Gultsne - Kiara.

"Vi kunne godt tage til La Sunisha," Hun smilede skævt, hun havde egentligt aldrig været der før, havde hun? Med et blev hun spændt ved tanken, hun havde kun hørt lidt om det. "Hvordan er der i La Sunisha?" Allie havde vendt sig om og var på vej over imod døren, ud i sneen, da hun hørte pengene lande på bordet. Hun så med afsky ned på pengene, og så vredt op på Kiara, "Jeg vil da ikke ha' dine penge!" Hendes øjne kunne sende lyn, det var nok det værste hun vidste, når folk tog og følte medlidenhed for hende, gav lidt til de fattige, hun vidste godt hvordan hun skulle passe sig selv. Der var noget såret over hendes udtryk, og hendes skuldre hang ludene. Hun havde håbet at dette ikke ville ske, for hun nød pigens selvskab. Hendes mund var formet som en streg og vreden blev tydeligt udtrykt igennem hendes øjne. Hænderne var presset sammen så neglene borede sig ind i indersiden af hendes hånd.

Hun smilede til Allie " Der er fantastisk, dejligt... Ikke skummeltm det er en åben by" Sagde hun og kiggede så på allie's afsky af pengene, langsomt tog hun dem op igen... "Undskyld Allie.. Du er sur nu, det kan jeg se på dig ellers er du skuffet?" Sagde hun og kiggede lidt ned " Jeg ville ikke allerede miste dit selvskab.." Sagde hun sukkende, men hun forstod godt hvis allie ville gå nu... Men hun ville også forstå hvis hun blev...

Hun lukkede øjnene et kort øjeblik og tog en dyb vejrtrækning, "Det er okay," Hun var stille lidt, imens hun prøvede at kontrollerede sit temperament. "Jeg bryder mig ikke om at folk behandler mig som var jeg hjælpeløs," Hendes øjne var stadigt stramt lukket, langsomt åbnede hun det ene øje hvor efter det andet. Et lille smil gled over hendes læber, det var lidt sørgmodigt. Hun var ret vant til at skulle styre sit temperament, og det kunne nemt virke skræmmende på folk at hun skiftede humør så hurtigt. "Skal vi gå?" spurgte hun stille.

Kiara kiggede på Allie hendes humør sving var hurtigt og langsomt gik hun hent til hende, " Så du har glemt det?" Spurgte hun og løftede kort det ene øjenbryn, hun ville nemlig ikke have hun skulle gå og tænke på dette resten af dagen... Hun trak fast i tasken og gik så lidt med den over skuldren... Hun gik hen og åbnede døren for hende og smilede så til hende... Hun smilede kort, men fjernede så smilet igen, hun følte sig så dum over at have gjordt dette imod hende.

Hun så kort på pigen og skar en grimasse kort, "Glemt det? Nej, det har jeg ikke," der var noget bittert over hendes tonefald. Allie fulgte stille efter pigen og smilede af hende da hun holdte døren for hende igen. Hun gik ud, vinden føltes strid efter at have siddet inde i varmen. Vinden rev blidt i hendes hår og sneen susede forbi, hun skuttede sig kort i sin jakke. Hun så over på pigen, et smil var bredt på hendes ansigt, hun ville helst glemme det der lige var sket.

Kiara var ikke så god til det der med vennerne, som hun havde fortalt hende en gang... Ja og nu havde hun sikkert også jokket lidt i deres venskab, men nu ville hun rette lidt på det... Istedet for at øddelægge mere.. Hun gik ud efter hende og det var koldt, en rød farve var alleredew ved at varme sig på hendes næse... Det var koldt, men vejret ændrede sig jo ikke...

Allie så bedrøvet over på pigen, "Men jeg vil gerne lægge det bag mig, kan vi det?" Hun så lidt usikkert på hende, hun rakte sin hånd ud til hende, "Hvordan skal vi komme til La Shunisha?" Hun var ikke helt klar over det, hun kløede sig i baghovedet og et kært smil krusede hendes læber. Hun ville gerne have det her venskab med pigen, de skulle vel bare lære hinanden at kende ikke? Lære hinandens grænser...

