Kold strandtur - Duff

Dato: IRL
Dag: Torsdag
Sted: Stranden
Vejr: Det blæser, men der er ikke en sky på himlen, solen er ved at stå op
Tid: 05.04
Omgivelser: En flot solopgang, stranden, vandet og en masse sten stablet op en lang række ud imod vandet

Oliver hoppede elegant fra sten til sten ud imod solopgangen der smukt malede himlen helt orange. Han var iført et par sorte lidt løse jeans, en sort t-shirt, en lysebrun efterårsjakke og et par grå-blå allstars. Et let smil var formet på hans læber da han nåede enden af stenene. Han var nok omkring 100 meter ude fra stranden og når han kiggede ud over vandet så han intet anden end højezonden. Efter et par hurtige øjeblikke sad han på den yderste sten med fødderne hængene kun et par centimeter over det blå vandet. Hans øjne fik et kort et lilla skær, men den lyseblå farve fik hurtigt taget over igen. Vinden ramte ham i ansigtet og slog let hans hår tilbage og han grinede en smule af vejret her ved stranden, altid så lystigt. Han sukkede, stadig med et smil, men hans øjne fik igen et lilla skær, som om de ikke kunne bestemme sig om de ville være glade eller triste. Han nød at være ude så tidligt og nyde solopgangen, men tanken om det kommende slag han snart skulle udkæmpe på dæmonernes side nagede ham, han var ikke en kujon, men han frygtede alligevel for sit liv, dette slag kunne blive enden for ham. Imens han sad og tænkte lage han ikke rigtig mærke til at han blev mere og mere fjern i takt med at smilet forsvandt. Han sad bare fordybet i sin egen tankegang.

En kvindelig skikkelse kom gående fra sin lejlighed, hun Reje gøede da Duff lukkede døren blidt, hun var i et godt humør, det var morgen... Og ja solen var ved at stå op, så det var ligeså smukt at se solop gangen far stranden af... Duff var påklædt i en hvid strik trøje, med en lille brun træ amolet på... Og sine stramme sorte bukser, hendes jakke var hvid og sad helt klistret i til hendes arme. Et smil bredte sig på hendes læber da vinden kom flyvende mod hendes ansigt, hun elskede den friske natur, og derfor også den friske luft... Langsomt bevægede hun sig frem, og gik så mod stranden, hmm et par sorte sandaler havde hun i hånden, selv om det ikke engang er sommer, hun havde bar tæer... Og mærkede den kolde asfalt på fødderne.. Da hun træder ind på sanden mærker hun den smattede følse under fødderne, men hun var dog alligevel glad for det... Da solop gangen var noget smukt at se på...

Oliver sad stadig og tågede ud imod solopgangen, men rystede så hurtigt på hovedet for at komme til sig selv igen. Han mærkede en prikkende fornemmelse i ryggen og følte trangen til at tage en flyvetur, men lod alligevel vær', selvom det var tidligt ville han ikke risikere at blive opdaget af mennesker. Han kiggede sig let omkring og slog blikket tilbage på stranden som var tom bortset fra en pige han først lige havde fået øje på. Uheldigvis havde han en virkelig dårlig lugtesans når det kom til væsner så han fornemmede ikke noget usædvanligt fra hende, gad vide om hun havde set ham? Han holdt blikket på hende i et godt stykke tid og overvejede om hun overhovedet kunne se andet end hans figur på grund af solens lys bag ham og om hun var væsen, hvis hun var om hun så kunne fornemme hans engle aura.

Duff havde en mærkelig følse af at der var nogle der kiggede på hende, men hvem, hun vendte sig om, men en mandelig skygge havde formet sig i solens smukke stråler, men en meget svag duft slog hende imøde.. Engel, ingen frygt, måske en ven, eller det går jo lige han på om han var på side med nogle speciele.. For hun havde dog selv valgt at hoppe over hos dæmonerne... Dæmonerne var stærkere end engler..Men denne engel kunne man kun se omridset på... Så hun måtte gå tættere på hvis hun ville lære ham at kende, man kunne bare se på skyggen at det var en fyr.. Så hun lod sig gå der hen forsigtigt.. Da hun stod foran ham, cenerede ( Staves ) solen hendes synspunkt, så hun kunne ikke rigtig se ham, men hun lod hænderne dække for solen og så kiggede hun så mellem hullerne i håndfladerne " hej " Sagde hun med et muntert smil, hun frygtede intet, da han var en engel...

