Fortabt i ingenting - Duff

HUn greb langsomt fast i hendes hånd og kom så op på benene, faktisk så lettede hun kort med vingerne, og lanede foran hende " Jov, hvor ville du hen?" Spurgte hun og kiggede lidt på hende igen, hun var ikke sikker på at de skulle flyve, men det gik an på hvor langt de skulle gå og om de begge to havde krafter til at gå... HUn ville beskytte Allie til hver en tid, men det kunne også blive anerledes at skulel have en der beskyttede en hele tiden, men det måtte hun jo sige hvis det var, men langsomt begyndte hun at gå i en retning, da det sted de stod nu ikke var så hyggeligt, faktisk var hun sikker på at klokken var... Hmm ja hvad var klokken, hun trak let på skuldrene " Hvad tror du klokken er?" Spurgte hun med et lille smil på mundvigen..

Hun så sig tænksomt omkring en tid inden hun smilede og spurgte:"Vi kunne tage til byen? Eller forbi din lejlighed eller noget?" Hun trak lidt på skuldrene, hun var lidt ligeglad, bare et sted der var tørt, inden det begyndte at regne, som skyerne varslede. Hun skuttede sig kort i sin læderjakke, trak den lidt tættere om sig. "Hmn, vel omkring de 5-6 stykker, tror du ikke?" Hun havde intet ur, så hun vidste det ikke præcis, men siden at det kun var i starten af forårsmånederne, gik solen ned tidligt. Der var virkelig køligt, hun lod en hånd glide igennem håret, prøvede at rette lidt på det efter at have været nede at lægge på jorden. Det var blevet en smule uglet af alt det ståhej hun havde været igennem. Allie fulgte stille efter Duff, så stille som hun nu kunne, men hun virkede støjende ved siden af den lette engel.

Duff kiggede sådan lidt undrende på Allie, når ja hendes lejlighed lå inde i byen, så det havde en sammenhæng det hun sagde " Jo vi kan da godt tage forbi min lejlighed, så kunne vi få en kop kakao eller sådan noget, hvis det er du har lyst til det " Sagde hun, men da hendes gær kom smilede hun sødt, faktisk troede hun klokken var ved at være halv seks " Jo det er nok der omkring, så kunne jeg ve byde dig på noget at spise der hjemme?" Sagde hun, eller spurgte hun, det var jo både noget hun sagde og spurgte om.. Så hun kiggede lidt på Allie, der var lidt langt ind til byen, så hun kiggede spørgende på Allie " Skal vi flyve? Stoler du nok på mig til det?" Spurgte hun med et lille smil..

Et smil oplyste hendes ansigt, "Det lyder rart," sagde hun med et lille grin. "Det behøver du altså ikke!" sagde hun hurtigt, for alt i verdenen ville hun ikke være til besvær, hun gik stille med pigen. Så sig lidt omkring, det så ikke ud som om der var særlig tæt ind til byen, i hvert fald kunne hun ikke se den. Måske var det fordi at hendes menneskesyn ikke var særlig godt, i det hele taget var hun ikke sikker på om nogle af racerne så bedre end hende. Hun hævede lidt øjenbrynene da hun blev spurgt om hun turde flyve med igen. Et lidt skeptisk udtryk var på hendes ansigt, men hun tog sig sammen og nikkede så stille, "Hvis du lover at du ikke tabe mig," sagde hun lidt fåret og med et skævt smil. Hendes blik gled over vingerne, hvad hvis de ikke kunne holde hende? Hvad hvis de styrtede, det ville umuligt være godt inden i en midtby.

Langsomt blev vingerne spredt helt ud, de var jo inde midt i en skov, og hvem af dem skulle kende udvejen? Så det hele var meget lettere fra overfladen.. " JAmen altså jeg har selv brug for noget at spise " Sagde hun og ventede lidt på at Allie kom op på hende " Jeg lover at jeg ikke taber dig... Jeg ligger hånden på hjertet "Sagde hun og lagde hånden på kryds over hjertet... " Det blir ikke lige som sidste gang, for du ved selv hvad der skete " Sagde hun med et smil, hvis de styrtede i byen, det ville de ikke for hun havde en atan de kunne lande på inden de nåede jorden...

Allie 'wauw'ede kort da hun så vingerne, de var utrolig smukke og hvide, men samtidig så de stærke og kraftige ud. Et smil lå på hendes læber, "Jamen så invitere du på middag," hun lo stille. Langsomt kravlede hun op på ryggen af hende. Lagde armene stramt om halsen på hende, og viklede sine ben omkring hendes liv. Hun lagde sit hoved på skulderen af englen, så hun kunne se med når de fløj. Hun brugte tid på at kontrollere sit åndedragt, som hvis hun var nervøs og på vej op i en rutsjebane. Det føltes på en eller anden måde forkert at lægge hele hendes vægt imod englen, hun var bange for at englen knækkede sammen under hende, også selvom hun vidste at det ikke ville ske, da englen jo var ret stærk.