HUn smilede kært til hende, inden hun svang håret om på ryggen " Jov det kan vi godt.. Og lad som om jeg aldrig har fortalt dig om dusørjægere, for det påvirker lidt det her også " Sagde hun roligt, indne hun gik hen til hende... " Vi sejler eller flyver.. Du vælger" Sagde hun og lagde langsomt hænderne ned ilommen, og formede lidt munden, og lod en svag vind komme ud.. Med vinden kom en lille lyd... Et fløjt... Varmen var i hendes hænder, faktisk kunne hun godt lide at have varme hænder, det gav hende en spiecel tryghed i kroppen.

Hun nikkede lidt tøvende, hun kunne vel godt acceptere at hun skulle glemme alt om dusørjæger-tingene. Måske ville det gøre situationen nemmere? Sikkert, tænkte hun for sig selv. Vinden legede med hendes hår og hun lod en hånd glide igennem det, bange for at det ville blive for uglet. "Vi kunne sejle?" Et usikkert smil gled over hendes læber, hun kunne næsten høre alle de penge der ville blive brugt på dette. Hun kløede sig let i hårbunden, så lidt grundene ud. Men det ville i det mindste være billigere end fly ikke? Hun smilede til pigen, håbede inderligt at det virkelig var lagt bag dem. Hvorfor skulle penge også besvære alting? Hun rystede opgivende på hovedet af spørgsmålet der var i hendes hoved, hvem vidste?

Kiara føkte sig ikke helt tilpas, da det ikke virkede som om at Allie kunne lægge dette bag sig, men var det bare hende selv... Sejle, lød som en god idé og det var også en lettere ting, for hvis man ikke var så glad for at komme for højt op, så var havet meget bedre.. Langsomt mærkede hun i lommerne, en smule fnuler havde sat sig fast i det og hun rev lidt af det af og smed et ned i ise'en " sejle, det lyser... Det lyse fint nok " Sagde hun og kiggede så lidt på Allie... De skulle bare gå to, tre killometer, så ville de ende henne ved flådestation, eller hvad man nu kaldte det..

Allie ville ønske at hun kunne starte en samtale, men tavsheden føltes så tung at det var svært at trænge igennem. Hendes ben førte hende bare langsomt af sted. Hun holdte armene tæt ind til sig, sneen strøg forbi hende, fik hendes øjne til at vande en smule og hendes øre til at gløde. Det var lidt ubehageligt med man vendte sig hurtigt til kulden. Hendes bløde voluminøse hår flagrede blidt efter hende, forlængst havde hun nu opgivet tanken om at prøve at fikse det. De høje støvler afgav blide spor når hun langsomt gik igennem sneen. Folk handlede stadig ind, selvom det var blevet lidt mørkere, knap så mange børnestemmer hørtes stadig. Hun begravede hænderne i lommen, betragtede pigen lidt i smug. Måske var de for forskellige?

Faktisk så havde Kiara slet ikke lyst til at være dusørjæger, men det var familiepjat.. Så hun ville skuffe sin familie hvis hun sagde fra. Hun gik forsigtigt op ved siden af hende, indne hun faktisk satte et blik fast ved hende, der var noget over hende, men altså der var så noget der fik hende tol at føle sig truet, faktisk meget bange... Hun gik langsommere og langsommere, men alligevel var farten hurtig.. Hvor langt havde de tilbage fa vejen... Meget endnu, men altså hun havde ikke et målebånd i hovedet, så hun trak koer på skuldrene, men hun undrede sig over stilheden's time.. Var der noget der gjorde hende så mundlam eller hvad var det? Altså hun kunne kun sige det samme om sig selv...