Oliver havde vent sig rundt imod vandet igen og blev derfor lidt overrasket da en stemme lød bag ham. Han vendte hovedet og blinkede let med øjnene et par gange uden at sige noget først. En pige stod foran ham, han var ikke i tvivl om at hun ikke var menneskelig. Både på grund af hendes beroligende aura og lyse skær, men også på grund af at hun var utrolig smuk. Et pink skær gled et kort sekund ind over hans kinder, men hun kunne jo nok ikke se det på grund af solen. Efter et par sekunder fik han så endelig taget sig sammen til rigtig at svare "Øh...Hej". Han fik et venligt smil om læben og håbede ikke hun tænkte han var underlig for at være så længe om at svare. Han rømmede sig lidt og overvejede om han skulle sige noget mere eller lade hende sige noget.

Duff samlede armen under brystet, tungen parrede endnu engang hen over de smukke Rosa læber.. Et smil dukkede op på hendes læber, hun kunne ikke rigtig se ham, men hun var sikker på at han så vildt godt ud.. Hun lod en hånd række frem " Jeg hedder Hilary, og dig?" Sagde hun hendes kinder havde varmet sig en æblerød farve, ikke fordi hun var genert, men det skete bare vær gang hun skullle fortælle sit navn, men til gengæld fik hun startet en samtale med ham...

Oliver kom hurtigt på benene, så han stod overfor hende. Efter hvad han kunne bedømme var han måske et halvt hoved højere end hende. Han gned kort håndfladerne imod hinanden inden han tog hendes hånd og gav den et lille klem "jeg er Oliver" Svarede han så, nu mere fattet og rolig. Han bar et skævt imødekommende smil. "Du skulle vel ikke være en...?" Han stoppede sig selv, selvom han gerne ville være sikker på om hun var engel så ville han jo heller ikke risikere at afsløre eksistensen af engle for et menneske.

Duff mærkede det lille klem i hånden.. Et bredere og større smil befandt sig nu på hendes læber, inden hun kiggede på ham, som sagt så så han godt ud. Han var jo en køn engel " Hyggeligt at møde dig oliver " Sagde hun og gengav et lille klem i hans hånd, inden hun blidt slap grebbet.. Duff lyttede spændt efter hvad han havde at sige... Hun tænkte kort for sig selv * HVorfor stopper han bare* Tænkte hun for sig selv, men der gik dewt op for hende at han var i tvivl om hun var et menneske eller hvad hun var.. Hun var selv besluttet på at han var engel..Så hun havde intet at frygte hvis hun fortalte hvad hun var " Jeg er engel.. Som dig " Sagde hun og bar det samme smil som før..

Oliver smil blev breddere da hun svarede på det spørgsmål han ikke havde gjort færdigt. "Synes nok der var noget ikke menneskeligt ved dig" sagde han så og folede armene over kors hen over brystet og betragtede hende lidt. Hun havde et par pæne blanke øjne og langt lyst hår. Han kørte let en hånd igennem det brune hår inden han fortsatte "Overraskene at jeg ikke er den eneste så tidligt oppe". Han afsluttede med et skævt smil og overvejede et kort sekund hvorfor han vat stået op, normalt ville han have sovet til i hvert fald kl 10.

Duff smilede lidt af hans svar, men kiggede så kort væk inden hun kiggede tilbage på ham... Hun havde det sådan at hun ahvde en speciel respekt for andre.. Lige som hunden, den kigger væk, før den anden kigger væk.. " Ja.. Altså jeg elsker at se sol op gangen " Sagde hun og kiggede så målrettet mod hans øjne.. Normalt så sov hun over sig, men heldigt havde hunden Reje vækket hende i en god tid, til at hun kunne se sol op gangen, og at hun kunne have et godt selvskab med en engel..

Oliver løftede hurtigt det ene øjenbryn inden han svarede "På den måde.." Han kunne ikke sige at han var uening, solnedgangen var en helt speciel ting, begyndelsen på en ny dag. "Så er der vidst 2 af os" fortsatte han og fik hurtigt øjenkontakt med hende igen. Solen var stået halvt op og himlen var stadig helt rød og orange, utrolig flot, vinden var døet lidt hen og vandet var næsten helt stille. Han kiggede sig hurtigt rundt da en tanke slog ham og han kiggede så hen på hende igen da han ikke kunne se andre i nærheden. "Er du med på en lille flyvetur?" Sage han så og gav hende et skævt smil.

