gulv. Alkoholen havde gjort ham let døsig, men han glædede sig til en hyggelig nat med Ariadna.
Skoene sleb sig hen ad gulvet på vej ud af døren.

Han tog sin anden hånd ovenpå hendes slanke, som et gammelt ægtepar til guldbryllup.
Skjorten var let opknappet, det ville sikkert give ham en forkølelse, men det var det værd.
Han smilte til hendes side. Det var lange tider siden, han havde teet sig så fjoget. Men det var hans friaften og indimellem kunne han mærke, hvordan han ikke kendte sig selv. At han ikke var fokuseret på målet, jobbet. Dette var en af disse aftner.

Han havde været overordentlig sød ved Ariadna. Noget normalt ikke yndede at være overfor kvinder. Han var lidt et svin på det punkt, men der var noget over hende, han fandt interessant. Han fik lyst til at beskytte hende.
De næste timer ville nok ændre hendes syn på ham, det var han næsten sikker på.

De ramte den kolde nat. Det blæste med stormstyrke og han holdte godt fast i hendes arm.
Han pegede mod hans lejlighed, som ikke lå langt derfra. Man kunne næsten se den...

//OUT\\

(laver et opfølgende emne, du laver bare et sidste indlæg på denne)

Hendes høje hæle klaprede næsten lige så meget som hendes tænder i den bidende kolde vind udenfor. Dårligt vejr for en smuk forårsmåned.

Hun havde aldrig prøvet dette her før. Hun havde aldrig været hjemme hos en mand, samme dag som hun mødte ham. Det føltes både meget rigtigt og meget forkert. Hun valgte dog at satse på det første, for hun ville gerne se hvordan en person som ham boede. Hun kendte jo kun sin egen lejlighed her i Sheria og hun ville gerne se, hvordan andre boede i disse kvarterer. Der var ikke langt til hende gen lejlighed herfra og hvis 'noget' skete, kunne hun komme hurtigt hjem.

Hun kunne mærke hans faste greb og med et sug i mven gik de sammn ud i natten.