Allie stoppede kort, hun havde bemærket pigens blik på sig. Hun så lidt ned i jorden, forsøgte stille at bryde tavsheden. "Måske...eh," hun ledte efter de rigtige ord, "Måske skulle vi gå forskellige veje her nu, jeg ville ikke ha' at du skal bruge penge på mig, når vi dårligt kan snakke." Hendes blik var stadig rettet mod jorden, hun trak kort på skuldrene inden hun langsomt sagde: "Jeg mener, vi er fremmede, vi behøver ikke at gøre mere ud af det." Hendes hænder var knyttede i hendes jakkes lommer. Hun kiggede lidt mismodigt op på pigen. Det ville måske virke som det rette? Men på den anden side var det ikke ofte at Allie havde ret, hun tog ofte fejl. Men hele situationen forvirrede hende meget.

Kiara kiggede lidt hen på hende, og kunne ikke lade vær med at virke skuffet, men hun kunne bare ikke klare dette.. Hun havde aldrig været så god til dette med venner, så dette beviser bare at hun ikke er perfekt til dette.. " Hvis du ville " Sagde hun og kiggede ned på conversene hendess fødder bar... Hun lagde hovedet på hvil ved skuldrene, men hun kiggede ikke på Allie...Hun holdte øjnene oppe, og kunne ikke fjerne blikket fra conversene.. " Ej jeg ved godt det ikke er gået så godt, men.. Ej det er ligemeget... Vi kan godt gå far hinnanden nu " Sagde hun meget lavt, at hun virkelig tvivlede på hun hørte det.

Hun kunne nemt se pigens tvivl, og hendes skuffelse. Endnu en person som hun ville skuffe så? tankerne var bitre, hun følte en sær afsky for sig selv. Hun var en forfærdelig person. Der var opstået endnu en stilhed, hun tænkte over hvad hun skulle sige, hendes blik faldt på snefnug der dalede ned på hendes støvler. Hun så tvivlende op på pigen, "Jeg kan holde dig med selvskab hvis du har brug for det dog." Et svagt tænksomt smil var på hendes læber, "Men hvis jeg skal være ærlig, tror jeg at ærligheden er bedst. Kan jeg lade være med at glemme at du er en dusørjæger?" Hun kiggede nysgerrigt på pigen, hun ville følge hende over alt, som en anden hundehvalp, så snart at hun havde noget spændene at tilbyde. Hun kunne godt ha' gode forhold til normale mennesker, men det var meget sjældent at det så var kvinder. Allie havde det aldrig nemt med kvinder, hun havde langt lettere ved at sno mænd rundt om sin finger, og hendes eget køn kunne til tider forvirre hende en del.

Kiara kiggede lidt ned " Nej det er fint, hvis du har lyst så må du gerne gå" Sagde hun og blev ved med at kigge ned " Ja jeg har alligevel ikke været så god til det med venner "hviskede hun meget lavt, så lavt at hun virkelig ikke ønskede hun hørte det, men orderne gentog sig i hendes hovede, og det var hårde ord, og disse ord var svære at komme af med, da det var sandt... Efter hun blev dusørjæger og hun faktisk havde fundet nogle venner, så blev det afsløret at de var væsner... Et skud igennem dem, også fik hun kun glæde af pengene, og nu havde hun faktisk chancen for at få en veninde, men der trådte hun selv i det, ved at fortælle hendes beskæftigelse... Men hun vendte sig om og kiggede ned af en lang vej, mon hun skulle løbe derned og fortsætte med det hun plejede, eller skulle hun forsøge at rette på sine fejl?...

Var det en høflig måde at sige til hende at hun skulle skride? Give hende valget? Hendes blik studerede pigens udtryk, det så ikke ud til at det var det hun virkelig ville. Stilheden gjorde hendes ord tydelige, det skar hende i hjertet og hun så medfølende op på pigen. Hun gik stille hen og lagde sine arme omkring hende, i et knus. "Jeg går ingen steder, ok?" sagde hun stille, imens hun holdte omkring hende. Afvisning var en skræmmende tanke og hun ønskede virkelig at det ikke var noget der strejfede pigens tanker. Kiara virkede ulykkelig, det var en følelse hun kendte alt for godt selv, en følelse hun ikke ønskede for nogen. Livet var hårdt, hun ventede på at pigen gengældte omfavnelses. Også selvom kram kunne være for nært for nogen, for fysisk. Hun bed sig tvivlende i læben, hun kunne ikke se pigens ansigt.