Duff smilede roligt til hende " En fin middag " Sagde hun og mærkede hun hoppede op igen, denne gang var hun ikke så bange som sidst, og hun kunne mærke at hun var mere tryg, jo tryggere hun var jo lettere var det for hende, det var faktisk også bedst hvis hun lod vægten ligge til.. Og ikke blev smidt til side... Langsomt baskede hun lidt med de kraftige vinger og de lettede hurtigt og de var faktisk allerede over træerne, og meget tæt på de fleste skyer i himlen, hendes smil lå på hendes læber, og hun lod sig svæve gennem det hele, nu var det lettere at se den vej de skulle... Så hun fløj afsted i hastig fart så om meget få minutter så ville de være der henne..

Det gik hurtigt med at komme i luften, Allie nåede ikke engang at svare. Hendes mave vænnede sig, og hun lukkede kort øjnene. Vinden rev i hendes hår og slog imod hendes ansigt, så hun skjulte det let bag pigens hals. Så åbnede hun forsigtigt øjnene og så ud på verdenen under hende. Hun kunne se byen her oppe fra, og hun kunne se skoven hvor de var kommet fra. Hun holdte godt fast, alligevel lidt bange for at falde, men hun stolede i det mindste på englen. Verden virkede igen lille heroppe fra, men de fløj ikke lige så højt som sidst. Men alligevel højt nok til at menneske ikke fik øje på dem, tænkte hun stille. Så hendes teori om at menneskerne ikke måtte kende til væsner var altså korrekt?

Duff sank lidt ned i mod jorden, da hendes lejlighed lå 5 meter der far, der var ikke en skikkelse på gaden, så hun kiggede på altanen som faktisk stod på klem, så hun lod sig lande blidt, den var stor, ærligtalt var hele hendes lejlighed stor, så hun stod stille og slog langsomt altandøren op og fløj så langsomt ind med Allie på ryggen... Så kiggede hun lidt i huset, det var cleanet fuldstændigt, det var næste på størrelse med et hus, fordi der både var ovenpå og nedunder i denne lejlighed..." Velkommen, du føler dig bare hjemme " Sagde hun og smilede lidt til hende...

Allie blev lettere forvirret da de gled ind af altandøren, hvad var der her for? Men hun tabte underkæben da hun fik at vide at dette var hendes lejlighed. Selvom lejlighed var et lidt mildt ord. Hun kravlede blidt ned fra ryggen og så sig omkring med store nysgerrige øjne. "Bor du her?" ordene kom ud i et åndedrag. Det var gigantisk, langsomt begyndte hun at se sig omkring. Hun kom i tanke om pigens ord og vendte sig om mod hende og smilede let og takkede. Det var normalt at hun følte sig velkommen et sted, så hun begyndte at se sig omkring. Der var stort, det var jo helt vildt. "Bor du her alene?" Spurgte hun stille og så undersøgende på hende. De var et par meter fra hinanden, Allies nysgerrighed havde trukket hende videre, hun studerede billeder på væggen og sugede alt til sig, så meget hun kunne, med øjnene.

Hvad kunne hun sige? Ja det var hendes hus og hun boede der alene... Hmm hun trak let på skuldrene " KAn du lide den?" Spurgte hun med et smil og tilføjede så " Neej jeg har en hund du skal hilse på " Sagde hun og så hvordan hun gik og betragtede det hele, men der var også mange detaljer ved dette sted, så, men lejligheden var stod, der var fire soveværelser, to toileter, 1 stort køkken, en stue, også et stort værelse som hun havde valgt at give hendes hund... Langsomt løb hun ovenpå og lod den lille hvalp løbe ud af det, først hilste den let på hende, inden den spænede ned af trapperne til Allie..


// Det er hundehvalpen... http://www.hunde-forum.dk/attachments/debat/12932d1249994382-kamphunde-debat-pict2010.jpg //

Det var gigantisk, hun havde aldrig set noget så stort, hvad det ikke måtte koste at holde sådan et hus? Allie skar en kort grimasse. "Det er flot," sagde hun så stille, da hun opdagede at englen ikke var i nærheden af hende, råbte hun det stille ud i det tomme rum, håbede at det blev hørt. Hun hørte små poter imod trappetrin og hun så et lille nysgerrigt hoved dukke frem. En kort sød latter undslap hende og hun satte sig ned på hug til hunden der ivrigt begyndte at slikke hendes fingre. Langsomt aede hun den bag øret, hun var god til hunde. I det hele taget kunne hun ret godt lide dyr, det kunne være så rolige. Hun aede den stille, den var så blød. Den mindede hende på en underlig måde om Duff, men hunde mindede jo også om deres ejere i de fleste tilfælde. Hendes blik gled undersøgende rundt omkring, hvor var englen blevet af i dette store hus?