Duff bed sig svagt i underlæben, det ville være nice at flyve en lang tur med ham, for han virkede så speciel, men måske kunne hun tage fejl, det ville kun tiden vise.. " Jo det ville jeg da gerne Oliver " Sagde hun og smilede så kært til ham, hun slog langsomt de hvide vinger ud, det gjorde ondt for hun havde ikke brugt vingerne længe... De var store og hvide, der var mange smukke fjer på dem, og hun glædede sig til at se Oliver's...

// Kreaen forsvandt//

Oliver gav hende et bredt smil imens han betragtede hendes vinger, de var simple, klasiske, smukke. "De er smukke" indrømmede han og hentydede selvfølgelig til hendes vinger. Med en elegant bevægelse smed han den brune efterårsjakke han havde på, heldigvis var der huler til vingerne i hans t-shirt så han ikke behøvede ødelægge den. Han follede hurtigt sine store vinger ud. De var helt krid hvide, men havde et lyseblåt skær i spidserne. "jamen så lad os da flyve!" sagde han hurtigt og tog fat om hendes håndled inden han satte af fra jorden og ud imod solen der var ved at stå op.

//kender det alt for godt//

Duff slog munden op da hans vinger så fantastiske ud.. Duff havde ikke været forberedt med vingerne, så der var huller i trøjen.. " Dine vinger er kønne " Sagde hun med et virkelig nuttet smil.. HAn var vildt speciel, men hun lod sig lette, flyve, baske et par gange med de smukke vinger, hun lettede kun, for vingerne kunne klare resten selv.. Hun var i godt humør, da hun nu fik selvskabet af en anden engel, de lettede, ikke en menneskeskikkelse var der at se, då der var sikkert..

Oliver slap hende da han mærkede at de lettede. Han vendte hovedet tilbage imod hende og grinede lidt, det var på en måde underligt at han følte sig så tæt knyttet til en han lige havde mådt for et par minutter siden, måske fordi hun var så speciel, eller fordi hun også var engel. Han slog øjnene lidt op da han kiggede tilbage på hende. Hun havde et helt ekseptionelt smil på, et nuttet et der fik hans mave til at føltes som om den vendte dig rundt, på en god måde. Han slog et par slag med vingerne og lod sig svæve ned for at røre vandet med fingerspidserne, det var stadig koldt.

Duff fløj vidre, men fløj i et tempo der var lige så hurtigt som hans, hun nød virkelig selvskabet... Måske fordi han var en af den samme race som hende selv, så han forstod hende nok mere på andre punkter end almindelige mennesker... Hun må jo ikke afsløre racen engle i det hel taget.. HUn fløj ned og kiggede på spejlbilledet af hende selv, men det var ikke lige så kønt som Olivers som lå lidt foran hendes.. " HVor flyver vi hen?" Spurgte hun mens hun havde et smil på læberne..

Oliver fløj med hende og betragtede diskret hendes spejlbillede i vandet, som hun lige nu selv kiggede på , men han slog hurtigt blikket væk fra vandet og op på hende da hun sagde noget."Jah, vi har hele himlen at flyverundt på, så der er mange steder at flyve hen" Svarede han med et smil og hans øjne fik en orange farve samtidlig med at hans vingers skær også skiftede fra blå til orange, men det var svært at se i solens røde stråler. "Du ved, jeg tænkte lidt.." begyndte han og tog en kort indåning inden han afsluttede hvad han ville sige. "Du er en utrolig smuk engel". Idet han sagde det satte han hurtigt af i retning af solopgangen med et skævt smil .

Duff kiggede efter ham, hun ventede lidt på at han ville fortælle sin sætning færdig.. Et smil kom på hendes læber, hvor var han dog kær.. Også var han vildt køn ,smilet kunne hun ikke holde tilbage, hun kunne ikkke bære falske masker, så hun kiggede efter ham " Tak" Sagde hun inden hun hurtigt tilføjede " Du er også smuK" Sagde hunog fløj efter ham, det her var perfekt, rettere sagt han var perfekt... Hvordan kunne nogle dog være så perfket... Og hun turde gerne fortælle ham sin ærlige mening om ham...

