Usædvanligt - Eddie

Tid: Formiddag
Dato: IRL
Vejr: Let overskyet, stadig minusgrader, men det blæser ikke specielt meget.
Omgivelser: Mennesker der shopper og sidder på cafeer og andet hyggeligt.
Påklædning: Et par stramme lyseblå jeans, et par converse i sort, en sort t-shirt med v-udskæring, og så sin slidte, brune læderjakke uden over.

Allie lod sløvt hånden glide igennem rækkerne pladerne af musik, ledte efter noget godt. Det kunne ikke skade bare at kigge, også selvom hun ikke havde en øre på kroppen. Hendes blik gled rundt i butikken, en af ekspedienterne holdte øje med hende, hun sendte ham et tvært blik. Han var en stor mand, med tatoveringer op af begge arme og hals, og skaldet selvfølgelig. Hun tog blikket væk først, fordybede sig i at finde noget godt musik. Det var underligt at rende rundt i flade sko, det var så uvant hende efterhånden, det var som om hun nærmest manglede de resterende centimeter. Hun tog en af cd'erne op og kiggede på bagsiden, med en hovedrysten satte hun den ned på plads igen. Der var ikke mange herinde i butikken, kun enkelt snak og baggrunds musik, noget forfærdeligt metal af en art. Hun var sikker på at det var ham ekspedienten der valgt det. Måske skulle hun bare smutte ud igen? tænkte hun stille for sig selv.

Han gik hen af gaden, han stirrede stift ud i luften mens han sagte hviskede til sig selv. Han stoppede pludseligt op og vendte hovedet mod butikken.

Allie følte et blik på sig, hun kiggede irriteret op på ekspedienten igen, men da hun så at han ikke kiggede på hende, vendte hun blikket undersøgende videre. Et gisp lød fra hende, hun tog hånden op til munden. Var det ikke ham?! Hun vendte sig om, væk fra ham for at skjule sig selv. En svag rødmen havde spredt sig over hendes kinder. Nu havde han vel ikke set hende vel? Hun håbede det ikke.

Han så hendes reaktion. *Det er hende.. Skal jeg gå ind og sige hej?.. nej det virker forkert, men nu har hun jo set mig.. jeg kunne lade som ingenting? Nej jeg må hellere sige hej* Langsomt gik han over til døren og diskutterede stadig med sig selv inde i sit hoved. Han gik hen til hende "Hej.." Sagde han usikkert.

Hun hørte først døren gå op, og knugede øjnene sammen, *det var bare en eller anden, det var sikkert ikke ham,* tænkte hun for sig selv. Men så hørte hun det stille 'hej', hun kunne genkende stemmen. *Shit, shit, shit!* Hun udåndede en enkelt gang og vendte sig om, hun skar en kort grimasse og så på ham, "Eh, hej," hun bed sig svagt i læben, imens hun så på ham.

"Tak for sidst" Sagde han tøvende. Han så på hende med et usikkert smil.

Hun slap sin læbe og så på ham med et lidt undrende rynke imellem øjenbrynene. Det var vel også en måde at starte en samtale på. "Ja, i lige måde..." svarede hun stille tilbage, hun smilede lidt akavet igen. Hun lod en hånd glide igennem håret, snoede en lok omkring sin finger.

"Leder du efter noget specielt?" sagde han og prøvede at være venlig. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende.

Hun så først lidt forvirret på ham, men kom så hurtigt ind på sporet igen. Hendes blik gled hen til cd'erne, "Nej... ikke rigtigt," sagde hun og tilføjede så hurtigt, "jeg kigger bare," hun smilede lidt usikkert til ham. Hun lod blikket glide op til ham igen, det var undersøgende.

*Fedt, hvad skal jeg nu sige* Han stod længe og tænkte. " Øh.. okay" sagde han med et smil. "Jeg må hellere gå..." fortsatte han. Stemningen var meget akavet og der var intet han hadede mere end det.