Duff kom gående ned af trappen " Det er Reje " Sagde hun og så hvor godt Reje tog sig af deres gæst... " Når jeg laver noget mad til os, ja også varmer jeg den kakao der " Sagde hun og smilede " Hvad kan du lide?" Spurgte hun og kiggede ned til Reje... " Hvor du dejlig mors lille tøs " Roste hun den, den havde ikke lavet noget oppe i værelset, det var hun stolt over at den ikke havde.. Mors lille tøs var et lille kælenavn hunden havde fået, hun var jo ikke mor, men det føltes som at have et barn, den skulle på toiletet og det var udenfor, så men den havde holdt sig godt, men den kunne godt holde sig endnu, for hun kunne ikke bare lave mad og gå med hunden, hun smilede til Allie.. " Er det for meget?" Spurgte hun og kigegde rundt, hun stod på det ene trappetrin og kiggede ned på hende...

Hun smilede til den og kløede den lidt videre omme bag øret, den så ud til at kunne lide det. "Hej med dig Reje," sagde hun og så at den genkendte navnet, hun fnisede stille, hvor var den sød. "Hvad jeg kan lide?" Spurgte hun og rettede sig så op, "Jeg kan spise alt," det var sandt. Efter livet på gaden kunne man spise stort set alt, så hun havde ikke rigtigt nogen livretter. Hundehvalpen havde også fundet noget andet at snuse til, den farede vant rundt i det store hus. Et smil var på hendes læber da hun så op på englen, underligt at sådan et væsen kunne leve så normalt! Hun kiggede sig lidt rundt, "Mere end jeg er vant til," sagde hun og troede at hun mente med hensyn til huset. Hvorfor ville hun gerne vide om det var for meget? Det undrede Allie lidt. Men hun svarede ærligt alligevel, "Men jeg kan lide det," tilføjede hun så med et stort smil.

Duff gik ned til Allie og greb blidt fast i hendes håndled " Kom " sagde hun og gik langsomt hen i et rum, det var køknet " Når så må vi finde noget at spise " Sagde hun og kiggede rundt i skabene, men hun havde ingen anelse om hvad hun gerne ville have " Er der noget specielt jeg skal lave?" SPurgte hun og kiggede lidt på hende, hun stod stadigvæk og kiggede i skabene, mens hun ventede på at Allie svarede fandt hun hunde maden frem og tog skålen op og hældte lidt i.. " Reje " Sagde hun og var uden tvivl om at den hørte hende, da den kom spiste den det hele hurtigt og forsvandt hurtigt, og langsomt kiggede hun op på Allie der strålede så smukt..

Allie fulgte med, hun så sig rundt om i køkkenet, det var stort. Langsomt hoppede hun op og satte sig på køkkendisken. "Du laver bare det du er bedst til," svarede hun med et grin. Hun betragtede hunden der hurtigt spiste rup og stup. "Der er vist flere der er sultne," sagde hun og smilede. Pludselig hørtes en dyb rumlen og Allie kiggede overrasket ned på sin mave, hvor lyden kom fra. Hun lagde en hånd på den, og rødmede blidt, sendte et skævt smil til Duff. Der var en tavshed, hun kunne mærke at englen betragtede hende, hun havde ikke lyst til at forstyrre hende, eller ødelægge det, så i stedet kiggede hun sig rundt om i køkkenet, der var ordenligt og nydeligt. Nogen der kunne finde ud af at holde orden, tænkte hun med et smil da hun så rundt.

Hun kiggede på hende og grinede lidt " Ja Reje er altid sulten " Sagde hun og slog køleskabet op, hmm så kunne hun vel lave en hurtig og let ret.. " Hvad siger du til noget pasta med kødsouvs?" Spurgte hun med et rart glimt i øjet...


// Seriøst der er et eller andet galt med min krea :(//

Allie trak kort på skuldrene og hoppede ned fra køkkendisken af. "Det lyder helt fint," svarede hun og smilede stort, hun krammede hende hurtigt bagfra inden hun luntede ud af køkkenet og gav sig til at udforske det hele. Hun kiggede ind i det store soveværelse, det måtte være englens eget, hun hævede øjenbrynene, det var virkelig flot. Hun kiggede sig videre omkring, inden hun fandt stuen. Langsomt begav hun sig om til sofaen, hvor hun dumpede ned og kiggede sig lidt omkring. Hvis ikke at hun blev tilbudt en rundtur måtte hun jo bare gøre det selv. Hun så sig lidt omkring fra sin plads i sofaen. Hun kunne lugte mad i gang med at blive lavet fra køkkenet af. Det fik hendes mave til at rumle endnu mere højlydt. Hun skar en grimasse inden hun rejste sig og kiggede lidt videre omkring. Hun lagde først der mærke til at hun stadig havde sine støvler på, og sin jakke for den sags skyld. Stille luntede hun hen til køkkenet hvor hun tittede ind. "Hvor skal jeg stille mit overtøj?" sagde hun med et kækt smil, måske ville pigen blive forskrækket af hendes måde at fortolke 'Føl dig hjemme', for det gjorde hun.