Han gav hende et tandsmil som 'Tak' imens han kiggede tilbage på hende og slog så blikket frem for sig igen for at se hvor han fløj. Det var svært at tage øjnene væk fra hendes nuttede smil, men han blev jo nød til at sikre sig at han ikke styrtede ned. "Så, selvom vi kun lige har mødt hinanden, så vil jeg gerne lære dig bedre at kende" sagde han med et smil da hun kom op på siden af ham og han fandt hurtigt frem til hendes hånd og tog fat i den. "Vil du med i byen en dag?" afsluttede han og kiggede ned på deres reflekteringer i vandet.

Duff lagde hutigt hovedet på skrå, en charmetrold var han, han var bare så nuttet, fyre som ham måtte man lede længe efter hvis man skulle finde dem.. Der var noget ved ham, der fik hende til at føle sig glad, eller føle sig tryg... ud i byen med ham, det kunne hun da ikke sige nej til da det var ham... Hun smilede til ham, de havde jo ikke kendt hinanden længe, men alligevel følte hun sig tiltrukket af ham.. " Jov, jeg ville gerne i byen med dig en dag " Sagde hun og holdt eham i hånden endnu.. Hun smilede kækt til ham, men blev nød til at holde tungen lige i munden, for ikke at skulle styrte ned...

Oliver gengældte hendes kække smil "yes!" svarede han og formede en sejrsknytnæve i den anden hånd, hvorefter han grinede lidt og satte så voldsomt op i fart med et par bask med vingerne, imens han trak hende med. Vandet under dem delte sig en smule fra lufttrykket der kom når man basker med vingerne. "Jeg glæder mig allerede!" fortsatte han og smilede til hende. Han havde pludselig masser af energi og alle de triste tanker han havde haft var helt væk, hun havde blæst dem væk så snart hun var hoppet ind i hans synsvinkel.

Duff mærkede den pludselige fart, hun kunne selv mærke hvor glad hun var blevet over hans spørgsmål, han var jo bare en der tilfredsstillede hende.. " Jeg glæder mig mindst lige så meget " Sagde hun og gav hans hånd et lille klem, det var skønt at flyve med en med energi.. Hun havde bare lyst til at fortælle hvad hun syntes om ham nu, men hun kunne ikke få det ud af sig da hun bare brugte sit uskyldige smil

Oliver gav tilsvarende hendes hånd et klem og han fløj så lidt uden at sige noget, ikke sådan pinlig tavsheds agtigt, mere sådan at her behøver man ikke sige noget. Efter et par øjeblikke pegede han med sin frie hånd imod noget land lidt væk "Jeg mener at den lykkelige eng ligger derover" sagde han så, man kunne lige høre ham igennem luften der sussede forbi "Skal vi tage derover?" afsluttede han med et spørgsmål hvorefter han gav hende et let smil med et lille glimt i de orange agtige øjne. Utroligt at han virkelig åbnede sig selv så meget op overfor en han havde mødt for måske en 20 min tilbage.

//har lige haft et lille slagsmål med Mathias i et andet indlæg, skal vi oprette et for os alle 3? ;)//

Flyver med ham og aner i det hel taget ikke hvad hun skulle sige.. " Den lykkelige eng? " Sagde hun og kiggede frem, jo den lå lige dernede, så det kunne de vel " Jo, der plejede jeg altid at komme som yngre årig " Sagde hun inden hun kiggede på ham, hun kunne ikke tage blikket fra ham da han så så fantastisk ud, hun var blevet så glad da han havde spurgt om de skulle tage ud i byen en dag... Men hvilken dag? Hun tænkte lidt for sig selv, måske i dag?... Det vill ehun ikke spørge om så hun fløj lystigt efter ham...


// Jov det kan vi godt `:)//

Oliver slog et enkelt slag med vingerne. "Okay så" svarede han og satte i retning af den lykkelige eng. "Så hvilken dag tænker du vi tager ud?" fortsatte han og fik et eftertænksomt udtryk, han kunne faktisk alle dage, mest fordi alle hans andre aftaler var for arbejde og det kunne flyttes. "Jeg er stort set altid ledig" afsluttede han og grinede lidt fornøjet over det. Hun var virkelig så og lidt stille, men han havde på fornemmelsen at lige pludselig skulle hun nok slippe genertheden.

//Okay så opretter jeg et emne og sender en pm til jer begge:D Jeg opretter bare et hvor vi to allerede er der på grund af vores aftale jo, så finder Mathias selv ud af hvor han kommer fra ;S//