Hun følte også at han havde det akavet, det var tydeligt på hans ansigt. "Ja... Okay," sagde hun stille, hun så lidt ned i jorden inden ordene brast ud af hende, "Jeg er altså virkelig ked af den måde vi kom ud af det på," sagde hun næsten uhørligt, men hun vidste at han kunne høre det. Ekspedienten kiggede lidt mistroisk over på dem, hun sendte ham et vredt blik. "Jeg tror også hellere at jeg må smutte nu," svarede hun da ekspedienten havde fået nok, og var begyndt at gå over imod hende. Hurtigt snuppede hun en cd fra rækkerne og tog så fat i Eddies hånd og trak ham med udenfor, ekspedienten råbte efter dem, og hun begyndte at løbe, stadig med hans hånd i hendes.

Han løb sammen med hende, men havde svært ved at forstå hvorfor, han hev hende med ind i en gyde og holdt fast i begge hendes skuldre " Hvad laver du?" sagde han med et mistroisk blik.

Hun fnes stille, "Intet, hvorfor?" spurgte hun og så rebelsk på ham. Hun holdte cd'en i hånden og lod den glide ind i sin lomme. Det havde været en uvilkårlig handling, kun for provokationens skyld. Hans hænder lå tung på hendes skuldre, hun ville i hvert fald ikke kunne løbe fra det her, tænkte hun lidt dystert.

"Du er helt væk, du render rundt og stjæler, tror du ikke det ville være bedre hvis du tog dig sammen og prøvede at få et ordentligt liv?" Han så på hende med en hård mine.

"Oh undskyld far, det er ikke os alle der har røven fuld af penge," snerrede hun af ham, et hvert tegn på et smil var forsvundet fra hendes ansigt. Hendes øjne glødede af raseri, hvordan kunne han tillade sig at blande sig i hendes liv?

"Hvis du bare gad at tage dig sammen og opføre dig som et voksent menneske så ville du slet ikke have det ih og åh så hårdt" sagde han hårdt. Han gav slip på hendes skuldre, gav hende et koldt blik og vendte hende ryggen for at begynde at gå.

Hun rullede med øjnene bag hans ryg, "Som om du nogensinde har haft det svært," svarede hun hånligt. Hun flyttede sig ikke væk, ventede på at han havde gået helt væk. Muren imod hendes ryg var kold og beroligende, fik noget af vreden væk fra hende.

Han log en hånlig latter. "Ha! du skulle bare vide" Han forsvandt.

Hun flyttede sig hurtigt så hun så kunne se hans ryg forsvinde, "Ja, dit liv lyder i hvert fald ih så hårdt," snerrede hun efter ham, højt nok til at han kunne høre det. Hvorfor havde han overhovedet opsøgt hende hvis han ikke brød sig om hende?

Han gik med faste skridt videre ned af gaden. Han mumlede til sig selv noget om uansvarlige mennesker. *Utroligt at nogen folk kun kan tage vare på sig selv ved at snyde samfundet, jeg håber hun bliver fanget.. *

Med hurtige skridt begyndte hun at følge efter ham, hendes begrundelse? 'Hvorfor ikke?' Hun havde ikke andet at lave. "Du burde være lidt venligere over for mig... Når man tænker på hvordan du behandlede mig sidst," sagde hun stille med et frækt smil spillende på læberne.

Han vendte sig om. "Hvad vil du ?" Sagde han med en skarp stemme. " Jeg gjorde ikke dig noget sidst, og det ved du, du finder på dårlige undskyldninger."

Hun hævede sit øjenbryn lidt, "Jeg finder på dårlige undskyldninger? Du lyver for dig selv," sagde hun med en rolige stemme. Hun kunne tydeligt huske hvad der skete sidst, og han kunne også, ellers ville hele deres samtale ikke ha' været så akavet.

Han så på hende. " Jeg gider ikke høre på dit pis, helt ærligt" han sagde det med en skarp stemme. Han fortsatte med at gå.

Hun trak let på skuldrene og sagde så, "Du kunne ha' ladt mig være i fred," sagde hun med et drillende grin. Forsigtigt bed hun sig i fingeren, "Men jeg ville ikke bevæge mig ud på gågaden lige foreløbig, ham den store fyr leder stadig efter os," sagde hun drillende, en lille latter lød fra hende. En tirrende latter, hun ville se hvor langt hun kunne få ham ud.