//Heh, det er helt okay.//

Duff fandt det frem hun skulle bruge og gik igang med at skære løg ud i små stykke, tomat souvs eller hvad man nu kaldte det hældte hun i en gryde, samtidig med det kød der skulle i..Lidt efter havde hun sat pastaerne over, og da Allie kom, var hun igang med at vaske alt det op som hun hadve brugt... " Gangen, som ligger lidt ned af gangen " Sagde hun og smilede til hende, hun skulel næsten være engle... HUn gik hen og satte vandet over og fandt posen med kakao.. Vandet var i fuldsving med at koge.. Og det hele var næsten færdigt...

Allie nikkede kort og bevægede sig så ned af gangen. Det var ret tydeligt hvor det skulle sættes, der hang jakker og massere af sko. Akavet satte hun sig ned på gulvet og begyndte at kæmpe med at få støvlerne af, hun gad ikke rigtigt at gøre sig umage med at være elegant. Lige nu var hun fri af bekymringer, og det føltes rart. Hun fik dem vredet af foden og satte dem pænt ved siden af hinanden, inden hun tog sin jakke af og hængte den på en krog. Det duftede i hele huset og hun følte sig utrolig sulten lige pludselig. Hun bevægede sig hen til køkkenet igen og smilede stille, "Bor du her egentligt alene?" Spurgte hun. Det virkede som et alt for stort hus til kun en person. Og hun havde før mødt folk, som hun fandt ud af senere boede sammen med nogle. En skælven gik igennem hendes rygrad ved tanken, men hun skjulte det hurtigt med et kort smil.

Hun duftede kødsouvsen og lod sig tage en teske, en lille smagsprøve " Lækkert " Sagde hun og slikkede sig om munden, det var faktisk varmt, men det lod hun sig ikke plage af.. MAden var færdig så hun slukkede for kogepladerne... Pastaerne var også gode.. Så hun gjorde det der skulle og da Allie kom der ud igen ville der være dækket op og det hele kakao'en var også færdig, så det hele stod på spisebordet.. Langsomt svarede hun " Ja jeg bor her helt alene " Sagde hun og lavede en smule store øjne..

Det havde hun gjort hurtigt, Allie mærkede sin mave rumle igen, det duftede ikke bare lækkert, det så også vildt lækkert ud. Hun bevægede sig hen og satte sig ved spisebordet, eller rettere stod ventende op af stolen, ventede på sin værtinde. Hendes mund løb næsten i vand, hun var ivrig for at komme i gang. Det var lang tid siden at hun havde fået så godt et måltid, det var hun i hvert fald sikker på. "Det er et ret stort hus i forhold til at du bor her alene..." Sagde hun stille. Hendes facade var tålmodig, men indvendig var hun ved at sprænges.

Duff satte sig hen ved stolen,, Og kiggede på hende, hun var hunde sulten, det kunne hun bare se på hende " Tag for dig " Sagde hun med et venligt smil... Hun bed sig svagt underlæben, gæsterne først.. Så hun lod hende tage først, hun kunne godt lide Allie's selvskab.. " Ja, det er det og jeg ved ikke hvad de fleste af rummene skal bruges til " Sagde hun med et sødt smil... Smilet var varmt, og man kunne se hendes hvide tænder..

Allie satte sig hurtigt ned da Duff havde sat sig. Hendes blik gled over maden, hun tog forsigtigt noget over på sin tallerken, og ventede så på at englen tog. Hun kunne godt finde ud af at opføre sig ordenligt, det havde hun fået lært igennem mange år, især på børnehjemmet med de ondskabsfulde nonner der ikke havde noget imod at slå børnene. De duftede dejligt, hun hørte en piben og så at hundehvalpen havde sat sig for enden af bordet, sad og kiggede op på dem med store øjne. Hun smilede stille til den. Hun rettede igen opmærksomheden mod englen da hun begyndte at tale,"Sikke en skam," sagde hun stille.

HUn kiggede ned på sin elskede Reje som sad og tikkede.. Den plejede ikke at tikke når hun va alene, men da der var gæster så vill ehun pludselig gerne " Ja, men alså jeg må jo finde på et eller andet " Sagde hun med et smil " Du kan få en rundvisning ovenpå om lidt " Sagde hun øste en smule oven på sin talerken, hun var hunde sulten... Det var dejligt at smage den varme mad... Hun skulle til at spise, men så kiggede hun på Allie.. HUn måtte være den første der spiste noget...